Udskrift af dombogen for retten i Viborg
Dom afsagt den 6. januar 2009
SS 2759/2008
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Tiltalen og parternes stilling
T ApS er tiltalt for overtrædelse af:
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, og jf. § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1. og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest § 36, stk. 1. nr. 1, jf. stk. 2, for overtrædelse af § 24, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, samt § 17, stk. 1, ved at arbejde med renovering af varmeanlægget på adresse A den 2. november 2006 og i en periode forud herfor ikke var tilrettelagt eller blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet selskabets ansatte foretog demontering af dels rør med isoleringsmateriale, bestående af kiselgur indeholdende asbest omkring og dels isoleringsmateriale alene, uden at arbejdet var tilrettelagt eller blev udført efter reglerne i asbestbekendtgørelsen, uagtet selskabet havde haft en mistanke, der ikke var blevet afkræftet, om at kiselguren indeholdt asbest,
- idet man ikke i videst muligt omfang havde sikret, at de ansatte og andre personer på arbejdspladsen og i omgivelserne var sikret mod udsættelse for støv indeholdende asbest, da der ikke blev anvendt en arbejdsmetode, der begrænsede støvudviklingen mest muligt,
- idet man skar isoleringen fri ved brug af en vinkelsliber samt almindeligt håndværktøj uden foranstaltninger mod støvudviklingen og ved, at man lod noget af isoleringsmaterialet falde ned på gulvet, hvor man færdedes, hvorved det asbestholdige støv blev spredt
- samt ved, at selskabets ansatte ikke bar personlige værnemidler i forbindelse med arbejdet i form af støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning samt åndedrætsværn, hvorved der var fremkaldt fare for helbredsskader.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Anklageskrift er modtaget den 1. september 2008.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne A fra virksomhed A og vidne B fra Arbejdstilsynet
Der har været fremlagt forbudsbrev af 6. november 2006 fra Arbejdstilsynet til tiltalte.
Tiltalte (senere benævnt vidne C) har forklaret, at han er direktør i det tiltalte selskab og ejer 50 % af anparterne. Han har været anpartshaver og direktør siden selskabet blev stiftet i 2001. Han er uddannet blikkenslager og blev i slutningen af 80'eme autoriseret VVS-installatør. Det tiltalte selskab har ikke fjernelse af isoleringsmateriale som et kerneområde. Han har aldrig tidligere arbejdet med asbest. Han er meget opmærksom på, at der i ældre installationer kan være anvendt asbestholdigt materiale. Såfremt det tiltalte selskab skal udføre et arbejde, som involverer arbejde med asbestholdigt materiale, antager det tiltale selskab et andet firma til at håndtere asbesten og rydde op med videre. Vedrørende arbejdet på adresse A blev der lavet et udbudsmateriale af virksomhed A og virksomhed B. Der var et forhåndsmøde, hvori vidnet deltog sammen med ingeniør vidne A fra virksomhed A. Han spurgte vidne A, om der var asbest eller kiselgur i isoleringen. Vidne A svarede, at han kunne ikke se, hvor det skulle være. Vidnet sagde så "hva' så" og vidne A sagde, at han ikke troede, at der var asbest i isoleringen. Vidnet foretog herefter ikke yderligere undersøgelser af, om der var asbestholdigt materiale i isoleringen. Det tiltalte selskab afgav herefter tilbud. Tilbuddet indeholder et standardforbehold om, at tilbuddet er eksklusive asbestfjernelse. Der er 7 ansatte i det tiltalte selskab, og det var 2-3 ansatte, der lavede varmeinstallationen på adresse A. Det tog omkring 3-4 måneder. Vidnet var på byggepladsen nogle gange, men kun hvis der var særlige problemer. Ingen af de ansatte nævnte, at de havde fundet betænkelige forhold, som skulle undersøges nærmere. Han har tidligere sagt til de ansatte, at de ikke skulle røre ved noget unormalt. Hverken vidnet eller nogen af de øvrige ansatte har været på et særligt asbestkursus. Virksomhed A skulle varetage sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Han regnede derfor med at sikkerheden var i orden. Arbejdstilsynet var på besøg på arbejdspladsen 3 gange. Han var ikke tilstede under besøgene, men har hørt fra de ansatte, hvad der skete. Det var først ved det tredje besøg, at Arbejdstilsynet påtalte, at der var asbestholdigt materiale i isoleringen. Han har ikke kendskab til den undersøgelsespligt, der fremgår af asbestbekendtgørelsens § 24. Tiltalte har aldrig tidligere været involveret i en sag om overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Vidne A har som vidne forklaret, at han er ansat som ingeniør i virksomhed A. Der er ca. 4500 ansatte i alt i virksomhed A. Det var hans opgave at udarbejde udbudsmaterialet vedrørende renoveringen af varmanlægget på adresse A. Der var tale om en mindre opgave. Arbejdet blev herefter sendt i licitation, og det tiltalte selskabs tilbud blev antaget. Han husker ikke, at vidne C har spurgt ham, om der var asbest i isoleringsmaterialet. Forholdt rapport af 16. maj 2007, side 2 nederst, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret det sådan til politiet. Der vil typisk være asbest i det meste af isoleringsmaterialet i bygninger fra perioden 1922-26. Det var en fejl, at han ikke undersøgte, om der var asbest i isoleringsmaterialet i varmeinstallationerne på adresse A. Han burde have beskrevet dette i udbudsmaterialet, således at tilbudsgiverne kunne tage højde for det i deres pris. Det er dyrere at arbejde med asbest. Han har flere gange været ude for, at en VVS-installatør har påpeget, at der kunne være asbest i isoleringsmaterialet. Han har ikke modtaget nogen henvendelse fra T ApS' ansatte om dette spørgsmål under arbejdets udførsel. Virksomhed A har vedtaget en bøde på 40.000 kr. i denne sag. Hvis han ved sin undersøgelse havde fundet asbest i isoleringsmaterialet, ville virksomhed A have fået et andet firma til at fjerne asbesten, inden VVS-firmaet gik i gang med arbejdet.
Vidne B har som vidne forklaret, at han har været ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet i ca. 11 år. Han er uddannet elektriker og fysioterapeut. Arbejdet på adresse A hørte under hans daværende tilsynsområde. Han har deltaget i 2 besøg på arbejdspladsen. Den første gang besøgte han arbejdspladsen sammen med en kollega i forbindelse med en landsdækkende kampagne "Arbejde i højderne". De konstaterede, at det opsatte stillads ikke var i orden og gav et påbud om standsning af arbejdet. På dette tidspunkt var der ikke arbejde i gang på fjernvarmerørene. Han konstaterede ikke, at der på dette tidspunkt blev skåret i isoleringsmaterialet omkring rørene. Den 2. november 2006 gennemførte han sammen med en ny kollega et kontrolbesøg på adresse A. Han kunne da konstatere, at det tiltalte selskabs ansatte arbejdede med fjernvarmerørene, og at der lå isoleringsmateriale, der var skåret i stykker. Han kunne se, at der var pillet i isoleringen, som lå på gulvet. Forevist fotoserie 1-14 har vidnet forklaret, at man ikke kan se, om der er asbest i kiselguren. Man kan se kiselguren, som er en lerart. Kiselgur blev tidligere typisk anvendt i forbindelse med isolering af bøjninger og knæk i fjernvarmerør. Der blev typisk brugt 10-15 % asbestfibre i den kiselgur, som blev anvendt ved isolering af bøjninger og knæk for at binde kiselgurleret sammen. På de lige strækninger blev der isoleret med andel materiale. Asbestfibre er farlige, fordi de ikke er nedbrydelige og sætter sig i lungerne og danner arvæv og ødelægger vævet. Når vidnet som her bemærker kiselgur på fjernvarmerør, reagerer han ud fra sin erfaring om, at 99,8 % af de tilfælde hvor der er anvendt kiselgur som isoleringsmateriale, er der anvendt asbest i forbindelse med isolering af bøjninger og knæk i fjernevarmerørene fra den tid. Et VVS-firma bør efter hans opfattelse være bekendt med, at man i gamle fjernvarmerør i 99,8 % har brugt asbest med kiselgur til isolering af bøjninger og knæk. Da han fandt ud af, at der var mistanke om, at der var asbest i kiselguren i isoleringsmaterialet på fjernvarmerørene, ryddede de arbejdspladsen og herefter undersøgte virksomhed A materialet. Mistanken om asbest blev bekræftet, og så blev der ryddet op og gjort rent på virksomhed As regning. Ved sit første besøg på arbejdspladsen, mødte
han ingen ansatte i det tiltalte selskab.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og resultat
Efter vidne As forklaring må det lægges til grund, at virksomhed A, som havde udarbejdet udbudsmaterialet vedrørende renoveringen af varmeanlægget på adresse A, ved en fejl undlod at undersøge, om isoleringsmaterialet indeholdt asbest og, at virksomhed A på dette grundlag har vedtaget en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Efter vidne Cs forklaring må det lægges til grund, at tiltalte var klar over, at der i ældre installationer kan være anvendt asbestholdigt materiale. På denne baggrund kan det efter vidne Cs forklaring videre lægges til grund, at det tiltalte selskab var meget opmærksomme på, at der i mange ældre varmeinstallationer er anvendt asbestholdigt materiale og, at denne generelle mistanke blev afkræftet under en samtale med vidne A
Efter vidnet vidne Bs forklaring sammenholdt med de fotografier, som vidnet optog på byggepladsen den 2. november 2006 må det lægges til grund, at det for tiltaltes ansatte på byggepladsen måtte stå klart, at fjernvarmerørene var isoleret med kiselgur, at kiselguren i bøjninger og knæk kunne være tilsat asbestfibre og, at de fortsatte arbejdet med at fjerne isoleringsmaterialet uden at iagttage bestemmelserne i asbestbekendtgørelsen, herunder §
7, stk. 1 og stk. 2 og § 17, stk. 1. Efter vidne Bs forklaring finder retten det endvidere godtgjort, at den frigørelse af asbestfibre, som fandt sted under tiltaltes ansattes arbejde med at frigøre isoleringsmaterialerne udgjorde fare for helbredet hos de personer, som foretog arbejdet eller som færdedes på arbejdspladsen. Tiltalte findes herefter i det hele skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, og jf. § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest § 36, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, for overtrædelse af § 24, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, samt § 17, stk. 1, til en bøde på 40.000 kr. Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter, arbejdets forventede varighed og på, at retten modtog anklageskrift den 1. september 2008 og, at det første berammede retsmøde den 2. december 2008 blev udsat som følge af; at tiltalte på dette tidspunkt havde anmodet om beskikkelse af forsvarer.
Der fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Thi kendes for ret
Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
DOM afsagt den 23. juni 2009 af Vestre Landsrets 15. afdeling i ankesag S-0393-09
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Retten i Viborg har den 6. januar 2009 afsagt dom i 1. instans (SS 2759/2008).
T ApS har nedlagt påstand om ophævelse af dommen, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse.
T ApS har til støtte for påstanden om ophævelse af dommen gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af væsentlige retsplejemæssige principper, idet byretten fejlagtigt har opfattet vidnet vidne C som tiltalt i sagen og undladt at lade ham afhøre med de pligter, som et vidne normalt har, hvilket kan have medført, at der er blevet tillagt hans forklaring uforholdsmæssigt mindre vægt i forbindelse med sagens afgørelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Vidne C, vidne A og vidne B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne C har supplerende forklaret, at han var til et møde med vidne A på adresse A, inden der
skulle gives tilbud. Vidnet spurgte, om der var asbest, hvortil vidne A svarede: "hvorfor skulle der nu være det, vidne C". Samtalen endte med, at vidnet tog et forbehold for, at der kunne være asbest i bygningen. Hans bekymring var begrundet i, at der var tale om en gammel bygning. Han har tidligere været ude for, at der var asbest i en bygning, hvor han skulle arbejde. Når der er asbest, er der andre, der tager over og sørger for at få asbesten fjernet. Hans firma har ikke selv de fornødne værnemidler m.v. til at kunne omgås og fjerne asbest. Da han ikke hørte noget fra vidne A i anledning af det forbehold, han havde taget, gik han ud fra, at spørgsmålet var blevet undersøgt, og at der ikke var asbest. Han mener, at der gik et stykke tid, fra hans tilbud på arbejdets udførelse var blevet accepteret, til arbejdet skulle i gang, men han kan ikke rigtig huske det. Inden arbejdet gik i gang, var der et "opstartsmøde" med deltagelse af bl.a. arkitekten og vidne A. På dette møde skulle arbejdet planlægges. Der var ingen af hans folk til stede på mødet. Det næste, der skete, var, at Arbejdstilsynet ringede. Han kan ikke huske, hvor længe arbejdet da havde været i gang. Han fik at vide, at arbejdet var blevet stoppet, fordi der var blevet fundet asbest. Han blev bedt om at komme til stede, og det gjorde han. Da han var kommet til stede, var der et møde om, hvad der nu skulle ske. Han var ikke oppe for at kigge på rørene, men han har set billederne og kan godt se kiselguren. Hans folk ved godt, at man ikke skal røre ved materialer, der indeholder eller kan indeholde asbest, men han havde fortalt om det forbehold for asbest, som han havde taget over for vidne A, og at de derfor kunne gå ud fra, at der ikke var asbest.
Vidne A har supplerende forklaret, at han ikke mener, at der var et egentligt formøde med håndværkerne. Det, der skete, var, at han gik rundt i bygningen med vidne C, mens de talte om, hvad der skulle laves. Der er ofte asbest i rørisoleringen i den slags gamle bygninger. Det er der nok i op mod 90 procent af tilfældene. Han burde derfor have undersøgt, om det også var tilfældet i denne sag, men det gjorde han ikke, hvilket var en fejl. Hvis hans opmærksomhed var blevet henledt på risikoen for asbest, ville han naturligvis have undersøgt det. Han er derfor sikker på, at han og vidne C ikke talte om asbest. Der var et forbehold for asbest i det tilbud, som T afgav, men det var et standardforbehold. Virksomhed A har ikke selv ekspertisen til at undersøge, om der er asbest, men virksomhed A har ekspertisen til at vurdere, om der kan være asbest og derefter lade det undersøge nærmere. Virksomhed A var ikke rådgiver for bygherren, men for arkitekten, der havde byggeledelsen.
Vidne B har supplerende forklaret, at Arbejdstilsynets besøg var et opfølgningsbesøg i anledning af en tidligere konstateret nedstyrtningsrisiko. Besøget drejede sig således ikke om risikoen for asbest, men det kom det til, da de så kiselguren ved fjernvarmerørene under taget. Det er ham, der har lavet beskrivelsen til de optagne fotos {forhold 1, bilag 18, ekstrakten side 51). Kiselguren ses bl.a. som en grå masse på foto 6. Man kan på dette foto også se det gazebind, der blev brugt til at holde kiselguren fast. Kiselguren kunne ses mange steder på loftet, og det var tydeligt, at håndværkerne havde gået rundt i det. Kiselgur kan ikke anvendes som isolering uden en eller anden form for hærder, og som hærder blev anvendt asbest. Der er derfor efter hans opfattelse altid - eller så godt som altid - asbest i kiselgur. Hans forklaring for byretten skal ikke opfattes således, at der kun er asbest i den kiselgur, der anvendes til isolering af rørs bøjninger og knæk, men ikke på lige stræk. Han er ikke specialistuddannet i asbest, men han har i sine 11 år i Arbejdstilsynet aldrig været ude for kiselgur uden asbest. Kiselguren i denne sag blev undersøgt, og undersøgelsen viste, at der var asbest i den.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vidne C er i byrettens dom i forbindelse med gengivelsen af sin forklaring fejlagtigt benævnt som tiltalt.
Det fremgår imidlertid af retsbogen for byretten, at vidne C ikke blev opfattet som tiltalt, men som partsrepræsentant, idet det fremgår, at tiltalte var mødt ved direktør vidne C. Vidne C blev herefter, inden han afgav forklaring, gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Uanset at vidne C ikke blev gjort bekendt med, at han, når han valgte at afgive forklaring, udtalte sig under strafansvar, er der ikke ved byrettens behandling af sagen begået fejl, som kan bevirke, at dommen bør ophæves.
Vidne C har mange års erfaring som VVS-installatør, og han var efter sin egen forklaring opmærksom på, at der i ældre installationer kan være anvendt asbestholdigt materiale.
Vidne C har forklaret, at han spurgte vidne A, om der var asbest der, hvor arbejdet skulle udføres, og at han på den baggrund, og da han ikke hørte nærmere, gik ud fra, at det ikke var tilfældet. Uanset om forklaringen om denne samtale, der er bestridt af vidne A, lægges til grund, og uanset det generelt holdte forbehold, som det tiltalte selskab tog i sit tilbud, kan det ikke føre til, at selskabet har været fritaget for at undersøge forholdene nærmere.
Efter at arbejdet var blevet påbegyndt, kunne det ifølge de optagne fotos straks konstateres, at rørene var isoleret med kiselgur, og det lægges efter vidne Bs forklaring til grund, at et VVS-firma bør være bekendt med, at der stort set altid er asbest heri.
På den anførte baggrund tiltrædes det, at selskabet ved uden at have undersøgt risikoen for asbestforekomst nærmere at have igangsat arbejdet og ved at have fortsat det efter at have konstateret, at rørene var isoleret med kiselgur, er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven og asbestbekendtgørelsen.
Bøden er efter karakteren af den risiko, som håndværkerne og andre har været udsat for, passende udmålt, og der er ikke grundlag for som følge af den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, at lade bøden bortfalde eller nedsætte.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten