Udskrift af dombogen for straffesager for kriminalretten i Hillerød
Dom afsagt den 5. januar 2001 - SS nr. 485/00
Anklagemyndigheden mod T A/S
Ved politimesterens anklageskrift og tillægsanklageskrift tiltales T A/S, til straf
1.-2.
for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 2, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2,
1.
ved i perioden 30. juni 1999 - 20. januar 2000 i virksomhedens produktionsafdeling B, at have anvendt 2 stansemaskiner, begge af fabrikat Bobst, mrk. I 25015 Desenzano (ældre årgang) og Type 486/serie 55401/58, maskine nr. 12938/1987, uagtet de ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettede, idet de ikke ved afskærmning eller på anden måde var sikrede mod, at personer kunne komme i berøring med farlige, bevægelige maskindele, bl.a. kileremtræk i maskinens underdel, på trods af Arbejdstilsynets påbud af 26. maj 1999,
2.
ved i perioden 31. august 1999 - 20. januar 2000 i virksomhedens produktionsafdeling, samme adresse som i forhold 1, at have anvendt 3 klæbemaskiner, henholdsvis af fabrikat Bobst, type PCR 44-180, serie 4605-57 (1957), nr. 12779, Escomat (1960) og Jagenbert-Werke (ældre årgang), uagtet at de ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettede, idet de ikke ved afskærmning eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler var sikrede mod, at personer kunne komme i berøring med farlige maskindele i form af drivremme under maskinernes drift, på trods af Arbejdstilsynets påbud af 26. maj 1999,
3.
for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 9, stk. 2, ved den 27. maj 1999 i virksomhedens produktionsafdeling, samme adresse som ovenfor at have anvendt en limemaskine, fabrikat Tünkers, D 4030 Ralingen, årg. 1988, uden at sikringsdele blev anvendt efter hensigten og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger iagttaget, idet maskinen blev anvendt, uagtet 2 tvangsafbrydende overvågningskontakter for maskinens beskyttelsesskærme var gjort uvirksomme og en sikkerhedsskærm til dækning af valsesammenløb stod åben, medens maskinen kørte, alt hvorved der opstod betydelig risiko for fingerskade under arbejdet.
Ad forhold 1. og 2.
Det tiltalte selskab har nægtet sig skyldig under påberåbelse af, at hele den grafiske branche anvender de relevante maskiner på den her skildrede måde, således at det tiltalte selskabs virksomhed ikke afviger fra branchen i retning af større farlighedsgrad.
Direktør A har for det tiltalte selskab, hvor han er direktør og ejer 55% af aktiekapitalen i virksomheden, medens familiemedlemmer ejer resten, og som vidne forklaret, at han allerede ved Arbejdstilsynets henvendelse den 21. maj 1999 gjorde gældende, at maskinerne under både forhold 1., stansemaskinerne, og forhold 2., klæbemaskinerne, svarer nøjagtig til maskiner, som de anvendes overalt i verden. Særlig vedrørende klæbemaskinerne gør han gældende, at det vil være umuligt at producere som krævet af Arbejdstilsynet. Vedrørende forhold 1. ville det da være teknisk muligt og måske ikke særligt dyrt at sætte en skærm op, men den vil ikke have særlig effekt, og ligeledes for disse maskiners vedkommende gælder det, at lignende maskiner anvendes overalt i verden uden afskærmning. Han er klar over, at han ikke har iværksat nogen egentlig formel klage i anledning af påbudene af 26. s.m., men han anså det for givet, at hans mundtlige indsigelse på stedet måtte gælde for en klage. Ligeledes har han ved Arbejdstilsynets senere henvendelser hver gang klaget over de urimelige påbud på en sådan måde, at det måtte stå Arbejdstilsynet klart, at dette var en klage, også selv om han ikke direkte har skrevet til det relevante klagenævn. Endvidere har han jo overfor politiet klaget og påberåbt sig de samme forhold. Han har senest umiddelbart inden retsmødet henvendt sig til arbejdsgiverforeningen, hvor man har støttet ham i hans bemærkninger, særlig vedrørende klæbemaskinerne i forhold 2. Fremlagte brochurer vedrørende klæbemaskinerne viser, at lignende maskiner fortsat anvendes overalt, og at arbejdet vil være umuligt, hvis han ikke kan fortsætte dette arbejde.
Dokumenter m.v.
Arbejdstilsynets påbudsskrivelser (intituleret "tilsynsrapporter") af 26. maj 1999 på grundlag af besøg den 21. s.m. af vidne 1 er sålydende:
Påbud angående uafskærmede kileremtræk i underdelen på to store stansemaskiner af fabrikat BOBST (forhold 1.)
. . .
Beskrivelse
I produktionsafdelingen bemærkedes det, at der ved to stansemaskiner af fabrikat BOBST var uhindret adgang til maskinernes hovedmotor med tilhørende kileremtræk i maskinernes underdel.
I sammes "maskinrum" var tillige anbragt en kompressor, der jævnligt skulle kontrolleres for olie.
"Maskinrummet" var stort nok til, at en person kunne kravle derind med mulighed for at komme i berøring med de bevægelige, uafskærmede maskindele og for indfangning i kileremtrækket.
Vurdering
Kileremtræk frembyder fare for alvorlig tilskadekomst, medmindre de er anbragt eller afskærmet på en sådan måde, at personer ikke kan komme i berøring med dem.
Påbud
Der skal træffes foranstaltning, der effektivt hindrer, at en person kan komme i berøring med maskindele i bevægelse i stansemaskinernes "maskinrum".
Påbuddet skal efterkommet senest den 30. juni 1999.
Hjemmel ... (som i tiltalen).
Vejledning
Påbuddet kan efterkommes ved, at den store åbning til "maskinrummet" spærres med en fast skærm eller oplukkelig låge af plade eller solidt trådnet. Sikkerhed imod, at maskinen kan køre med åben eller aftaget skærm/låge, kan opnås med en elektrisk overvågning med tilhørende sikkerhedsstyrekreds, der opfylder kravene i vedlagte At-anvisning Nr. 2.2.0.3 "Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg (xi95), afsnit 3.1.2, side 3.
... (resten udgøres af formalia, herunder klagevejledning)
Påbud angående uafskærmede remtræk på tre klæbemaskiner (forhold 2.).
. . .
Beskrivelse
I produktionsafdelingen bemærkedes det, at tre klæbemaskiner havde frit tilgængelige, uafskærmede remtræk i bekvem rækkeafstand på maskinernes overside.
De tre maskiner er af fabrikater (og år)
Vurdering
Remtræk frembyder fare for alvorlig personskade, medmindre de er anbragt eller afskærmet, så personer ikke kan komme i berøring med dem.
Påbud
Der skal træffes foranstaltning ved de tre maskiner, der effektivt hindrer, at personer kan komme i berøring med drivremme under maskinernes drift.
Påbuddet skal efterkommet senest den 31. august 1999.
Hjemmel ... (som i tiltalen).
Vejledning
Påbuddet kan efterkommes ved, at maskinen forsynes med oplukkelige afskærmninger - af klar plast eller solidt trådnet - der effektivt hindrer, at drivremme (og andre maskindele i bevægelse) kan berøres under maskinernes drift.
Denne sikkerhed kan opnås ved en overvågningsanordning, der hindrer farlige maskinbevægelser, medmindre skærmene er på plads i beskyttende stilling. Arbejdstilsynets regler for elektriske overvågningsanordninger med tilhørende sikkerhedsstyrekredse findes i vedlagte At-anvisning Nr. 2.2.0.3 : "Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg" (xi95), afsnit 3.1.2, side 3.
... (resten udgøres af formalia, herunder klagevejledning).
Erindringsskrivelser er tilstillede det tiltalte firma henholdsvis den 8. juli og 9. september 1999.
7. oktober 1999 foretoges kontrolbesøg hvorved konstateredes, at påbudene ikke var efterkommede, og at der arbejdes med maskinerne på besøgstidspunktet. Fotografier optoges (fremlagt under sagen). Ifølge Arbejdstilsynets anmeldelsesskrivelse af 24. januar 2000 til politimesteren påpegedes overtrædelsen den 10. oktober 1999 over for direktør A, som "fandt påbudene helt urimelige og sagde, at han ville klage over dem, hvilket jeg naturligvis tilskyndede ham til. Påbud om afskærmning af kileremtræk og andre remtræk på de to store stansemaskiner og på de tre klæbemaskiner var urimelige, fordi maskinerne var leveret sådan, og fordi de stod sådan overalt, hvor de blev brugt i Europa. Sagen blev sat i bero i afventning af evt. klage over påbudene. Da Arbejdstilsynet hverken havde modtaget klage eller tilbagemelding vedrørende påbudene fra virksomheden, blev der aflagt fornyet kontrolbesøg den 20. januar 2000. [uændret]"
Efter første retsmøde udsattes sagen, og følgende nye dokumenter fremkom fra det tiltalte selskab.
Nye fotografier af de relevante maskiner.
Brochurer over klæbemaskiner med lignende remtræk som hos tiltalte, hvilke brochurer angaves udleverede d.å. på en stor grafisk messe i Düsseldorf.
Fotografier af klæbemaskiner opstillede i en anden (unavngiven) kartonnagevirksomhed.
Skrivelse fra firma C, autoriseret elektroinstallatør, til tiltalte:
Firma C bekræfter hermed at sikkerheds udstyret på deres lukkemaskiner er udført efter gældende regler for maskiner, og der er ikke forskel på deres maskiner og andre maskiner af samme type, i andre kartonnagevirksomheder, som vi har service på i hele landet. Ønsker De yderligere tekniske oplysninger står vi gerne til rådighed.
Skrivelse fra firma D til tiltalte:
Vedr. stansemaskiner ... klæbemaskiner ..
Ifølge vores samtale om ovennævnte maskiner, fra 50ene, kan jeg siger at disse maskiner er efter min vide i det samme stand som flere hundrede andre maskiner af den type, stadigvæk i drift omverden inklusiv Europa.
De to citerede skrivelser indhentedes pr. telefax umiddelbart inden genoptagelsen af domsforhandlingen. Under denne gennemgik direktør A de foreliggende fotografier. Han viste herunder fra billederne nr. 1, 2 og 6, svarende til sagens forhold 1, at en mand skal kravle ind i maskinen for at kunne komme til remmene. Det stykke værktøj, som står i maskinen, anvendes kun af montøren, når maskinen er standset, men det er nødvendigt at bevæge hjulet manuelt med henblik på igangsætning eventuelt reparation. Billederne 4, 5, 7 og 8 vedrører maskinerne i forhold 2 (nr. 4 og 7 den samme maskine fra forskellige vinkler). Ved normal betjening kommer man ikke i nærheden af remmene; pappet lægges ind ved den ene ende af maskinen og tages ud ved den anden. Det gøres vedrørende disse maskiner særligt gældende, at så godt som alle kartonnagefabrikker i hele riget anvender tilsvarende maskiner uden den af det lokale arbejdstilsyn krævede afskærmning. De foreliggende brochurer fra de to væsentligste fabrikker, den svejtsiske Bobst og den tyske Jagenberg viser, at maskinerne anvendes som det af det tiltalte selskab gjort gældende. En af det tiltalte selskabs konkurrenter har taget billede af sin egen maskine og sendt det til vidnet, som foreviser det, men tilføjer, at han har lovet at undlade at navngive den pågældende, da denne ikke ønsker en tilsvarende sag.
Det foreliggende, bortset fra de først under retsmødet fremlagte skrivelser, forelagdes af Arbejdstilsynet centralt, som den 7. december 2000 udfærdigede et internt notat, hvis relevante afsnit er sålydende:
Ad forhold 1
Arbejdstilsynet centralt vurderer, at der ved ophold eller arbejde i nærheden af uafskærmede kileremstræk er stor risiko for indfangning og dermed alvorlig fare for personskade. Arbejdstilsynet centralt er enige i kredsens påbud af 26. maj 1999 om foranstaltninger mod, at personer kan komme i kontakt med farlige bevægelige dele i stansemaskinerne.
Ad forhold 2
Arbejdstilsynet centralt vurderer, at der ved ophold eller arbejde i nærheden af uafskærmede remtræk er stor risiko for indfangning og dermed alvorlig fare for personskade. Arbejdstilsynet centralt er enige i kredsens påbud af 26. maj 1999 om foranstaltninger mod, at personer kan komme i kontakt med bevægelige remme og remhjul.
For så vidt angår tiltaltes bemærkning om, at nye maskiner ligeledes anvendes uden afskærmning, kan det oplyses, at Arbejdstilsynet centralt vurderer, at disse maskiner i så fald ikke er i overensstemmelse med maskindirektivet, jf. bekendtgørelse nr. 561/94, bilag 1, pkt. 1.3.8.
Dette notat var baggrunden for de senest af tiltalte indhentede telefaxede skrivelser.
Der har endelig været foretaget besigtigelse af samtlige relevante maskiner på virksomhedens produktionsafdeling B, under medvirkning af tiltalte, anklagemyndigheden, forsvareren, Arbejdstilsynet og retten.
Ad forhold 3
Det tiltalte firma har nægtet sig skyldig under påberåbelse af, at maskinen på tidspunktet for tilsynet ikke var i drift og således ikke var "anvendt', samt at samtidig med Arbejdstilsynets besøg blev den manglende sikkerhedskontakt aktiveret.
Direktør A har forklaret, at han var til stede ved Arbejdstilsynets henvendelse den 21. maj 1999, hvor det konstateredes, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke var i orden på to maskiner. Maskinerne var da ikke i brug, og forholdet blev straks bragt i orden. I øvrigt fik han skriftligt frist til 1. juli 1999 til at bringe forholdene i orden. Han har utvivlsomt set skrivelsen af 26. s.m. vedrørende de to maskiner mrk. Tünkers og mrk. Cohmann, idet de kun er tre mand på kontoret incl. han selv. Han var ikke tilstede ved Arbejdstilsynets fornyede henvendelse den 27. s.m., hvorfor han hverken kan sige, om sikkerhedsanordningen på Tünkersmaskinen var aktiveret eller ej ved denne lejlighed, men han fastholder, at han under alIe omstændigheder skriftligt havde frist indtil 1. juli 1999, på hvilken dag det konstateredes, at alt var i orden. I øvrigt vender valserne således, at selv i uheldigste fald ville en hånd alene blive skubbet ud, men ikke blive fastholdt i maskinen med kvæstelse til følge.
Ingeniør vidne 1, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at han igennem mange år har tilset bl.a. grafiske virksomheder og har en betydelig erfaring. Den 21. maj 1999 kom han på rutinebesøg og konstaterede at to maskiner, som ikke var i brug, i påkommende tilfælde ville være ulovlige at anvende, idet der var manipuleret ved overvågningskontakten gennem løsning af en skrue. Han påtalte det på stedet, og direktør A gav udtryk for, at det meget muligt kunne være en tidligere ansat, som havde manipuleret ved maskinerne. Vidnet kunne ikke indgive anmeldelse, idet der teknisk set ikke foregik nogen overtrædelse på grund af den manglende brug, men han indskærpede på stedet gældende lov og afsendte den 26. s.m. skriftligt en vejledning, i hvilken han endvidere nævnte muligheden af politianmeldelse, hvis det under et senere besøg ville blive konstateret, at maskinerne anvendtes uden anvendelse af sikkerhedsanordningerne. Vidnet bestrider herved på det bestemteste, at han enten den 21. eller ved en senere lejlighed har givet det tiltalte selskab en frist til 1. juli 1999 til at bringe forholdene i orden. En eventuel brug ville være en aktuel overtrædelse, og afhjælpning heraf giver man ikke frist for. Den 27. indfandt han sig på ny og konstaterede, at den ene af de to maskiner fortsat ikke var i anvendelse, hvorimod den anden, nemlig Tünkersmaskinen, nu anvendtes, uden at sikkerhedsanordningen var virksom. Formålet med sikkerhedsanordningen er, at når skærmen foran maskinen fjernes, standser maskinen automatisk, således at en hånd kan føres ind og reparere uden risiko. Hvis overvågningskontakten knyttet til skærmen derimod er sat ud af funktion, kan skærmen fjernes, medens maskinen fortsat løber, og i så fald vil en hånd kunne føres ind, f.eks. for at rette på et skævt emne, med alvorlig sundhedsrisiko til følge. Han fastholder, at begge kontakter var sat ud af kraft, således at der overhovedet ikke var en virksom sikkerhedsanordning ved brugen af maskinen.
Dokumenter m.v.
Arbejdstilsynet tilstillede den 26. maj 1999 det tiltalte selskab følgende skrivelse (intituleret "tilsynsrapport") på grundlag af besøg den 21. s.m. af vidnet vidne 1, hvorunder bl.a. direktør A var til stede:
Vejledning angående ikke fungerende sikkerhedsanordninger på to limemaskiner.
. . .
Beskrivelse
På to klæbemaskiner bemærkedes det, at den elektriske skærmovervågning til sikring af, at maskinerne kun kunne køre, når sikkerhedsskærmene var i beskyttende stilling, var sat ud af funktion på begge maskiner, så maskinerne kunne køre med åbne beskyttelsesskærme .....
Det blev oplyst, at det måtte være en tidligere ansat, der havde passet disse maskiner, der havde sat sikkerhedsanordningerne ud af funktion.
Vejledning
Det er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven at anvende et teknisk hjælpemiddel, uden at de sikkerhedsanordninger, som det er forsynet med, anvendes efter hensigten.
Denne tilsynsrapport er udformet en vejledning om lovgivningens bestemmelser, da maskinerne ikke var i brug på besøgstidspunktet. Arbejdstilsynet vil overveje politianmeldelse, hvis det senere konstateres, at maskinerne bruges, uden at sikkerhedsanordningerne anvendes efter hensigten.
Orientering af ansatte ...
Efter et yderligere besøg den 27. s.m. tilskrev Arbejdstilsynet den 28. s.m. det tiltalte firma som følger:
Påbud angående brug af limemaskine med frakoblede sikkerhedsanordninger.
Arbejdstilsynet aflagde besøg på Deres virksomhed den 27. maj 1999 for at kontrollere, om sikkerhedsanordningerne på de to limemaskiner. var bragt i funktionsduelig stand, som direktør A havde givet tilsagn om ved Arbejdstilsynets besøg den 21. maj 1999. Det var de ikke.
Beskrivelse
Tünkersmaskinen var i brug, og den ene af de to beskyttelsesskærme over limevalserne stod åben. Begge de tvangsbrydende overvågningskontakter for de to beskyttelsesskærme var gjort uvirksomme ved, at den ene monteringsskrue (af to på hver kontakt) var løsnet og kontakterne drejet, så de ikke blev aktiveret ved åbning af skærmene.
Dette blev påtalt ved Arbejdstilsynets inspektion den 21. maj, og direktør A gav tilsagn om, at det straks ville blive rettet.
Ved besøgets afslutning blev afleveret en besøgsmeddelelse om, at den påpegede mangel skulle afhjælpes straks.
Vurdering
Roterende limevalser frembyder erfaringsmæssigt fare for alvorlig tilskadekomst ved indfangning ved valsesammenløb, og limemaskiner er derfor af fabrikanterne forsynet med sikkerhedsanordninger, der hindrer, at valserne kan berøres, når de kører.
Limevalserne var af leverandøren afskærmet med oplukkelige skærme med elektrisk overvågning til sikring imod start eller kørsel med maskinen, medmindre skærmene var i beskyttende stilling. Det er en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen at anvende et teknisk hjælpemiddel, uden at sikkerhedsanordningerne virker efter hensigten.
Påbud
Der skal træffes effektive foranstaltninger imod, at limevalserne kan berøres under maskinens drift.
Påbuddet skal efterkommes straks.
Arbejdstilsynet vil vurdere sagen med henblik på indgivelse af politianmeldelse.
Tilbagemelding
Kredsen skal senest den 15. juni 1999 have modtaget meddelelse om, hvordan påbuddet er efterkommet.
Klage over påbud
Det relevante afsnit af det foran citerede notat af 7. december 2000 fra Arbejdstilsynet centralt, er som følger:
Ad forhold 3
Arbejdstilsynet centralt vurderer, at fjernelse eller omgåelse af sikkerhedsskærmes overvågning er en grov overtrædelse af sikkerhedskravene. Overvågning (tvangsbrydende sikkerhedskontakter) er monteret af fabrikanten som følge af fabrikantens risikovurdering af farer på maskinen. Arbejdstilsynet centralt er derfor enige i kredsens påbud af 28. maj 1999 om foranstaltninger mod kontakt med limevalserne under maskinens drift.
Arbejdstilsynet centrale konklusion er, at kredsens påbud er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets praksis og vurderer, at kredsens indstilling til politimesteren i Hillerød om tiltalerejsning skal fastholdes.
Retten skal udtale
Ad forhold 1. og 2
Ved Arbejdstilsynets materiale, herunder de foreliggende fotografier, svarende til den af direktøren for det tiltalte selskab afgivne forklaring og de af ham fremlagte brochurer m.v. samt endelig rettens iagttagelse ved besigtigelsen, findes godtgjort, at ingen af de fremhævede maskiner var afskærmede imod, at personer kunne komme i forbindelse med farlige bevægelige maskindele som nærmere beskrevet i tiltalen. Dette strider mod både de i tiltalen anførte bekendtgørelser, som er udstedte med hjemmel i lov om arbejdsmiljø, og imod Arbejdstilsynets direkte og fastholdte påbud.
Det tiltalte selskabs stadige og fastholdte mundtlige protest imod Arbejdstilsynets påbud kan ikke sidestilles med en formel klage til Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af den nævnte lovs § 81 med den virkning, at Arbejdstilsynet burde have indbragt sagen selv for nævnet i stedet for at anmelde forholdet til anklagemyndigheden. Retten anser sig derfor ikke afskåret fra at behandle sagen på det foreliggende grundlag.
At maskinerne er købte som besigtiget og anvendes som købt, ses ikke i sig selv at gøre forholdet lovligt.
Det kan ikke afvises, at andre virksomheder anvender lignende, ubeskyttede maskiner, uden at der - endnu - er skredet ind imod dem. Der ses dog ikke herved at foreligge en sådan forskelsbehandling, at dette kunne påvirke bedømmelsen af tiltaltes forhold. Tværtimod har tiltalte efter direktør As forklaring måttet love at undlade at navngive et andet selskab, som anvender samme art af maskiner, da dette ikke ville risikere tiltalerejsning. At flere leverandører sælger ubeskyttede maskiner, og at det vil være forbundet med betydelige økonomiske opofrelser at lovliggøre produktionen, såfremt det overhovedet er muligt, kan ikke give tiltalte en ret til at overtræde de meddelte pålæg efter straffelovens § 14 eller dennes analogi, den eneste mulige - men altså ikke her anvendelige - hjemmel hertil.
Herefter findes tiltalte skyldig ad disse forhold.
Ad forhold 3
Arbejdstilsynet har den 21. maj 1999 konstateret, at anvendelse af maskinerne ville være ulovlige som følge af det utvivlsomme - ikke af tiltalte bestridte - ulovlige indgreb i sikkerhedsforanstaltningerne, og har orienteret ledende repræsentanter for selskabet herom både mundtligt på stedet og skriftligt den 26. s.m. Den ubestridte brug af maskinerne den 27. s.m. trods indgrebet i sikkerhedsforanstaltningerne må herefter anses som en overtrædelse i sig selv. Tiltaltes ubestyrkede anbringende om at have haft frist indtil 1. juli 1999 med henblik på lovliggørelse tilsidesættes. Herefter findes tiltalte skyldig ad dette forhold, idet dog ved strafudmålingen i moderat formildende retning er taget hensyn til, at Arbejdstilsynets fornyede tilsyn fandt sted samme dag som modtagelsen af skrivelse af 26. maj 1999, som måske kunne have afstedkommet en lovliggørelse, såfremt Arbejdstilsynet først var kommet dagen efter.
Ad strafudmåling
Anklagemyndigheden har i overensstemmelse med Arbejdstilsynets forslag påstået bøde 50.000 kr. for forholdene 1. og 2. og 25.000 kr. for forhold 3., svarende til den nyeste praksis i ankeinstanserne, særlig Højesterets.Idet retten stort set kan tiltræde dette, og i øvrigt med bemærkning, at forholdene efter deres art og mængde må anses for ret graverende, tages påstanden til følge, idet dog henvises til det under forhold 3. anførte, hvorfor det tiltalte selskab i medfør af lov om arbejdsmiljø § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 2, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 21, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, samt i medfør af samme lovs § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 9, stk. 2, vil være at anse med en bøde på 65.000 kr.
I medfør af retsplejelovens § 997 stk. 3 vil tiltalte være at tilpligte at opfylde de under 1. og 2. nævnte pålæg som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at formel påstand herom ikke ses nedlagt - hvilket ej heller er påkrævet - men at tiltalte har haft al mulig grund til at imødese en nøjere gennemtvingelse af de relevante pålæg, når henses til, at domsforhandlingen fortrinsvis har omhandlet lovligheden af Arbejdstilsynets pålæg. Fristen findes at burde ansættes til 1. maj 2001 under hensyn til påbudenes byrdefuldhed. Ved fastsættelsen af de enkelte tvangsbøder er derimod i skærpende retning taget hensyn til, at det i væsentlig grad skyldes tiltaltes forhold, at sagen har trukket ud som sket.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T A/S bør straffes med en bøde på 65.000 kr.
Tiltalte tilpligtes under tvang af bøder på 2.000 kr. for hver påbegyndt uge efter fristens udløb at bringe det ulovlige forhold til ophør senest den 1. maj 2001 ved at efterkomme Arbejdstilsynets påbud af 26. maj 1999 om at træffe foranstaltninger, som effektivt hindrer, at personer kan komme i berøring med maskindele i bevægelse i to stansemaskiner mrk. BOBST, henholdsvis i berøring med drivremme under driften af tre klæbemaskiner mrk. BOBST, Escomat og Jagenberg.
Tiltalte betaler sagens omkostninger herunder salær 14.000 kr. med tillæg 25% til den beskikkede forsvarer.
Udskrift af retsbogen for kriminalretten i Hillerød
Det tiltalte selskab nægtede sig generelt skyldig. Ad forhold 3. gøres gældende, at maskinen på tidspunktet for tilsynet ikke var i drift og således ikke var "anvendt", samt at samtidig med Arbejdstilsynets besøg blev den manglende sikkerhedskontakt aktiveret. I øvrigt må angivelsen "1998" i tiltalen være fejlskrift for "1988", da den relevante maskine mrk. Tünkers havde været i virksomheden i adskillige år. Ad forhold 1. og 2. nægter det tiltalte selskab sig skyldig under påberåbelse af, at hele den grafiske branche anvender de relevante maskiner på den her skildrede måde, således at det tiltalte selskabs virksomhed ikke afviger fra branchen i retning af større farlighedsgrad.
Under hensyn til det sidst anførte bebuder forsvareren begæring om sagens udsættelse efter afhøring af direktør A.
Ad forhold 3
Direktør A mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.Vidnet forklarede, at han er direktør og ejer 55 % af aktiekapitalen i virksomheden, medens familiemedlemmer ejer resten. Han var til stede ved Arbejdstilsynets henvendelse den 21. maj 1999, hvor det konstateredes, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke var i orden på to maskiner. Maskinerne var da ikke i brug, og forholdet blev straks bragt i orden. I øvrigt fik han skriftligt frist til 1. juli 1999 til at bringe forholdene i orden. Han har utvivlsomt set skrivelsen af 26. s.m. vedrørende de to maskiner mrk. Tünkers og mrk. Cohmann, idet de kun er tre mand på kontoret incl. han selv. Han var ikke tilstede ved Arbejdstilsynets fornyede henvendelse den 27. s.m., hvorfor han hverken kan sige, om sikker-hedsanordningen på Tünkersmaskinen var aktiveret eller ej ved denne lejlighed, men han fastholder, at han under alle omstændigheder skriftligt havde frist indtil 1. juli 1999, på hvilken dag det konstateredes, at alt var i orden. I øvrigt vender valserne således, at selv i uheldigste fald ville en hånd alene blive skubbet ud, men ikke blive fastholdt i maskinen med kvæstelse til følge.
Ad forhold 1. og 2
Vidnet forklarede, at han allerede ved Arbejdstilsynets henvendelse den 21. maj 1999 gjorde gældende, at maskinerne under både forhold 1., stansemaskinerne, og forhold 2., klæbemaskinerne, svarer nøjagtig til maskiner, som de anvendes overalt i verden. Særlig vedrørende klæbemaskinerne gør han gældende, at det vil være umuligt at producere som krævet af Arbejdstilsynet. Vedrørende forhold 1. ville det da være teknisk muligt og måske ikke særligt dyrt at sætte en skærm op, men den vil ikke have særlig effekt, og ligeledes for disse maskiners vedkommende gælder det, at lignende maskiner anvendes overalt i verden uden afskærmning. Han er klar over, at han ikke har iværksat nogen egentlig formel klage i anledning af påbudene af 26. s.m., men han anså det for givet, at hans mundtlige indsigelse på stedet måtte gælde for en klage. Ligeledes har han ved Arbejdstilsynets senere henvendelser hver gang klaget over de urimelige påbud på en sådan måde, at det måtte stå Arbejdstilsynet klart, at dette var en klage, også selv om han ikke direkte har skrevet til det relevante klagenævn. Endvidere har han jo overfor politiet klaget og påberåbt sig de samme forhold. Han har senest umiddelbart inden retsmødet henvendt sig til arbejdsgiverforeningen, hvor man har støttet ham i hans bemærkninger, særlig vedrørende klæbemaskinerne i forhold 2. Han medbringer og fremlægger brochurer vedrørende klæbemaskinerne, hvilke brochurer viser, at lignende maskiner fortsat anvendes overalt, og at arbejdet vil være umuligt, hvis han ikke kan fortsætte dette arbejde.
Ad forhold 3
Vidne 1, Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.Vidnet forklarede, at han igennem mange år har tilset bl.a. grafiske virksomheder og har en betydelig erfaring. Den 21. maj 1999 kom han på rutinebesøg og konstaterede at to maskiner, som ikke var i brug, i påkommende tilfælde ville være ulovlige at anvende, idet der var manipuleret ved overvågningskontakten gennem løsning af en skrue. Han påtalte det på stedet, og direktør A gav udtryk for, at det meget muligt kunne være en tidligere ansat, som havde manipuleret ved maskinerne. Vidnet kunne ikke indgive anmeldelse, idet der teknisk set ikke foregik nogen overtrædelse på grund af den manglende brug, men han indskærpede på stedet gældende lov og afsendte den 26. s.m. skriftligt en vejledning, i hvilken han endvidere nævnte muligheden af politianmeldelse, hvis det under et senere besøg ville blive konstateret, at maskinerne anvendtes uden anvendelse af sikkerhedsanordningerne. Vidnet bestrider herved på det bestemteste, at han enten den 21. eller ved en senere lejlighed har givet det tiltalte selskab en frist til 1. juli 1999 til at bringe forholdene i orden. En eventuel brug ville være en aktuel overtrædelse, og afhjælpning heraf giver man ikke frist for. Den 27. indfandt han sig på ny og konstaterede, at den ene af de to maskiner fortsat ikke var i anvendelse, hvorimod den anden, nemlig Tünkersmaskinen, nu anvendtes, uden at sikker-hedsanordningen var virksom. Formålet med sikkerhedsanordningen er, at når skærmen foran maskinen fjernes, standser maskinen automatisk, således at en hånd kan føres ind og reparere uden risiko. Hvis overvågningskontakten knyttet til skærmen derimod er sat ud af funktion, kan skærmen fjernes, medens maskinen fortsat løber, og i så fald vil en hånd kunne føres ind, f.eks. for at rette på et skævt emne, med alvorlig sundhedsrisiko til følge. Han fastholder, at begge kontakter var sat ud af kraft, således at der overhovedet ikke var en virksom sikkerhedsanordning ved brugen af maskinen.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dommen er anket af T A/S med påstand om frifindelse og i øvrigt formildelse.Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder de idømte tvangsbøder.Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltaltes direktør A, og af vidne 1.Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at de i forhold 1 og 2 omhandlede maskiner ikke var afskærmet imod, at personer kunne komme i berøring med farlige bevægelige maskindele. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde findes tiltalte derfor skyldig i tiltalen i disse forhold.For så vidt angår forhold 3 lægges det som ubestridt til grund, at maskinen har været i brug, uden at den foreskrevne sikringsanordning var virksom. Herefter, og da tiltalte ikke har haft føje til at antage, at der var indrømmet frist til afhjælpning til 1. juli 1999, findes tiltalte også skyldig i dette forhold.Straffen findes passende.De af Arbejdstilsynet meddelte påbud af 26. maj 1999 findes at have hjemmel i lov om arbejdsmiljø § 77. Det tiltrædes herefter, at tiltalte i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, er tilpligtet at opfylde de nævnte påbud som sket ved dommen, dog således at fristen for lovliggørelsen fastsættes til den 1. juli 2002.I øvrigt stadfæstes dommen.
Thi kendes for ret:
Hillerød Kriminalrets dom i sagen mod T A/S stadfæstes, dog således at Arbejdstilsynets påbud af 26. maj 1999 skal efterkommes senest den 1. juli 2002.Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.