Udskrift af dombogen for retten i Sæby
Dom afsagt af retten i Sæby den 4. november 2005. SS 1.382/05
Anklagemyndigheden mod T.
T er tiltalt til straf for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø (nu lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005) § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 83 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 18, stk. 1, jf. § 17, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2
ved som entreprenør og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at der den 2. november 2004 på byggepladsen rundkørslen ved Adresse A blev arbejdet i en udgravning, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at udgravningen på forsvarlig måde var sikret mod sammenstyrtning med passende skråningsanlæg eller brug af afstivning eller anden egnet foranstaltning, idet den Ansatte B udførte arbejdet i en ca. 3 meter dyb udgravning, selvom udgravningens sider stod næsten lodret, og der ikke var truffet foranstaltninger til at forhindre sammenskridning, hvorved der opstod fare for, at udgravningens sider kunne styrte sammen over den ansatte med fare for liv eller helbred til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig
Tiltalte har forklaret, at han driver entreprenørvirksomheden C, der for kommune D skulle nyanlægge en rundkørsel ved Adresse A. Han har tidligere arbejdet for kommunen. Ansatte B var ansat hos ham som arbejdsmand, Vidne 1 arbejdede som formand, Ansatte E kørte gravemaskine og det gjorde Ansatte F også. Tiltalte var ikke selv på pladsen på den omhandlede dag, men det var de øvrige personer. Vidne 1, der er meget erfaren med udgravningsarbejder, ledede arbejdet den dag. Tiltalte var fra sin erfaring med arbejder i byen bekendt med jordbundsforholdene, og da der var tale om jomfruelig jord, gav udgravningen ikke anledning til særlige betænkeligheder. På de i sagen fremlagte fotos, kan man på bilag l se de to gravemaskiner og gummigeden stå nær udgravningen. Tiltalte gjorde opmærksom på, at jorden bliver gravet væk fra kanten af skråningen, så den ikke belaster kanten. Det fremgår også, at der over det kloakrør, der blev lagt ned, er frigravet et tidligere nedlagt fjernvarmerør, som var med til at afstive skråningerne. På billede 2, 3 og 4 kan man se Ansatte B stå nær røret nede i udgravningen. Hans opgave var at plane jorden foran røret samt at sikre sig, at samlingen var tæt, når røret var lagt ned. Hans arbejde var primært foran og inde i røret og ikke ved siden af røret. Det er rigtigt, at man på foto 4 kan se, at skråningen på den højre side af røret er tilnærmelsesvis lodret i rørets højde, men herudover havde Ansatte B intet at gøre. Skråningen på den side, hvor Ansatte B stod, venstre side, var efter forskrifterne 63 grader. Skråningen i højre side var lodret i rørets højde og herefter med en hældning efter forskrifterne eller mere. Det kan godt passe, at udgravningen var knap 3 meter dyb. Der er ikke foretaget geotekniske undersøgelser i forbindelse med denne udgravning. Det skyldes tiltaltes mangeårige kendskab til jordbundsforholdene sammenholdt med, at der var tale om jomfruelig jord. Firma G, der har rådgivet i forbindelse med sagen har heller ikke fundet geotekniske undersøgelser nødvendige. Arbejdsgangen ved udgravningen var, at der blev gravet ud, således at der var frilagt i to rørlængder ad gangen, rørene blev lagt ned, og der blev fyldt op bagved. Det medførte også, at udgravningen blev stabiliseret. Der blev kun gravet det op, der var nødvendigt for at lægge nye rør ned og udgravningen blev fyldt op hurtigst muligt, således at den ikke stod åben ret længe. Der forelå ikke i forbindelse med udgravningen nogen af de risikofaktorer, der er nævnt i arbejdstilsynets påbud af 3. november 2004 på side 2. Tiltalte har i 48 år arbejdet indenfor branchen og har ikke haft arbejdsulykker. Han har i forbindelse med denne udgravning talt med Ansatte H, fra Firma G om jordbundsundersøgelser, men selve afstivningen af skrænterne var alene tiltaltes ansvar.
Vidne 2, Arbejdstilsynet, har forklaret, at han den pågældende dag var på tilsyn i Byen I hvor der var tre til fire igangværende arbejder. Der var tale om rutinebesøg. Da han nærmede sig den nærværende udgravning, bemærkede han, at der stod en mand i en udgravning, der tilsyneladende havde for skrå skrænter. Han besluttede sig for at optage fotos af det sete, og på foto l ser man tiltaltes medarbejder stå i udgravningen foran røret. På billede 2 kan man se medarbejderen har stillet sig på venstre side af røret, idet gravemaskinen arbejder foran røret. På billede 3 ser man igen medarbejderen stå foran røret. De tre første billeder er optaget, inden vidnet rettede henvendelse til medarbejderen. På foto 4 ser man udgravningen tilnærmelsesvis forfra. På dette tidspunkt havde vidnet rettet henvendelse til medarbejderen, så det kan være, han på grund af henvendelsen er trukket lidt tilbage langs røret. På billede 5 og 6 er der optaget fotos af udgravningen efter arbejdet var stoppet. Af foto 6 fremgår, at udgravningen var knap 3 meter dyb i højre side, i venstre side var det ikke muligt at foretage en tilsvarende måling, da vidnet ikke kunne komme til på grund af opgravet jord på skrænten der. Det var vidnets vurdering, at udgravningen ikke opfyldte kravene om hældning. Venstre og højre side af udgravningen var tilnærmelsesvis lodrette i rørets højde. Herefter var der hældning på begge sider. Det er vidnets opfattelse, at skråningerne i begge sider målt fra bunden af udgravningen ikke var højst de 63 grader, som de måtte være i en udgravning af den pågældende karakter, eller to til en som det også udtrykkes. Vidnet har ikke foretaget en præcis opmåling af dette, men det var hans vurdering på stedet. Han vurderer ikke, at det fjernvarmerør, der er afbilledet på billederne, stabiliserede udgravningen, da det var placeret et stykke fra medarbejderen. Han vurderer heller ikke, at cementrøret i bunden i tilstrækkelig grad stabiliserede udgravningen, idet cementrøret naturligvis stopper for udskridning fra den modsatte side af røret, hvis man står på den ene side af røret, men ikke for udskridninger på samme side eller foran røret. Endvidere skal begge sider af skråningerne være i orden, hvis der arbejdes foran røret. Røret kan ikke betragtes som en flugtvej, det er det ikke højt nok til, og der vil ikke være adgang til det i tilfælde af en nedskridning. Af billede 2 fremgår således, at grabben fra gravemaskinen på et tidspunkt var foran røret, der således i tilfælde af nedskridninger vil være blokeret for medarbejderen. Han foretog ikke opmåling på venstre side af udgravningen, fordi han ikke kunne komme til, idet den løse jord ikke var til at gå på.
Vidne 1 har forklaret, at han var ansat hos tiltalte i forbindelse med det omhandlede arbejde, og var på pladsen den 2. november 2004, hvor han arbejdede som formand. Han har siden 1969 arbejdet med udgravninger og har meget erfaring indenfor området. Han har også erfaring med sikkerhedsmæssigt arbejde. Det var hans vurdering, at arbejdet sikkerhedsmæssigt var i orden. Jorden på stedet har en sådan beskaffenhed, sammensat af sand med bindemiddel, at den er meget stabil, således at der kan graves uden at udgravningen skrider. Det kan også ses på billederne, hvor den nederste del af udgravningen står stejlere, uden at man observerer drys eller noget andet fra siderne af udgravningen. Arbejdet som blev udført af medarbejderen nede i udgravningen, bestod i at plane jorden foran røret. Foran røret opfyldte udgravningen kriteriet om, at forholdet skal være en til to. Når røret var lagt ned, blev arbejdet med opfyldning udført ovenfra. Det var kun en lille del af udgravningen, der stod i fuld dybde, idet man fyldte op, umiddelbart efter at et rør var lagt ned, således at der i fuld dybde måske kun stod 3 - 3,5 meter ad gangen. Et rør har en længde at ca. 2,20 meter, Den hurtige opfyldning var med til at stabilisere udgravningen. Det billede, han har taget, er taget efter arbejdstilsynets besøg og viser, at man derefter har bestræbt sig endnu mere på at overholde reglerne. Det er dog vidnets opfattelse, at reglerne også blev overholdt inden arbejdstilsynets besøg. Man kan af billedet se fjernvarmerøret krydse udgravningen et stykke tilbage. Omkring det sted hvor fjernvarmerøret krydsede, var udgravningen mere stabil, idet mufferne fra de cementrør, der omkransede fjernvarmerøret, var med til at stabilisere udgravningen der. Derfor kunne skråningerne på det sted, hvor fjernvarmerøret passerede, også stå lidt stejlere end ellers, uden at man observerede drys eller andet af jord på det omhandlede sted. Forskellen mellem foto 3 og bilag A er, at man på bilag A er kommet ud i et område, hvor det var muligt at grave mere ud omkring røret.
Der har været fremlagt fotos, optaget af arbejdstilsynet, samt af Vidne 1.
Rettens bemærkninger
Det må efter den vidneforklaring, der blev afgivet af Vidne 2, sammenholdt med de fotos, han optog på stedet, anses for bevist, at skråningsanlægget i udgravningen var stejlere end det forhold på 1:2, der normalt anses for forsvarligt ved udgravninger uden afstivning op til 5 meters dybde.
Retten finder endvidere, at tiltalte ikke har sandsynliggjort, at udgravningen på trods heraf kunne anses for forsvarligt sikret mod skred, navnlig da der ikke var foretaget egentlige afstivninger de steder, hvor der blev arbejdet af tiltaltes ansatte i udgravningen. Da det endvidere ikke er dokumenteret, at der er foretaget geotekniske undersøgelser for netop dette arbejdssted, hvorefter en stejlere skrænt end normalt kunne tillades, finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø (nu lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005) § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 83 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 18, stk. 1, jf. § 17, stk. 1, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.
Retten har ved fastsættelsen af straffen i skærpende retning lagt vægt på, at manglende overholdelse af reglerne for udgravninger i særlig grad fremkalder fare for liv eller helbred og i formildende retning på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for lignende forhold og at der ikke konkret er indtruffet nogen ulykke som følge af overtrædelsen (sml. U 2002.2766 Ø og utrykt ØLD af 20. januar 2004 i sag S-1573-03).
Der fastsættes ingen forvandlingsstraf, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, sidste pkt.
Thi kendes for ret
Tiltalte T skal betale en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at tiltalte idømmes en bøde på 45.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært at han idømmes en mindre bøde end påstået af anklagemyndigheden.
Tiltalte og Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke havde været på pladsen den dag, Arbejdstilsynet kom. Der havde tidligere været gravet 70-75 cm ned til fjernvarmerør i området, men nedenunder var der tale om jomfruelig jord. Udgravningen under kloakledningen er bredere, end den skulle have været.
Bortset fra et enkelt lille område af skråningen, hvor der var en "klump" jord ved fjernvarmeledningen, var kravene til hældningen opfyldt. Han kender reglen om, at hældningen skal være 1:2. Udgravningen var ca. 6 meter bred foroven og ca. 2 meter bred forneden. Den var 2,80 meter dyb og skulle være 4,80 meter bred foroven for at opfylde kravene om 63° hældning. Der var ingen vandførende lag i området og ingen rystelser fra trafik. Efter hans opfattelse viser de fotos, Arbejdstilsynet har taget, ikke de reelle forhold, men giver et forvrænget billede, fordi de er taget oppefra eller skråt nedad.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at de nederste ca. 2 meter af udgravningen stod næsten lodret. Siderne på udgravningen skal være skrabet af og uden lunker og større sten, og det var de ikke. Fotoet bilag A er optaget af en af tiltaltes medarbejdere dagen efter Arbejdstilsynets besøg og viser, at udgravningen nu er i orden. Han målte ikke, hvor bred udgravningen var, men lagde sin målepind ved enden af kloakrøret, hvor han så, at der blev arbejdet. Det er vist på foto nr. 5 og 6. Det er ikke muligt at arbejde til højre for kloakrøret, som dette er vist på foto nr. 4, 5 og 6, for der er ikke plads mellem røret og udgravningens side.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at de betonrør, som fjernvarmerørene ligger i, har en afstivende effekt på ca. 3 meter til hver side. Kloakrøret har en indvendig diameter på 120 cm. Vidnet har arbejdet med udgravninger siden 1969. Han er bekendt med kravet om, at udgravningen skal være 1:2, hvis der ikke er anden afstivning, eller der foreligger en geoteknisk undersøgelse, der foreskriver andet. Han er bekendt med jordbundsforholdene i området.
Anklagemyndigheden har til støtte for bødepåstanden gjort gældende, at der er tale om særlig farligt arbejde, og at der har foreligget en konkret fare for skade på liv eller helbred.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter Vidne 2s vidneforklaring sammenholdt med de optagne fotos tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog at det alene kan anses for bevist, at det var på de nederste 1,5-2,0 meter af udgravningens sider, at disse stod næsten lodret.
To af dommerne udtaler:
Straffen findes i overensstemmelse med domspraksis i sager vedrørende arbejder som det foreliggende at burde bestemmes med udgangspunkt i en bødestørrelse på 40.000 kr. Som sagen foreligger oplyst for landsretten, finder vi det ikke godtgjort, at der har foreligget en sådan konkret fare for skade på liv eller helbred, som kan begrunde en forhøjelse af bøden herudover.
Én dommer udtaler:
Under hensyn til fare for liv eller helbred, som var forbundet med overtrædelsen, finder jeg, at bøden bør fastsættes til 45.000 kr.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.