G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Nedstyrtning- og gennemstyrtningsfare fra tag (2 forhold) – Strafudmåling (kumulation, gentagelsesvirkning) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 17. januar 2001 af 12. afdeling i ankesag nr. S-1467-00 - domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Silkeborg - dom afsagt den 22. maj 2000 af retten i Silkeborg - SS 751/1999

Anklagemyndigheden mod T A/S

Under denne sag er der ved anklageskrift rejst tiltale mod T A/S,
til straf for overtrædelse af

Forhold 1 :
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86 for overtrædelse af § 38, stk. 1 og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 1 og § 37, stk. 1, 1. punktum, jf. § 40, stk. 3, ved at tagarbejdet den 1. september 1997 på en bygning under opførelse på byggepladsen A ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvar-ligt, idet flere af selskabets ansatte arbejdede og færdedes på de udlagte tagplader i mere end 6 meters højde, uden at der var truffet tilstrækkelig effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfare, dels ved tagkanten og dels ved uafdækkede ovenlyshuller og andre huller i tagpladen, og ved at de ansatte, som adgangsvej til tagfladen, anvendte en stige, der ikke havde håndfæste mere end ca. 20 cm. over øverste niveau.

Forhold 2 :
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1 og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 1, og § 40, stk. 1 og stk. 3, ved at arbejdet med isolering af et tag med en hældning på under 15 grader den 8. juli 1998 på byggepladsen B på hjørnet af gade C og gade D ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet selskabets ansatte arbejdede og færdedes på taget mellem 6,5 og 9,5 meter over terræn, uden at der var truffet nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfaren langs tagkanten, og uden at der er truffet tilstrækkelig effektiv foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren gennem 3 uafdækkede ovenlyshuller af størrelse 1,1 x 4 - 6 meter og uden at der var etableret en hensigtsmæssig adgangsvej til taget, idet den bestod af en ca. 7 meter lang stige, der ikke var effektiv sikret mod væltning, idet den ikke var tilstrækkeligt fastgjort, og alene nåede 0,3 meter op over tagkanten.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde på 150.000 til 200.000 kr.

Tiltalte har i første række nedlagt påstand om frifindelse. I anden række har tiltalte nedlagt påstand om en mindre bøde end den af anklagemyndigheden påstået.

Tiltalte er tidligere straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser angående tagarbejde:

- ved Skanderborg rets dom af 9. april 1992 med en bøde på 40.000 kr. Sagen drejede sig om 4 forhold.

- ved Skanderborg rets dom af 25. maj 1994 med en bøde på 15.000 kr.

- ved Varde rets dom af 21. november 1994 med en bøde på 15.000 kr.

- ved Esbjerg rets dom af 22. marts 1996 med en bøde på 30.000 kr. (udeblivelsesdom)

- ved Sønderborg kriminalrets dom af 6. oktober 1997 med en bøde på 30.000 kr. (udeblivelsesdom). Forholdet var begået den 22. april 1997.

- ved Vestre Landsrets ankedom af 24. september 1998 med en tillægsbøde på 20.000 kr. Ved dommen ændredes Herning rets frifindende dom af 17. marts 1998. Forholdet var begået den 19. juni 1997.

- ved Vestre Landsrets ankedom af 16. december 1999, hvor Kolding rets dom af 5. januar 1999 blev stadfæstet. Tiltalte blev idømt en tillægsbøde på 40.000 kr. Forholdet var begået den 11. december 1997.

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør for tiltalte og vidneforklaring af tilsynsførende ved arbejdstilsynet, vidne 1 og vidne 2. Tagdækker vidne 3 har også afgivet forklaring som vidne.

Forklaringerne er alle gengivet i retsbogen.

Sagen er oprindeligt indbragt for retten ved anklageskrift af 29. september 1998 og 2. december 1998. Sagen har blandt an-det været udsat på en afventning af Højesterets afgørelse af bødeniveauet ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Rettens bemærkninger:

Vedr. forhold 1:
Efter vidne 1's og tagdækker vidne 3’s forklaring sammenholdt med de optagne fotos på byggepladsen må det lægges til grund, at tagarbejdet på byggepladsen A blev udført på en sikkerhedsmæssig u-forsvarlig måde, da flere af tiltaltes ansatte arbejdede og færdedes på de udlagte tagplader i mere end 6 meters højde, uden der var truffet tilstrækkelig effektiv foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren, dels ved tagkanten og dels ved uafdækkede ovenlyshuller og andre huller i tagpladen. Det findes også bevist, at de ansatte som adgangsvej til tagfladen, anvendte en stige, der ikke havde håndfæste mere end 20 cm. over øverste niveau. Tiltalte har derved overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og arbejdsministeriets bekendtgørelse om indretning af byggepladser § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 1 og § 37, stk. 1, 1. pkt.

Vedr. forhold 2:
Efter vidne 2's forklaring sammenholdt med de optagne fotos på byggepladsen må det lægges til grund, at tagarbejdet på byggepladsen B på hjørnet af gade C og gade D blev udført på en sikkerhedsmæssig uforsvarlig måde, da flere af tiltaltes ansatte arbejdede og færdedes på de udlagte tagplader i mere end 6,5 meters højde, uden der var truffet tilstrækkelig effektiv foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren, dels ved tagkanten og dels ved uafdækkede ovenlyshuller og andre huller i tagpladen. Det findes også bevist, at de ansatte som adgangsvej til tagfladen, anvendte en stige, der ikke havde håndfæste mere end 30 cm. over øverste niveau. Tiltalte har derved overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og arbejdsministeriets bekendtgørelse om indretning af byggepladser § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 1 og § 40, stk. 3.

Straffen for ovennævnte overtrædelser af arbejdsmiljøloven fastsættes til en samlet bødestraf på 100.000 kr. jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 1 og § 37, stk. 1, 1. punktum, jf. § 40, stk. 1 og stk. 3, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at der er tale om en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 89. Bøden er for så vidt angår forhold 2 fastsat under hensyn til den skærpelse i bødeniveauet, der er kommet til udtryk ved Højesterets seneste afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljø-loven efter 1. januar 1998. I skærpende retning er det endvidere tillagt betydning, at selskabet gentagne gange har overtrådt arbejdsmiljøloven.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, skal betale en tillægsbøde på 100.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift nr. 1 af retsbogen for retten i Silkeborg

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte, der er direktør for selskabet, forklarede at det var selskabets ansatte, der var på byggepladsen den pågældende dag vedrørende forhold 1. Det, arbejderne var i gang med, var at lægge tag og ovenlys. På det pågældende tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet kom, var de ved at lægge ståltagplader og ovenlys på. De var i gang med at montere sikkerhedsudstyret ved ovenlysvinduerne bestående af planker, der skulle lægges hen over åbningerne. Ved montering af ståltagplader blev der anvendt sikkerhedsline. Sikkerhedslinen består i et bælte eller en slags vest med krog i ryggen, hvortil der er en lang stålwire. Denne stålwire er tilsluttet en talje med en fri snor på 5-10 m. Ved pludselige ryk låser sikkerhedslinen, så man undgår længere fald. Normalt sættes trissen fast på noget stabilt underlag. Her i den pågældende sag var sikkerhedslinen fastgjort med emballagestålbånd med selvskærende skruer. Dette vil han anse for at være fuldt tilstrækkeligt for at opnå den tilsigtede sikkerhed. Vedr. foto nr. 3, 17 og 19 forklarede direktøren, at han ikke kan se, om de pågældende arbejdere har sikkerhedsudstyret på, men det er hans opfattelse, at de arbejdede med det, og at det er tilfældigt, at man ikke på billedet kan se sikkerhedslinen. På billede 17 mener han, at der er længere end 2 m ud til kanten, hvorfor en sikkerhedsline er unødvendig. Der er ikke yderligere afskærmning ud til kanten. Vedr. billede 18 oplyste han, at den pågældende person ikke er ansat i firmaet. Han mener, det må være tømreren, der havde del i entreprisen. Vedr. billede 19 er personen i de brune overalls vidne 3, der skal føres som vidne. Han erkender, at der ikke har været afmærkning på billede 17, men som sagt var der længere end 2 m ud til kanten, hvorfor  sikkerhedsline ikke var nødvendig. Vedr. billede 1, 2 og 3 ved direktøren ikke, om de pågældende personer er ansat i virksomheden. Han kender ikke umiddelbart personerne på fotoerne. Han bemærkede, at billede 7 og 10 angiver den lift, der blev anvendt til arbejdet med ovenlysvinduerne. Vedr. billede 3, 8 og 11 forklarede direktøren, at der er materiale der er sat op med en kran. De personer, der stod på taget og tog imod varerne, havde sikkerhedsline på. Når der skulle arbejdes yderligere med materiale, vil der blive sat rækværk op. Han oplyste, at han i hver bil har 3 seler og 3 trisser svarende til det antal, der kan køre i bilerne, således at alle har mulighed for at anvende sikkerhedsudstyret, hvor dette er påkrævet. Vedr. forhold 2 forklarede direktøren, at det er korrekt, at selskabet havde entreprisen på det pågældende tidspunkt på byggepladsen B. Det var selskabets ansatte der var på stedet, da Arbejdstilsynet ankom. Direktøren forklarede, at det er ikke korrekt, at taget var 6½-9½ m. Facaden på bygningen var 6,2 m høj, og taget lå lavere end dette, ca. 20-25 cm lavere, hvilket fremgår af foto nr. 7. Han kender ikke til, at der skulle være nogen kældernedkørsel i forbindelse med byggeriet, der skulle gøre, at der skulle være et fald på 9,5 m. Vedr. fotoserien oplyste han, at han ikke kan se, om det er hans folk, der er på billederne. Som det umiddelbart ser ud, kunne det tyde på, at man var ved at montere ovenlysvinduer på det pågældende tidspunkt, hvilket er en del af selskabets entreprise.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han den 1. september 1997 var ansat i selskabet T A/S, og at han var på byggepladsen, da Arbejdstilsynet mødte op. Den pågældende dag var der 2 stålmontører og 2 taglæggere og ca. 10 tømrere fra et andet firma, der lavede facadearbejde. Han og hans makker lavede stålmontering. Forevist foto 1 og 2 forklarede vidnet, at der på billedet er en tagdækker, som var ansat i T A/S. Billede nr. 3 indeholder et billede af en tagdækker og en tømrer. Han mener, det er tømreren, der er midt i billedet. På billede 4 er der alene billede af en tømrer, der ikke er ansat i T A/S. Vedr. foto 4 forklarede vidnet, at den pågældende tagdækker går på et andet tag end det forrest i billedet. Han forklarede om foto 7, at der altid anvendes sakslift, når man starter montering af et tag. Om sikkerhedslinerne forklarede han, at de er fastgjort i pladerne med kraftigt patentbånd med selvskærende skruer. En enkelt selvskærende skrue kan tage et tryk på ca. 5-600 kg. Normalt er 2 skruer tilstrækkeligt til montering af linen, men de anvender 4-5 skruer normalt. Skruerne er 30 mm lange. Det eneste tidspunkt, hvor de er på taget uden sikkerhedsline, er når de går fra liften hen til selen for at få den på. Der er tale om en afstand på 3-4 m. Ved det pågældende byggeri var det ikke T A/S, der havde facadeentreprisen. Der var derfor i en periode overlapning, hvor tømrerne skulle pille rækværket ned for at komme til at montere krydsfiner, der skulle monteres, inden tagdækningsarbejdet kunne gå i gang. Da billede nr. 18 blev taget, er man just begyndt monteringen af rækværket på ny, efter at tømrerarbejdet er færdiggjort. Når tagdækkerne skal i gang, skal der sættes yderligere rækværk på, og det er det foto 18 illustrerer. Vedr. foto 8 og 9 forklarede vidnet, at det materiale, der står på billederne tilhører selskabet og skulle bruges til tagmontering. Der er tale om tagisolering og pap. Han anførte, at han den pågældende dag havde liner på, når de arbejdede på taget. Arbejdstilsynet havde sagt til dem, at tømrerne skulle påmontere rækværket på ny, efter de havde færdiggjort deres arbejde, inden tagdækkerne kom til at arbejde på taget. Vidnet forklarede, at foto 15 illustrerer tydeligt, hvorledes tømrerarbejdet er færdiggjort, inden tagbelægning bliver gjort. Det var sådan det ikke foregik i den pågældende sag, da tømrerarbejdet blev lavet indimellem. Forespurgt af tiltalte forklarede vidnet, at han har en medarbejderhåndbog, hvor sikkerhedsinstruksen er en del af. Han oplyste, at han ofte tilkalder Arbejdstilsynet, inden de skal foretage nogen opgaver, for at sikre sig at det på forhånd er i orden. Han mener, at der i den pågældende sag ikke foregik noget ulovligt. Det var også det indtryk, han fik, da han talte med Arbejdstilsynets mand, at arbejdsforholdene var i orden. De diskuterede situationen, og Arbejdstilsynets mand mente, at det var totalentreprenøren, der havde nogle koordineringsproblemer i den pågældende sag. Han har på intet tidspunkt følt, at han var i fare på nogen måde. Firmaet har en streng sikkerhedspolitik. Folk bliver fyret, hvis de ikke overholder sikkerhedsinstruksen. Det er således, at når taget er færdigmonteret, laver man ovenlyshullerne, ved at man står på sakseliften. Så snart ovenlyshullerne er færdigmonteret, bliver de dækket til, som de skal. På foto 4 var det pågældende ovenlysvindue netop færdiggjort, og man skulle til at dække det til, da Arbejdstilsynet kom. Det er således, at der ikke er tagdækkere på taget, før ovenlysvinduerne er afdækket på behørig vis. De arbejder ellers kun med sikkerhedsliner. Stålmontørerne arbejder altid med sikkerhedsliner. Han oplyste, at de skruer, som sikkerhedslinerne er monteret med, bliver sat ned i en 0,7 mm stålplade, hvilket gør, at det er fuldstændigt sikkert. Vedr. foto 5 forklarede han, at det var da Arbejdstilsynet kom, at de var i færd med at montere de sidste tagplader. Monteringsarbejdet foregik med sikkerhedsline. Om højden forklarede han, at han har målt højden for taget  kippen til 5,2 m taget efter indvendige mål. I siderne, hvor det er lidt lavere, mener han der var 4,95 m. Vidnet er enig i, at målene udvendig overstiger de 5 m.

Vidne 1 fra Arbejdstilsynet mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han den pågældende dag kom på et ikke planlagt besøg. Han kendte ikke byggepladsen fra tidligere. Det første han så var, at der var tagarbejde i gang. Det, der faldt i øjnene, var adgangsvejen fra terræn til taget. Det fungerede ved, at en stige var sat op imod muren. Stigen var alt for kort. Der var ca. 20 cm af stigen over kanten. Han mener, at der skal være 1 m over kanten for at denne kan fungere som gelænder. Da han kom, så han en ansat gå op ad stigen med en tung værktøjskasse med sig. Dette er illustreret på foto 1 og 2. Han kan ikke huske, om stigen var fastmonteret. Han gik ind i bygningen og talte med byggemesteren, og sammen med byggemesteren målte han på tegningerne og konstaterede, at bygningen var godt 6 m høj, nærmere 6,68 m. Der var ikke lagt fast gulv, så målingen var foretaget fra sand-lag, inden gulvet blev lagt, og til laveste tagkant. Foto 1 og 2 illustrerer en ansat, som kan være ansat fra et andet firma. Han mener dog, at stigen var adgangsvej for alle ansatte på byggepladsen. Han snakkede med T A/S's folk, og de forklarede, at de brugte stigen som adgangsvej til taget. Foto 3 og 4 er begge billeder af ansatte fra T A/S. Det illustrerer, at de er gået i gang med at træffe foranstaltninger for nedstyrtningsfare, hvilket han gav dem besked om, da han mødte op der. Billederne er taget som dokumentation for, at han ikke har forladt stedet som tilsyn, uden at der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger. Billede nr. 19 viser et rækværk, der er sat i magasin. Det betyder, at det ikke umiddelbart har været i brug. Billede 17 illustrerer en snublekant, hvor en af T A/S’s folk står opad. Han så, at han arbejdede helt ud til kanten både ved ovenlyshullerne og ved tagkanten. Ovenlysvinduerne kunne udarbejdes på forsvarlig måde ved brug af line, når det blev udarbejdet, eller ved brug af lift. Man kunne, når ovenlysvinduet var færdigt, lægge planker på tværs eller plader for at sikre mod nedstyrtningsfare. Det var ikke hans indtryk, at arbejderne umiddelbart var blevet færdige med ovenlysvinduerne, og de skulle i gang med afdækning af ovenlysvinduerne. Det, de var i gang med, da han kom på arbejdspladsen, var at lægge tagplader, og det kan ikke tænkes, at de blot blev taget i en naturlig arbejdsgang. Foto 5 og 6 viser huller, hvor de profilerede brædder skulle skæres til specielt. Man havde da forladt hullerne og valgt ikke at færdiggøre det på det tidspunkt i en naturlig arbejdsgang. Der var ingen, der arbejdede ved hullerne, men der lå værktøj, der viste, at de skulle i gang med at gøre hullerne færdige på et tidspunkt. Hullerne kunne være sikrede ved at der var markeret med bånd udenom, således at man blev opmærksom på hullerne. Foto 8 viser materiale, der er sat tæt ved tagkanten. Det var T A/S’s materiale. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at anvende livline, når man skulle hente materialerne, da en livline alene er anvendelig, når man taler om arbejde på et afgrænset område. Vedr. foto 5 forklarede vidnet, at da han så, hvorledes spændbåndene var anvendt til at fastmontere sikkerhedslinerne, fandt han ud af, at det var galt på arbejdspladsen. Han mener på ingen måde, at de almindelige spændbånd, der er anvendt til montering, kan godkendes. De kan ikke anvendes til formålet. Der var tale om gamle stålbånd, der i forvejen var bøjede og med gamle skruehuller i. Han mener, at der er tale om bevidst sjusk fra arbejdstageren side. Det, man kunne gøre, når man anvender sikkerhedsliner, er at købe wirer eller liner med karabinhager, således at man kan fastmontere det på forsvarlig vis. De ansatte havde selv lavet huller. Han siger, at det er bevidst sjusk både fra lønmodtagerens og arbejdsgiverens side af. Det, de kunne have gjort, var at købe wirer/liner med karabinhager, således at man kunne montere det på faste installationer på forsvarlig vis. De ansatte havde lavet huller i spændbåndene, således at man kunne bruge tagskruerne, som man anvendte til tagpladerne, til at fastmontere sikkerhedslinen med. Vidnet mente, at det absolut ikke er en forsvarlig måde at fastmontere livlinen på. Vidnet forklarede, at han ikke kan bestride, at en optimal teoretisk test af spændbåndet og de anvendte skruer kunne gøre, at den herved kunne tåle et tryk som anført af tiltalte. Han mener dog, at det konkrete spændbånd i denne sag var bøjet og brugt til andre formål, som gjorde, at det var fuldt uforsvarligt at anvende det. Han anførte, at de ansatte ikke havde sikkerhedslinerne på, da han var på arbejdspladsen. På foto 11 kan det ses, at den end ikke var monteret. Der var dog en skrue, der sad fast i spændbåndet, men den var ikke monteret. Vedr. foto 1 og 2 kan han ikke dokumentere, at det var T A/S’s stige, der stod op ad huset. Han så ikke, da han var på arbejdspladsen, at T A/S’s folk brugte den, men som sagt tidligere var det T A/S's folk, der sagde til ham, da han var på taget, at de havde anvendt stigen som adgangsvej. Vedr. foto 5 forklarede vidnet, at han ikke så andre arbejde rundt om hullet. Manden på taget er en ansat hos T A/S. Vedr. foto 8 anførte han, at hvis der var brugt sele ved modtagelsen af varerne, ville man sige, at det var i orden. Han kunne ikke se, hvorledes det var foregået, at man havde modtaget varerne på taget. Foto 9 illustrerer tømrerfirmaets folk, og i foto 17 og 19 er det 2 folk fra T A/S, der er fotograferet. Vidnet forklarede, at det kan være den eneste måde at sikre sig på, når man laver ståltag midt på bygningen at anvende sikkerhedsline, da det kan være vanskeligt at finde et fast punkt, man kan montere sikkerhedslinen på. Selv om en ingeniørberegning måtte vise, at spændbånd og skruer kan holde til et stort tryk, vil han fastholde, at det ikke var en forsvarlig montering af sikkerhedslinen i den pågældende sag. Vedr. det 2. sidste afsnit omkring arbejde midt på et ståltag. Vidnet forklarede videre, at der er mange metoder, man kan anvende, som er sikrere. Man kunne bl.a. anvende lift og andre rækværk, som var mere sikre end anvendelse af en sikkerhedsline. I visse situationer kan det blive nødvendigt at anvende sikkerhedsline som den eneste sikkerhedsforanstaltning. Vidnet bemærkede, at det er korrekt, at et rækværk ikke har nogen mening i forbindelse med montering af stålplader. Alene lift og sikkerhedsline er hensigtsmæssig sikkerhedsforanstaltning.

Vidne 2, Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat ved Arbejdstilsynet. Han forklarede vedr. forhold 2, at han tilfældigt kom forbi byggepladsen i anden anledning den pågældende dag. Allerede på lang afstand så de, at der blev arbejdet på taget, og de tog nogle billeder nede fra jorden. Om fotoserien forklarede vidnet, at der på foto 1 er taget billede af 2 ansatte fra T A/S, nemlig ansatte E og ansatte F. Foto 2 er et billede af adgangsvejene op til taget. Den eneste adgangsvej, som han fandt. Adgangsvejen var en stige på 7,1 m fra terræn, der stak ca. 30 cm op over jorden. Stigen var ikke fastgjort ordentligt, idet billede 7 illustrerer, at stigen var bundet fast til en løs plasticrulle, der lå på taget. Foto 3 og 4 er billeder af 2 ansatte på taget. De 2 ansatte var de eneste på taget. På foto 4 er det illustreret, at de går rundt og kigger på de ovenlyshuller, der er lavet i taget. De illustrerer også, at der blev arbejdet tæt på ovenlysruderne, og at disse har en kant på 40 cm. De åbne ovenlysvinduer var på 40 cm. Der var et frit fald på 6 m gennem ovenlysvinduerne, og dette er målt ved facaden, hvor stigen stod. Ovenlysvinduerne skulle efter vidnets mening have været dækket af enten et net eller nogle lægter, således at fald kunne undgås. Vedr. foto 5. Det er et billede af en anden side af bygningen, hvor vidnet observerede en sliske, der var lavet muligvis til en nedkørsel til en kælderetage. Han mener der, at faldet fra tagkanten og ned til terræn var mellem 9 og 9½ m. Han har konstateret som anført på billede 1, at der blev arbejdet ved denne kant. Vedr. foto 7 illustrerer murkronen på 30 cm og illustrerer, at når isoleringen er lagt på, er murkronen tæt på 0 cm. Foto 6 illustrerer ovenlysvindue, der ikke er afdækket. Vidnet forklarede, at foto 8 skal illustrere, at der blev foretaget arbejde helt ud til kanten. Han så ingen livliner og han spurgte de ansatte, om de havde sikkerhedsudstyr på taget. De ansatte forklarede, at sikkerhedsudstyret ikke var oppe på taget. Der var ikke indrettet noget flytbart stillads eller rækværk i øvrigt. Det arbejde, arbejderne var i gang med, var at lægge isolering. For 40% af tagets vedkommende var taget færdiggjort. Det, der ifølge vidnet var galt, var dels, at der blev arbejdet ud til kanten både til tagkanten og til ovenlysvinduekanten, uden at der var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning. Endvidere var stigen ikke fastgjort efter forskrifterne. Arbejderne oplyste, at de var ansat i T A/S. De gav ham navnet på ansatte G og oplyste, at det var deres mellemleder. Vidnet talte med mellemlederen i telefonen og oplyste ham, at arbejdet var blevet stoppet, indtil sikkerhedsforanstaltningerne var blevet bragt i orden. Hertil svarede mellemlederen, at han er uforstående over for dette, da han var bekendt med, at der var sendt gelænder ud til byggepladsen. Han sagde ikke, at han ikke kendte de 2 ansatte, der gik på arbejdspladsen. Han sagde ikke, at de pågældende arbejdere ikke var ansat hos ham nu. Vidnet præciserede, at murkronen har en højde på 30 cm over taget.

Tiltalte forklarede supplerende vedr. forhold 2, at det kan være underentreprenørs ansatte på billedet. Han er ikke klar over, om de pågældende personer på fotoserien er ansat hos T A/S. Tiltalte anfører, at personerne på billederne kan være ansat i underentreprenørvirksomheden, da de havde entreprenør til at foretage isolering af tagpladerne. Han anførte, at arbejdet blev gennemført i sommerferien, og at han derfor mener, at det kan være en underentreprenør.

Anklagemyndigheden anmodede om at få sagen udsat, da det er nyt for anklagemyndigheden, at tiltalte gør gældende, at der skulle være arbejde udført af underentreprenøren, og at tiltalen derfor er rettet mod den forkerte.

Retten imødekom begæringen om en udsættelse til yderligere vidneforklaring.

Anklagemyndigheden anmodede om at få sagen udsat på afhøring af de to ansatte E og ansatte F, der ifølge Arbejdstilsynet skulle være ansat hos T A/S på det pågældende tidspunkt og udført arbejde for T A/S. Tiltalte frafaldt vidneførsel af ansatte H,  tagdækkerformand på pladsen.

Sagen udsat på yderligere vidneførsel og procedure.

Udskrift nr. 2 af retsbogen for retten i Silkeborg

Telefaxskrivelse af 30. marts 2000, hvor direktøren for T A/S, har oplyst, at han ikke kan møde i retten, da han er indkaldt til at møde i en anden straffesag ved retten i Slagelse.

Ansatte F mødte som vidne. Retten besluttede - af hensyn til vidnet - at afhøre vidnet, trods tiltaltes udeblivelse.

Vidnet blev gjort bekendt med sin pligt til at udtale sig og blev oplyst, at han i Kriminalretten udtaler sig under strafansvar.

Vidnet forklarede, at han den 8. juli 1998 var ansat hos T A/S. Han kan huske, at de arbejdede på byggepladsen B på hjørnet af gade C og gade D, da Arbejdstilsynet kom på arbejdspladsen. Foreholdt billede 3 forklarede han, at de var ved at isolere taget. De var ikke ved at lave noget ved ovenlysvinduet. De havde ingen livline på. Han kan ikke huske, om der var nogle livliner på pladsen. Foreholdt billede 4 forklarede han, at den blå mand i T-shirt hedder ansatte E. Han var også ansat hos T A/S. Der var ikke andre håndværkere på byggepladsen end de der var ansat hos T A/S. Om ovenlysvinduer forklarede vidnet, at der ofte bliver lagt pinde på tværs af ovenlysvinduerne, mens de gør taget færdig. Når de er færdige med taget, laver de ovenlysvinduerne. I denne situation havde de imidlertid ikke lagt tværpinde over for at hindre fald. Vidnet forklarede, at han imidlertid er fyret fra T A/S, men han fortsat arbejder der ind imellem.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om udeblivelsesdom.

Retten tilkendegav, at der ikke vil blive afsagt udeblivelsesdom, men at sagen i stedet vil blive udsat. Retten har ved sin beslutning lagt vægt på, at tiltalte ikke har mulighed for at møde i retten samme dag to forskellige steder i landet.

Anklagemyndigheden accepterede rettens tilkendegivelse.

Udskrift nr. 3 af retsbogen for retten i Silkeborg

Tiltalte oplyste, at han ikke har ønske om at få ansatte F ført som vidne.

Anklagemyndigheden frafaldt imidlertid ansatte F’s vidneforklaring, der blev afgivet i retten den 3. april 2000, da vidneafhøringen fandt sted uden tiltaltes tilstedeværelse. Der vil således blive set bort fra dette vidnes forklaring, når retten skal vurdere skyldspørgsmålet.

Anklagemyndigheden dokumenterede vedrørende forhold 2 - bilag 1, der er Told & Skats stamoplysninger om ansatte hos tiltalte. Vedrørende forhold 1 dokumenteredes fotoserie 1 -– 19. Fra forhold 2 dokumenteres fotoserie 1 – 8.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om domfældelse. Anklagemyndigheden anførte, at bøden bør fastsættes til en tillægsbøde på mellem 150.000 og 200.000 kr., henset til tiltaltes tidligere straffe og omfanget af overtrædelser i de nu verserende sager.

Tiltalte nedlagde i først række påstand om frifindelse. I anden række nedlagde tiltalte påstand om en mindre bøde end den af anklagemyndigheden påståede. Tiltalte anførte, at hvis retten måtte nå frem til, at der skal ske domfældelse, bør bøden være på maximalt 20.000 kr. for begge forhold.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Silkeborg har den 22. maj 2000 afsagt dom i 1. instans (SS 751/99).

Tiltalte T A/S har påstået frifindelse i forhold 1, og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Direktøren for T A/S og vidnerne vidne 3 og vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Direktøren har supplerende forklaret, at han siden 1989 har været direktør for T A/S. Firmaet har omkring 30 byggepladser i gang året rundt. Firmaet har ca. 110 ansatte. Ved nyansættelse får den ansatte udleveret en medarbejderhåndbog, hvoraf sikkerhedsforskrifterne fremgår. Sikkerheden på den enkelte byggeplads bliver gennemgået med medarbejderne, inden arbejdet påbegyndes. Der har sidste år været afholdt et omfattende sikkerhedskursus. Vedrørende forhold 1 har direktøren forklaret, at arbejdet bestod i at lægge et ståltag med ovenlys. Der var 5-6 fagentreprenører på pladsen. Der var omkring 10 mand på pladsen, da Arbejdstilsynet kom tilstede, heraf 4 mand fra T A/S. Han var ikke selv til stede. Vidne 3 var formand og fungerede som tilsynsførende. Medarbejderne havde rækværker og gelænder til rådighed og havde sikkerhedsudstyr med i bilerne. Bygningen var 5 meter fra overkant terræn og til overkant af spær, hvilket fremgår af tegningerne. Stigen på billede 1 og 2 tilhører tømreren. Det er også tømrere, man ser på billederne. T A/S's medarbejdere skulle bruge liften som adgangsvej, hvilket han har fået oplyst, at de også gjorde. Han har fået at vide, at medarbejderne brugte livline under arbejdet. Linen er fastgjort med 6 skruer.

Vidne 3 har yderligere forklaret, at de brugte liften som adgangsvej. Det har de også fået godkendt af Arbejdstilsynet, når blot der som her var brugt et nødstop, så liften ikke kunne køres ned. Der blev brugt sikkerhedsliner under arbejdet. Vidnet tog linen af, da vidne 1 kom for, at de kunne tale sammen et sted, hvor der ingen fare var. Der var 5-6 fagentreprenører på pladsen. Flere entreprenører arbejdede på taget. Han er i tvivl om, hvorvidt personen på billede 1 og 2 er en VVS-er, en elektriker eller en tagdækker. Han mener helt sikkert, at spændbåndet på billede 11 var fastgjort.

Vidne 1 har yderligere forklaret, at han talte med flere af T A/S's folk, som sagde, at de anvendte stigen som adgangsvej. Han var ikke i tvivl om, at bygningen var over 5 meter, men da der blev sået tvivl herom, rettede han henvendelse til byggekoordinatoren, som ud fra tegningerne målte den aktuelle højde til 6,68 meter. Udgangspunktet for målingen er nor-malt der, hvor man sætter fødderne, både på terrænet og taget. Der var ikke på det tidspunkt, han var der, folk i nærheden af hullet på billede 12. Man må ikke gå fra et sådant hul, uden at foretage en afmærkning. Under besøget var T A/S's folk ved at montere stålplader ved ovenlyshullerne, det vil sige således, at huller fremkom. Han så T A/S's folk færdes i nærheden af hullerne uden liner. Der var lagt tagplader på ude ved tagkanten, hvor der ikke var monteret rækværk. Folkene havde ikke liner på, men han så liner og spændbånd, som lå løst på taget. De så ud til at have været brugt mange gange. Han vil være betænkelig ved, om de kunne holde. Efter hans opfattelse var der tale om "en falsk sikkerhed". Der var en lift på arbejds-pladsen, som de kunne have brugt under montagearbejdet, forudsat at lågen kunne åbnes. Vidnet er i dag ansat i et andet firma og har netop afholdt et omfattende sikkerhedskursus for T A/S.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter vidnet vidne 1's forklaring lægges det til grund, at T A/S's ansatte har benyttet stigen som adgangsvej til taget. Det lægges videre til grund, at T A/S's folk under besøget har færdedes i nærheden af uafdækkede huller i taget, uden at der var truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfare. Der var ikke udført rækværk langs tagkanten, men arbejdet med udlægning af tagplader langs kanten, som var fuldført, da vidnet kom til stede, kan være udført under anvendelse af sikkerhedsliner. Efter vidne 1's forklaring må det imidlertid lægges til grund, at de liner, der var til rådighed, ikke kunne fastgøres forsvarligt.

Herefter, og idet det endvidere ved vidnets forklaring findes bevist, at arbejdshøjden på daværende tidspunkt oversteg 5 meter, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, som sket.

Tillægsbøden er passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF