G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Nedstyrtningsfare fra tag for personer og genstande - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 19. april 2001 af 22. afdeling i ankesag nr. S-4268-00 - domsudskrift

Udskrift af dombogen for Københavns Byret - dom afsagt af Københavns byrets 18. afdeling den 23. november 2000 - sag nr. 25135/00

Anklagemyndigheden mod tiltalte T.

Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 2. oktober 2000 rejst tiltale mod T for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1017 af 15.12.93 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 1, nr. 3 og § 27, ved den 21. marts 2000 på adressen A at have udført tagarbejde i 6-10 meters højde på et tag med en hældning på over 34 grader uden at arbejdet blev udført på sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet der hverken på facaden eller i gården:

1) ved tagfoden var anbragt skærm eller lignende, der med sikkerhed kunne standse fald af personer.

2) var truffet foranstaltninger til sikring af omgivelserne, hvor der var risiko for at genstande eller materialer kunne falde ned f.eks. ved afskærmning eller brug af fodbræt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, vidne 1, vidne 2 og vidne 3. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der er fremlagt fotos optaget den 21. marts 2000 på arbejdsstedet.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen finder retten det bevist, at der ikke var anbragt skærm, net eller lignende jf. bek. nr. 1017 af. 15. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. Tiltalte findes således skyldig i overtrædelse af de anførte bestemmelser vedrørende punkt 1 i anklageskriftet.

Vedrørende punkt 2 i anklageskriftet, finder retten det bevist, at der var anbragt et bræt i tagrenden. Endvidere har vidne 2 forklaret, at der var afskærmning over døren, og at det øverste dæk gik helt ind til tagrenden. Stilladset var opstillet 3-4 meter fra fortovet. På denne baggrund findes det ikke af anklagemyndigheden bevist, at der var risiko for, at genstande eller materialer fra tiltaltes arbejde kunne falde ned, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.

Straffen fastsættes efter overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1017 af 15.12.93 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, til en bøde på kr. 5.000. Forvandlingsstraf hæfte i 8 dage. Der er ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på, at stilladset ikke er opstillet på foranledning af tiltalte, og at tiltalte straks standsede arbejdet, da Arbejdstilsynet henvendte sig. Manglerne ved stilladset skyldes ikke, at tiltalte har undladt at sørge for disse ting for at spare penge.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på kr. 5.000. Forvandlingsstraffen er hæfte i 8 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder i salær til den beskikkede forsvarer, kr. 3.000.

Udskrift af retsbogen for Københavns Byrets 18. afdeling

Tiltalte var mødt og vedstod sin fødselsdato. Tiltalte erklærede sig villig til at udtale sig.

Tiltalte forklarer, at han arbejder som blikkenslager. Han fik til opgave at udskifte skiffertaget på huset efter en stormskade. Han opbevarede tagsten og værktøj på loftet indtil han skulle bruge tingene. Der arbejdede også murer på ejendommen. Tiltalte har intet økonomisk med stilladset at gøre. Han brugte ikke sikkerhedsline, da det er upraktisk. Han gik på lægterne. Hvis han gled, ville han falde ned på loftet. Han havde lagt en stige op på taget, som han holdt fast i, når han lagde de sidste skifferplader på. Pladerne lægges på nedefra. Der var ingen fare for, at han kunne falde ned. Hvis det skulle ske, at han gled ned ad taget, ville stilladset standse ham. For at sikre, at der ikke faldt ting ned, havde han placeret et ca. 20 cm højt bræt ved tagrenden. Stilladset var placeret 3 - 4 meter fra fortovet. Han talte med Arbejdstilsynets repræsentant på ejendommen. Tiltalte standsede straks arbejdet, og han kontaktede B fra stilladsfirmaet, der lovede at få tingene i orden. Tiltalte tog til Arbejdstilsynets kontor, og fik at vide, at han kunne genoptage arbejdet når tingene var bragt i orden. Arbejdstilsynet ønskede ikke at kontrollere om tingene var i orden.

Som vidne mødte tilsynsførende i Arbejdstilsynet, vidne 1, der erklærede sig bekendt med vidnepligt og ansvar.

Vidnet forklarer, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet. På byggepladsen så vidnet, at tiltalte var ved at udføre tagarbejde. Stilladset var ikke lovligt. Stilladset var ikke bredt nok, da det ikke dækkede ud for brandkammene. Der var mere end 2 meter fra det sted, der blev arbejdet, til stilladsets øverste dæk, således at personen der arbejdede på taget kunne falde mere end 2 meter. På stilladset manglede der en tæt kasseskærm, der skal sikre, at personer ikke falder ud gennem rækværket og, at der ikke falder materialer ned på jorden. Der var ingen afskærmning ved brandkammene på huset. En sådan afskærmning skal være 1 meter høj. I tagrenden lå der et bræt, og dette bræt var lagt i til brug for en stige. Der var såvel mangler ved stilladset på forsiden som på bagsiden af huset.

Vidnet forklarer videre, at hvis en person gled på taget, var der risiko, for at personen kunne falde ned på terrænet. Den person, der var på taget arbejdede såvel, hvor der var lagt tagbeklædning, som hvor der endnu ikke var lagt tagbeklædning. Vidnet talte med tiltalte på arbejdspladsen. Da vidnet kom tilbage til kontoret, mødte han tiltalte, der spurgte efter en jurist, og vidnet henviste tiltalte til vidne 3, der arbejdede som jurist i Arbejdstilsynet. Vidnet overhørte samtalen mellem tiltalte og vidne 3. Vidnet har ikke hørt, at det blev lovet tiltalte, at der ikke ville blive rejst tiltale imod ham. Vidnet har ikke besigtiget byggepladsen efterfølgende. Der er ikke rejst sag imod stilladsfirmaet. Da vidnet besigtigede arbejdspladsen, var det alene tiltalte, der arbejdede der.

Som vidne mødte vidne 2, der blev gjort bekendt med vidnepligt og ansvar.

Vidnet forklarer, at han har kørt med stilladser. Han skulle være behjælpelig med, at der blev opstillet et stillads ved ejendommen. Han fortalte, hvordan det skulle opstilles. Det blev opstillet i januar 2000. Der skulle arbejdes på murene og på taget. Straks efter Arbejdstilsynet havde været der, ringede tiltalte til B fra stilladsfirmaet, og sagde, at der var noget der skulle udbedres. Dagen efter blev der sat krydsfinerplader der måler 150 gange 125 cm på siden af stilladset ved det øverste dæk. Der blev ikke lagt plader på selve dækket. Der er et mellemrum på ca. 30 cm mellem væggen og dækket. Det øverste dæk gik ind til tagrenden, så der kan ikke falde noget ned. Desuden var der placeret afskærmning over døren. Der blev også sat plader op på brandkammen. Der blev ikke lavet andre ændringer ved stilladset. Arbejdet tog ½ time.

Som vidne fremstod nu jurist i Arbejdstilsynet vidne 3, der erklærede sig bekendt med vidnepligt og ansvar.

Vidnet forklarer, at hun ikke har sagt til tiltalte, at der ikke ville blive gjort mere i sagen. Hun husker tydeligt samtalen med tiltalte. Han fortalte at vidne 1 havde standset tiltaltes arbejde på taget. Vidnet sagde, at tiltalte først måtte fortsætte med arbejdet, når tingene var i orden.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Københavns Byrets 18. afdelings dom af 23. november 2000 (25135/00) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Forsvareren har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Der er for landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne vidne 2 og vidne 1, der alle i det væsentlige har forklaret som for byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han altid er meget omhyggelig med sin egen og andres sikkerhed og med sine materialer. Hvis han var meget uheldig, kunne han, hvis han var faldet, glide ud under stilladsets gelænder. Der blev efterfølgende langs gelænderet sat en ca. 1 meter høj træafskærmning op. Han udførte arbejde på ejendommens tag i ca. 1 ½ måned. Han har ingen ansatte, men har af og til nogen til at hjælpe sig. Han har en omsætning på 280-300.000 kr. Efter betaling af materialer har han en indtægt på omkring 100.000 kr.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at stilladset blev opstillet med en afstand til muren på ca. 30 cm og så tæt på tagrenden som muligt, således at der mellem topdækket og tagrenden var 5-10 cm. Hvis der tabtes noget fra taget, ville genstanden lande i tagrenden eller på topdækket, men kunne falde videre ned i haven. Han forstår ikke Arbejdstilsynets krav om afskærmning, idet dette ikke bruges til stilladser, der, som her, er opstillet på privat område.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han er uddannet murer. Han blev ansat som tilsynsførende den 1. januar 2000. Ved det omhandlede stillads var der risiko for, at tiltalte og eventuelle tabte genstande på grund af stilladsets manglende bredde kunne falde ned i nabogården og på den sti, der førte til porten til naboejendommen, ligesom tiltalte og eventuelle genstande på grund af den manglende kasseafskærmning kunne glide ud under gelænderet. Kasseafskærmningen er et krav ved tagarbejde. Efter hans opfattelse kunne det bræt, det lå i tagrenden, på ingen måde standse eventuelle faldende genstande. Han har ikke selv været på stilladset.

Den i byretten af vidne 3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig i anklageskriftets første punkt.

For så vidt angår andet punkt finder landsretten efter bevisførelsen og de foreviste fotos, at der ikke var truffet foranstaltninger til sikring af omgivelserne, idet der var risiko for, at genstande og materialer kunne falde ned. Landsretten finder således, at det bræt, som tiltalte havde anbragt i tagrenden, var utilstrækkelig til sikring mod materiale-nedstyrtning m.v.

Af Højesterets domme af 3. november 1999, som gengivet i UfR 2000 s. 293 og 295, fremgår, at normalbøden ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven i et tilfælde som dette bør være 20.000 kr.

Landsretten finder, at der i denne sag ikke foreligger sådanne formildende omstændigheder, at der bør fastsættes en lavere bøde.

Straffen forhøjes herefter til en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 14 dage.

Thi kendes for ret:

Københavns Byrets 18. afdelings dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 14 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF