Udskrift af dombogen for retten i Herning - dom afsagt 26. januar 2001 af retten i Herning, 2. afdeling - SS 2C.01613/00
Anklagemyndigheden mod T A/S
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. jf. stk. 4, jf. § 86, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, og § 60 stk. 2, jf. stk. 3 sammenholdt med bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 med senere ændringer, om unges arbejde § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af bekendtgørelsens § 31 og § 32, jf. bilag 4, ved at arbejdet den 27. juni 2000 i tiltaltes afdeling A, ikke blev planlagt, tilrettelagt og udført sikker-hedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat vidne 1, født den 7. november 1985, arbejdede med aftagning af emner ved og i umiddelbar nærhed af en rundsav, uagtet at han på grund af sin alder ikke måtte udføre denne type arbejde. På grund af arbejdets karakter var der desuden nærliggende fare for tilskadekomst.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 4 og vidne 5.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Det findes ved de afgivne forklaringer bevist, at værkfører vidne 3 den 27. juni 2000 lod vidne 1 arbejde i umiddelbar nærhed af en rundsav. Det findes i den forbindelse uden betydning, at de træemner, vidne 1 stablede, blev opsamlet på et andet bord end det, rundsaven er monteret i. Det kan derfor lægges til grund, at vidne 1, der da var 14 år gammel, var beskæftiget med at modtage emner fra en maskine.
I Bilag 4 til bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 er en liste over det, unge mellem 13 og 15 år må beskæftige sig med. Arbejdstilsynet har derudover udsendt AT-meddelelse nr. 4.01.4 om unges arbejde. Det anføres i denne AT-meddelelse pkt. 10.1, at listen i bilag 4 er udtømmende. De unge må derfor ikke arbejde med eller i farlig nærhed af maskiner.
Vidne 1 arbejdede med eller i farlig nærhed af rundsaven.
Da værkfører vidne 3 efter sin forklaring ikke vidste, at vidne 1 ikke var fyldt 15 år, og da han alligevel lod vidne 1 arbejde med eller i farlig nærhed af rundsaven, har tiltalte overtrådt bestemmelserne nævnt i anklageskriftet.
Ved strafudmålingen lægges der vægt på, at tiltalte havde tilrettelagt arbejdet med rundsaven, så det ikke var muligt umiddelbart at komme i berøring med savklingen og således, at de afskårne emner ikke kunne fjernes fra saven, før de blev skubbet ned på bordet ved siden af rundsaven. Der var derfor ingen konkret fare for de, der arbejdede med eller i farlig nærhed af rundsaven.
Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, og § 60, stk. 2, jf. stk. 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 med senere ændringer, om unges arbejde § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af bekendtgørelsens § 31 og § 32, jf. bilag 4.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 10.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Herning
Tiltalte nægtede sig skyldig, idet han gjorde gældende, at det arbejde, der blev udført, ikke var i strid med bekendtgørelsen, ligesom udførelsen sikkerhedsmæssigt var fuldt forsvarligt.
Vidne 6 blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at virksomheden producerer plademøbler. I Danmark er der ansat 1.100-1.200 personer og på verdensplan ca. 50.000. Inden for de sidste 3 år har virksomheden brugt ca. 1 mill. kr. på sikkerhed m.v. Vidnet har ikke set, det der foregik den 27. juni 2000. Virksomheden er bekendt med reglerne om, hvad unge må og ikke må lave. De unge mennesker er ansat som fejedrenge og til lettere pakkearbejde. Det vidne 1 lavede den pågældende dag faldt uden for, hvad han normalt laver. Vidnet mener dog, at arbejdet godt kan betegnes som lettere manuelt pakkearbejde. Det var smalle emner af spånplade, der vejede ca. ½ kg, som han arbejdede med. Vidnet var ikke bekendt med hans alder. Hvis vidnet havde været bekendt med vidne 1’s alder, ville han ikke have udført det pågældende arbejde, idet vidnet nok mente, det var på kanten af, hvad loven giver mulighed for. Vidnet har efterfølgende talt med sikkerhedsorganisationen om arbejdet den pågældende dag. Han oplyste videre, at man er meget opmærksom på reglerne og foretager en grundig instruktion af alle an-satte. Vidnet oplyste endeligt, at han har fået fuldmagt til på selskabets vegne at modtage en eventuel advarsel.
Vidne 1 mødte og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnets værge, B, var mødt.
Vidnet forklarede, at han blev 15 år den 7. november 2000. Han arbejdede på T A/S. Hans arbejde bestod i at feje, sortere pap m.v. Den 27. juni 2000 skulle han hjælpe i en anden afdeling. Han skulle tage pinde fra ved en maskine og stable dem ved siden af. Med udgangspunkt i de fremlagte fotos forklarede han, at pindene ikke vejede særlig meget. Vidnet havde ikke hænderne tæt på saven. Saven er afskærmet, og der var spændt en plade op der, hvor pindene blev skubbet ned på det bord, hvor han stablede dem. Pindene var ca. 40-50 cm lange. Det var ikke svært arbejde. Det var vidne 4, der stod og brugte saven. Han instruerede vidnet i, at han skulle tage pindene fra, når de var kommet ud fra saven. Der var ikke tale om, at han skulle trække dem ud af saven eller lignende. De faldt simpelthen ud på bordet ved siden af rundsaven. Arbejdstilsynet kom på arbejdspladsen, og vidnet fik at vide, at han ikke måtte lave det pågældende arbejde. Vidnet blev fyret ca. 1 måned senere og fik at vide, at han kunne blive ansat igen, når han blev 15 år. Han er blevet ansat igen.
Vidne 2 mødte og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han var værkfører for vidne 1, der var ansat som fejedreng. Hans arbejde bestod i at feje, rydde op i noget pap og pakke poser med beslag. Normalt arbejdede vidne 1 kun et par timer efter skoletid, men den pågældende dag havde han sommerferie og arbejdede derfor hele dagen. Den 27. juni 2000 fik han en forespørgsel fra en anden værkfører, vidne 3, om at låne en mand. Vidnet oplyste, at han kun havde en arbejdsdreng, afdelingen kunne låne. Vidnet vidste ikke, hvad vidne 1 skulle lave i den anden afdeling. Vidnet var bekendt med reglerne om, hvad unge mennesker måtte lave, og han vidste, at vidne 1 kun var 14 år. Vidne 1 virker ældre og er meget påpasselig med ikke at udføre arbejde, han ikke er blevet instrueret i.
Vidne 3 mødte og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er værkfører i afdeling A. Han fik den pågældende dag brug for assistance og rin-gede til kollegaen, vidne 2, og spurgte, om han kunne låne en mand. Vidne 2 havde alene en arbejdsdreng, som kom og hjalp. Vidnet sagde til vidne 1, at han skulle hjælpe vidne 4, og han fulgte ham hen til vidne 4, som herefter instruerede vidne 1. Vidne 1 skulle tage lister fra et bord ved en rundsav og stable dem på en plade på en rullebane ved siden af. Med udgangspunkt i de fremlagte fotos forklarede han, at vidne 4 betjener rundsaven, idet han førte pladerne ind under fremføreren, som dækker rundsavsklingen fuldstændigt. De afskårne strimler føres ind under en plade, som med en skruetvinge er spændt på bordet. De afskårne lister kan ikke fjernes fra rundsavens bord på grund af fremføreren over rundsavsklingen og den plade, der er spændt på. Listerne falder herefter ned på et lavere bord ved siden af rundsaven. Det var herfra vidne 1 tog dem. Vidnet var i et vist omfang bekendt med reglerne for, hvad unge mennesker måtte lave. Han var bekendt med, at vidne 1 ikke måtte betjene maskiner som rundsaven. Han vidste ikke, hvor gammel vidne 1 var. Han regnede med, at han var over 15 år. Han var ikke betænkelig ved at sætte vidne 1 til det pågældende arbejde, idet han stod 1½ meter fra rundsavsklingen. Foreholdt politirapport bilag 1-9, side 2, oplyste vidnet, at han ikke har forklaret præcist som gengivet i sidste afsnit. Man har imidlertid i virksomheden accepteret Arbejdstilsynets vurdering af, hvordan loven skulle forstås og retter sig efter det.
Vidne 4 mødte og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han den pågældende dag fik hjælp af vidne 1. Vidnet instruerede vidne 1 i, hvad han skulle lave. Vidnet vidste ikke, hvor gammel vidne 1 var. Han fik ikke at vide, at han var arbejdsdreng, men han kunne godt se, at vidne 1 ikke var voksen. Vidnet mener ikke, at det arbejde, vidne 1 lavede, var farligt eller risikobetonet, idet han ikke havde mulighed for at komme i nærheden af klingen. Vidne 1 klarede arbejdet godt. Vidne 1 var der 1-1½ time. I de fleste tilfælde er det vidnet selv, der fjerner de emner, der saves op, men han har indimellem også fået hjælp af andre voksne ansatte.
Vidne 5, Arbejdstilsynet, mødte og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han kom ud til tiltaltes afdeling A, da han skulle undersøge omstændighederne efter en arbejdsulykke ved en anden maskine. Han så, at der 5-6 meter derfra stod en ung mand og tog fra ved en rundsav. Han gik over og spurgte, hvor gammel den unge mand var og fik oplyst, at han var 14 år. Vidnet vurderede, at den unge mand ikke måtte udføre det pågældende arbejde. Han måtte ikke arbejde ved maskiner, når han ikke var ældre. Vidnet standsede arbejdet.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte har gjort gældende, at det arbejde, vidne 1 udførte, var lettere manuelt arbejde omfattet af listen over, hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med (bilag 4), ligesom arbejdet ikke blev udført i umiddelbar nærhed af rundsaven, hvorfor bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 ik-ke er overtrådt.
Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen, således at der efter "§ 60, stk. 2" skal stå "jf. stk. 6" i stedet for "jf. stk. 3".
Vidnerne, vidne 6, vidne 1, vidne 3, vidne 4 og vidne 5, har for landsretten vedstået deres forklaringer i 1. instans.
Vidne 6, der er produktionschef i det tiltalte selskab, har supplerende forklaret, at vidne 1 kunne flytte det antal spånpladestykker á ca. 1/2 kg ad gangen, som han selv mente, han kunne bære. Som det fremgår af foto nr. 4 i bilag 13, blev stykkerne stablet. Der var 10 stykker i en stabel. Man ville derfor maksimalt flytte 10 stykker ad gangen. Det er vidnets opfattelse, at der var tale om lettere manuelt arbejde, og at der ikke var nogen fare for vidne 1’s sikkerhed. Vidne 1 ville ikke komme i nærheden af selve saven under udførelsen af det arbejde, han var blevet pålagt. Den voksne medarbejder, der kørte emnerne igennem saven, kom heller ikke i nærheden af savklingen. Vidne 1 blev fyret i lighed med alle andre ansatte under 15 år, idet sikkerhedsudvalget besluttede, at virksomheden ikke længere skulle beskæftige personer under 15 år, fordi virksomheden ikke ønsker lignende sager.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han stod i nærheden af en maskine som den, der er på foto nr. 2 i bilag 13. Han skulle først tage pindene, når de faldt ned på bordet. Han tog ca. 5 stykker ad gangen. De vejede ikke ret meget. Han var ikke henne ved maskinen for at se, hvordan opsavningen foregik. Han kan ikke huske, om nogen af de voksne ansatte havde sagt til ham, at han ikke måtte komme i nærheden af saven, men det opfattede han som en selvfølge.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at ansatte ikke skulle tage emner fra rundsaven, men fra bordet. Vidnet så nogle gange, at vidne 1 stod og udførte det arbejde, han var blevet sat til. Fra den placering, vidne 1 havde, kunne han ikke få hånden hen til savklingen, der var afskærmet. Vidne 1 kunne heller ikke få fat i pladerne, før stykkerne var faldet ned på bordet. Vidnet vil karakterisere det arbejde, vidne 1 udførte, som et lettere manuelt arbejde.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at vidne 1 ikke var henne hos vidnet, mens vidnet arbejdede ved saven. Når vidnet skulle skifte til en ny stak plader, stoppede han maskinen, hvilket der er en generel instruks om. Det arbejde, vidnet selv udførte, var ikke farligt, idet savklingen er afskærmet. Arbejdet, vidnet og vidne 1 udførte, var ikke farligt for vidne 1. De stod ca. 1 meter fra hinanden. Vidnet vil karakterisere det arbejde, vidne 1 udførte, som lettere manuelt arbejde. Vidnet havde ikke fået at vide, at der gælder særlige regler om, hvilket arbejde unge mennesker må udføre.
Arbejdstilsynet, vidne 5 har supplerende forklaret, at han så, at vidne 1 stod betydeligt tættere på saven end vist på foto nr. 2. Vidne 1 stod lige ved siden af den person, der kørte emnerne igennem rundsaven, og tog emnerne, inden de faldt ned på bordet. Vidnet iagttog dette i 5-7 sekunder, hvorefter han gik hen og stoppede arbejdet. Normalt ville vidnet kun rapportere sine iagttagelser, og vidnet greb kun ind, fordi vidne 1 stod og arbejdede ved selve maskinen. Hvis forholdene havde været, som foto nr. 2 udviser, ville vidnet nok have gået derhen for at spørge, hvad han lavede, og hvor gammel han var. Vidne 1 så meget ung ud. Med den alder, vidne 1 havde, måtte han efter vidnets opfattelse ikke arbejde med maskiner eller i nærheden af maskiner. Selve det arbejde, vidne 1 udførte, måtte nok karakteriseres som lettere manuelt arbejde.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter de vidneforklaringer, der er afgivet om det arbejde, den 14-årige vidne 1 var blevet pålagt den 27. juni 2000, indebar arbejdet, at vidne 1 arbejdede ved maskinen, jf. bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996, § 32, stk. 2. Selv om arbejdet karakteriseres som "lettere manuelt arbejde", jf. bilag 4 til bekendtgørelsen, var det derfor ikke tilladt.
Efter bevisførelsen er der derimod ikke grundlag for at fastslå, at der var fremkaldt fare for liv eller helbred, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4.
Med denne begrænsning tiltrædes det, at tiltalte er skyldig i tiltalen.
I overensstemmelse med Højesterets praksis i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, forhøjes bøden til 20.000 kr.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til en bøde på 20.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.