Udskrift af dombogen for retten i Gråsten - dom afsagt af retten i Gråsten den 7. maj 2001 - SS. 00084/01
Anklagemyndigheden mod T
T er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83, jf. §§ 38 og 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 4
ved i en periode frem til tirsdag den 10. oktober 2000 at have været ansvarlig for, at der i en ladebygning på landbrugsejendom A blev anvendt en fodersilo, der ikke var opstillet, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet siloens ben var klodset op på smalle betonklodser, hvorfra de ikke var effektivt sikret mod udskridning, hvilket bevirkede, at siloen med 6 tons foder den 10. oktober 2000 væltede ned over vidne 1, der var i færd med at tømme foder ud af siloen, og hvorved han bl.a. pådrog sig brud på ryggen.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, som følger:
"Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han første gang kom i kontakt med forurettede vidne 1 via en kammerat. Den pågældende kammerat ville gerne op og arbejde for tiltalte. Kammeraten fik i første omgang afslag på opholds- og arbejdstilladelse, men han kom til Danmark alligevel, idet han gerne ville se, hvorledes tiltaltes bedrift så ud, og idet kammeraten regnede med, at han efterfølgende kunne få en arbejds- og opholdstilladelse. Vidne 1 kom herefter med som et tilbehør til kammeraten. De to havde opholdt sig på tiltaltes ejendom i ca. 8 dage, da uheldet indtraf. De boede gratis på ejendommen, men sørgede selv for kost. Tiltalte havde udtrykkeligt sagt til dem, at de ikke måtte påtage sig arbejde på gården, da de manglede de fornødne tilladelser. På uheldsstedet kom ansatte 1 ind til tiltalte med forurettede. Tiltalte kunne se, at forurettede var kommet til skade. Forurettede kunne dog gå. Der blev herefter tilkaldt en ambulance, og politiet kom til stede. Man kunne efterfølgende konstatere, at fodersiloen var væltet. Siloen var dagen før fyldt op med ca. 6 tons foder. Det var meningen, at siloen skulle betjenes af en ukrainer, som normalt betjener denne. Arbejdsgangen vil normalt være den, at den, der betjener siloen, kører ind under siloen med en læsser med en grab, hvorefter man åbner en lem i bunden af siloen ca. 1 meter over jorden. Siloens ben er stillet op på betonsøjler på gulvet. Benene er herefter fæstnet med rundjern til betonsøjlerne. Selve opstillingen er foretaget af tiltalte selv og dennes personale for ca. 1 år siden. Tiltalte har aldrig observeret, at siloen skulle have været ustabil efter en opfyldning. Tiltalte er ret sikker på, at uheldsårsagen skal søges i, at forurettede må have påkørt siloens ben med læsseren."
Rettens bemærkninger:
Efter den skete bevisførelse findes anklagemyndigheden ikke at have løftet bevisbyrden for, hvad der var årsagen til, at siloen væltede. Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83 er efter rettens opfattelse alene en bestemmelse, der i relation til forsæt og uagtsomhed lemper anklagemyndighedens bevisbyrde. Efter rettens opfattelse har anklagemyndigheden fortsat den fulde bevisbyrde for årsagssammenhæng og kausalitet, og denne bevisbyrde findes imod tiltaltes benægtelse ikke løftet, da det efter bevisførelsen for retten står som helt uafklaret, om siloen måtte være påkørt forinden ulykken indtraf, og om en eventuel påkørsel måtte kunne være en medvirkende skadesårsag.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Gråsten
Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han første gang kom i kontakt med forurettede vidne 1 via en kammerat. Den pågældende kammerat ville gerne op og arbejde for tiltalte. Kammeraten fik i første omgang afslag på opholds- og arbejdstilladelse, men han kom til Danmark alligevel, idet han gerne ville se, hvorledes tiltaltes bedrift så ud, og idet kammeraten regnede med, at han efterfølgende kunne få en arbejds- og opholdstilladelse. Vidne 1 kom herefter med som et tilbehør til kammeraten. De to havde opholdt sig på tiltaltes ejendom i ca. 8 dage, da uheldet indtraf. De boede gratis på ejendommen, men sørgede selv for kost. Tiltalte havde udtrykkeligt sagt til dem, at de ikke måtte påtage sig arbejde på gården, da de manglede de fornødne tilladelser. På uheldsstedet kom ansatte 1 ind til tiltalte med forurettede. Tiltalte kunne se, at forurettede var kommet til skade. Forurettede kunne dog gå. Der blev herefter tilkaldt en ambulance, og politiet kom til stede. Man kunne efterfølgende konstatere, at fodersiloen var væltet. Siloen var dagen før fyldt op med ca. 6 tons foder. Det var meningen, at siloen skulle betjenes af en ukrainer, som normalt betjener denne. Arbejdsgangen vil normalt være den, at den, der betjener siloen, kører ind under siloen med en læsser med en grab, hvorefter man åbner en lem i bunden af siloen ca. 1 meter over jorden. Siloens ben er stillet op på betonsøjler på gulvet. Benene er herefter fæstnet med rundjern til betonsøjlerne. Selve opstillingen er foretaget af tiltalte selv og dennes personale for ca. 1 år siden. Tiltalte har aldrig observeret, at siloen skulle have været ustabil efter en opfyldning. Tiltalte er ret sikker på, at uheldsårsagen skal søges i, at forurettede må have påkørt siloens ben med læsseren.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, således at der nedlægges påstand om straf efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1, subsidiært § 83, for overtrædelse af §§ 38 og 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 4.
Anklagemyndigheden har påstået straffen fastsat til en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte T har efter sin endelige påstand tilsluttet sig anklagemyndighedens påstande.
Vidne 1 har påstået sig tilkendt godtgørelse for svie og smerte med 17.690 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har efter sin endelige påstand anerkendt erstatningspligten og erstatningskravet.
Vidne 1 har taget forbehold om yderligere godtgørelse for svie og smerte, erhvervsevnetabserstatning og godtgørelse for varigt mén.
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af vidne 1.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde 5 ansatte, herunder en ukrainer, der skulle passe stalden med fedesvin. Han talte engelsk med ukraineren. Siloen var indkøbt i 1999, og han havde allerede flere af samme slags. Han hjalp selv lidt til med opstillingen, der foregik efter medfølgende tegningsmateriale. Der var ingen anvisninger på opstilling og fastgørelse af benene. Der var stabilgrus, og der blev anvendt nogle betondragere, som han havde i forvejen. Gruset var banket sammen. Der blev lagt rundjern omkring benene og betondragerne. Rundjernene var formede omkring alle fire ben, og ikke fastgjort på anden måde. Han havde aldrig set siloen vibrere og havde ikke set efter, om benene havde flyttet sig. Der var en tragt i bunden, og tragten kunne tømmes gennem 2 huller. Tømningen skete ved hjælp af minilæsserens skovl eller en fodervogn. Der var ingen markering, der angav, hvor langt man skulle køre hen, når der skulle tages foder fra siloen. Vidne 1 og kammeraten var med rundt for at se ejendommen, og de ville gerne se bl.a. hvordan man passer grise i Danmark. De deltog ikke i arbejdet, men tiltalte "fulgte dem ikke hele tiden". Han ved ikke, hvorfor vidne 1 var ved siloen. Selv var han hjemme på gården, og han hørte først om ulykken, da der skulle ringes efter en ambulance. Han blev chokeret, og han mente, at uheldet var sket ved påkørsel fra vidne 1s side.
Vidne 1 har forklaret, at han kom til Danmark den 14. juli 2000 for at arbejde. Han rejste hertil sammen med en kollega for at arbejde på en gård med svin. Han har en landbrugsuddannelse i Polen, og de skulle arbejde hos tiltalte. Kollegaen havde læst til dyrlæge, og tiltalte havde et stillingsopslag på universitetet om legalt arbejde. Selv skulle han tage sine uddannelsespapirer med - efter anmodning fra tiltalte -- og han og kammeraten skulle også bo hos tiltalte, dog på en anden ejendom, hvor der også boede en ukrainer. Han begyndte straks ved ankomsten at arbejde hos tiltalte og skulle give smågrisene mad og vand. Smågrisene var i en bygning med en silo, hvorfra der skulle hentes foder. Han havde en prøvetid på 10 dage, og derefter blev han godkendt. Han skulle have løn med 6.074 kr. pr. måned. En dansker, der også arbejdede på gården, instruerede ham i fodring. Han var ikke hjemme i Polen i tiden 14. juli til 10. oktober 2000, men arbejdede i hele perioden hver dag - også på weekend vagt hver 3. week-end -- hos tiltalte. Han betalte selv for sin mad under opholdet. Han kørte dagligt med minilæsseren og udførte det meste af sit arbejde i maskinhuset. Han skulle også tage foder fra siloen og fodre grisene. Den 10. oktober 2000 begyndte han at arbejde kl. 7. Han kørte med minilæsseren, som han plejede, og skulle fylde op flere gange. Han havde fyldt 2 - 3 bokse og satte skovlen under siloen, så foderet kunne ramme ned i skovlen. Han påkørte på intet tidspunkt nogen af benene på siloen. Han var inde under siloen for at trække i spjældet, så foderet kunne komme ud. Han hørte en lyd, og han blev slynget mod væggen på maskinhuset, da han lige var kommet ud fra siloen, og blev ramt af siloen på skulderen, tænder og læber, ligesom han kunne høre en lyd i ryggen. Han hørte siloen knække mere og mere og søgte hjælp på kontoret kl. ca. halvni. Han blev kørt på sygehuset, hvor det viste sig, at han havde brækket ryggen. Efter operationen og inden politiet kom på sygehuset talte han med tiltalte og dennes hustru om, at han skulle sige, at han ikke havde arbejdet hos tiltalte, for ellers skulle han (vidnet) betale for opholdet på sygehuset og ville blive deporteret til Polen. Han påkørte ikke siloen, men det kan leverandøren af foderet have gjort, da han påfyldte foderet den foregående dag.
Landsrettens begrundelse og resultat:
I overensstemmelse med tiltaltes erkendelse, der er bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen, der fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. §§ 38 og 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 4, bestemmes i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande til en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen udgør fængsel i 14 dage.
I overensstemmelse med tiltaltes anerkendelse skal tiltalte til vidne 1 betale godtgørelse for svie og smerte med 17.690 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16, som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T idømmes en bøde på 25.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal til vidne 1 betale 17.690 kr. med årlig rente svarende til den til en hver tid værende officielle diskonto med tillæg på 5% fra den 10. oktober 2000, til betaling sker.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.
Den idømte erstatning skal betales inden 14 dage.