Udskrift af retsbogen for retten i Næstved
Den 1. marts 2007 kl. 9.30 blev retten i Næstved sat i retssal T.
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens § 66, stk. 2, og 91 er overholdt.
Anklagemyndigheden mod T A/S og T.
Der blev fremlagt anklageskrift af 3. August 2004 med bilag samt tillægsbevisfortegnelse af 27. februar 2007 ed bilag.
Tiltalte T A/S var mødt ved Direktør A, som bekræftede sit navn og selskabs cvr. nr.
Tiltalte T var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato.
De tiltalte blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.
Anklageren berigtigede anklageskriftets forhold 1 og 2 således, at ”arbejdsmiljøloven ” 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1” ændres til ”arbejdsmiljøloven s ”arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1”
De tiltalte nægtedes sig skyldig.
Anklageren forelagde sagen.
Anklageren oplyste, at Vidne 1 er lovligt indkaldt til retsmødet, men er forhindret i at give møde på grund af uopsætteligt møde.
Anklageren oplyste endvidere, at Vidne 2 ikke er indkaldt med lovlig varsel, og at vidnet er forhindret i at give møde.
Anklageren tog forbehold for at begære sagen udsat på fornyet indkaldelse af vidnerne.
Tiltalte T forklarede, at han fik kranførercertifikat i 1979. Han mistede certifikatet i 2000 i forbindelse med en sag, hvor kranen knækkede på grund af metaltræthed. Han generhvervede krancertifikatet i april/maj 2002. Han blev ansat hos T A/S umiddelbart efter det uheld, der førte til, at han mistede kranførercertifikatet.
Han arbejde på Byggepladsen C den 8. oktober 2002. Han skulle samarbejde med Firma B på pladsen. Da han ankom på pladsen, var hele pladsen brolagt med jernplader. Der havde holdt en kran på arealet i en uge før. Han orienterede sig om terrænet, da han ankom, og kontrollerede, at alt var i orden. Dagen før havde han gennemgået ordren og fastlagt kranens vægt. Han fastlagde kontravægten til 7 ton på baggrund af oplysningerne i ordren og ud fra kranens vægt på 48.490 kg. Samt ud fra, at der var sat et ekstra spil på kranen, som også udgjorde en vægt. Dertil kom, at hele den hydrauliske undervogn blev hævet ved løftet. Han var bekendt med kranens vægt på 48.4900 kg, idet han var blevet stoppet af en politibetjent et stykke tid før den 8. Oktober 2002, hvor kranen blev vejet til 48.490 kg. Kranens vægt ændrede sig ikke, når han kørte i kranen. Kontravægten blev indstillet på kranens computer. Der var kun mulighed i computeren for at indstille kontravægten til 1 ton, 7 ton eller 11 ton. Kranen var placeret på pladsen nogenlunde sådan, som fotografierne i sagen viser.
Tiltalte havde løftet byrder på byggepladsen hele dagen den 8. oktober. Uheldet skete, da han skulle i gang med det sidste løft ved omkring 14.00-15.00. Han skulle løfte en bjælke, som lå på en lastbil, over på en søjle, hvor bjælken skulle ligge. Han er ikke klar over, hvad kranens krogblok vejede, men det kan passe, at den vejede 300 kg. Der var en kæde i krogblokken. Der stod to mænd på en stige på byggepladsen og dirigerede hans løft. Han var i radiokontakt med de to mænd. Han løftede bjælken op. En af de to mænd anviste retningen for løftet til ham. Han løftede bjælken fra lastbilen og hen mod det sted, som blev anvist. Da kranen havde løftet bjælken ca. 21 meter, gik kranens alarm i gang. Han kunne se længden af løftet på computerens display. Alarmen var en høj ringetone. Han er ikke klar over, hvorfor larmen gik i gang, men alarmen var udtryk for, at kranen ikke kunne løfte yderligere. Han spurgte en af mændene, hvor mange meter der manglede. Vedkommende svarede, at der manglede et stykke. Han kan ikke huske hvor meget. Han svarede den pågældende, at han ikke kunne løfte bjælken hen til søjlen. De blev enige om, at han skulle lægge bjælken lige ned på gulvet. Bjælken hang da ca. 3-4 meter i luften. Byggeriet var på ca. 2½ etage. Han kunne ikke selv se byrden. Han satte spillet i gang for at fire bjælken ned på gulvet. Han gassede op, fordi han fornemmede, at der var et eller andet galt. Under nedfiringen væltede kranen. Han er ikke klar over, hvorfor kranen ikke kunne løfte til 23 meter, som var det mål løftet var planlagt til. Det er hans opfattelse, at kranen væltede fordi underlaget under jernpladerne var sunket sammen. Han blev efterfølgende klar over, at jernpladerne lå over 3 brønde eller kloakker. Han havde arbejdet hele dagen forud for det pågældende løft, og pladerne havde rykket sig i den forbindelse. Han havde ikke lavet løft med samme længde forud for det pågældende løft. Da han startede arbejdet på byggepladsen den 8. oktober, gik han ud fra, at underlaget var i orden. Efter at kranen var væltet, stoppede de arbejdet og tilkaldte Arbejdstilsynet. Der kom en medarbejder, Vidne 3, fra Arbejdstilsynet. Tiltalte og Vidne 3 gik sammen op i kranen og konstaterede, at computeren var indstillet korrekt i forhold til opgaven. Vidne 3 foretog ikke nogen opmålinger. Vidne 3 tog billeder af byggepladsen. Kranen blev rejst op samme dag. Han kørte kranen hjem, men den gik i stykker på vejen. Han kan ikke huske, hvad bjælken vejede.
Da han indstillede computeren forud for arbejdets påbegyndelse, kiggede han i forskellige tabeller. Det var ikke muligt at indstille computeren til en kontravægt på 4,4 ton. Kranens kontravægt kunne reguleres med en løs klods på 6 ton. Hvis man ville regulere kontravægten yderligere, skulle man tage hydraulikken af og skille kontravægten ad for at tage klodser ud. De vægge, som stod tættest på kranen, og som han havde løftet forud for det pågældende løft, var nok de tungeste byrder, han løftede den 8. oktober. Han kan ikke huske, hvor langt han løftede de tungeste byrder. Kranvognen stod på 4 støtteben under løftet. Kranen stod på det samme sted på byggepladsen hele dagen den 8. Oktober. Han kontrollerede i løbet af dagen flere gange terræn og kran. Han er fortsat ansat hos T A/S og har kørt kran siden uheldet i oktober 2002 hver dag.
Vidne 4 mødte som vidne, men blev dimitteret.
Direktør A forklarede, at han er direktør i T A/S. Firmaet er en vognmandsforretning og har eksisteret siden 1950. Han har været ansat i firmaet i 30 år. Der er 35 ansatte i firmaet. Alle medarbejdere har viden inden for det felt, de er beskæftiget med. Firmaet modtager ordre pr. telefon. Ordrerne bliver udskrevet af firmaet og fordelt til pågældende medarbejdere. Den omhandlende ordre af 7. oktober 2002 kom fra en kunde, som også er et kranfirma. Informationsniveauet i ordren var derfor ikke så højt. Han er ikke klar over, hvornår ordren blev fordelt til T. Den kran, der blev anvendt den 8. oktober 2002, var den største kran, som firmet ejer. Kranen er fra 1998 og er blevet totalt adskilt og gennemgået ved 10 års eftersyn. Kranen er endvidere fat blevet kontrolleret en gang om året af et firma, som T A/S har bestilt til at kontrollere kranen. Han blev bekendt med uheldet d. 8. oktober i forbindelse med, at T orienterede han telefonisk. Han har ikke været på byggepladsen på noget tidspunkt. Han er bekendt med, at alarmen i den omhandlede kran bliver aktiveret ved en ydelse på 25% før kranens maksimal ydelse. De løftediagrammer, der er fremlagt i sagen vedrørende kranen, viser en anvendelse af 75% af kranens kapacitet. Ved den årlige afprøvning af kranen kontrollere man for 100% anvendelse. Han er bekendt med, at kranen kan køre 25 % ud over en 100% anvendelse. Kranen kan løfte 70 ton. Efter uheldet kontaktede han Vidne 4 og bad ham om at udarbejde en rapport vedrørende årsagen til uheldet. Det er første gang, at firmaet anvendte Vidne 4.
Sagens bilag 13-5 er en tegning, som han fik lavet til brug for Vidne 4's rapport. Det er T A/S, som har indtegnet kranens placering på planen. Placeringen er foretaget efter oplysninger fra T og ud fra billederne fra Arbejdstilsynet og Avisen**. Kranen blev fjernet fra byggepladsen d. 8. oktober. Når en alarm på en kran går i gang, skal man stoppe med at anvende kranen med det samme. Alle funktioner låser på nær at fire ned eller løfte af. Man skal foretage noget aktivt for at få kranen til at udføre andre funktioner, når alarmen er gået. Alarmen bliver aktiveret i forhold til de oplysninger, man har indkodet i computeren. Man kan altid fremskaffe kontravægte, hvis der opstår behov for det. Det er hans opfattelse, at kranen væltede, fordi undergrunden sank. Computeren har registreret på displayet vinklen på bommen på det tidspunkt, hvor alarmen gik. Den omhandlede kran blev betjent af T. På et tidspunkt var politiet særligt opmærksom på vægten på mobilkraner, når de kørte, ca. et år før uheldet i oktober 2002 blev den pågældende kran vejet af politiet til små 60 tons. Firmaet måtte betale en bøde på grund af overvægt. I den forbindelse tog de en del af kontravægten af, således at kranen kom ned på en totalvægt på 438 ton. De tog blandt andet en stor kontravægt af og noget tungt kædegrej og løftegrej. Kontravægten på kranen er ikke blevet ændret siden. Han er bekendt med at T blev stoppet af politiet på et tidspunkt før uheldet den 8. oktober, og at kranen blev vejet til ca. 48 ton. 48 ton modsvarer en kontravægt på 7 ton. I kranens kontravægt indgik foruden selve kontravægtene også en grav foran kranen, som var fyldt med værktøj svarende til ca. 1000 kg samt et ekstra spil og to ekstra stålplader, som sad ved kontraklodsen, og som hver især vejede 500 kg. T får ikke akkordløn og modtager heller ikke bonus. Kranen blev ikke vejet den 8. oktober forud for arbejdets påbegyndelse.
Det er hans opfattelse, at kranen konkret var placeret således, som det fremgår af bilag 13-5. Det understøttes blandt andet af billederne i sagens bilag 13-4, hvoraf det blandt andet fremgår, at pladerne under det bagerste støtteben havde rykket sig væk fra byggeriet ved løftet.
Vidne 5 mødte som vidne, og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han arbejde på byggepladsen C den 8. oktober 2002. Han var ansat i Firma B. Vidne 1 var hans chef. Vidnet havde til opgave at tage imod elementer og styre dem på plads. Hans stod op mod en væg i det område, hvor bjælken skulle placeres. Han stod på en stige.
Anklageren foreviste bilag 12-1 foto 5. Vidnet foreviste, hvor han stod på billedet.
Vidnets kollega Vidne 6 stod ved den anden ende af det sted, hvor bjælken skulle placeres. Vidne 6 stod på en stige eller et stillads. Vidne 6 var i radiokontakt med kranføreren. Bjælken blev firet stille og roligt ned. Da bjælken var ud for det sted, hvor den skulle placeres, kom bjælken pludseligt hurtigt ned på jorden. Vidnet blev snittet af bjælken på sin brystlomme. Bjælken ramte jorden, der hvor den skulle være. Bjælken svingede ikke på vej ned mod jorden. Forud for at bjælken ramte jorden, havde der gået to mænd og klippet jern på byggepladsen lige der, hvor kranen væltede. Kort tid forinden havde en børnehave stået og set på byggepladsen. Vidnet er ikke klar over, hvorfor kranen væltede.
Foreholdt afhøringsrapport af vidnet af 10. marts 2004, bilag 1, side 2, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret til politiet, at den eneste årsag til at kranen tippede, var efter vidnets opfattelse, at der måtte være for lidt ballast på kranen, forklarede vidnet, at han forklarede sådan til politiet. Men vidnet var ikke klar over, hvorfor kranen konkret væltede. Der kan være flere muligheder. Det er hans opfattelse, at kranen måske var for lille til at udføre opgaven. Det så umiddelbart ud som om, at kranen stod stabilt på stålpladerne. Der havde stået en anden kran på samme sted før den 8. oktober. Der kunne kun stilles kraner op på det pågældende sted. Det er kranførerens opgave at opstille kranen. Vidne 1 var til stede på byggepladsen. Vidnet oplyste ikke politiet om, at hans skjorte var blevet snittet af bjælken, idet han ikke fandt det relevant. Bjælken blev hejst ind på byggepladsen i ca. 4 meters højde. Vidnet kan ikke huske, om kranføreren tidligere på dagen havde løftet elementer i samme højde, som det sidste element. Kranen stod under en meter fra ydervæggene på byggeriet før uheldet. Vidnet kan ikke huske, om kranen var opstillet parallelt med væggene. Efter uheldet blev der opstillet en anden kran med samme placering på byggepladsen. Den pågældende kran foretog løft uden problemer. Der var ingen voldsomme bevægelser med bjælken, inden den ramte jorden ved uheldet.
Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han var på arbejde på byggepladsen C den 8. oktober 2002. Han havde til opgave at placere elementerne. Han var i radiokontakt med kranføreren. Vidnet stod på den modsatte side af det område, hvor bjælken skulle placeres. Kranføreren kunne ikke se vidnet og vidnets kollega Vidne 5. På et tidspunkt dirigerede vidnet til kranføreren, at han skulle længere ud med en bjælke. Vidnet sagde herefter til kranføreren, at han skulle stoppe, at bjælken ikke skulle længere ud, og at kranføreren skulle krøje til venstre. Det foregik stille og roligt. Bjælken var blevet løftet fra et sted på byggepladsen. Det er vidnets opfattelse, at bjælken ikke blev løftet fra en lastbil. Der var ikke noget specielt i forbindelse med radiokontakten med kranføreren. Bjælken kom stille og roligt ned til det sted, hvor den skulle placeres. Bjælken skulle ligge på en søjle. Pludselig fortsatte bjælken lige ned på gulvet meget tæt på væggen. Vidnet kiggede op og så, at kranen stod stille. Vidnet så bagefter, at kranen tippede. Vidnet og kollegaen løb fra stedet. Vidnet så, at bjælken havde ramt kollega Vidne 5's tøj. Vidnet kan ikke huske, hvordan kranen var placeret i forhold til ydervæggene før uheldet. Kranen stod på jernplader. Det var ikke vidnets opfattelse, at der var problemer med underbunden. Der blev ikke foretaget oprydning på stedet, herunder tromling af jorden, efter uheldet og før en ny kran kom til stede. Vidnet så ikke, hvad Arbejdstilsynet foretog på stedet. Forud for uheldet havde de i løbet af dagen løftet bjælker, som var større end den bjælke, der blev løftet ved uheldet. Der var ikke andre bjælker, som skulle løftes lige så langt ud, som den bjælke, der blev løftet ved uheldet. Vidnet er ikke bekendt med, hvem der lagde køreplader ud.
Vidne 3 mødte som vidne, men blev dimitteret.
Anklageren begærede sagen udsat på afhøring af de resterende vidner. Anklageren vurderede, at der skal afsættes to hele retsdage til gennemførelse af sagen.
Forsvarende havde lejlighed til at udtale sig.
Sagen blev berammet til fortsat domsforhandling. *
Sagen udsat.
Udskrift af dombogen for retten i Næstved
Dom afsagt den 12. juni 2007, SS 23-1341/2004.
Anklagemyndigheden mod T A/S og T
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskriftet er modtaget den 4. august 2004.
T A/S og T er tiltalt for
- T A/S:
Overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, nu stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1,
Ved den 8. oktober 2002 på byggepladsen C, at have anvendt en mobilkran mrk. Krupp, type KMK 2070, serienr. 208091, årgang 1988, på en måde der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte kranfører T med mobilkranen løftede en betonbjælke, der sammen med anhuggerblokken udgjorde en byrde på ikke under 3,3 tons, med et udlæg på 26 meter, hvorved kranen blev overbelastet, hvilket bevirkede, at kranen tippede forover, således at der opstod fare for skade på liv eller helbred, - T:
Overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nu stk. 4, nr. 1, jf. § 28, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15 december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1.
Ved den 8. oktober 2002 på byggepladsen C, at have anvendt en mobilkran mrk. Krupp, type KMK 4070, serienr. 208091, årgang 1988, på en måde der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet T, som kranfører med mobilkranen løftede en betonbjælke, der sammen med anhuggerblokken udgjorde en byrde på ikke under 3,3 tons, med et udlæg på 26 meter, hvorved kranen blev overbelastet, hvilket bevirkede at kranen tippede forover, således at der opstod fare for skade på liv eller helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T A/S idømmes en bøde på 75.000 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T idømmes en bøde på 1.000 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, frakendes retten til at føre kran, hvortil kranførercertifikat kræves, indtil videre.
De tiltalte har nægtet sig skyldige og påstået frifindelse. Tiltalte T har subsidiært påstået frifindelse for påstanden om frakendelse af kranførercertifikat.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af T og Direktør A samt af Vidne 5, Vidne 6, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 2.
Tiltalte T har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Tiltalte T forklarede, at han fik kranførercertifikat i 1979. Han mistede certifikatet i 2000 i forbindelse med en sag, hvor kranen knækkede på grund af metaltræthed. Han generhvervede kranførercertifikat i april/maj 2002. Han blev ansat hos T A/S umiddelbart efter det uheld, der førte til at han mistede kranførercertifikatet.
Han arbejde på byggepladsen C den 8. oktober 2002. Han skulle samarbejde med Firma B på pladsen. Da han ankom på pladsen, var hele pladsen brolagt med jernplader. Der havde holdt en kran på arealet i en uge før. Han orienterede sig om terrænet, da han ankom, og kontrollerede, at alt var i orden. Dagen før havde han gennemgået ordren og fastlagt kranens vægt. Han fastlagde kontravægten til 7 ton på baggrund af oplysningerne i ordren og ud fra kranens vægt på 48.490 kg. samt ud fra, at der var sat et ekstra spil på kranen, som også udgjorde en vægt. Dertil kom, at hele den hydrauliske undervogn blev hævet ved løftet. Han var bekendt med kranens vægt på 48.490 kg., idet han var blevet stoppet af en politibetjent et stykke tid før den 8. oktober 2002, hvor kranen var blevet vejet til 48.490 kg. Kranens vægt ændrede sig ikke, når han kørte i kranen. Kontravægten blev indstillet på kranens computer. Der var kun mulighed i computeren for at indstille kontravægten til 1 ton, 7 ton eller 11 ton. Han indstillede kontravægten i computeren den 8. oktober til ton. Kranen var placeret på pladsen nogenlunde sådan, som fotografierne i sagen viser.
Tiltalte havde løftet byrder på byggepladsen hele dagen den 8. oktober. Uheldet skete, da han skulle i gang med det sidste løft ved omkring kl. 14.00 - 15.00. Han skulle løfte en bjælke, som lå på en lastbil, over på en søjle, hvor bjælken skulle ligge. Han er ikke klar over, hvad kranens krogblok vejede, men det kan passe, at den vejede 300 kg. Der var en kæde i krogblokken. Der stod to mænd på en stige på byggepladsen og dirigerede hans løft. Han var i radiokontakt med de to mænd. Han løftede bjælken op. En af de to mænd anviste retningen for løftet til ham. Han løftede bjælken fra lastbilen og hen mod det sted, som blev anvist. Da kranen havde løftet bjælken ca. 21 meter, gik kranens alarm i gang. Han kunne se længden af løftet på computerens display. Alarmen var en høj ringetone. Han er ikke klar over, hvorfor alarmen gik i gang, men alarmen var udtryk for, at kranen ikke kunne løfte yderligere. Han spurgte en af mændene, hvor mange meter der manglede. Vedkommende svarede, at der manglede et stykke. Han kan ikke huske hvor meget. Han svarede den pågældende, at han ikke kunne løfte bjælken hen til søjlen. De blev enige om, at han skulle lægge bjælken lige ned på gulvet. Bjælken hang da ca. 3 - 4 meter i luften. Byggeriet var på ca. 2 ½ etage. Han kunne ikke selv se byrden. Han satte spillet i gang for at fire bjælken ned på gulvet. Han gassede op, fordi han fornemmede, at der var et eller andet galt. Under nedfiringen væltede kranen. Han er ikke klar over, hvorfor kranen ikke kunne løfte til 23 meter, som var det mål, løftet var planlagt til. Det er hans opfattelse, at kranen væltede, fordi underlaget under jernpladerne var sunket sammen. Han blev efterfølgende klar over, at jernpladerne lå over 3 brønde eller kloaker. Han havde arbejdet hele dagen forud for det pågældende løft, og pladerne kunne have rykket sig i den forbindelse. Han havde ikke lavet løft med samme længde forud for det pågældende løft. Da han startede arbejdet på byggepladsen den 8. oktober, gik han ud fra, at underlaget var i orden. Efter at kranen var væltet, stoppede de arbejdet og tilkaldte Arbejdstilsynet. Der kom en medarbejder, Vidne 3, fra Arbejdstilsynet. Tiltalte og Vidne 3 gik sammen op i kranen og konstaterede, at computeren var indstillet korrekt i forhold til opgaven. Vidne 3 foretog ikke nogen opmålinger. Vidne 3 tog billeder af byggepladsen. Kranen blev rejst op samme dag. Han kørte kranen hjem, men den gik i stykker på vejen. Han kan ikke huske hvad bjælken vejede.
Da han indstillede computeren forud for arbejdets påbegyndelse, kiggede han i forskellige tabeller. Det var ikke muligt at indstille computeren til en kontravægt på 4,4 ton. Kranens kontravægt kunne reguleres med en løs klods på 6 ton. Hvis man ville regulere kontravægten yderligere, skulle man tage hydraulikken af og skille kontravægten ad for at tage klodser ud. De vægge, som stod tættest på kranen, og som han havde løftet forud for de pågældende løft, var nok de tungeste byrder, han løftede den 8. oktober. Han kan ikke huske, hvor langt han løftede de tungeste byrder. Kranvognen stop på 4 støtteben under løftet. Kranen stod på samme sted på byggepladsen hele dagen den 8. oktober. Han kontrollere i løbet af dagen flere gange terræn og kran. Han er fortsat ansat hos T A/S og har kørt kran siden uheldet i oktober 2002 hver dag.
Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af 16. december 2002, bilag 6.3, side 1, sidste afsnit til side 2, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at tiltalte skulle have forklaret til politiet, at den anvendte kontravægt vejede 7 tons, og at han ikke havde yderligere kontravægte med på byggepladsen, forklarede tiltalte, at han forklarede sådan til politiet. Han troede, at han havde en kontravægt på 7 tons. Grunden til at han troede det, var, at han, da han overtog kranen fra den tidligere kranfører, af denne blev instrueret om, at når kranen vejede 48 tons, svarede det til en kontravægt på 7 tons. Han mener, at han havde læst noget tilsvarende i en instruktionsbog til kranen. Han har ikke talt om det med Direktør A. Han har ikke tidligere haft problemer med kranen. Han havde også før den 8. oktober foretaget løft af en tilsvarende byrdevægt med kranen, uden at der var problemer.”
Direktør A har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Direktør A forklarede, at han er direktør i T A/S. Firmaet er en vognmandsforretning og har eksisteret i siden 1950. Han har været ansat i firmaet i 30 år. Der er 35 ansatte i firmaet. Alle medarbejdere har viden indenfor det felt, de er beskæftiget med. Firmaet modtager ordre pr. telefon. Ordrerne bliver udskrevet af firmaet og fordelt til pågældende medarbejdere. Den omhandlende ordre af 7. oktober 2002 kom fra en kunde, som også er et kranfirma. Informationsniveauet i ordren var derfor ikke så højt. Han er ikke klar over, hvornår ordren blev fordelt til T. Den kran, der blev anvendt den 8. oktober 2002, var blevet totalt adskilt og gennemgået ved 10 års eftersyn. Kranen er endvidere fast blevet kontrolleret af et firma, som T A/S har bestilt til at kontrollere kranen. Han blev bekendt med uheldet den 8. oktober i forbindelse med, at T orienterede ham telefonisk. Han har ikke været på byggepladsen på noget tidspunkt. Han er bekendt med, at alarmen i den omhandlede kran bliver aktiveret ved en ydelse på 25 % før kranens maksimal ydelse. De løftediagrammer, der er fremlagt i sagen vedrørende kranen, viser en anvendelse af 75 % af kranens kapacitet. Ved den årlige afprøvning af kranen kontrollerer man kranen for 100 % anvendelse. Han er bekendt med, at kranen kan køre 25 % ud over en 100 % anvendelse. Kranen kan løfte 70 ton. Efter uheldet kontaktede han Vidne 4 og bad han udarbejde en rapport vedrørende årsagen til uheldet. Det var første gang, at firmaet anvendte Vidne 4.
Sagens bilag 13-5 er en tegning, som han fik lavet til brug for Vidne 4's rapport. Det er T A/S, som har indtegnet kranens placering på planen. Placeringen er foretaget efter oplysninger fra T og ud fra billederne fra Arbejdstilsynet og Avisen**. Kran blev fjernet fra byggepladsen den 8. oktober. Når en alarm på en kran går i gang, skal man stoppe med at anvende kranen med det samme. Alle funktioner låser på nær funktionerne at fire ned eller løfte af. Man skal foretage noget aktivt for at få kranen til at udføre andre funktioner, når alarmen er gået. Alarmen bliver aktiveret i forhold til de oplysninger, man har indkodet på computeren. Der kan altid fremskaffes kontravægte, hvis der opstår behov for det. Det er hans opfattelse, at kranen væltede, fordi undergrunden sank. Computeren har registreret på displayet vinklen på bommen på det tidspunkt, hvor alarmen gik. Den omhandlende kran blev fast betjent af T. På et tidspunkt var politiet særlig opmærksom på vægten på mobilkraner, når de kørte. Ca. et år før uheldet i oktober 2002 blev den pågældende kran vejet af politiet til små 60 ton. De tog blandt andet en stor kontravægt af og noget tungt kædegrej. Kontravægten på kranen er ikke blevet ændret siden. Han er bekendt med, at T blev stoppet af politiet på et tidspunkt før uheldet den 8. oktober, og at kranen blev vejet til ca. 48 ton. 48 ton modsvarer en kontravægt på 7 ton. I kranens kontravægt indgik foruden selve kontravægtene også en grav foran på kranen, som var fyldt med værktøj svarende til ca. 1000 kg samt et ekstra spil og to ekstra stålplader, som sad ved kontraklodsen, og som hver vejede 500 kg. T får ikke akkordløn og modtager heller ikke bonus. Kranen blev ikke vejet den 8. oktober forud for arbejdet påbegyndelse.
Det er hans opfattelse, at kranen konkret var placeret således, som det fremgår af bilag 13-5. Det understøttes blandt andet af billederne i sagens bilag 13-4, hvoraf det blandt andet fremgår, at pladerne under det bagerste støtteben havde rykket sig væk fra byggeriet ved løftet.
...
Direktør A forklarede, at Firma C har serviceret kranen. Da kranen væltede, rekvirerede han Firma C til at komme og samle kranen op, idet det kræver ekspertise. Bilag 16.0, som er en rapport af 4. april 2003 fra Firma C er udfærdiget af Firma C på egen hånd. Oplysningerne i rapporten er indhentet af Firma C selv og beror ikke på oplysninger fra Direktør A. Ordet ”program” i rapporten henviser til computeren i kranen. Han er ikke klar over, hvad der ligger bag oplysningerne om gravblokken i rapporten. Firma C kom på byggepladsen den 8. oktober ca. 1-1 ½ time efter, at kranen var væltet. De samlede kranen således, at den kunne køres fra stedet. En medarbejder har oplyst ham om, at oplysningerne i rapporten om radius beror på en måling fra kranens center til nedfaldsstedet.”
Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Vidnet forklarede, at han arbejdede på Byggepladsen C den 8. oktober 2002: Han var ansat i Firma B. Vidne 1 var hans chef. Vidnet havde til opgave at tage imod elementer og styre dem på plads. Han stod op mod en væg i det område, hvor bjælken skulle placeres. Han stod på en stige.
Anklageren foreviste bilag 12-1 foto 5. Vidnet foreviste, hvor han stod på billedet.
Vidnets kollega Vidne 6 stod ved den anden ende af det sted, hvor bjælken skulle placeres. Vidne 6 stod på en stige eller et stillads. Vidne 6 var i radiokontakt med kranføreren. Bjælken blev firet stille og roligt ned. Da bjælken var ud for det sted, hvor den skulle placeres, kom bjælken pludseligt hurtigt ned på jorden. Vidnet blev snittet af bjælken på sin brystlomme. Bjælken ramte jorden, der hvor den skulle være. Bjælken svingede ikke på vej ned mod jorden. Forud for at bjælken ramte jorden, havde der gået to mænd og klippet jern på byggepladsen lige der, hvor kranen væltede. Kort tid forinden havde en børnehave stået og set på byggepladsen. Vidnet er ikke klar over, hvorfor kranen væltede.
Foreholdt afhøringsrapport af vidnet af 10. marts 2004, bilag1, side 2, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret til politiet, at den eneste årsag til, at kranen tippede, var efter vidnets opfattelse, at der måtte være for lidt ballast på kranen, forklarede vidnet, forklarede vidnet, at han forklarede sådan til politiet. Men vidnet er ikke klar over, hvorfor kranen konkret væltede. Der kan være flere muligheder. Det er hans opfattelse, at kranen måske var for lille til at udføre opgaven. Det så umiddelbart ud som om, kranen stod stabilt på stålpladerne. Der havde stået en anden kran på samme sted før den 8. oktober. Der kunne kun stilles kraner op det pågældende sted. Det er kranførerens opgave at opstille kranen. Vidne 1 var til stede på byggepladsen. Vidnet oplyste ikke politiet om, at hans skjorte var blevet snittet af bjælken, idet han ikke fandt det relevant. Bjælken blev hejst ind på byggepladsen i ca. 4 meters højde. Vidnet kan ikke huske om, kranføreren tidligere på dagen havde løftet elementer i samme område, som det sidste element. Kranen stod under en meter fra ydervæggene på byggeriet før uheldet. Vidnet kan ikke huske, om kranen var opstillet parallelt med væggene. Efter uheldet blev der opstillet en anden kran med samme placering på byggepladsen. Den pågældende kran foretog løft uden problemer. Der var ingen voldsomme bevægelser med bjælken, inden den ramte jorden.
Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Vidnet forklarede, at han var på arbejde på byggepladsen C den 8. oktober 2002. Han havde til opgave at placere elementerne. Han var i radiokontakt med kranføreren. Vidnet stod på den modsatte side at det område, hvor bjælken skulle placeres. Kranføreren kunne ikke se vidnet og vidnet kollega Vidne 5. På et tidspunkt dirigerede vidnet til kranføreren, at han skulle længere ud med en bjælke. Vidnet sagde derefter til kranføreren, at han skulle stoppe, at bjælken ikke skulle længere ud, og at kranføreren skulle krøje til venstre. Det foregik stille og roligt. Bjælken var blevet løftet fra et sted på byggepladsen. Det er vidnets opfattelse, at bjælken ikke blev løftet fra en lastbil. Der var ikke noget specielt i forbindelse med radiokontakten med kranføreren. Bjælken kom stille og roligt ned til sted, hvor den skulle placeres. Bjælken skulle ligge på en søjle. Pludselig fortsatte bjælken lige ned på gulvet meget tæt på væggen. Vidnet kiggede op og så, at kranen stod stille. Vidnet så bagefter, at kranen tippede. Vidnet og kollegaen løb fra stedet. Vidnet så, at bjælken havde ramt kollega Vidne 5's tøj. Vidnet kan ikke huske, hvordan kranen var placeret i forhold til ydervæggene før uheldet. Kranen stod på jernplader. Det var ikke vidnets opfattelse, at der var problemer med underbunden. Der blev ikke foretaget oprydning på stedet, herunder tromling af jorden, efter uheldet og før en ny kran kom tilstede. Vidnet så ikke, hvad Arbejdstilsynet foretog på stede. Forud for uheldet havde de i løbet af dagen løftet bjælker, som var større end den bjælke, der blev løftet ved uheldet. Der var ikke andre bjælker, som skulle løftes lige så langt ud, som den bjælke, der blev løftet ved uheldet. Vidnet er ikke bekendt med, hvem der lagde køreplader ud.”
Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Vidnet forklarede, at han ejer Firma B. Firma B havde en entreprise på byggepladsen C, som drejede sig om montage af betonelementer. Firma B havde bestilt en kran til byggepladsen hos Firma E. Firma E benyttede sig af T A/S som underentreprenør på byggepladsen. Der havde været anvendt kraner på byggepladsen i perioden forud for den 8. oktober 2002. Kranerne havde stået på tilsvarende måde, som den kran der væltede. De havde stået på jernplader. Der havde ikke været problemer i forbindelse med tidligere løft. Vidnet havde ikke observeret noget med undergrunden forud for løftene den 8. oktober. Vidnet kan ikke huske, hvem der havde lagt jernpladerne på byggepladsen, men det var bygherrens ansvar at lægge jernpladerne. Før den 8. oktober havde kranerne foretaget løft af elementer med en vægt på 3 tons og samme længde, som det løft hvor kranen væltede. Han kan ikke huske, hvorfor der kom ny kran på byggepladsen den 8. oktober. Kranerne på byggepladsen kunne kun placeres et sted. Vidnet var ikke på byggepladsen, da kranen væltede. Han var væk fra byggepladsen i et tidsrum. Forud for at kranen væltede, havde arbejdet på byggepladsen forløbet normalt. Han kom tilbage på byggepladsen ca. 10 sekunder efter, at kranen var væltet. Det er vidnets opfattelse, at kranen væltede, fordi den blev betjent af en inkompetent kranfører. Vidnet er uddannet kranfører og har været indenfor branchen i 25 år. Vidnet har ikke konkret viden om, hvorfor kranen væltede. Der var ikke forhold på byggepladsen, som indikerede, at kranen skulle være væltet af andre grunde end fejlbetjening. Kontravægten på kranen sad bagerst på kranen.
Forevist bilag 13-4, som er fotografier fra byggepladsen, udpegede vidnet kontravægten på kranen. Vidnet forklarede, at man af billedet kan se, at kranen væltede direkte bagover. Kranen var placeret på grunden, før den væltede, på den måde, som billede viser.
Forevist bilag 13-5, forklarede vidnet, at ridset over, hvor kranen vart placeret på byggegrunden, kan passe. Det er muligt, at kranen stod en anelse mere skævt i forhold til betonvæggene. Kranen ramte en betonvæg, da den væltede. Afstanden fra kranen til betonvæggen, før den væltede, var ikke lang. Vidnet vil anslå afstanden til ca. 2 meter. Der gik folk på byggepladsen lige i nærheden af kranen bagved væggen. Der var blandt anden en jernbinderplads lige bagved den betonvæg, som væltede. Der var fri passage på gågaden ud for byggepladsen. Der var ikke foretaget afspærring. Vidnet talte med kranføreren efter uheldet. De talte ikke om årsagen til uheldet. Folk var chokerede over, at kranen var væltet. Vidnet talte med sine medarbejdere på pladsen. Han kan ikke huske konkret hvad de drøftede. Han har ingen erindring om, at han blev oplyst om, at der havde været en samtale mellem en af medarbejderne og kranføreren umiddelbart før uheldet. Han vil ikke afvise, at der har fundet en sådan samtale sted. Kranen blev fjernet efter uheldet. Der kom en ny kran på pladsen dagen efter eller den efterfølgende dag. Den nye kran blev placeret nøjagtigt samme sted, som den kran der væltede. Den nye kran stod endvidere på jernplader, som den tidligere kran havde stået på. Den nye kran var større, nyere og tungere end den kran, som væltede. Der blev ikke foretaget nogen præparation af jorden eller undergrunden, før den nye kran blev placeret på byggepladsen.
Foreholdt afhøringsrapport af vidnet af 30. oktober 2002, bilag 16-2, side 3, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret til politiet, at kranføreren havde sagt til Vidne 6, at han ikke kunne komme så langt ud med byrden, hvorefter byrden blev sat på jorden, forklarede vidnet at han efter hans opfattelse ikke forklarede sådan til politiet, men at han ikke har nogen erindring om det i dag. Han er ikke klar over, hvor oplysningen i givet fald kom fra, om det var fra kranføreren selv til vidnet, eller om det var fra en af medarbejderne til vidnet.
Forevist bilag 13-4, billede 2 på side 1 og billedet på side 3, forklarede vidnet, at det ikke er normalt at stille en kran på en plade, der svæver. Det er kranføreren, som skal kontrollere, at kranen står på et stabilt underlag. Den kran, der overtog arbejdet dagen efter eller den efterfølgende dag, foretog samme type løft og tungere løft, end den kran der væltede. Den nye kran var en 200 tons kran.
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Vidnet forklarede, at han er ansat som konsulent i Arbejdstilsynet. Han har været ansat i Arbejdstilsynet siden 1985. han har beskæftiget sig indgående med kranområdet. Han er uddannet tømrer. Han har ført kran, før der blev indført krav om kranførercertifikat. Den 8. oktober 2002 blev han tilkaldt til byggepladsen C. Da han ankom til stedet, dannede han sig et overblik over situationen og kontaktede de personer, der var involveret. Han kontrollerede kranens opstillingssted. Han observerede det underlag, som kranen stod på. Der var udlagt stålplader, og der var grusunderlag ved siden af stålpladerne. Støttebenene var placeret på støttebenstræplader. Han var forbavset over, at kranens egne støtteben ikke var beskadiget, efter at kranen var væltet. Han løftede ikke jernpladerne for at foretage undersøgelser af jorden under pladerne. Han konstaterede, at der ikke var sket sætning i underlaget på det sted, hvor støttebenene havde stået.
Forevist bilag 13-4, forklarede vidnet, at han har taget billederne i bilaget på nær billedet på side 2, som er taget af en avis. Billedet på side 1 øverst viser den bjælke, som skulle have været lagt på toppen af søjlen, der står ved bjælken. Han konstaterede, sådan som det også fremgår af billedet på side 2, at værktøjskassen gik ned i jorden. Der var kun lavet et spor, som værktøjskassen stod i. Det indikerede at kranen ikke havde flyttet sig under vægtningen. Han observerede endvidere, således som det fremgår af billedet på side 2 og billedet på side 5, at kranens arm havde skubbet facadeelementet ca. 15-20 cm fremad. Billedet på side 4 øverst viser, at kranen var drejet ca. 15 grader i forhold til undervognen, da den væltede. Hvis kranen havde bevæget sig, da den væltede, havde den bevæget sig ind mod bygningen. Det fremgår af det nederste billede på side 4, at støttebenene ikke havde bevæget sig. Ved vidnets undersøgelse den 8. oktober kontrollerede vidnet endvidere kontravægten. Der var kun monteret en kontravægt på kranen. Der var plads til flere kontravægte. Det fremgår af billedet i bilag 13-4, side 1, andet billede, at kranen ikke støtte på den plade, som svævede.
Forevist bilag 15-0, som er fotografier, forklarede vidnet, at billedet i bilag 15-0 viser et slidmærke på betonelementet. Der var intet, der tydede på, at byrden havde svinget rundt, da den kom ned. I givet fald ville det havde givet større slidmærker. Søjleafstiverne var endvidere ikke blevet beskadiget. Elementet ved siden af søjleafstiverne var rykket. Vidnet vurderede, at elementet kom ned hovedsageligt lodret på betongulvet i forbindelse med, at kranen væltede. Vidnet konstaterede, at kranens underlag ikke havde givet sig. Vidnet talte på stedet med kranføreren om kranens sikkerhedsudstyr og bad kranføreren om at vise sikkerhedsudstyret. Vidnet var oppe i kranhuset, hvor kranføreren foreviste nogle skydeknapper som svar på anmodningen om at se sikkerhedsudstyret. Kranføreren fortalte, at skydeknapperne kunne indstilles i 3 positioner. Skydeknapperne skulle indstilles efter kontravægten og også i forhold til, hvor støttebenene var placeret. Vidnet og kranføreren talte ikke om, hvorledes skydeknappen var indstillet i forhold til kontravægten. De talte endvidere ikke om, hvorfor kranen var væltet. Vidnet spurgte på stedet kranføreren, om der var blevet aktiveret en alarm fra sikkerhedsudstyret. Kranføreren sagde, at der ikke var kommet nogen alarm fra sikkerhedsudstyret. Vidnet tilkendegav ikke noget om indstilling af kontravægten på stedet. Vidnet fik ikke på stedet at vide, hvilket kontravægt kranen var indstillet til.
Vidnet gik rundt om kranen og byrden og gik rundt på stedet og observerede forholdene. Vidnet udarbejdede et notat om observationerne. Notatet blev skrevet ind i tilsynsrapporten.
I bøderapporten angav vidnet, at der blev løftet en betonbjælke med en vægt på 3.045 kg. Oplysningen stammede fra tegninger fra leverandøren af bjælkerne. Vidnet angav endvidere i bøderapporten, at krogblokken havde en vægt på anslået 300 kg. Denne oplysning stammede fra en samtale med Direktør A. I den samlede vægt på 3.345 kg var ikke medregnet den kæde, som gik fra krogblokken og ned til byrden. Vidnet kendte ikke vægten på kæden. Vidnet foretog ikke opmåling af udlægget den 8. oktober, idet han ikke havde medtaget et målebånd. Han foretog opmåling af udlægget den 9. oktober på byggepladsen sammen med en kollega. Han ankom til byggepladsen den 9. oktober om formiddagen. Den kran, der var væltet, var fjernet og en ny kran var ved at blive stillet op. Han målte afstanden fra krancentret til midt på betonbjælken fil 26 meter. Målingen blev foretaget på terræn og ud fra det fotografi, som avisen havde taget. Den nye kran var placeret samme sted på byggepladsen som den kran, der væltede, var placeret dagen før. Opmålingen blev foretaget fra støttebenspunktet til midten af byrden. Dertil lagde han de 3 meter, som var længden fra støttebenspunktet til centret af kranen. Vidnet havde oplysninger om kranens dimensioner fra en brochure, som Direktør A havde udleveret. Vidnet fastlagde kranens placering i forhold til fotografiet. Da de foretog opmålingen med målebåndet, blev det holdt spændt, og der blev målt i lige flugtlinje. Udlægget blev opmålt på denne måde til 26 meter.
Forevist bilag 13-5 forklarede vidnet, at bjælken på tegningen lå lidt mere skråt end på tegningen. Stålpladerne var ikke rørt, da han var på byggepladsen den 9. oktober. Ved besigtigelsen den 8. oktober konstaterede vidnet, at der var monteret 4,4 tons kontravægt på kranen. Vidnet konstaterede ud fra de tabeller, som producenten af kranen har udarbejdet, at der ikke fandtes et diagram for en kontravægt på 4,4 ton. Vidnet fik en ingeniør i Arbejdstilsynet, Ingeniør D, til at foretage en udregning af belastningen ved en kontravægt på 4,4 ton. Vidnet konkluderede på grundlag af ingeniørens udregning, at der havde fundet en fejlbetjening af kranen sted, idet sikkerhedsudstyret måtte have været indstillet forkert i forhold til kontravægten.
Forevist bilag 12-1, sidste side, forklarede vidnet, at det viser Ingeniør D’s beregning. Det kan af beregningen konkluderes, at den konkrete belastning væsentligt oversteg den sikre zone. Der ville kun kunne løftes et par tons med en kontravægt på 4,4 tons og med et udlæg på 26 meter. Hvis der havde været en kontravægt på 7 tons, ville der fortsat have været en overbelastning, hvis udlægget var 26 meter. Tilsvarende gør sig gældende, hvis udlægget var 23 meter med en kontravægt på 4,4 tons. Ingeniør D’s udregninger blev foretaget på baggrund af skemaer over kranen, som er udfærdiget af producenten af kranen. Skemaerne lå i kranførerhuset. Ifølge skemaerne er der ikke noget løftediagram på 4,4 tons. Hvis man skulle operere med 4,4 tons som kontravægt, skulle sikkerhedsudstyret have været sat til den nærmeste lavere kontravægt og ikke til den højere kontravægt. Konkret skulle sikkerhedsudstyret have været sat til 1 ton. Forevist bilag 13-6, side 3, som viser en side "4/79", forklarede vidnet, at oplysningerne under pkt. 4.04.01 ikke vedrører løft, men vægt under transport. Kontravægtene skal stå på undervognen bag førerhuset. For at virke som kontravægt er det nødvendigt, at kontravægtene er monteret på selve kranen. Værktøj og andet, som lå i værktøjskassen, lå udenfor støttebenspunktet og indgik ikke i vidnets udregninger. Det kan have haft en negativ effekt, hvis der var placeret effekter i værktøjskassen under løftet. Effekter, som var placeret foran på dækket, har haft en positiv effekt, så længe der blev løftet lige over bagenden. Den nederste kontravægt, som er angivet i bilaget side 4 "4/4" var ikke på kranen den 8. oktober og lå heller ikke på byggepladsen. Hvis der skulle have været monteret 7 tons kontravægt, skulle den nederste blok have været monteret. Dette fremgår også af side 5 i bilaget.
Vidnet så ikke løse jernplader på kranen den 8. oktober. Den øverste kontravægts blok på 0,4 tons, som er angivet i tegningen på side 5 i bilaget, kan erstattes af et spil. Det er vigtigt, at støttebenene er placeret i rette position i forhold til udlægget og den byrde, man skal løfte. Hvis sikkerhedsudstyret i kranen konkret var sat til 7 ton eller 11 ton og den konkrete kontravægt var 4,4 ton, ville det have medført, al alarmen ikke var slået fra ved det pågældende løft. Når et loft foretages med en kran, skal gummihjulene altid løftes fri fra jorden. Det er normal praksis.
Der skal foretages prøvebelastninger af kraner ved hvert eftersyn. Eftersynet skal foretages hver 12. måned. Når der foretages prøvebelastning, foretages den i forhold fil de diagrammer, som producenterne angiver. Kraner over 50 tons må maksimalt prøvebelastes med 10 %. Når man foretager prøvebelastning, må man ikke lave dynamiske bevægelser, men alene statiske bevægelser.
En statisk bevægelse er f.eks., at elementet gøres fri af underlaget og bliver hængende. Hvis der laves dynamiske bevægelser, hvilke f.eks. kan være nedfiring af el element, som man pludselig stopper, kan det medføre skade på kranen. Vidnet er bekendt med Arbejdstilsynets anvisning nr. 2.3.0.3 fra marts 1998. Det er fortsat vidnets opfattelse, alt årsagen til, at kranen væltede den 8, oktober var, at der var tale om en fejlbetjening af kranen, og at kranen var påført for lidt kontravægt.
Den nye kran, der stod på pladsen den 9. oktober, flyttede den bjælke, som skulle have været flyttet, da kranen væltede. Det er korrekt, at det af del nederste fotografi på side I i bilag 13-4 fremgår, at 2 brønde stak op af jorden. Det er vidnets opfattelse, at kransen til støttebenet røg af, da kranen væltede. Vidnet observerede ikke den 8. oktober, at støttebenet var gledet. Vidnet så, at der ikke var spor ved støttebenet. Der ville have været en slidskade, hvis den træplade, som støttebenet stod på, havde bevæget sig. Vidnet kan ikke ud fra billederne se, om den træplade, som støttebenet stod på, støttede på hjørnet af den jernplade, som svævede. Vidnet kan ikke anslå afstanden fra kranen til den væltede væg, men afstanden var tæt nok til, at kranen væltede elementet. Vidnet observerede ikke nogen computer i kranhuset og blev ikke af kranføreren forevist en computer, da vidnet spurgte til sikkerhedsudstyret. Vidnet målte den 9. oktober ikke fra kranen til bygningens fundament, idet det ikke var en relevant opmåling. Det var afstanden fra kranens center til byrdens center, som var relevant. Det er vidnets opfattelse, at byrden blev nedfiret umiddelbart, før kranen væltede, idet krogblokken var landet indenfor muren, mens kranarmen var landet udenfor muren. Opmålingen til 26 meter inkluderede, at kranen var kørt 100 % ud i bommen. At der var tale om et fuldt udskud, blev bekræftet af kranføreren på stedet. Vidnet besigtigede kranudstyret og den ydre del af kranbommen hos vognmanden den 9. oktober. Samme dag besigtigede vidnet den resterende del af kranen, som stod på en rasteplads på motorvejen. Den omstændighed, at der i kranens manualer ikke er angivet en kontravægt på 4,4 tons, udelukker ikke, at man ved det konkrete løft anvendte en kontravægt på 4,4 tons. Vidnet indhentede ikke oplysninger om, hvilken opgave kranen skulle udføre den 8. oktober. Vidnet er bekendt med Firma C’s havarirapport af 4. april 2003. Det er vidnets opfattelse, at den vinkel, der er angivet i rapporten, kan have ændret sig under væltningen. Vidnet lavede ikke afmærkninger på stedet den 8. oktober for kranens placering. Det står i manualen til kranen, at man kan udskifte den øverste kontravægt med et ekstra spil. I givet fald kan den øverste klods på 0,4 tons ikke sidde på kranen. Vidnet observerede den 8. oktober, at der sad 2 spil på kranen. Der sad endvidere en kontravægt på 0,4 tons på kranen den S. oktober. Den kran, der blev sat op på stedet den 9. oktober, var ifølge oplysninger, vidnet fik på stedet, en del større end den kran, der væltede. Kranen stod ikke i vejen, da vidnet foretog opmålingen. De væltede vægge lå stadigvæk væltet. Det kan have haft en effekt på løfteevnen, hvis der lå værktøj i graven. Løse dele kan ikke indgå som kontravægt som en sikker arbejdsbelastning. Det fremgår af billedet i bilag 13-4, at kranen havde dørkplader. Dørkplademe var skredet under vækningen. Det er muligt at slå sikkerhedsudstyret på kranen fra. Dette skal man kun gøre, når kranen skal pakkes sammen, og hvor der derfor er behov for at kunne køre krogen højere op. Manualen fra producenten af kranen indeholder parametre for sikker arbejdsbelastning.
Det er udgangspunktet, at byrdevægten skal være mindre end oplysningerne i skemaet."
Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at han er uddannet ingeniør. Han har arbejdet i forskellige kranfirmaer og driver i dag selvstændig virksomhed, hvor han blandt andet rådgiver vognmandsforretninger. Han har udarbejdet en undersøgelseserklæring af 13. august 2003, bilag 10.1, og en erklæring af l. august 2006, bilag 13.12, i sagen. Han kan i det hele henholde sig til erklæringerne. Direktør A anmodede ham om at foretage undersøgelserne. Han har tidligere udført opgaver for Direktør A, som han kender gennem mange år. Han udarbejdede erklæringerne på grundlag af fotografier fra byggepladsen, en tegning og kranens manual. Han fik endvidere oplysninger om forholdene på stedet fra kranføreren. Han har ikke udarbejdet den tegning, som fremgår af sagens bilag 13-5. Den er udarbejdet af Vidne 7, som blev rekvireret til opgaven af Direktør A.
Vidnet foreviste en model af byggepladsen i forhold 1:50. Vidnet oplyste, at modellen er udarbejdet af Vidne 7.
Vidnet forklarede, at han i erklæringen af 13. august 2003 har forudsat, at den konkrete løfteopgave gik ud på at løfte et element 23 meter, og at elementet vejede ca. 3 tons. Han udarbejdede beregningen i erklæringen af 13. august ud fra dels faste oplysninger og dels oplysninger, som han beregnede sig til. De faste oplysninger var kranens placering, bygningens placering i forhold til kranen og elementets placering efter løftet. Tegning 000100 i bilag 10.2 viser, at udlægget var 23 meter fra kranens omdrejningspunkt. Vinklen på 47,8 grader er bestemt på baggrund af et fuldt udlæg på 23 meter.
Tegning 000110 i bilag 10.2 viser, hvordan byrden vil falde, når kranen kipper under de givne omstændigheder. Det er en grundregel, at elementet vil bevæge sig fremover i samme størrelsesorden, som det bevæger sig nedefter. Det er karakteristisk for mobilkraner, at de står til en vist punkt," hvorefter de vælter. Efter de foreliggende oplysninger er det vidnets vurdering, at kranen blev stående på ca. samme sted, efter at den væltede. Vidnet er bekendt med Arbejdstilsynets udregning af udlægget til 26 meter. Der er vidnets opfattelse, at der er tale om en fejlagtig udregning. De 26 meter passer ikke med virkeligheden, idet elementet i givet fald ville være landet et andet sted. Vidnet har endvidere foretaget beregningerne i erklæringen af 13. august 2003 på grundlag af en tabel om kranens løfteevne, som vidnet fik udleveret af Direktør A da han fik opgaven tildelt. Tabellen indeholder samme tal som de tal, der fremgår af tabellen i bilag 9-4. Ifølge DIN 15019.2 udgør tallene i tabellen 75 % af kipbelastningen. Hvis der løftes 3,68 tons under de givne omstændigheder, vil momentsikringen slå fra. Dette indebærer blandt andet, at hydraulikken stopper. Kranen er elektronisk styret. Momentsikringen er indbygget i kranen. Det er korrekt, at det fremgår af fotografier af kranen efter ulykken, at kranen står drejet med 23 grader. Det influerer med 8 % på kranens stabilitet. Hver grad kranen drejer, medfører, at den kan løfte nogle procent mere. Kranen er i manualen opgivet med en vægt på 48 tons. Det er såfremt, der er tale om en kontravægt på 7 tons. Hvis der kun er en kontravægt på 4,4 tons, er ekstraudstyret med til at forøge vægten op til 48 tons.
Vidnet var bekendt med, at der var lagt et ekstra spil på kranen. Ekstraudstyrets placering i forhold til kiplinjen har betydning for kranens stabilitet. Ekstraspillet havde konkret en gunstig stilling i rollen som kontravægt. Alt ekstraudstyret var efter del for ham oplyste placeret således på vognen, at det virkede som kontravægt. Hvis byrden hang 1 meter over jorden og bevægede sig fremefter, ville udlægget rettelig ikke have været 23 meter under de givne omstændigheder, men 22 meter. Tilsvarende ville udlægget alene have været 21 meter, såfremt byrden hang 2 meter overjorden. Det er vidnets vurdering, at kranen ikke væltede på grund af overbelastning og heller ikke på grund af for lav kontravægt. Der er ikke andre faktorer, som indikerer, hvorfor kranen væltede, end at der kunne være manglende bæreevne under bagerste højre støtteben. Det er nødvendigt at udarbejde nye løftetal, såfremt man ændrer egenvægten på kranen. Man kan ikke kræve, at en kranfører kan interpolere fra 1 ton til 4,4 tons. Vidnet er bekendt med den skønserklæring, som er udarbejdet af Vidne 2. Vidnet er uenigt i skønsrapportens konklusion. Placering af byrden på fotografiet i forhold til den placering, som byrden blev indtegnet med i sagens bilag 13-5, har en meget lille indflydelse på byrdens tyngdepunkt, når man vurderer udlægget. De 23 meter forudsætter, at kranen stod placeret som vist i sagens bilag 13-5. En kraftig nedfiring af byrden ville være begunstigende for kranens stabilitet, hvorimod en nedfiring, som bliver stoppet, vil have en negativ effekt på kranens stabilitet. Vidnet deltog i udformningen af spørgsmålene til skønsmand Vidne 2 i forbindelse med den civile sag. Hvis kranføreren havde firet voldsomt ned, ville byrden gå lige ned. Hvis kranen samtidig kippede, ville byrden ikke gå lige ned. Vidnets beregninger viser, at der var stabilitet ved kranen, hvorfor årsagen til, at kranen væltede, må findes et andet sted. Alarmen i kranen går ved en belastning på 75 % i forhold til kranens kipbelastning. Hvis kranens sikkerhedssystem blev indstillet til en kontravægt på 7 tons, hvor der reelt kun var en kontravægt på 4,4 tons, ville det i teorien medføre, at alarmen blev aktiveret senere. Oplysningen om kranens totalvægt på 48 tons fik vidnet fra blokvognsattesten."
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Anklageren dokumenterede skønserklæring af 2. oktober 2005 (bilag 13.2.) og skønserklæring af 22. maj 2006 (bilag 13.11.), alt udarbejdet af vidnet.
Vidnet forklarede, at han er uddannet civilingeniør. Hans fagområde er maskinelementer.
Han har ikke beskæftiget sig med kraner. Han afgav skønserklæringer af 2. oktober 2005, bilag 13.2, og 22. maj 2006, bilag 13.11, i en civil retssag mellem Firma D og T A/S. Han blev udpeget af Ingeniørforeningen. Han vedstod i det hele skønserklæringerne. Han udarbejdede skønserklæringerne på grundlag af fotografier fra byggepladsen, som han modtog fra Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynets rapport og nogle bilag, som han modtog i forbindelse med anmodningen om skønserklæringen. Der var herunder en tegning, bilag 13.5. Det er korrekt, at det fremgår af fotografiet på side 2 i bilag 13. 4, at kranen ikke stod vinkelret på bygningen, efter at den var væltet. Han besvarede spørgsmål 2 ud fra placeringen af kranen i forhold til kørselsretningen. Han vurderede afstanden på 1,3 meter til bygningen på grundlag af opmålinger, som han foretog på grundlag af fotografierne. Efter hans vurdering rykkede foden sig under væltningen. Han har ikke været på byggepladsen. Han lagde ved besvarelsen af spørgsmål 4 til grund, at kranen var placeret som vist på tegningen i bilag 13.5.
Foreholdt vidne 4’s forklaring i retten om, at elementet bevægede sig fremad i forbindelse med, at kranen væltede, forklarede vidnet, at det efter vidnets opfattelse er en forkert antagelse og beror på en forkert beregning. Hvis situationen var den, at der blev foretaget en lodret bevægelse i forbindelse med nedfiringen og nedfiringen pludselig blev stoppet, ville vidnets svar i spørgsmål 8a ikke være anderledes. Det fremgår af kranens tabeller, at man ved et udlæg på 23 meter kan løfte en byrde på ca. 3 tons med en kontravægt på 7 tons. Det er korrekt, at prøvevægten er 25% højere. Det betyder, at kranen faktisk kan løfte 25% mere end det, der fremgår af tabellen. De 25% er udtryk for en sikkerhedsmargin. Det fremgår af fotografierne af kranen, at der var placeret kontravægt på bagsiden af kranen. Vidnet har ikke været i stand til at se hvilke kontravægte, der var placeret på kranen. Det er vidnets opfattelse, at kranen under de givne forudsætninger med en kontravægt på 4,4 tons kunne have løftet en byrde på 2,7 tons. Hvis udlægget havde været 24 eller 25 meter, ville kranen være endnu mere ustabil. Udlægget på 23 meter, som fremgår af skønserklæringerne, er ikke en beregning, som vidnet har foretaget, men er lagt til grund ud fra tegningen i bilag 13.5.
Vidnets besvarelse i spørgsmål 9 er foretaget på grundlag af en antagelse af, at byrden var statisk og ikke i bevægelse. Det er fortsat vidnets konklusion, at kranen var ustabil på grund af for tung byrde i forhold til udlægget. Vidnet var opmærksom på, at støttebenene stod forskudt, da han afgav skønserklæringerne.
Forsvarene foreviste vidnet en model af byggepladsen med kran i forhold 1:50.
Vidnet forklarede, at det ud fra fotografierne så ud som om, det ene støtteben var skredet under tipningen. Vidnet har ikke grundlag for at anfægte kranens placering på tegningen. Længden af udlæg vil sige afstanden fra omdrejningsaksen og ud til byrden. Man kan diskutere kvaliteten af vidnets svar i spørgsmål 11, idet vidnet kun havde enkelte oplysninger til rådighed. Vidnet foretog beregningerne i figur 2 på grundlag af fotografierne og tegningen i bilag 13.5.
Forevist støttebilag, udarbejdet af advokat F, forklarede vidnet, at vidnet i det hele kan tiltræde beregningerne i støttebilaget. Det er således korrekt, at byrden vil bevæge sig 3,91 meter frem, hvis byrden hang i 2 meters højde. Vidnet er efterfølgende blev opmærksom på, at det er korrekt, at længden fra støttefoden og ud til byrden ikke blev holdt konstant, idet det ville have forudsat, at kranen tippede meget hurtigt. Det er endvidere korrekt ud fra støttebilaget, at udlægget under de givne omstændigheder ville have været 19,9 meter, inden kranen væltede. Det er teoretisk muligt, at byrden ville have bevæget sig længere frem end 3,91 meter, fordi støttebenene var placeret længere fremme end omdrejningspunktet. Kipningspunktet er den linje, hvorom kranen fipper. Linjen går konkret mellem de to støttefødder. For at holde stabiliteten skal der placeres lige meget vægt på hver side af kipningslinjen. Det er korrekt, at det havde betydning konkret, at kranen var drejet ud til siden. I vurderingen af hvor stor betydning det havde, indgår, at masserne, det vil sige vognens vægt og masten, ikke lå på lige linje. Når kranen drejer, vil det have betydning for kipningspunktet. Det er svært at sige, hvilken betydning det konkret havde. Vidnet fastholdt sit svar i rapporten til spørgsmål 13. Der er tale om en teoretisk beregning. Det er korrekt, at der under de givne forudsætninger ville kunne være løftet en byrde på 3,6 tons, hvis man lægger en sikkerhedsmargin på 25 % oveni. Da vidnet besvarede spørgsmål 13, var vidnet ikke opmærksom på, at der var monteret et ekstra spil på kranen. Ud fra fotografierne af kranen ser det ud til, at der er monteret to spil på kranen. Vidnet er ikke klar over, om det er normalt. Hvis man lægger til grund, at det ene af de to spil, er et ekstraspil, vil spillet have betydning for kontravægten. Spillet vil kunne modsvare en kontravægt på 0,4 tons. Det er korrekt, at det af et af fotografierne fremgår, at der var placeret jernplader på kranen. Jernpladerne er placeret så tæt på kipningslinjen, at de ikke indgår med megen værdi. Hvis omstændighederne var således, at udlægget var 19 meter, byrden var 3,4 tons, der var placeret et ekstraspil og jernplader på kranen og en kontravægt på 4,4 tons, ville kranen ikke have været ustabil efter vidnets beregninger. Vidnet kan ikke forklare, hvorfor kranen væltede. Vidnet har ikke haft mulighed for at vurdere, hvor hurtigt kranen væltede. Hvis den væltede meget hurtigt ned, ville det have betydning for, hvor langt byrden svingede ud. Hvis kranen væltede langsomt, er beregningerne i støttebilaget korrekte. Vidnet har udelukkende vurderet det underlag, kranen var placeret på, ud fra fotografierne. Vidnet vurderede, at underlaget så ud til at være i orden. Vidnet kan ikke udelukke, at underlaget ikke var i orden.
Det ser ud fra fotografierne ud til, at en plade er skredet. Vidnet gik ud fra i sine beregninger, at byrden blev firet direkte ned. Hvis byrden blev firet direkte ned, ville udlægget ikke nødvendigvis være 19 meter. Hvis byrden ikke havde befundet sig i 2 meters højde, men meget længere nede mod jorden, ville kranen ikke have væltet. Det er vidnets opfattelse, at byrden må have været højt oppe på grund af kranarmens egen vægt. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt det forudsætter en højde på 2 meter eller 1,80. Hvis væltningen foregik meget hurtigt, ville situationen konkret ligne de beregninger, som vidnet har foretaget i skønserklæringen. Vidnet har baseret beregningerne på, at byrden gik direkte ned og hurtigt ned. Efter vidnets opfattelse forudsætter beregningen i støttebilaget, at byrden kom stille og roligt ned.
Når der opereres med en sikkerhedsmargin for løfteevnen, er det for at tage højde for de forhold, som ikke kan beregnes som f.eks. firingshastighed, vejrliget og det underlag, kranen står på. Udlæggets længde har afgørende betydning for løfteevnen. Jo større udlægget er, jo større betydning har det for løfteevnen. Jo længere væk fra kipningslinjen et emne ligger, jo mere bidrager emnets vægt som kontravægt. Det er vidnets opfattelse, at jernpladerne lå så tæt på kipningslinjen, at de ikke kan have været afgørende for, at kranen blev ustabil. Hvis der var placeret effekter i graven på kranen, ville det have bidraget i negativ retning i forhold til kipningen. Hvis man ved, hvor effekter, som ikke er defineret som kontravægt, befinder sig på kranen, er det forholdsvis nemt at foretage en beregning af effekternes påvirkning af kipningen. Der tages ikke hensyn til værktøj, når man beregner løfteevnen. Værktøj vil være af marginal betydning i forhold til kontravægten. Løftetabellerne til kranen er lavet ud fra kontravægtene.
Foreholdt vidnets besvarelse af spørgsmål 11, side 4, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er korrekt, at det er en anden forudsætning, der fremgår af skønserklæringen end den, han har forklaret i retten. I besvarelsen af spørgsmål 11 har vidnet forudsat, at afstanden mellem byrden og kipningslinjen var konstant. Det er en forkert antagelse.
Forbeholdt vidnets besvarelse af spørgsmål 11, side 5, 3. afsnit, 4. linje, forklarede vidnet, at vidnets besvarelse på dette punkt ikke er korrekt. Det er ikke nødvendigt for at lande 23 meter ude, at byrden hang højere end 2 meter, såfremt det lægges til grund, som vidnet lagde til grund, at udlægget, før kranen væltede, udgjorde 19 meter.
Vidnets skønserklæring forudsætter ikke, at byrden blev forhindret i sin fremdrift af endevæggen. Den beregning, som vidnet har foretaget i besvarelse af spørgsmål 11, er ikke i overensstemmelse med den fysiske virkelighed. Det af advokat F udfærdiget støttebilag er mere i overensstemmelse med den fysiske virkelighed. Teoretisk set vil mobilkraner vælte først meget langsomt med mindre, der er en stor hastighed på kranen. Ustabiliteten vil indtræde ganske langsomt. Vidnet var ikke i besiddelse af rapporten fra Arbejdstilsynet da han udfærdigede erklæringen af 2. oktober 2005, men han var i besiddelse af den ved udfærdigelsen af rapporten af 22. maj 2006."
Oplysningerne i sagen
Der er under sagen dokumenteret en køreseddel, udarbejdet af T A/S , hvoraf fremgår, at T A/S den 7. oktober 2002 modtog en ordre fra Firma E på følgende ydelse på Byggepladsen
"Mobilkran 70 tons
Vedr. hejs af søjler og bjælker •
4 tons på 20 meter
3 tons på 23 meter"
Det er dokumenteret fra en manual til en mobilkran afmærket Krupp, type KMK 4070. Manualen indeholder bl.a. en tegning med mobilkranens dimensioner, et fotografi af kranens kontravægte (side 4/80), en oversigt over sammensætningen af kranens kontravægte (side 4/81) og en instruktion i optagelse og nedlægning af kontravægte (side 4/79).
Der er endvidere dokumenteret fra kranens manual en oversigt over løfteevne i henhold til DIN 15019.2. Det fremgår af oversigten, at kranen ved et udlæg på 19 meter har en løfteevne på henholdsvis 5,4 tons med en kontravægt på 7 tons og 3,3 tons med en kontravægt på 1 ton, alt såfremt kranens støtteben er kørt ud og drejeevnen er 360 grader. Det fremgår endvidere af oversigten, at kranen ved et udlæg på 23 meter har en løfteevne på henholdsvis 3,4 tons med en kontravægt på 7 tons og 1,7 tons med en kontravægt på 1 ton under de samme forudsætninger. Det fremgår yderligere af oversigten, at kranen ved et udlæg på 26 meter har en løfteevne på 2,3 tons med en kontravægt på 7 tons under de givne forudsætninger. Kranens manual angiver alene løfteevne ved en kontravægt på 1 ton og 7 tons.
Der er dokumenteret et løfteevnediagram, som er udarbejdet af ingeniør D fra Arbejdstilsynet. Løfteevnediagrammet er udarbejdet på grundlag af oplysningerne i kranens manual om løftevnen og viser løftevnen ved udlæg fra 16 meter fil 28 meter med en kontravægt på henholdsvis 1 ton, 4,4 tons og 7 tons. Ifølge løfteevnediagrammet har kranen ved et udlæg på 19 meter med en kontravægt på 4, 4 tons en løfteevne på ca. 4,5 tons, ved et udlæg på 23 meter med en kontravægt på 4,4 tons en løfteevne på ca. 2,6 tons, og ved et udlæg på 26 meter med en kontravægt på 4,4 tons en løfteevne på ca. 1,6 tons.
Det fremgår af Klassificeringsattest - Tunge transporter, udstedt den 12. januar 1999 af Vejdirektoratet, at den omhandlede mobilkran havde en godkendt maksimalvægt på 48 tons, og en "Aktuel, samlet totalvægt" på 48 tons.
Der er dokumenteret undersøgelseserklæring af 13. august 2003 fra ingeniør Vidne 4, hvori det konkluderes, at kranen ikke væltede på grund af manglende stabilitet som følge af kontravægtens størrelse, at kranen ikke væltede på grund af overbelastning, at lastmomentbegrænsningen burde have været justeret efter de reelle forhold, at der i rette tid burde være foretaget fyldestgørende undersøgelser på stedet, at belastning af 176 %, som oplyst i Arbejdstilsynets materiale, afvises som fejlagtig, og at den mest nærliggende årsag til væltning kan vurderes at være manglende bæreevne under bageste højre støtteben, men at det ikke kan dokumenteres.
Der er dokumenteret skønsrapporter af 2. oktober 2005 og 22. maj 2006 fra ingeniør Vidne 2 , som blev udmeldt som skønsmand i den civile retssag mellem T A/S og Firma D. Der fremgår blandt andet følgende af skønsrapporten af 2. oktober 2005:
"Spørgsmål 2
Hvilken afstand har det venstre bageste støtteben til bygningen vurderet ud fra billedmaterialet
...
Svar 2
Den ende af bageste venstre støtteben som er nærmest kørepladen vurderes at have afstanden 1.3 m til bygningen, medens den modsatte ende vurderes at være meget tæt på hvor muren oprindeligt stod.
Spørgsmål 4
Er det med henseende til højre, bageste støtteben muligt at vurdere, om der er overvejende sandsynlighed for, at det har flyttet sig længere væk fra bygningen som følge af uheldet.
Svar 4
Hvis det antages at køretøjet har været placeret som vist på tegningen ... forud for løftet, har det bageste højre støtteben flyttet sig længere væk fra bygningen. Det er derfor muligt at bageste støtteben har fjernet sig længere væk fra bygningen som følge af uheldet.
Spørgsmål 8
Såfremt byrden umiddelbart før uheldet befinder sig i en højde af 2 meter over gulvet i bygningen, hvor langt vil byrden da bevæge sig fremefter som følge af kipningen, Firma C’s opmålinger... og kranens informationsmateriale ... bedes lagt til grund for besvarelsen.
Svar 8
Hvis byrden befinder sig 2 meter over gulvet i bygningen, vil den bevæge sig ca. 9.7 cm fremad som følge af kipningen.
Spørgsmål 8a
Har byrdens vægt eller andre faktorer betydning for besvarelsen af spørgsmål 8 ovenfor, og i givet fald hvilken betydning har disse faktorer.
Svar 8a
Det bemærkes, at der ses bort fra dynamik, dvs. at byrden tænkes at hænge i ro i 2 meters højde. Hvis byrden har haft en hastighed i horisontal retning, f.eks. som følge af at kranen er i færd med at svinge med byrden, vil dette påvirke resultatet. Det er ikke muligt på grundlag af det foreliggende materiale at vurdere, om der har været en hastighed i horisontal retning.
Spørgsmål 9
Synsmanden bedes på grundlag af besvarelserne i 1-3, foreliggende tekniske opmålinger fra Firma C. Krupp ..., Mobilkranens materiale ... og oplysningerne vedrørende byrden, der er oplyst i begæringen om syn og skøn, foretage en stabilitetsberegning af situationen umiddelbart inden uheldet.
Svar 9
Det er ikke muligt at foretage en stabilitetsberegning på det foreliggende grundlag. Krankøretøjets samlede masse og tyngdepunktets placering i den aktuelle driftssituation skal kendes for at beregningen kan foretages.
Af bilag 5 fremgår løfteevnen med kontravægte på hhv. 7 t og 1 t. Billedmaterialet, .... viser, at der var en kontravægt på 4.4 t monteret.
Bilag 6 viser at kranen med et udlæg på 23 m og 7 t kontravægt højst kan løfte en byrde på 3.4 tons. Da kontravægten aktuelt er meget mindre, nemlig 4.4 tons, er løfteevnen tilsvarende reduceret. Det skønnes med det foreliggende materiale at løfteevnen, med 23 m udlæg, er ca. 3 t. Den samlede byrde (inklusive kranblokken på ca. 300 kg) er ca. 3.4 tons. Kranen må dermed anses for ustabil."
Der fremgår af Vidne 2’s skønsrapport af 22. maj 2006 blandt andet følgende:
"Spørgsmål 11
Skønsmanden bedes ved CAD-tegninger eller skitse og beregninger oplyse hvorledes skønsmanden kommer frem til at byrden vil bevæge sig 9.7 cm fremad som følge af kipningen, såfremt byrden befinder sig i en højde af 2 meter over gulvet i bygningen, Firma C’s opmålinger... og kranens informationsmateriale ... bedes lagt til grund for besvarelsen.
Svar 11
Ovenstående beregninger forudsætter at byrden hænger stille idet kipningen begynder og at kipningen foregår med meget lav hastighed. Beregningen er som det fremgår rent geometrisk. Hvis byrden havde en hastighed horisontalt eller vertikalt idet kipningen begyndte, ville forholdene være anderledes. I så fald skulle der foretages en dynamisk beregning. En dynamisk beregning skulle tage hensyn til både tyngdekræfter og inertikræfter. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om disse hastigheder, og man kan derfor ikke foretage beregningen.
Baseret på den 3. figur i bilag 3 kan man foretage følgende overvejelser:
Det vurderes at længden af den hydrauliske løftecylinder inklusive stempelstanden og kranarmens længde fra drejepunktet til punktet for hydraulikcylinderens stempelstangs fastgørelse på kranarmen er lige store. Hvis der er rigtigt, så kan man optegne figuren vist på figur 2. Den viser, at udlægget i så fald kun har været på 19 m hvis kranarmen er udskudt i fuld længde. For at kunne lande 23 meter fra kranaksen ved uheldet har byrden enten været meget højere op end angivet (2 meter) eller den har haft en betydelig horisontal hastighed eller begge dele."
Sagen har efter en begæring af 7. september 2004 fra den for T A/S beskikkede forsvarer, advokat G, været udsat på afholdelse af syn og skøn i en civil retssag mellem T A/S og A/S Firma D om kranulykken.
Personlige oplysninger
Der er vedrørende tiltalte T dokumenteret Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. marts 2000, hvorefter Arbejdsmiljøklagenævnet tiltrådte Arbejdstilsynets afgørelse af 23. juni 1999 om, at tiltalte T’s kranførercertifikat skulle inddrages i 1 år, idet Tiltalte T havde udvist grov forsømmelighed. Det fremgår af afgørelsen, at der natten til den 8. juli 1998 skete et havari med en kran under arbejde med at demontere en tårnkran på Øresundsprojektet i Kastrup. Der fremgår af Arbejdsmiljøklage nævnets afgørelse endvidere blandt andet følgende:
"Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på Deres oplysning om, at De afbrød kranens sikkerhedsudstyr for at gennemføre et løft. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere vægt på, at Deres oplysninger om, at der måtte være tale om et skråløft, og at De ikke kunne orientere Dem ordentligt fra førersædet som følge af mørket.
Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker, at Deres oplysninger om tidligere hændelser med frakobling af overlastsikringen på kranen ikke kan fritage Dem for ansvar. Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til, at det af virksomhedens sikkerhedsforskrifter fremgår, at sikkerhedsudstyret under ingen omstændigheder må afbrydes, og at kranerne kun må udnyttes i henhold til leverandørens løftekurver baseret på 75 % af kiplasten, når en kran arbejder alene."
Tiltalte T har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han mister sit job, hvis han frakendes kranførercertifikatet. Han kan ikke omskoles. Hans bruttoindtægt i 2006 udgjorde ca. 400.000 kr.
Tiltalte T er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 og 2
Efter oplysningerne i sagen lægges det til grund, at kranen løftede en samlet byrde på ikke under 3,3 tons, da kranen væltede, og at kranen ved løftet var monteret med en kontravægt på 4,4 tons.
På baggrund af vidnerne 5 og 6 ’s forklaringer lægger retten til grund, at vidne 6 meddelte tiltalte T over radioen, at tiltalte T skulle stoppe, idet bjælken ikke skulle længere ud, og at tiltalte T skulle krøje til venstre, at bjælken derefter blev firet stille og roligt ned, hvorefter bjælken pludselig faldt hurtigt mod jorden, da den var ud for det sted, hvor den skulle placeres, og at den derunder snittede Vidne 5 på brystlommen.
Vidne 3 var til stede på byggepladsen den 8. oktober 2002 efter uheldet, mens kranen var på pladsen, samt dagen efter, hvor han foretog opmåling af udlægget til 26 meter. Efter hans forklaring sammenholdt med havarirapporten fra Firma C, som ifølge Direktør A’s forklaring kom til stede på byggepladsen 1 til 1½ i time efter uheldet og konstaterede et udlæg på ca. 23,8 meter, og ordren fra Firma E om "3 tons på 23 meter" lægger retten til grund, at udlægget ved det omhandlede loft udgjorde ca. 24 meter.
På dette grundlag og ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder, at der efter ingeniør D’s løfteevnediagram ved et udlæg på 24 meter med en kontravægt på 4,4 tons alene kan løftes en byrde på ca. 2,3 tons, findes det bevist, at løftet ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. På samme grundlag og under hensyn til, at der efter kranmanualens oversigt over løfteevne selv med en kontravægt på 7 tons ved et udlæg på 24 meter alene kan løftes en byrde på 3,0 tons, findes det bevist, at kranen ved løftet blev overbelastet, og al dette bevirkede, at kranen væltede forover, således at der opstod fare for skade på liv eller helbred.
Herefter findes de tiltalte skyldige i overensstemmelse med tiltalen, dog således at udlægget findes at have været ca. 24 meter.
Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T A/S til en bøde på 25.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, (dagældende stk. 3, nr. l) jf § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. i 109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. l. nr. l, jf. stk. 3,jf § 9, stk.1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af lovovertrædelsen, herunder som skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred. Uanset grovheden af overtrædelsen har retten efter en samlet vurdering ikke fundet grundlag for at udmåle en højere bøde.
Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T til en bøde på l.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4, nr. 1, (dagældende stk. 3, nr. l),jf. § 28, stk. l, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af lovovertrædelsen, herunder som skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Under hensyn til, at tiltalte T tidligere har fået inddraget sit kranførercertifikat i 1 år på grund af grov forsømmelighed, finder retten, at der er nærliggende fare for misbrug af stillingen som kranfører, hvorfor påstanden om frakendelse af kranførercertifikat tages fil følge i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, som nedenfor bestemt.
Frakendelsen fastsættes til 5 år, idet der herved er taget hensyn til den lange sagsbehandlingstid, som ikke kan bebrejdes tiltalte T.
Thi kendes for ret
Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte T straffes med en bøde på 1.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden på 1.000 kr. er fængsel i 6 dage.
Retten fil at føre kran, hvortil kranførercertifikat kræves, frakendes tiltalte T i 5 år.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte T og Direktør A samt af Vidne 6, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 2.
For landsretten har Vidne 8 endvidere afgivet vidneforklaring.
Den forklaring Vidne 5 har afgivet for byretten, er dokumenteret, jf. retsplejelovens S 923.
Tiltalte T har supplerende forklaret blandt andet, at han er sikker på, at kranen væltede, fordi de stålplader kranen stod på, sank. Han er stadig ansat hos det medtiltalte selskab. Han har i de forløbne år betjent en nyindkøbt kran af samme størrelse som den forulykkede.
Direktør A har yderligere forklaret, at forholdet mellem kran- og kontravægt fremgår at en brugsanvisning, som tiltalte T var i besiddelse af.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at der efter hans opfattelse ikke var problemer med jordbunden. Ulykken må skyldes uduelighed hos kranføreren.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at der efter hans vurdering ikke var jordbundsproblemer. Jorden på det sted, hvor stålpladerne havde ligget ved uheldet, blev ikke efterfølgende tromlet.
Vidne 3 har yderligere forklaret, at kontravægten har været for ringe, og at uheldet efter Arbejdstilsynets mening skyldes fejlbetjening af kranens sikkerhedsudstyr.
Vidne 4 har supplerende forklaret om betydningen af længden af kranens udlæg. Vidnet har ikke besigtiget den væltede kran.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han ikke har ændret opfattelse med hensyn til, hvad der var årsag til kranens ustabilitet. Han har ikke besigtiget den væltede kran.
Vidne 8 har forklaret blandt andet, at han i ca. 10 år har været ansat som kranmontør i Fima F, der bjærgede den væltede kran. Det skete, mens Tiltalte T og nogle andre ansatte fra det tiltalte selskab var til stede. Vidnet optog en del fotografier af den væltede kran, hvis borttransport nødvendiggjorde afskæring af kranarmen. Kontravægten var 4,4 tons samt vægten af to spil. Uheldet må med sikkerhed skyldes fejlbetjening.
Efter bevisførelsen under anken finder landsretten de tiltalte skyldige som fastslået i den indankede dom.
Bødestraffene, herunder den for tiltalte T fastsatte forvandlingsstraf, findes passende.
Uanset overtrædelsens grovhed og det forhold, at tiltalte T tidligere har fået inddraget sit kranførercertifikat i 1 år, finder landsretten, særligt under hensyn til den forholdsvis lange årrække, der er forløbet, siden det i anklageskriftets forhold 2 beskrevne uheld samt til, at tiltalte T fortsatte arbejde som kranfører efter det oplyste ikke har givet anledning til klager, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om frakendelse af retten til at føre kran, hvortil kranfører certifikat kræves, til følge.
Tiltalte T frifindes derfor for påstanden herom.
Med denne ændring stadfæstes dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod tiltalte T A/S og tiltalte T stadfæstes med den ændring, at tiltalte T frifindelse for påstanden om frakendelse af kranførercertifikatet.