Udskrift af dombogen for retten i Århus
Dom afsagt den 15. april 2005 af Retten i Århus, 13. afdeling.
SS 13.5127/2004
Anklagemyndigheden mod T A/S og T
Tiltalen og parternes påstande
Ved anklageskrift af 26. november 2004 tiltales de tiltalte til straf for overtrædelse af
- tiltalte T A/S
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3, nr. 1 jf. § 86 for overtrædelse af § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3 for overtrædelse af § 20 stk. 1 ved, at arbejdet med transport af stilladsmateriel den 4.12.2003 på byggepladsen A ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en af selskabets ansatte T modtog og afhuggede stilladsdele stående på et stilladsdæk ca. 40 m over terræn, uden at der var truffet tilstrækkelig effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren f.eks. ved fastgørelse med line, idet T stod et sted på stilladsdækket, hvor der ikke var rækværk eller anden afskærmning, og idet T ikke havde fastgjort de liner, der var monteret på den sikkerhedssele, han bar, hvilket indebar, at der var fremkaldt fare for personskade. - tiltalte T
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1 for overtrædelse af § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning for byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1 for overtrædelse af § 20, stk. 1 ved at han den 4. december 2003 på byggepladsen A, udførte arbejde med transport af stilladsmateriel på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig, idet han modtog og afhuggede stilladsdele stående på et stilladsdæk, ca. 40 meter over terræn, uden der var truffet tilstrækkelig effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren f.eks. ved fastgørelse med line, idet T stod et sted på stilladsdækket, hvor der ikke var rækværk eller anden afskærmning og han ikke havde fastgjort de liner, der var monteret på den sikkerhedssele, han bar.
Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte idømt bøde.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.
Oplysningerne i sagen
Vidne 4 har forklaret, at T A/S beskæftiger sig med montage og udlejning af stilladser og desuden anden udlejning af materiale til entreprenørbranchen. Selskabet har hjemsted i byen C og operere først og fremmest i Amtet D. Han er direktør for selskabet og ejer 50 % af aktierne.
Selskabet har 30 ansatte, men antallet er i øvrigt sæsonbestemt. Stilladsmontører er uddannet på 4 niveauer. Når man starter som stilladsmontør, modtager man indledningsvis et 3-ugers grundkursus, hvorved man opnår tilladelse til at monterer standard stilladser. Efter 2 års anciennitet kan man deltage i et såkaldt Erfa l Kursus, der løber over 14 dage. Det giver flere rettigheder, idet man bliver kompetent til at opstille mere komplicerede konstruktioner. Disse 2 kurser kan følges op af et Erfa 2 Kursus, der kræver yderligere 2 års anciennitet, og endelig er der et afsluttende kursus med eksamen. Ud over denne uddannelse er der mulighed for at uddanne sig via Stilladslærlingeuddannelsen, der har et 2-årigt forløb med uddannelse på teknisk skole og afsluttende med eksamen. Generelt kan man sige, at de to uddannelsesforløb fører frem mod de samme afsluttende kompetencer. T er uddannet stilladslærling i T A/S, idet hans lærlingetid løb fra 1. februar 1996 og 2 år frem. Det er selskabets politik, at medinddrage medarbejderne, når der skal foretages tilrettelæggelse af en speciel arbejdsopgave. Som overordnede ansvarlig har han 2 ansatte konstruktører, der fungere som formænd. Normalt vil en konstruktion blive belyst via digitale billeder, inden man går i gang med opgaven, men den pågældende opgave, hvoraf denne sag udspringer, var så speciel, at man valgte at udvikle en prøveopstilling på pladsen. Til brug for opgaven skulle der udvikles en specialbeslag, som skulle tilpasses på en jerndrager under taget. Dette jernbeslag blev der lavet en prøveopsætning af på pladsen. Som udgangspunkt var der tale om standard montage, men i forbindelse med montagen, hvor dette specialbeslag skulle monteres på jerndrageren, skulle medarbejderen sidde på tværs af jerndrageren, hvilket må antages som en specialopgave. Den situation, der udløste dette sagsanlæg var i korte træk, at T var ved at montere stillads på den ene side, og at han modtog dele til stilladsopbygningen fra 2 medarbejdere på den modsatte side. Der var i anden anledning etableret et næsten vandret hejseværk. Det var herefter Ts opgave, at afhugge, det vil sige at aftage af krogen, forskellige bygningsdele som de to andre medarbejdere hejste hen til ham. Efter modtagelsen oplagrede han grejet længere henne af det allerede etablerede stillads. Som det foreliggende billede viser, var der løbene opbygget rækværk og fodlister, bortset fra det åbne hejsefelt, hvor T modtog grejet. Normalt vil det være formanden, der foretager det løbene tilsyn med en opgaves udførsel. Han er ikke bekendt med, om der konkret har været tilsyn i denne sag, men han vurdere, at alt har været udført fuldt forsvarligt. Han er sådan set enig i, at hele grundkonstruktionen skulle opføres, mens man var påsat line eller arbejdede inden for rækværk, men netop modtagelsen af grejet lå uden for grundkonstruktionen. Dette er helt i overensstemmelse med branchevejledningen. Det er således hans opfattelse, at der ikke var linetvang på den pågældende opgave. Der har heller ikke været krav om andre konkrete sikkerhedsforanstaltninger. Han henviser i den anledning til branchevejledningen, side 12 øverst, der viser, at figuren ikke har line på, mens han opstiller første del af hejseværket. Denne tegning er også gældende for det pågældende arbejde, idet tegningen illustrerer et stillads på over 2 m. Der er efter branchevejledningen ingen krav til sikkerhedsforanstaltninger uanset højden i lige præcis den situation, hvor medarbejderen modtager grej. Det svarer til, hvad medarbejderen har lært på uddannelsen. Den enkelte montør er således uddannet til at vurdere konkret, om der kan opstå en farlig situation, og det er den enkelte montørs beslutning, såfremt han blot overholder branchevejledningen. Selskabet har udleveret seler til de påkrævede situationer, men seler og liner er ikke fast udstyr til montørerne. Der vil kun være eventuel linetvang, så længe de byggede på grundkonstruktionen, og det ville være klart farligere, når de kom til den situation, hvor der skulle monteres specialbeslag på jerndragerne. Derimod var der ikke noget specielt farligt i den situation, hvor T modtog grejet i hejsefeltet. Han husker ikke at have modtaget besked om, at Arbejdstilsynet skulle komme på besøg, og har ikke talt med den konstruktør, som eventuelt måtte have talt med Arbejdstilsynet.
T har forklaret, at han under arbejdet bar vest med mulighed for påmontering af sele. Arbejdet var tilrettelagt således, at de to medarbejdere på den modsatte side hejste grej over til ham, og han byggede op. Som det ses af billedet, kan man se, at stilladset er færdigbygget med fodliste og rækværk på den del, der ikke vedrører det åbne hejsefelt. Det grej, som han modtog til at bygge op med, bragte han umiddelbart efter samlet i en bunke i en oplagsgrab. Der skete således alene modtagelse i det åbne hejsefelt, hvor der ikke var noget rækværk. Der er gode grunde til, at der ikke er noget rækværk i hejsefeltet, idet man ellers skal løfte det modtagne grej op over ca. 1 meter, hvilket er stærkt belastende for ryggen. De enkelte grejdele vejede op til 35 kg og var store og uhåndterlige. Hvis han havde haft line på, kunne den have været fastsat til rækværket bag ham, men det ville ikke være praktisk muligt både at modtage grej og tilkoble linen, når han så efter modtagelsen skulle lægge grejet på oplagspladsen nogle meter længere henne. Han ville helst modtage grejet med begge hænder, fordi han arbejdede 40 meter over niveau, og der gik folk neden under ham. Linerne er forholdsvis korte.
Det dæk, han arbejdede på, var 62 cm bredt. Han mener selv, at han har udført opgaven fuldstændig i overensstemmelse med branchevejledningen, og kan ikke indse, at der har været tale om en uforsvarlig arbejdsgang. Han forklarede endvidere, at han blev ansat hos T i 1996, og at han er stilladslærlingeuddannet. Der var tale om en specialopgave, og han havde udviklet fremgangsmåden sammen med konstruktørerne. Man havde bedt om muligheden for line i forbindelse med arbejdet på grundkonstruktionen, og der bar han også line. Derimod var der ikke tale om, at de skulle bruge line i forbindelse med opstilling af stilladset, hvilket ville være helt i strid med sædvanlige arbejdsgange. Da Arbejdstilsynet havde været på besøg på arbejdspladsen, tog han line på, fordi Arbejdstilsynet sagde det. Han fik den opfattelse, at Arbejdstilsynet ikke ville gøre mere ved sagen. Foreholdt, at de to mænd på det andet stillads bar line, forklarede han, at de stod ubeskyttede af rækværket, og derfor var de i sele.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han er ansat i Arbejdstilsynet og i øvrigt er uddannet fysioterapeut. Han foretager alment tilsyn på byggepladser og har blandt andet foretaget tilsyn på den pågældende plads. Han og hans kollega blev opmærksomme på, at der foregik arbejde oppe under taget, og de så, hvorledes T modtog stilladsdele i det åbne felt uden at være påført line. De tog billeder af arbejdssituationen og talte efterfølgende med T. Han kan ikke huske det præcist, men mener nok, at T i den forbindelse oplyste, at han havde arbejdet i overensstemmelse med branchevej-ledningens anvisninger. I den pågældende situation foregik der en såkaldt henhejsning, hvilket delvist er illustreret på side 15 i branchevejledningen. Formålet med linerne er naturligvis at sikre mod nedstyrtning. Branchevejledningen giver udmærket vejledning om, hvad der skal ske, idet det af side 52 fremgår, at såfremt de sædvanlige sikkerhedsforanstalt-ninger ikke er hensigtsmæssige, så skal de personlige værnemidler tages i anvendelse. Det kunne f. eks. være en H-sele med line. Man skal under alle omstændigheder i forbindelser med arbejdet være sikret mod nedstyrtning. Han bestrider, at der skulle være tale om kortvarig arbejdsopgave, som er nævnt i § 22, idet der jo er tale om en gentagen proces. En kortvarig opgave kunne f. eks. være opsætning af det 1. og det 2. element på næste dæk med montering af et stillads, idet der nødvendigvis skal være noget at montere rækværket på. Det ville have været helt naturligt at bruge line ved den pågældende opgaves udførelse. Dertil kommer, at modtagelse af grejdele på 35 kg er alt for tunge emner. Emnerne burde max. veje ca. 20 - 25 kg efter hans vurdering. Det er i sig selv et skærpende moment, at der foretages et vandret hejs, idet påvirkningen i forbindelse med en forkert bevægelse ville være endnu kraftigere, end ved et lodret hejs. Han vurderer, at linen kunne være monteret på rækværket bagved, og at der i så fald ville være et grejtræk på 1000 kg. Vurderingen af det langsigtede faremoment ved løftet er minimalt i forhold til den pågældende nedstyrtnings-fare. Arbejdet som stilladsmontør indebærer i sig selv en masse daglige løft. Det er vanskeligt for ham at vurdere, hvorvidt en yoyo-line konkret ville have været anvendelig til den pågældende opgave. Illustrationen på side 12 i branchevejledningen viser som beskrevet, at der er få momenter under monteringen af et stillads, hvor medarbejderen er ubeskyttet, og det er de valg, man har accepteret i forbindelse med udfærdigelse af reglerne. Derimod kan man også klart af tegningen se, at det forudsættes, at modtagelse af grej efterfølgende sker, mens medarbejderen står bag rækværket. Han husker, at man ikke blev venligt modtaget på arbejdspladsen fordi, som det oplystes, man allerede havde udstyret folkene med seler og mulighed for line. Om side 22 forklarede han, at de særlige personlige værnemidler kunne have været taget i anvendelse. Man kan sige det på den måde, at man ikke må stå og modtage grej i hejsefeltet helt konsekvent, men man må gerne gå igennem uden line. Kravet om line er endnu mere aktuelt, fordi der er mange kræfter, der påvirker medarbejderen i modtagelsessituationen. Det er rigtigt, at der fra Arbejdstilsynet foretages et skøn ud fra noget sikkerhedsmæssigt, og til det grundlag bruger man bl.a. branchevejledningen, men man tager udgangspunkt i lovens tekst. Der er ikke tale om, at branchevejledningen er godkendt af Arbejdstilsynet, men den har været til høring.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er underviser på Teknisk Skole, hvor han har undervist i blandt andet stilladsmontage i 7 år. Han har tidligere arbejdet som stilladsmontør. Generelt kan man sige, at sikkerhedsforanstaltningerne er en afvejning af en kortvarig nedstyrtningsfare holdt op mod en mere langvarig nedslidningsrisiko. Nedslidnings-risikoen ligger i de mange løft, der belaster lænden. Hvis medarbejderen skulle have været forsynet med sele, skulle den have været ca. 2 meter lang, og den burde nok have været fastgjort i en del af den faste konstruktion, idet en fastgørelse på rækværket på stilladset ikke ville være tilstrækkelig. Linen skal kunne et træk på ca. 1 ton. Den mest hensigtsmæssige fastgørelse af en line ville være et sted mellem det åbne hejsefelt og oplagspladsen, men det ville stadig have været et problem, fordi linen ikke skal være meget mere end 2 meter for ikke at give eventuelle skader ved fald. Efter hans vurdering er der ikke krav om andre sikkerhedsforanstaltninger, når montøren arbejder i det åbne hejsefelt. Branchevejledningen er således et udtryk for en afvejning mellem de kortsigtede og de langsigtede hensyn. Uddannelsen på Teknisk Skole er koordineret med Arbejdstilsynet, og branchevejledningen er udarbejdet med organisationernes samtykke. Han er af den opfattelse, at branchevejledningen er godkendt af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet ved udmærket, hvordan der undervises på Teknisk Skole, herunder, at der ikke er krav om brug af line i det åbne hejsefelt. Efter hans vurdering er således acceptabelt at arbejde uden line direkte i det åbne hejsefelt, herunder i forbindelse med modtagelse af grej. Der står så ikke direkte nogen steder, at man skal bruge andre sikkerhedsfor-anstaltninger, og det følger også af den tegning, der indgår i branchevejledningen på side 15. Beskrivelsen på side 15 forudsætter, at afhugningen af grejet foregår bag rækværket, og det er i princippet også rigtigt, idet man forestiller sig, at montøren står bag rækværket og trækker effekten ind bag rækværket, mens han afhugger.
På anklagerens forespørgsel om forholdet mellem byggepladsbekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 2, og § 23, fastholder han, at der ikke er noget sikkerhedskrav, idet de førnævnte hensyn taler for, at der ikke bør være line eller løft over rækværk i hejsefeltet. Såfremt der var krav om line, skulle medarbejderen have tilrettelagt arbejdet anderledes, og det ville have betydet endnu flere løft og hermed risiko for langtidsskader. Han bemærker i den forbindelse, at det at stå på et stillads ikke i sig selv af stilladsarbejdere opfattes som noget risikofyldt, hvorfor det er helt naturligt, at der ikke er noget krav til sikkerheden uanset højden, når arbejdet alene går ud på at gå og modtage på stilladset.
Vidne 3, kredsjurist hos Arbejdstilsynet, har behørigt formanet forklaret om § 22, stk. 3, at hun har deltaget i udvalgsarbejdet vedrørende udarbejdelse af bekendtgørelse vedrørende arbejdspladsindretning. Når man taler om kortvarige arbejdsopgaver, som kan udføres uden sikkerhedsforanstaltninger, taler man f.eks. om fastgørelse af et sikkerhedsnet og forskellige andre enkeltstående opgaver. Man har i disse situationer valgt at acceptere en risiko, hvorimod man aldrig ville acceptere, at længerevarende og gentagne arbejdsopgaver, hvor der var nedstyrtningsfare, blev udført uden sikkerhedsforanstaltninger. For så vidt angår faremomentets vurdering, forklarede hun, at der typisk vil være en fare for nedstyrtning, og jo længere, man kan styrte ned, jo større er faren for alvorlige følger. Byggepladsbekendtgørelsen tager alene den akutte nedstyrtningsfare med i vurderingen. Hun vurderer selv, at den ergonomiske fare ved for mange løft er underordnet i denne bekendtgørelse. Når man taler om opvejning af faresituationerne, er der alene tale om at etablere sikkerhed mod at styrte ned. Linen må anses som subsidiær i forhold til den primære løsning, rækværket. Når der er et rækværk, er det meningen, man skal holde sig bag rækværket. Ved vurderingen af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iværksættes, tager man ikke hensyn til, om der konkret har været nedstyrtningsulykker, men vurderer alene risikoen for nedstyrtning. Det hænger med, at arbejdsmiljøloven er en beskyttelseslov.
Efter tilsyn på arbejdspladsen har Arbejdstilsynet den 5. december 2003 udarbejdet følgende redegørelse:
"Beskrivelse
Under besøget på byggepladsen konstaterede Arbejdstilsynet, at man hejsede stilladsdele mellem 2 stillads. Stilladsdelene blev transporteret vandret i ca. 40 meters højde. Stilladset var ophængt under loftet i bygningen, ca. 40 meter oppe.
På det ene stillads stod 2 personer som sendte stilladsdele til det andet stilladsdæk hvor der stod en person og modtog for så at bære disse stilladsdele videre hen af stilladset. De 2 personer på det ene stilladsdæk var sikret vha. både sele og line ligesom de stod bag et rækværk.
Personen på det andet stilladsdæk stod på stilladsdækket midt i "op hejsningsåbningen" og modtog stilladsdelen, afhuggede dem af krogen og bar dem, bag rækværk, hen af stilladsdækket. Mens den ansatte stod i "åbningen" var han ikke sikret mod nedstyrtning på nogen måde. Den ansatte bar H- sele med liner på monteret, disse blev ikke brug ved besøget.
.....
Vurdering
Arbejdstilsynet vurdere, at der under arbejdet med modtagelse, afhugning og færdsel på stilladsdækket er en overhængende risiko for nedstyrtning.
Arbejdstilsynet begrunder risikoen i, at "topmanden" læner sig ud over kanten på stilladsdækket, med et emne på ca. 15 - 20 kg. i den ene arm, mens han afhugger med den anden arm, ligesom han er afhængig af at der ikke rykkes i transportrebet fra den anden side, et ganske lille ryk i tovet, enten pga. uopmærksomhed fra det andet stilladsdæk eller pga. påvirkning af vind/træk i et af stilladsemnerne vil kunne trække "topmanden" ud over kanten.
Arbejdstilsynet vurdere ligeledes at beskrivelsen i branchevejledningen side 15 netop beskriver at "topmanden" ved aftagning af byrden fra hejset, står bag hejserammen og tager byrden ind på dækket."
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelse kan det lægges til grund, at T, da Arbejdstilsynet kom til stede, var i færd med at afhugge montage-dele, som blev leveret til ham af to kolleger via et vandret hejs. Det er ubestridt, at modtagelsen skete i det åbne hejsefelt og at der ikke var anvendt andre sikkerhedsforanstaltninger i form af f.eks. liner. På baggrund af bestem-melserne i bekendtgørelse om arbejdspladsers indretning § 20 og den af vidne 3 afgivne forklaring afviser retten, at den givne arbejdssituation ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, idet retten har lagt vægt på, at der var tale om længerevarende forløb med gentagne modtagelser udenfor rækværket. Der foreligger herefter en overtrædelse af de i anklageskriftet anførte bestemmelser. Det forhold, at branchevejledningen efter de tiltaltes opfattelse sanktionerer den anvendte fremgangsmåde fritager ikke for strafansvar, idet bemærkes, at branchevejledningen ikke er godkendt af Arbejdstilsynet. For T har retten lagt vægt på, at de personlige værnemidler var stilles til rådighed, men at han desuagtet ikke anvendte disse.
De tiltalte findes herefter skyldige efter anklageskriftet.
Straffen for så vidt angår T A/S fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86 for overtrædelse af § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3, jf. § 20 stk. 1. Ved fastsættelse af bøden har retten lagt vægt på det skærpede bødeniveau og på, at der var tale om en konkret farlig situation, idet arbejdet foregik i 40 meters højde.
Straffen for så vidt angår T fastsættes til en bøde på 2.000,00 kr. jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1.
Thi kendes for ret
Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte T straffes med en bøde på 2.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage.
De tiltalte betaler sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Retten i Århus, 13. afdeling, har den 15. april 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 13.5127/04).
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært nedsættelse af bøden.
Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Procesbevillingsnævnet har den 22. september 2005 givet T tilladelse til at anke dommen.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten oplyst, at byretten tillod en berigtigelse af anklageskriftet, således at tiltalen mod begge tiltalte tillige omfattede overtrædelse af bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001, § 20, stk. 2, men berigtigelsen fremgår ikke af dommen.
Tiltalte T og vidnerne Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af vidne 5, vidne 6 og vidne 7.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at stilladset i princippet bestod af to konstruktioner. Der var tale om to arbejdsprocesser, hvor den ene afveg væsentligt fra den anden. T stod på et stilladsdæk og modtog stilladsdele. På side 10 nederst i branchevejledningen er der vist en tegning af en mand uden line, og der står ikke noget om maksimal højde. På side 30 i vejledningen har figuren line på, og efter hans opfattelse illustrerer disse tegninger, at der er situationer med arbejde højt oppe, der ikke kræver sele. Han mener, at den situation, som sagen drejer sig om, hvor T stod på et dæk og modtog grej, er identisk med den situation, der er vist nederst på side 10. Forbuddet fra Arbejdstilsynet har givet anledning til mange diskussioner i firmaet. Firmaet har altid haft et godt forhold til Arbejdstilsynet, og det er første gang, at selskabet er blevet tiltalt. Selskabet var aldrig været ude for ulykker ved arbejde i et åbent hejsefelt. Han forklarede i byretten, at han er enig i, at der var linetvang i forbindelse med opbygning af grundkonstruktionen, men der var ikke linetvang ved arbejdet inden for rækværket.
Tiltalte T har supplerende forklaret, at de to andre medarbejdere stod på det stillads, de var i færd med at demontere. Han samlede løbende grundkonstruktionen og bar sele med line under dette arbejde. Linen giver kun begrænset bevægelsesfrihed, 1-1½ meter, og de modtagne stilladsdele skulle placeres flere meter fra modtagelsesstedet. De to andre medarbejdere havde liner på, fordi de var i færd med at fjerne gelænderne, hvorimod han færdedes i et færdigt stilladsområde. Han var nødt til at tage imod stilladsdelene i et åbent hejsefelt, fordi det var for byrdefuldt for ryggen at løfte grejet over et rækværk. Vandret transport af grej er usædvanligt, men grejet er ikke vanskeligere at modtage ved vandret transport, end når det modtages fra en lodret transport med hejs. De kunne have valgt at have to mand på hans stillads og en mand på det stillads, der skulle demonteres, men det var mest hensigtsmæssigt, at der var to mand på det andet stillads. Under uddannelsen bliver der lagt meget vægt på sikkerhedsforanstaltningerne. De bliver ikke direkte undervist i at arbejde i et åbent hejsefelt.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han ikke har set det stillads, som sagen drejer sig om. Forevist fotografierne af stilladset i ekstrakten side 47, 52 og 53 har vidnet forklaret, at der ikke undervises i den slags stilladser på skolen i Århus. Han mener, at det fremgår af branchevejledningen, at det er tilladt at gå frem til et åbent hejsefelt og tage imod en byrde uden at bære line. Når der i branchevejledningen på side 15 står, at ved "aftagning af byrder fra hejset, står topmanden bag hejserammen og tager byrden ind på dækket" giver dette efter hans opfattelse ingen mening.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet, og han tager rundt på byggepladser og kontrollerer, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. T måtte ved modtagelsen og afhægtningen af det modtagne grej læne sig frem ud over dækket på det åbne hejsefelt. Hvis T havde haft en yo-yoline på, havde han kunnet bevæge sig på stilladset med emnerne. Han kunne også have arbejdet med H-selelinen på, hvis der havde været en medarbejder, han kunne have givet grejet videre til. Tempoet, man bevæger sig i, skal afpasses til en yo-yoline, der kan have en rækkevidde på 5-16 meter. Han har aldrig set en stilladsarbejder arbejde med en yo- yo line. Han mener ikke, at det er relevant at afveje den ergonomiske risiko mod nedstyrtningsrisikoen i en situation som den foreliggende, hvor der arbejdes i 40 meters højde. Det foreliggende stillads var ikke et standardopstillet stillads, men der var tale om et hængestillads, som er omtalt på side 28 i vejledningen. Der står i afsnit 11.1, at der skal anvendes H-sele under montage og demontage af den slags stilladser. Hvis en stilladsarbejder er sikret ved at stå bag et rækværk, som vist i vejledningen side 15, foretager Arbejdstilsynet sig ikke noget. Stilladsarbejde er farligt arbejde, og det illustreres af tegningen nederst på vejledningens side 22, hvor der arbejdes i mere end 2 meters højde uden line. Arbejdstilsynet har måttet gå på kompromis med den slags arbejde ved visse arbejdsopgaver. Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at der skal bæres sele i de situationer, hvor medarbejderne kan beskyttes. Han har ikke hørt om ulykker ved arbejde i et åbent hejsefelt. Arbejdstilsynet reagerer imidlertid på en risiko for ulykker, og Arbejdstilsynet vil ikke vente med at reagere i en konkret farlig situation, til der sker en ulykke.
Vidne 5 har forklaret, at han er teknisk konsulent i Arbejdstilsynet. Han er uddannet tømrer. Han har været ansat i Arbejdstilsynet i 31 år. De første år var han beskæftiget som tilsynsførende på arbejdspladserne, og han har siden 1990 arbejdet for Arbejdstilsynet på hovedkontoret i Landskronagade. Da branchevejledningen blev lavet, var det ham, der på Arbejdstilsynets vegne var med til at gennemgå vejledningen og godkende, at den ikke stred mod arbejdsmiljølovgivnin-gen eller forvaltningen af denne lovgivning. Tegningerne i vejledningen side 14 viser efter hans opfattelse opbygning af stilladser op ad en væg eller tæt ved en væg. Vejledningen viser, hvordan man opbygger et stillads og rækkefølgen for opbygningen på en måde, som sikrer medarbejderne bedst muligt.
Der kan opstå situationer, hvor stilladsarbejdere kan blive nødt til at færdes på et dæk, hvor der ikke er et rækværk, fordi der endnu ikke er noget at fastgøre rækværket til. Tegningen på side 31 i vejledningen viser et stillads, der bygges oppefra og nedad. Der gælder særlige regler for sådanne hængestilladser. Tegningen på side 15 viser en medarbejder, der er gået ud i hejsefeltet for at trække ting ind. Herefter skal stilladsarbejderen gå tilbage og pille krogen af og bære tingen videre ind på dækket. Vandret transport af grej er ikke omfattet af vejledningen. Arbejdstilsynet fik ikke lejlighed til at tage stilling til den form for transport ved udfærdigelsen af branchevejledningen, fordi man ikke fik situationen forelagt. Arbejdstilsynets funktion ved udarbejdelsen af branchevejledningen var i det hele taget begrænset til at tage stilling til det materiale, der blev forelagt, og ikke selvstændigt tage initiativer ved udformningen af vejledningen. Et udvalg er p.t. i gang med at revidere branchevejledningen.
Vidne 6 har forklaret, at han er uddannet fysioterapeut, og han arbejder hos Arbejdstilsynet med ergonomi. Han kender branchevejledningen for opstilling og nedtagning af stilladser. Det åbne hejsefelt, som er vist på side 15, illustrerer, at Arbejdstilsynet har accepteret, at en stilladsarbejder i visse situationer - for at minimere belastende arbejdsstillinger - kan modtage emner uden at stå bag et rækværk. Arbejdstilsynet deltager i det partsudvalg, der er i gang med at revidere branchevejledningen. Han forventer, at der vil komme en præcisering af, hvordan arbejde i åbne hejsefelter skal udføres.
Vidne 7 har forklaret, at han er formand for en lokalafdeling, Lager- Post- og Servicearbejderforbundet, under 3F. Han har siddet i det udvalg, der har udarbejdet branchevejledningen, og han har været med til at tage stilling til uddannelses-kravene til stilladsarbejdere. Arbejde i et åbent hejsefelt var et af de sidste punkter, udvalget blev enige om. På den ene side skulle der tages hensyn til den ergonomiske belastning, og på den anden side skulle der tages størst muligt hensyn til sikkerheden. Udvalget havde et møde med Vidne 5 fra Arbejdstilsynet vedrørende dette punkt. Afvejningen førte til, at det blev tilladt kortvarigt at arbejde uden line i et åbent felt i forbindelse med modtagelse og aftagning af byrder. Man vurderede, at det ville være uhensigtsmæssigt, at der skulle to mand til dette arbejde, for det er ikke sikkert, at der er plads til to personer på dækket. En yo-yoline er ikke hensigtsmæssig i den situation, fordi den kan låse sig fast.
Tiltalte T har til støtte for sine påstande blandt andet henvist til bekendtgørelse nr. 107 af 28. februar 2002 § 5.
Landsrettens begrundelse og resultat
Branchevejledningen for opstilling og nedtagning af stilladser er udarbejdet af Branchesikkerhedsråd 2, Bygge og Anlæg, i samarbejde med Danske Entreprenørers Stilladssektion og Stilladsarbejdernes Landsklub under SID. Det hedder i forordet:
... Vejledningen er udarbejdet på baggrund af gældende regler og kutymer på området under skyldig hensyntagen til branchens særlige arbejdsvilkår. Der gives en række eksempler på god praksis inden for branchen.
Målgruppen er primært de ansatte/arbejdsgiverne og arbejdslederne, herunder sikkerhedsorganisationen i de enkelte virksomheder inden for branchen....
Branchevejledningen har været forelagt for Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet."
Ved afgørelsen af, om de tiltalte er skyldige i den rejste tiltale, er det reglerne i arbejdsmiljøloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, der er afgørende, idet branchevejledningen ikke har forrang for lovgivningen.
Ad. tiltalte T A/S
Ved Arbejdstilsynets ankomst til byggepladsen den 4. december 2003 arbejdede T i omkring 40 meters højde i et åbent felt uden at være sikret mod nedstyrtning.
Landsretten tiltræder, at det tiltalte selskab ved at lade T udføre arbejde i denne højde uden at sikre ham mod nedstyrtningsfaren har tilsidesat kravet i arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, om, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og det tiltrædes derfor, at tiltalte T A/S er fundet skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 20, stk. 1 og stk. 2.
Det tiltalte selskab har gjort gældende, at det på grundlag af branchevejledningen har været undskyldeligt, at det har misforstået de regler, som der er rejst tiltale for overtrædelse af, hvorfor straffen bør bortfalde eller nedsættes, jf. straffelovens § 83, 2. pkt. og § 82, stk. 1, nr. 4.
Landsretten finder ikke i det oplyste grundlag for at lade straffen bortfalde eller nedsætte bøden.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det herefter, at straffen, der fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 20, stk. 1 og stk. 2, i overensstemmelse med domspraksis er udmålt til en bøde på 40.000 kr.
Ad tiltalte T
Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 82 a har Beskæftigelsesministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 107 af 28. februar 2002 om anvendelse af administrativt bødeforlæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det anføres i bekendtgørelsens § 5:
.....Sager om ansattes og arbejdslederes grove og selvstændige overtrædelser af materielle regler kan afgøres ved administrativt bødeforlæg, når handlingen eller undladelsen, der udgør overtrædelsen, er foretaget af den pågældende på et eller flere af følgende områder:
1) Undladelse af at anvende beskyttelsesudstyr eller andre beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. ved at det sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsanordninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads......
Stk. 2. Bødeforelæg over for ansatte og arbejdsledere anvendes kun, når
1) virksomheden har givet instruktion om anvendelse af den pågældende foranstaltning og ført effektiv kontrol med, at ansatte og arbejdsledere har efterlevet foranstaltningerne, og
2) virksomheden har stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller egnede personlige værnemiddel til rådighed for ansatte og arbejdsledere i virksomheden.....
Det må lægges til grund, at T A/S var bekendt med og accepterede, at T under modtagelsen af stilladsmateriellet arbejdede i hejsefeltet, hvor der ikke var rækværk, og uden at han anvendte sikkerhedsvest med line. T A/S har således ikke givet T instruktion om anvendelse af de nævnte foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfare og har ikke ført kontrol med, at T traf nogen af de nævnte foranstaltninger. Sagen kunne efter sin karakter og den nedlagte strafpåstand være søgt afgjort ved administrativt bødeforelæg, jf. bekendtgørelse nr. 107 af 28. februar 2002 § 2, stk. 1. Da T som ansat i T A/S er omfattet af samme bekendtgørelse § 5, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, må det imidlertid antages, at der i så fald ikke ville være blevet rejst tiltale mod ham. Der er for landsretten ikke oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at anklagemyndigheden til trods herfor har rejst tiltale mod T.
Landsretten frifinder derfor denne tiltalte.
Landsretten stadfæster herefter dommen for så vidt angår tiltalte T A/S, mens tiltalte T frifindes.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår tiltalte T A/S.
Tiltalte T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter for så vidt angår tiltalte T.
Tiltalte T A/S har for landsretten selv draget omsorg for sit forsvar.