Udskrift af dombogen for Københavns Byrets 32. afdeling - dom afsagt den 8. april 2002 - 32.29753/2001
Anklagemyndigheden mod T ApS
Politidirektøren i København har ved anklageskrift rejst tiltale mod T ApS for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr.1, jf. stk. 3, jf. § 23 stk. 1 nr. 1 og § 24, stk. 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 21, stk. 1, nr. 1, og § 22,
1.
ved den 21. november 2000 på byggepladsen A, at have udført tagarbejde uden at dette blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte færdedes og arbejdede på et tag med hældning under 15 grader i 5 - 7 meters højde ud til tagkant, uden at der var truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfare, f.eks. i form af rækværk, hvorved der var betydelig risiko for nedstyrtning med personskade til følge, og
2.
ved den 21. december 2000 på byggepladsen A, at have udført arbejde på et betondæk uden at dette blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte arbejdede og færdedes nær kanten af betondækket i ca. 3 meters højde, bl.a. fra stiger, uden at der var truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfare, f.eks. i form af rækværk, hvorved der var betydelig risiko for nedstyrtning med personskade til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne vidne 1, vidne 2 og vidne 3. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Ad forhold 1: Retten lægger til grund, at taget havde en højde på ca. 4,5 m. Efter vidnet vidne 3’s forklaring lægger retten til grund, at der blev arbejdet ved kanten af taget og på et underlag, der ikke var skridsikkert. Retten lægger videre til grund, at der ikke var tydelig markering af arbejdsområdet 2 m fra kanten.
Ad forhold 2: Retten lægger efter forklaringerne til grund, at der på betondækket blev arbejdet fra stige, og at ansatte færdedes på betondækket, der ikke var afskærmet med rækværk og gelænder på trappen. Uanset at arbejdet fra stigen foregik ved siden af liften, finder retten ikke, at arbejdsområdet har været tilstrækkelig sikkert.
For begge forhold gælder, at de omstændigheder, hvorunder arbejderne blev udført, var tiltaltes tilsynsførende bekendt, hvorfor begge forhold kan tilregnes tiltalte, der således findes skyldig i tiltalen ad forhold 1 og 2.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 jf. § 23 stk. 1 nr. 1 og § 24, stk. 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 21, stk. 1, nr. 1, og § 22, til en bøde på 50.000 kr.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 50.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for Københavns Byret
T ApS var mødt og repræsenteret ved konduktør vidne 5.
Som vidne forklarede konduktør vidne 5, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, at han er konduktør og daglig leder af byggepladsen. Han førte tilsyn med arbejdspladsen 2 - 3 gange ugentligt og så arbejderne blive udført. Det er forskelligt fra byggeopgave til byggeopgave, om sikkerheden skal varetages af tiltalte eller af hovedentreprenøren. Tiltalte havde ansvaret for sikkerheden omkring arbejdsopgaverne i forhold 1 og 2.
Ad forhold 1:
Arbejdet bestod i isætning af ovenlysvinduer. Tiltalte modtog vinduerne, og sørgede for, at de blev transporteret op på taget, hvor tiltaltes ansatte tog imod dem. Der var 4,70 m fra taget og ned. Den truck, der løftede kassen, ramte taghøjden. Dens løftehøjde er 4,70 meter, hvorfor taget ikke kan være 5 - 7 meter oppe. Fra ovenlyskasserne og til kanten af taget var der 7 - 8 meter og derover. Vinduerne blev løftet op i en kasse. Kassen havde et rækværk og passede med tagets kant. Hvis der havde været kant på taget, skulle vinduerne have været løftet ind over. Et stillads ville have stået i vejen, og man ville ikke kunne få vinduerne op gennem et stillads. Arbejdet med ovenlysvinduerne foregik ca. midt på taget. Det var alene afhentningen af vinduerne, der foregik ved tagkanten. Vinduesisætningen varede ca. 1 dag. Afhentning ved kanten varede ca. 10 - 15 minutter. Der var ingen andre sikkerhedsforanstaltninger.
Ad forhold 2:
Arbejdet bestod i opsætning af eternitplader fra sakslifte. Liften blev kørt ind over betondækket. Fra liften løftede en mand tagpladerne ud til en mand, som stod på en stige og tog imod. Liften var ca. 1 meter inde over betondækket. Den mand, der modtog, var nok 1 1/2 meter inde. Han var ikke sik-ret mod nedstyrtning, men der var heller ikke nedstyrtningsfare. Der var 3 meter ned til underlaget fra betondækket, og manden stod ca. 1 1/2 meter oppe på stigen. Arbejdet varede nok 1 uges tid inkl. tiden til at skære pladerne til.
Der var 10 - 12 selvstændige fagentreprenører tilknyttet byggepladsen. I alt har der vel været 70 - 80 mand på pladsen, hvoraf de ca. 10 var ansat hos tiltalte.
Som vidne mødte vidne 1, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer, at han er ansat hos tiltalte og arbejdede på byggepladsen begge dage.
Ad forhold 1.
Vidnet satte vinduer i, da Arbejdstilsynet kom. Foto 1 - 2, viser vidnet og kollegaer. De modtog materialerne i en kasse. Kassen dannede værn for kanten. Der var ikke rækværk på tagets kant, og der var 4 - 5 meter ned fra taget. Foto 3 viser den kasse, hvori vinduerne blev transporteret op. En gaffeltruck løftede kassen op, så kassens bund kom i niveau med taget. Vidnet og kollegaerne løftede vinduerne op af kasserne herfra. Der var en kant på taget. Den var ca. 1/2 meter høj. Det var et betondæk beklædt med tagpap. Vidnet mener ikke, at der var småsten. Arbejdet ved kanten varede ca. 15 - 20 minutter, når kassen var oppe, hvilket skete flere gange. Det øvrige arbejde med vindueskasserne blev udført længere inde på taget. Efter Arbejdstilsynets besøg blev der opsat et midlertidigt rækværk, der var ca. 90 cm højt. Det hindrede ikke, at materialerne kunne leveres på taget, men det var nødvendigt at benytte en kran i stedet for truck'en.
Ad forhold 2.
Arbejdet bestod i opsætning af eternitplader. Pladerne blev løftet op på en lift. Vidnet stod halvt oppe på en stige på betondækket og tog imod pladerne fra liften. Stigen var ca. 1 1/2 - 2 meter høj og den stod 1/2 - 1 hel meter fra betondækkets inderkant. Liften nåede ind over betondækket og dannede værn på vidnets venstre side. Der var en kant på betondækket. Den var 25 cm bred og nåede ca. til knæet. De var 10 - 12 ansatte fra tiltalte på opgaven, der blev udført på 2 - 3 måneder. Efter Arbejdstilsynets besøg blev der opsat et rækværk som gelænder til trappen og langs betonkanten. Arbejdet kunne godt udføres alligevel.
Vidnet aftrådt med 1.017,50 kr. i tabt arbejdsfortjeneste. Beløbet fremkommer således: 5 1/2 time à 185 kr. i timeløn. Beløbet udbetales via Københavns Byrets bogholderi.
Som vidne mødte vidne 2 der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer, at han er ansat hos tiltalte, og arbejdede på byggepladsen med isætning af ovenlysvinduer og andre mindre arbejder.
Ad forhold 1:
De modtog vinduerne og brædderne i en kasse, som blev løftet op til tagkanten. Tagets belægning var nedtrådt eller stampet grus - vist i noget asfalt. Det var fast underlag. Truck'en løftede kassen op, så kassens underkant var næsten i niveau med taget. Taget havde en kant, der nåede vidnet til låret. Vidnet husker ikke, hvor tæt på kanten han arbejdede. Han var ved kanten, når materialerne blev løftet op, men der var ingen risiko, for kassen dækkede, og han skulle ikke noget ved siden af kassen. Vidnet mener, at der efter Arbejdstilsynets besøg vist kom et rækværk op, men han husker det ikke. Vinduerne ville ikke kunne bringes op gennem et stillads. Adspurgt kan vidnet godt huske, at materialerne blev løftet op af en kran efter Arbejdstilsynets besøg.
Ad forhold 2.
Vidnet deltog ikke i arbejdet med eternitpladerne da Arbejdstilsynet var på besøg.
Vidnet aftrådt med 1.017,50 kr. i tabt arbejdsfortjeneste. Beløbet fremkommer således: 5 1/2 time à 185 kr. i timeløn. Beløbet udbetales via Københavns Byrets bogholderi.
Som vidne mødte vidne 3, der blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
Vidnet forklarer, at han som ansat i Arbejdstilsynet var på besøg på byggepladsen flere gange blandt andet den 20. og 21. november og 21. december 2000.
Ad forhold 1:
Arbejdet med ovenlys blev udført på taget. Vidnet havde dagen før talt med svende fra tiltaltes virksomhed og byggeledelsen om sikkerhedsproblemer i forbindelse med tagarbejdet og havde samme dag talt i telefon med konduktør vidne 5 om det. Den 21. november 2000 så vidnet tiltaltes ansatte arbejde helt ude ved tagkanten, idet de var i færd med at flytte materiale fra kanten og længere ind på taget. Kassen var ikke oppe, men vidnet talte med formanden, der oplyste, at materialerne blev løftet op med truck. Vidnet stop-pede arbejdet, og formanden talte i telefon med konduktør vidne 5 om problemerne. Taget var 5 - 7 meter højt, men lige ved den kant, der blev arbejdet ved, var højden ca. 4,5 meter. Tagbelægningen var asfalt med løse sten, og den var ikke skridsikker. Det øvrige arbejde foregik længere inde på taget, men også her manglede sikkerhedsforanstaltninger, idet der ved et sådant arbejde kræves en tydelig og holdbar markering, mindst to meter fra kanten. At materialet blev løftet op i kassen, er ikke tilstrækkelig sikkerhed. Der kræves et rækværk 2 meter på hver side af arbejdsområdet, og det kræves, at området markeres tydeligt ind på taget. Et minimumkrav ville have været sikkerhedsline, men det ville næppe være blevet godkendt som tilstrækkeligt. Vidnet kan ikke udelukke, at kassen ville kunne danne tilstrækkeligt værn. Det afhænger af, hvor meget plads der var på begge sider af den, og det ville stadig kræve tydelig holdbar markering i tilgangsområdet til kassen, og i øvrigt blev der arbejdet ved kanten, mens kassen ikke var oppe.
Ad forhold 2.
Vidnet havde den 20. november 2000 vejledt byggeledelsen om, at betondækket skulle sikres med rækværk eller anden tilsvarende sikkerhed, når der skulle arbejdes på det. Den 21. december 2000 så vidnet, at der blev monteret plader i hovedsagen fra sakseliften, hvilket er i orden, men også at en medarbejder arbejdede fra stige på betondækket, hvilket er ensbetydende med overhængende betydelig fare for nedstyrtning. Der var 3,08 meter fra gulvet til betondækkets flade. Den kant, betondækket var forsynet med, var ikke sikkerhed nok, og der var heller ikke rækværk på trappen. Der var færdsel nær kanten. Truck'en kan skydes lidt ind over betondækket. Den er kun ca. 80 cm bred, og derfor ikke effektiv sikring mod nedstyrtning. Der kræves sikring 2 meter fra arbejdsområdet. Efter vidnets besøg blev der opsat rækværk og gelænder på trappen. Vidnet forudsætter, at der herudover blev benyttet rullestillads. Vidnet så liften udskudt, som vist på foto 6. Liften kan ikke komme længere ind end udskuddet.
Udskrift af Østre Landsrets retsbog
Som vidne mødte konduktør vidne 5, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vedr. forhold 1.
Forevist fotomappe og udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at kassen som materialerne blev løftet op i var konstrueret til formålet. Kassen fyldte hullet ud. De satte rækværk op og lejede en kran til at løfte materialerne op efter Arbejdstilsynets besøg. Der blev ikke foretaget andet arbejde ved tagkanten.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet supplerende, at det var dyrere at leje en kran end at bruge gaffeltrucken, men man havde ikke valgt at bruge gaffeltrucken for at spare penge.
Vedr. forhold 2.
Foreholdt fotomappe forklarede tiltalte supplerende, at foyeren er omkring 50 meter lang. Krydsfiner og eternitpladerne blev løftet op med en sakslift. Pladerne var ca. 2,50 m. lange. Ved montering af plader, der gik ind over betondækket, stod der en mand på en stige og holdt pladen i den ene ende. Liften blev skudt et stykke ind over betondækket, hvorefter pladen blev monteret af manden på stigen og ham i liften. Efter forbuddet lejede de et rullestillads, som der blev monteret på betondækket. Liften er omkring 80 cm. bred.
Som vidne mødte vidne 1, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vedr. forhold 1.
Udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at han ikke længere arbejder for T ApS.
Forevist fotomappe forklarede vidnet, at de hentede vinduer fra kassen 1-2 gange dagligt. Han kan se på fotoene, at der er småsten på tagbelægningen. Han huskede forkert herom, da han afgav forklaring i byretten. Efter vidnets opfattelse var belægningen skridsikker.
Vedr. forhold 2.
Forevist fotomappe forklarede vidnet, at han stod 2-3 trin oppe på stigen. Der befandt sig 1-2 personer i liften. Vidnet holdt pladen på plads i sin ende, mens en kollega i liften skruede den fast i deres. Derefter skruede vidnet pladen fast i hans ende. Han fandt ikke dette besværligt.
Som vidne mødte vidne 3, der blev lovligt formanet, og vedstod sin forklaring for byretten, som gengivet i byrettens retsbog.
Vedr. forhold 1.
Forevist fotomappe forklarede vidnet supplerende, at han arbejder ved Arbejdstilsynet, og det var ham, der var ude ved virksomheden i begge forholdene. Vidnet talte den 21. november 2000 med konduktør vidne 5. Det er vidnet, der har taget billederne, der er vist i fotomappen. Kassen var ikke løftet op. Arbejderne befandt sig helt henne ved tagkanten, idet de antageligt ventede på, at der blev hejst mere op. Der var løse småsten på tagbelægningen.
Vedr. forhold 2.
Forevist fotomappe forklarede vidnet supplerende, at det kan passe, at liften var 80 cm. bred. Dette er ikke nok til at overholde kravene, der kræver en afskærmning på mindst 2 meter eller i det foreliggende tilfælde hen til trappen.
Vidnet forklarede endvidere, at da han ankom til stedet, stod der en mand på stigen nærmest kanten. Liften var helt henne ved stigen.
Som vidne mødte vidne 4, der blev lovlig formanet.
Vedr. forhold 1
Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han nu er selvstændig tømrer og ikke længere er ansat hos T ApS.
Forevist fotomappe forklarede vidnet, at han ledte og fordelte arbejdet mellem tømrerne. Vidnet var på ferie den dag Arbejdstilsynet kom. Belægningen på taget bestod af perlesten på asfalt. Det var vidnets opfattelse, at det var et stabilt underlag.
Vedr. forhold 2.
Forevist fotomappe forklarede vidnet, at arbejdet foregik fra liften. En mand stod på en stigen og hjalp med at holde pladerne. Arbejdsprocessen var ikke blevet drøftet med ledelsen i det tiltalte selskab. Liften blev brugt som en form for rækværk. Vidnet forklarede endvidere, at pladerne vejede 15--20 kg.
Anklageren dokumenterede, med forsvarerens indforståelse og rettens tiltræden vidne 2’s forklaring til byrettens retsbog (ekstrakt pag. 6).
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Københavns Byrets dom er anket af T ApS med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnerne konduktør vidne 5, vidne 1, vidne 3 og vidne 4.
Den i byretten af vidne 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.
Vedrørende forhold 1:
Det tiltrædes, at der blev arbejdet på et underlag, der ikke var skridsikkert. Landsretten lægger til grund, at arbejdsprocessen ved kanten af taget alene bestod i, at der blev ventet på kassen med ovenlysvinduerne, og at kassen ydede tilstrækkeligt værn mod nedstyrtning, mens ovenlysvinduerne blev fjernet fra kassen. Herefter findes det tiltalte selskab skyldig som fastslået i byretten, men der er ikke grundlag for at antage, at der forelå skærpende omstændigheder som nævnt i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3.
Vedrørende forhold 2:
Landsretten lægger til grund, at der var fare for nedstyrtning fra betondækket, herunder ved arbejdet fra stigen.
Det tiltrædes herefter, at det tiltalte selskab er fundet skyldig som fastslået ved byrettens dom.
Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Thi kendes for ret:
Københavns Byrets dom i sagen mod T ApS ændres, således at bøden fastsættes til 45.000 kr.
Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.