G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Nedstyrtningsfare fra arbejdsplatform opstillet i frontskovl på rendegraver

Vestre landsrets dom afsagt den 5. juli 2007 af 2. afdeling i ankesag S-0329-07 - domsudskrift

Udskrift af dombogen fra retten i Hjørring

Sag nr. SS 1039/06 - dom afsagt den 20. december 2006

T er tiltalt for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. I samt lovens § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4, § 5, stk. 1 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1 punkt 3.2.10, ved den 14. december 2004 på Arbejdspladsen A, som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at der blev udført arbejde og herunder anvendt tekniske hjælpemidler i form af en arbejdsplatform opstillet i frontskovlen på en rendegraver, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at det ved udførelsen af arbejdet var sikret, at der var truffet effektive foranstaltninger til al imødegå risiko for nedstyrtning, og uden at anvendelse af de tekniske hjælpemidler kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at de tekniske hjælpemidler, der blev anvendt ved udførelsen af arbejdet, var egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at løfteredskabet der blev anvendt til persontransport var indrettet hertil, idet T i 4 meters højde udførte arbejde med at tilpasse et udhæng stående i en hjemmelavet arbejdsplatform opstillet i frontskovlen på en rendegraver, på trods af at arbejdsplatformen ikke var godkendt til brugen, ligesom en rendegraver ikke er beregnet til personløft, hvilket bevirkede, at der blev fremkaldt fare for, at T kunne styrte ned og komme til skade, såfremt arbejdsplatformen brød sammen, eller rendegraverens skovl sænkede sig.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
 
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
 
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Vidne 1, Arbejdstilsynet.

Rettens bemærkninger

Det lægges til grund, at tiltalte udførte arbejde med at tilpasse et udhæng i 4 meters højde stående i en hjemmelavet arbejdsplatform opstillet i frontskovlen af en rendegraver. Det lægges til grund, at rendegraveren ikke blev anvendt til løft, men at den, når der blev arbejdet, var placeret stationært og ubetjent, og at adgangen til arbejdsplatformen skete ved hjælp af en løs stige. Retten kan tiltræde arbejdstilsynets og arbejdsmiljøklagenævnets vurdering, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der var fare for nedstyrtning, idet arbejdsplatformen alene var sikret mod nedstyrtning med et metalgelænder i ca. 1 meters højde over dækket.
 
Da tiltalte er ansvarlig herfor, er tiltalte skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 1 og § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 5 stk. 1. Straffen fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1 og bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1 til en bøde på 25.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Thi kendes for ret

T skal betale en bøde på 25.000 kr.
 
Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen fra retten i Hjørring

Vidne 1 fik forevist fotos og forklarede, at han som ansat i Arbejdstilsynet var på stedet den pågældende dag. Han så, at T stod på arbejdsplatformen. Udover T var 2 ansatte på stedet. Vidnet bad T komme ned fra platformen, fordi det ikke var lovligt. T kom ned via en stige, som en anden kom og flyttede. Vidnet tror, at T er kommet op på platformen via stigen. Hvis man skal bruge arbejdsplatformen, skal den være godkendt, ligesom maskinen den sidder på også skal være godkendt. Hvis der springer en slange på maskinen, vil han ryge ned. Platformen skal kunne styres fra det sted, hvor man står, og der skal være rækværk. Kravene fremgår af maskindirektivet. Rækværket manglede knæ- og fodliste. En arbejdsplatform må ikke stilles i et arbejdsredskab. T var overbevist om, at hans måde at gøre det på, var den mest sikre. Vidnet gav T et forbud mod at fortsætte, fordi det var i strid med loven. Vidnet har ikke tidligere set en tilsvarende arbejdsplatform.
 
Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Vestre Landsrets dom afsagt den 5. juli 2007 af 2. afdeling i ankesag S-0329-07

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
 
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 
Tiltalte og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
 
Tiltalte har supplerende forklaret, at han har drevet enkeltmandsvirksomhed siden 1996. Ved det omhandlede arbejde i 2004 havde han 2 medhjælpere, sin søn og en timelønnet, men han har ikke faste ansatte. De havde i ca. 14 dage været ved at udskifte et tag, da Arbejdstilsynet kom. Det var på arbejdets sidste dag. Der var en del tømrerarbejde i entreprisen. Arbejdet ved selve gavlen var kortvarigt, og derfor blev der ikke opstillet stillads. Det var hurtigere at bruge rendegraveranordningen. Rendegraveren bruges ellers mest til andre formål. Afspærringsventilen bevirker, at skovlen holdes i stilling. Ventilen har han selv monteret, men visse rendegravere leveres med afspærringsventil. Slangen kan ikke sprænges, når rendegraveren som her ikke er særligt belastet, og skulle det alligevel ske, "går det lige så stille ned". At "rendegraverens konstruktion er ændret" som forklaret i byretten, betyder kun, at han har monteret en færdigproduceret ventil, som andre typer rendegravere leveres med. Metalrækværket i ca. 80 cm højde forhindrede nedstyrtning. Der var også en træliste nederst i ca. 5 cm højde. Han brugte kun konstruktionen som stillads. Når han selv var med i arbejdet, var han er den eneste, der stod i kurven. Hvis hans søn var alene af sted, brugte han nok også konstruktionen. Når han gik til og fra kurven, benyttede han en skydestige, der stod op ad muren. Der stod en og holdt ved stigen imens. En ingeniør har efterfølgende lavet nogle beregninger, der viser, at konstruktionens bæreevne var ok. Disse beregninger har anklagemyndigheden også fået. Han er ikke længere selvstændig smed. Han havde ikke råd til at fortsætte, for han kender ikke alle de forskellige regler på området og er bange for at få bøder.
 
Vidne 1 har supplerende forklaret, at besøget hos tiltalte i december 2004 fandt sted uden forudgående anmeldelse. Han havde blot lagt mærke til byggeriet fra vejen. Arbejdsplatformen var meget usædvanlig. Den vil ikke under nogen omstændigheder kunne godkendes. En afspærringsventil sikrer ganske vist, at rendegraveren ikke pludselig sænker sig, men opbygningen skal godkendes, og underlaget skal også være stabilt. Platformen i sig selv vil kunne bryde sammen, og rækværket, der skal bestå af en hånd-, en knæ- og en fodliste, er ikke tilstrækkeligt. Fodlisten skal sidde i en højde af 15 cm, håndlisten i en højde af 1 m, hverken mere eller mindre. Det er heller ikke lovligt, at der kun var adgang til kurven via en udvendig stige. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes, at der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, og at straffen derfor med henvisning til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. l (nu stk.4, nr. 1), og de i dommen nævnte bekendtgørelser er fastsat som sket.

Der er ikke grundlag for at nedsætte bøden med henvisning til straffelovens § 82, nr. l3 og 14.
 
Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten

Indhold

Indhold

Henter PDF