Udskrift af dombogen for Grønlands Landsret - dom afsagt af Grønlands Landsret den 10. januar 2002 - A 208/01
Anklagemyndigheden mod malermester T
Ved bødeforlæg fra Politimesteren i Grønland er malermester T tiltalt for overtrædelse af Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland § 32, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, jf. § 66, stk. 1, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 for Grønland om arbejdets udførelse § 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 1, jf. stk. 2 - ved som arbejdsgiver den 25. november 2000 at have ladet arbejde udføre i væsentligt over 2 meters højde på taget af ejendommen A, uden at det var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet hans ansatte, vidne 1, som forberedelse til pålægning af tagpap kravlede op på taget for at fjerne en udlagt presenning uden at der var truffet effektive foranstaltninger til at imødegå nedstyrtningsfare ved brug af sikkerhedsbælte med livline, net, rækværk, stillads ved tagfod eller på anden måde, hvilket bevirkede at han, da han gled på taget, faldt ned på jorden og kom alvorligt til skade.
Bødeforlægget er forkyndt den 4. april 2001 for tiltalte, der ved sin underskrift har erklæret at han ønsker sagen for retten.
Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt en bøde på 10.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne vidne 1, som er skadelidte, og Arbejdstilsynets tilsynsførende vidne 2.
Tiltalte har forklaret, at han har været malermester i 16 år. Han kan have 7-9 ansatte om sommeren, mens det kan komme ned på 2-3 ansatte om vinteren. Vidne 1 havde været ansat som maler i ca. 3 uger, da han kom ud for ulykken. Han skulle lægge underpap på det pågældende hus, som skulle totalrenoveres. Tiltalte var ikke tilstede den pågældende dag. Han havde dagen før kørt vidne 1 hjem, fordi vidne 1 havde dårlig ryg. Tiltalte havde opfordret ham til at tage hjem og sagt til ham, at han skulle blive hjemme indtil han var rask, netop fordi tiltalte fandt det uforsvarligt at arbejde på tag med dårlig ryg. Vidne 1 og en tømrer havde den fredag forberedt taget til næste dag hvor de skulle lægge underpap. Vidne 1’s arbejde skulle bestå i at hjælpe til med at lægge underpap på taget, bortset fra at han skulle have været hjemme den lørdag. Tiltalte vidste ikke, at vidne 1 var taget på arbejde om lørdagen. Da tiltalte fik at vide næste dag, at vidne 1 var faldet ned fra taget, var han blevet meget overrasket, idet han troede at vidne 1 lå hjemme på grund af dårlig ryg, som han jo havde fået besked på at skulle gøre. Tiltalte havde pålagt sine ansatte til altid at bruge sikkerhedsline, når de skulle arbejde på taget, eller når de i hele taget skulle op på taget. Der var installeret en sikkerhedsline på taget. Bæltet lå i husets fyrrum. Vidne 1 skulle have brugt sikkerhedslinen, men det havde han ikke gjort. Der havde ellers været sat et stillads op ved gavlen af huset, men B havde sagt, at det skulle fjernes, som de så havde gjort, da der skulle graves op til kloak. Tiltalte bekræfter at han er bekendt med arbejdsmiljølovgivningens sikkerhedsbestemmelser. Tiltalte forklarer så, at man ikke skulle kunne falde ned hvis man har taget sikkerhedslinen omkring taljen. Tiltalte mener, at han har gjort alt for at sikre sine ansatte og tilføjer, at han er meget ked af, at vidne 1 er faldet ned fra taget.
Vidne 1 har forklaret, at han var ansat hos T på det pågældende tidspunkt. Han er uddannet bygningsmaler, og vidnet skulle hjælpe til med at lægge underpap på taget på ejendommen A. Grunden til at han var taget på arbejde om lørdagen var, at han ikke var blevet færdig med arbejdet om fredagen. Han var sammen med tømrerne vidne 3 og vidne 4 blevet enige om at tage på arbejde om lørdagen. De måtte selv bestemme om de ville tage på arbejde om lørdagen eller ej. En af tømrerne var kørt forbi for at hente ham. Han havde ikke ondt i ryggen om lørdagen. Inden de skulle påbegynde arbejdet skulle presenningen først fjernes. Vidne 3 skulle tilberede tagpappen udenfor. Vidne 4 gik ind i huset for at kravle ud af vinduet på den anden side og kaste sikkerhedslinen om til vidnet, der kravlede op på taget for at fjerne presenningen, som de havde sat på dagen før. Han var omkring 2,5 m oppe. Der var lidt sne på taget den pågældende dag. Vidnet bekræfter at der var rigget en sikkerhedsline op, men at den lå på den anden side af taget. Han mener ikke at have fået at vide hvad han skulle gøre for ikke at falde ned. De ved bare at de skal bruge sikkerhedslinen, herudover var der ikke andre sikkerhedsforanstaltninger, heller ikke et sikkerhedsbælte. Vidnet ved godt, at han burde have ventet på sikkerhedslinen, men han var bare kravlet op på taget, hvorefter han var faldet ned. Sikkerhedslinen var inde om natten for at undgå, at børnene legede med det. Vidnet bekræfter, at tiltalte kørte ham hjem om fredagen, men inden da havde vidnet, vidne 4 samt vidne 3 aftalt at gå på arbejde om lørdagen. Fredag aften drak han 12 øl og gik derefter i seng, måske ved 23-tiden. Vidnet og kollegerne mødtes i vidne 4’s kælder om morgenen, men de drak ikke øl, mens de ventede på vidne 3. Efter ulykken blev vidnet evakueret til Dr. Ingrids Hospital i Nuuk og var indlagt fra lørdag til onsdag. Da han kom tilbage var taget færdigt og det var vinter, hvor der alligevel ikke plejer at være arbejde. Vidnet kræver ikke erstatning.
Vidne 2 har til sagen forklaret, at han er ansat som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet specielt på bygge- og anlægsområdet. Forelagt fotos af byggepladsen bekræfter vidnet, at han kan se sikkerhedslinen. Forelagt tiltaltes forklaring erklærer vidnet, at dette af Arbejdstilsynet ikke betragtes som acceptable sikkerhedsforanstaltninger. På den konkrete byggeplads ville acceptable sikkerhedsforanstaltninger have været enten stillads kombineret med rækværk ved tagfod eller rækværk ved tagfod og opad tagrygningen eller sikkerhedsbælte med line monteret på den anden side af huset. Den sidstnævnte løsning kan kun accepteres til ca. 4 timers arbejde og bæltet skal bæres under arbejdet, ligesom linen skal være så kort at man ikke kan falde ret langt. Det fremgår af billederne, at linen er så lang at den ligger hen ad jorden på ulykkessiden. Endelig skal linen være fastgjort til bygningen eller et andet fast punkt. Den må ikke være fastgjort til stilladset som i dette tilfælde. Forespurgt om en afprøvning af den konkrete løsning med en belastning på ca. 95 kg er tilstrækkelig, gentager vidnet, at linen skal være fastgjort til bygningen eller et andet fastpunkt. Årsagen til at bæltet skal bæres under arbejdet og i øvrigt altid benyttes til line er, at med bælte fordeles belastningen på hele livet. Vidnet gør i øvrigt opmærksom på, at stilladsløsningen på den anden side af huset ikke er acceptabel, idet denne løsning kræver, at afstanden mellem øverste stilladsdæk til tagfod højst er 0,5 m. Det fremgår af billederne, at afstanden mellem øverste stilladsdæk og tagfod er en del større end 0,5 m. Det fremgår endvidere, at der ikke er rækværk på tagfod eller rygning på nogen af siderne.
Af politiattest udfærdiget den 29. december 2000 fremgår blandt andet:
Hvornår .. hvor .. og hvorledes angives skaden at være sket?
Den 25/11 2000 kl. 8.30. På arbejdspladsen. Faldet ned fra 4-5 m højde.
Det objektive fund:
Rigelig blødning fra højre øre og også fra højre næsebor. Klar, kontaktbar, men kan ikke gøre rede for om han var bevidstløs. Hævelse af højre øjenomgivelser.
Hvad viste (røntgen)fotograferingen?
Kraniebrud med revne bagtil i tindingeknoglen.
Eventuelle yderligere bemærkninger:
D. 26.11. konstateredes på DIH yderligere et højresidigt kravebensbrud.
Af skrivelse af 14. marts 2001 fra Arbejdstilsynet til Politimesteren i Grønland fremgår, at den rejste tiltale sker efter indstilling fra Arbejdstilsynet.
Tiltaltes beskikkede bisidder har blandt andet gjort gældende at tiltalte rent faktisk havde sørget for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger såsom line, bælte og fornøden instruktion, ligesom forklaringerne godtgør at disse foranstaltninger normalt blev brugt. Uheldet har ikke sammenhæng med manglende sikkerhedsforanstaltninger, men skyldes udelukkende at disse ikke blev brugt. Den omstændighed at skadelidte handlede forhastet skyldes ikke arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet, idet arbejdsgiveren må kunne gå ud fra at hans ansatte følger hans instruktion. Skadelidtes handling bør derfor ikke tilskrives arbejdsgiveren.
Landsretten bemærkninger:
Det lægges til grund, at skadelidte på skadetidspunktet som ansat udførte normalt arbejde for tiltalte. Retten finder det bevist, at sikkerhedsforanstaltningerne på arbejdspladsen ikke opfyldte krævede normer. Tiltalte har på baggrund heraf gjort sig skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Retten har ikke taget stilling til om skadelidte befandt sig på arbejdspladsen og udførte arbejdet mod tiltaltes instrukser, idet dette ikke kan føre til noget andet resultat. Da der ved forholdet er sket personskade findes en bøde på 10.000 kr. passende fastsat.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T idømmes bøde på 10.000 kr. der tilfalder statskassen.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Grønlands Landsrets dom er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i Østre Landsret via videokonference mellem Narssaq og Nuuk afgivet forklaring af tiltalte og vidne 1, der i det væsentlige har forklaret som for Grønlands Landsret.
Der er ved personligt fremmøde i Østre Landsret afgivet forklaring af vidne 2, der ligeledes i det væsentlige har forklaret som for Grønlands Landsret.
Der er i Østre Landsret endvidere ligeledes via videokonference mellem Narssaq og Nuuk afgivet forklaring af vidnerne vidne 4 og vidne 3.
Også efter bevisførelsen for Østre Landsret findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.
Der er ikke grundlag for at nedsætte bøden.
Østre Landsret stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Grønlands Landsrets dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Østre Landsret.