G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel - Lærlings anvendelse af båndsav

Østre Landsrets dom afsagt den 12. august 2009 af Østre Landsrets 16. afdeling i ankesag S-233-09.

Udskrift af dombogen for retten i Roskilde

Dom afsagt den 29. december 2008

Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift er modtaget den 21. maj 2008.

T er tiltalt til straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, jf. § 83, stk. 1 og 2 jf. § 82, stk. l, nr. 1, jf. stk. 4, nr.1, samt overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004. § 10 jf. § 23, stk. l, nr.1, ved tirsdag den 5. december 2006 ca. kl. 19.20 i kommune K på adresse A at have fået udført arbejde med tilskæring af brøndkraver ved en båndsav, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet smedelærling vidne A, efter at have savet en brøndkrave færdig, fik kontakt med den endnu roterende savklinge med den ene hånd, da han ville fjerne emnet inden savklingens standsning, hvorved der skete skade på to fingre.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne A, B og C

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han er mester på stedet. På uheldstidspunktet var der 8 ansatte inklusiv kontorpersonale. Virksomheden har 2 haller, og der er en lille mellemgang imellem. På ulykkestidspunktet ca. kl. 19.20 var kun tiltalte og Vidne A til stede. Tiltalte var i den ene hal, og Vidne A var i den anden hal. Der er åbent mellem hallerne. Tiltalte stod ca. 10-15 meter fra Vidne A. Det er tiltaltes bror, Vidne B, der som værkfører, har instrueret Vidne A i brugen af saven. Tiltalte kunne ikke se Vidne A lige på uheldstidspunktet, og Vidne A kunne heller ikke se tiltalte.

Tiltalte hørte ikke Vidne A skrige. Efterfølgende erfarede tiltalte, at Vidne A havde skåret sig, og han stod med en klud om hånden. Der blev tilkaldt ambulance. Vidne A sagde stadig ikke noget. Tiltalte var inde ved saven for at finde noget fra den afskårne finger. Det med at skære ting over var ikke noget nyt for Vidne A den pågældende dag. Vidne A skulle som lærling også lave alt muligt, og han var også ivrig og ville gerne udføre forskellige former for arbejde. Det pågældende emne han savede var et rundt emne, en brøndkrave. Saven kan save alle emner og ikke bare firkantede emner. Når der saves runde ting som brøndkraver spændes emnet fast i saven. Herefter træder man væk fra saven og trykker på to knapper på kontrolpanelet, og så saver saven. Når emnet er savet igennem, stopper saven af sig selv. De emner, der blev savet, var nogle firmaet selv havde tilvirket. Det samme gælder den anordning, der på saven spænder emnerne fast. Det var slet ikke første gang. at Vidne A savede emner over med saven. Vidne A har fået instruktion mere end én gang i håndtering af saven. Vidne A havde været på skole først den pågældende dag. Han ville gerne tjene lidt ekstra penge og var så mødt efter, at skolen var slut. Han var måske mødt ind kl. 16.00 eller kl. 17.00. Tiltalte talte også med Vidne A. Tiltalte satte ikke Vidne A i gang ved saven, men tiltalte bror stod herfor. Tiltalte var med mellemrum inde og se til Vidne A. Vidne A plejer at gøre tingene rigtigt, og tiltalte ved ikke hvad der er sket. Tiltalte var inde ved Vidne A senest ca. 5 minutter før ulykken skete. Aftalen var, at Vidne A bare skulle nå det, som han kunne. Vidne A var på timeløn, og der er ikke tale om akkordarbejde. Vidne A bestemte selv, hvornår han ville gå. Næste dag kom Arbejdstilsynet. Politiet var der allerede lige efter uheldet. Arbejdstilsynet kunne ikke se, at der var noget galt umiddelbart. Tiltalte har besvaret Arbejdstilsynets skriftlige henvendelse den 7. december, jf. bilag 7. Herefter har tiltalte ikke fået skrivelser fra Arbejdstilsynet. Han har alene talt med Vidne C fra Arbejdstilsynet. Med hensyn til indholdet af påbuddet, jf. bilag 6, har tiltalte opfattet det sådan, at han skulle instruere noget bedre. Vidne A havde på uheldstidspunktet været lærling i ca. 1 års tid.

Vidne A har blandt andet forklaret, at han var lærling på stedet. Vidnet startede som lærling lige efter nytår 2006. På uheldstidspunktet havde vidnet været lærling i ca. 1 års tid. Vidnet kan ikke umiddelbart huske, om han var i skole først inden han mødte den 5. december 2006. Vidnet er foreholdt bilag 3, side 2 midt på, og vidnet udtaler, at han nu godt kan huske, at han var på Teknisk Skole, inden han mødte i virksomheden den pågældende dag. Kl. var vel 15.00 eller 15.30 da han mødte. Vidnet skiftede så tøj og talte med Vidne B eller T. Vidnet fik at vide af Vidne B, at han skulle lave "elefantfødder" til nedløbsrør. Vidnet fik også en kort instruktion af Vidne B i håndteringen af saven i forbindelse med opgavens udførelse. Vidnet kan ikke huske, om Vidne B også selv skar nogle emner i den forbindelse. Vidnet havde betjent saven før inden den 5. december 2006, men vidnet havde ikke skåret runde emner før. Det er anderledes med runde emner end med firkantede emner. Det er sværere at spænde runde emner fast. Runde emner skal spændes fast med en møtrik, og der skal også bruge luftnøgle hertil. Vidnet følte godt, al han kunne håndtere opgaven efter Vidne Bs instruktion. Der var ikke nogen aftale om hvor mange "elefantfødder" der skulle skæres. Vidnet mener, at han startede med at arbejde kort efter kl. 15.30 eller også kl. 16.00, og han bestemte selv, hvor længe han ville arbejde. Vidnet husker ikke om Vidne B så på, mens han savede i starten eller præcis, hvornår Vidne B gik. Mens vidnet arbejde kom T et par gange ind til vidnet, og spurgte hvordan det gik. Ellers gik T selv og rodede med noget i den anden hal. T var formentlig 4 gange inde og tilse vidnet. Vidnet havde også en pause på ½ time på et tidspunkt, hvor han formentlig var ovre og købe mad. Vidnet var ikke hel frisk den pågældende dag efter at have været i skole først men han ville gerne tjene pengene. Vidnet havde ingen anelse om. hvor mange emner han kunne nå al skære i den tid, han var der, og fordi det var et nyt emne. Vidnet husker, at han skulle nå en bus kl. 20.00.

Vidnet er foreholdt bilag 3, næstsidste afsnit, side 2. Vidnet udtaler, at han godt kan have forklaret sådan og det er også rigtigt, at vidnet gerne ville imponere sin mester. Vidnet kan ikke i dag helt svare på, hvorfor ulykken skete. Vidnet tror, at det er sket i forbindelse med at luftnøglen røg op i klingen, da vidnet spændte emnet af. Vidnet havde hånden på luftnøglen. Luftnøglen sprang tilbage. Vidnet havde fortsat hånden på luftnøglen, der røg med op i klingen, der fortsat roterede. Vidnet havde ikke været opmærksom på, at da han spændte af, at klingen ikke var stoppet. Da ulykken skete, var kun vidnet og T på arbejde. Vidne B var formentlig gået ca. kl. 18.00. Han sagde også farvel, da han gik. Vidnet mener ikke, at Vidne B var henne og tilse vidnet, mens vidnet arbejdede i den tid, han var der. Det er rigtigt, at man skal trykke på 2 knapper for at starte saven, når emnet er monteret fast. Saven starter så selv. Vidnet skulle selv stå for både montering og afmontering af emner. Vidnet husker ikke, om saven stopper automatisk, men det burde den gøre. Vidnet husker ikke, om han spurgte Vidne B om noget i forbindelse med at han modtog instruktion fra Vidne B. Vidnet vil sige både ja og nej til spørgsmål om, hvorvidt han har faet tilstrækkelig instruktion til opgaven. Vidnet udtaler, at han har fået instruktion i forskellige ting hundrede gange og man kan jo ikke blive ved med at spørge. Vidnet ville få den samme løn, hvad enten han havde skåret 50 eller 100 emner. Vidnet husker ikke specifikt, om han modtog instruktion med hensyn til, hvor han skulle opholde sig mens saven kørte. Vidnet udtaler, at han mens saven kørte, skulle lave noget med en vinkelsliber på de emner, der allerede var savet, og herefter skulle emnerne smides ned i en kasse. Vidnet er ikke sikker på, hvor mange emner han havde lavet, da uheldet skele, måske havde han lavet 50, måske havde han lavet 100.

Vidnet fik forevist video og fotos i sagen. Vidnet bekræfter den fremgangsmåde, der ses på videoen. Der var dog lidt mindre plads til at arbejde på end det der ses på videoen, og det fremgår også af de fremlagte fotos. Vidnet bekræfter at saven stopper automatisk, når emnet er savet igennem. Vidnet udtaler, at han ikke er sikker på, om klingen kørte, da vidnet brugte luftnøglen til at spænde emnet af med.

Vidne B har blandt andet forklaret at han har været ansat som værkfører i virksomheden i hele Vidne As læretid. Vidnet har stået for instruktion af' Vidne A i læretiden. Vidnet er ikke helt sikker på, om han gav Vidne A instruktion i savens håndtering den 5. december 2006, eller om han gjorde det dagen før. Vidnet mener, at Vidne A mødte i virksomheden efter skoletid. Vidnet gik selv fra virksomheden et sted mellem kl. 15.15 og 16.30. Der var så vidt vidnet husker ikke andre ansatte til stede udover, at T var der. Vidnet er sikker på, at Vidne A har fået instruktion i savens håndtering. Vidne A har også fået instruktion i brugen af saven af andre formentlig. Vidnet har vist Vidne A, hvordan det skulle gøres, når man brugte saven. Vidnet har også set Vidne A save inden ulykken skete. I forbindelse med at vidnet gav Vidne A instruktion, blev han taget med over til saven. Han fik også påpeget hvilke faldgruber, der kunne være. Han fik vist hvordan emnerne blev spændt på og hvordan man brugte luftnøglen. Vidnet er sikker på. at han også selv har vist rent faktisk, hvordan det skulle gøres ved selv at save et emne. Med hensyn til faldgruber, kan det være noget der eventuelt ødelægger materialet. Der kan også være nogle sikkerhedsmæssige faldgruber. Dette er dog mere generelt, idet der ikke er specielle faldgruber i forbindelse med savens brug. Vidnet har undret sig over, hvordan uheldet kunne ske. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Man kan ikke tage emnerne ud før klingen er stoppet helt. Det har vidnet også pointeret over for Vidne A Man kan ikke være i tvivl om, hvornår klingen er stoppet. Vidnet mener, at han talte med Vidne A om eftermiddagen den 5. december 2006, og han er også sikker på, at han tilså Vidne A under arbejdet, fordi han er værkfører og Vidne A er der for at lære. Vidnet har ikke bemærket, at Vidne A ikke skulle have været frisk den pågældende dag. Vidnet ville have bemærket hvis det var tilfældet. Mens emnet blev savet, skulle der laves noget ekstra arbejde på allerede savede emner. Man skulle slet ikke være i nærheden af saven, mens klingen kørte. Det har Vidne A også fået påpeget. Når klingen var stoppet skulle emnet lages ud og der skulle sættes et nyt på og så strammes til med luftnøglen. Når det er et rundt emne, er der en holder til emnet, der gør, at emnet ikke rykker sig. Luftnøglen er et sædvanligt værktøj i virksomheden. Vidne A har også instruktion i brug af luftnøgler.

Vidnet C har blandt andet forklaret, at han har været tilsynsførende i Arbejdstilsynet siden 1992. Vidnet er udlært i autobranchen og har også svendeprøve inden for Dansk Jern & Metal. Vidnet er generalist, men kender en hel del til sager inden for smede-, jern og metalbranchen. Vidnet har også været involveret i nærværende sag. Vidnet blev kaldt ud på ulykkestidspunktet men kom først ud dagen efter ulykken var sket. Vidnet så den omhandlede maskine. Skadelidte var ikke til stede. Vidnet kan ikke lige sige, hvad der er gået galt, men et eller andet utilsigtet må der være sket. Der må være begået fejl, men det er svært at sige hvilken fejl. Det er dog en ulykke, som ikke må ske. Med hensyn til arbejdsgivers tilsyn er det sådan, at arbejdsgiveren ifølge lovgivningen har pligt til at udføre tilsyn med at arbejdet udføres forsvarligt. Der skal gives ordentlig instruktion til den, der skal udføre arbejdet. En lærling må godt arbejde 8 timer i træk og inklusiv skoletid. Vidnet kan ikke sige præcis hvad der gælder, hvis lærlingen arbejder udover de 8 timer. Vidnet fik at vide af arbejdsgiveren, at skadelidte havde fået instruktion inden han blev sat til at udføre arbejde på maskinen. Det er rigtigt at der blev givet et strakspåbud til arbejdsgiveren svarende til bilag 6. Der var bagest vedlagt en blanket til brug for arbejdsgivers tilbagemelding. Det er ikke Arbejdstilsynets opgave at finde ud af, hvad løsningen på problemet skal være. Der kom formentlig et svar tilbage, jf. bilag 7, side 2 en gang i 2006. Man vil ofte fra Arbejdstilsynets side gå ud og følge op på forhold og se efterfølgende, om tingene er i orden. Det ser ikke ud til at være sket her. Måske kan forklaringen være, at pålægget blev givet 7. december 2006. At Arbejdstilsynet ikke reagerede yderligere kan skyldes ressourcemæssige årsager og måske også, at man ville afvente et bødeforlæg. En årsag kan da også være, at der jo var tale om en instruktionspligt Dette kan man jo kun vanskeligt kontrollere. At der ikke skulle være fulgt op efter svar fordi sagen var bragt i orden, kan vidnet ikke udtale sig om. Vidnet bekræfter, at sagen drejer sig om manglende instruktion fra arbejdsgiverens side. Der har været fremlagt fotos og forevist en video vedrørende savens funktion og brug.

Rettens bemærkninger

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at Vidne A arbejdede som lærling hos tiltalte, og at han var mødt ind efter skoletid, hvorefter han blev sat til med båndsav at skære runde emner, hvilket var en ny arbejdsopgave for ham.

Ulykken, som beskrevet i tiltalen, skete kl. 19.20, og på hvilket tidspunkt den ansvarlige værkfører, der havde givet instruktion i opgaven, var gået i følge egen forklaring senest kl. 16.30.

Under de foreliggende omstændigheder, og hvor Vidne A var alene og hvor tiltalte var i et andet lokale, da ulykken skete, findes tiltalte ikke at have sikret sig ved effektivt tilsyn, at arbejdet med båndsaven kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen, og arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 findes ikke at kunne bringes i anvendelse.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, jf. § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, samt efter bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 § 10, jf. § 23, stk. 1. nr. 1, til en bøde på 25.000 kr.

Der fastsættes ingen forvandlingsstraf jf. § 83, stk. 1 sidste punktum.

Thi kendes for ret

Tiltalte T straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Roskilde, den 29. december 2008

Udskrift af Østre Landsrets domsbog

DOM afsagt den 12. august 2009 af Østre Landsrets 16. afdeling i ankesag nr. S-233-09

Anklagemyndigheden

mod

T

Roskilde Rets dom af 29. december 2008 (S 6A-0034/2008) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse, og har herved under hovedforhandlingen henvist til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, idet skadelidte, Vidne A, var under 18 år på gerningstidspunktet.

Tiltalte har protesteret herimod.

Der er for landsretten fremlagt en af tiltalte udarbejdet skitse over de to haller, hvor tiltalte og Vidne A befandt sig på ulykkesdagen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne A, B og C.

Tiltalte T har supplerende forklaret, at han stod i den tilstødende hal, hvor han, når han vendte sig, gennem et vindue kunne se ind i den anden hal til Vidne A, jf. i øvrigt den fremlagte skitse. Man skal gennem et lager og rundt om et hjørne for at komme fra den ene hal til den anden. Når et emne er savet igennem, stopper saven afsig selv. Den kører herefter automatisk langsomt op. Medens saven kører op, kører klingen fortsat langsomt rundt. Når saven er helt oppe, stopper klingen automatisk. Et rundt emne spændes fast med en møtrik inde i emnet ved hjælp af en luftnøgle. Når emnet er spændt fast, går man hen til et panel ca. 2 meter væk og tænder for saven ved hjælp af to knapper, som man skal bruge begge hænder til at betjene. Medens saven er i gang, og indtil den af sig selv er kørt helt op og stoppet fuldstændigt, skal man holde sig væk fra den. Emnet må således først løsnes igen ved hjælp af luftnøglen, når saven er kørt op, og klingen er stoppet helt. Luftnøglen er indstillet til at spænde emnet fast med en passende spænding, Det tager 25-30 sekunder at save en brøndkrave som dem, Vidne A savede den pågældende dag, igennem. Man tager 5-6 brøndkraver ad gangen over til saven og sætter dem i saven én efter én. Når en brøndkrave er skåret igennem, tages den - medens den næste saves – hen til en anden maskine, hvor den pudses af. Hvis emnet ikke er spændt ordentligt fast, vil "det hele køre rundt", og savklingen knækker eventuelt. Man kan slet ikke save, hvis emnet ikke er spændt rigtigt fast. Det vil være helt uforsvarligt - og stride mod de givne instruktioner - at gå hen og forsøge at løsgøre emnet i et sådant tilfælde, før saven er stoppet. Det er ikke rigtigt, at Vidne A ikke tidligere har savet runde emner. Det har han gjort masser af gange både på virksomheden og i skolen. Det var ikke usædvanligt, at Vidne A, som gerne ville tjene lidt ekstra, kom på arbejde efter at have været på Teknisk Skole. Tiltalte var ikke opmærksom på, at Vidne A, i strid med reglerne for unges arbejde, når han kom på arbejde efter skole, kunne komme til at arbejde mere end 8 timer. Han er ikke klar over, hvor længe Vidne A havde været i skole på ulykkesdagen. Han mener dog ikke, at Vidne A havde været på arbejde mere end 8 timer, da ulykken skete, når hensyn tages til pauser på en standardskoledag og tiden mellem skolen og Vidne As fremmøde i virksomheden. Der er intet usædvanligt i, at en lærling med 1 års erfaring står alene og saver. Efter hans opfattelse var der givet tilstrækkelig og korrekt instruktion. Vidne A var mange gange blevet instrueret i brugen af saven og blev den pågældende dag på ny instrueret, da værkføreren Vidne B satte ham i gang. Tilsynet har heller ikke været mangelfuldt. Efter Vidne B var gået, stod han således selv 10-15 m. væk i den tilstødende hal, hvor han gennem vinduet kunne se Vidne A. Herudover gik han jævnligt gennem hallen, hvor Vidne A arbejdede. Han så på intet tidspunkt, at Vidne A gjorde noget forkert. Saven har både før og efter ulykken fungeret uden problemer. Efter at have modtaget Arbejdstilsynets påbud gav han, som det fremgår af virksomhedens brev til tilsynet, de ansatte en ekstra instruktion. Der har ikke været undersøgelser eller påtaler i øvrigt fra Arbejdstilsynets side vedrørende saven. Tiltalte har efter ulykken valgt ikke at tage yderligere lærlinge, for han vil ikke igen beskyldes for fejl, han ikke mener at have begået.

Efter Vidne As forklaring for byretten må Vidne A have forsøgt at frigøre emnet, før klingen var stoppet. Det er i givet fald en klar fejl og i strid med de givne instruktioner. Rotationen i klingen, medens saven kører op, er kraftig nok til at afstedkomme personskade.

Vidne A har supplerende forklaret, at han ikke havde arbejdet hos T, bortset fra en uges praktik, før han begyndte som lærling. Ca. ½ år inde i uddannelsestiden begyndte han at arbejde ved saven. Det var sædvanligt, at han ind i mellem stod alene og arbejdede. Han var mødt på skole den pågældende dag kl. 8 eller 10. Han husker ikke tidspunktet i dag. Han følte sig lidt træt, fordi det havde været en lang dag. Han mener ikke, at han sagde noget om, at han ikke var helt frisk, til T eller Vidne B. Han havde ikke tidligere savet brøndkraver. Han havde tidligere savet nogle runde rør, men de blev spændt fast på en anden måde. Før han gik i gang, fik han af enten Vidne B eller T at vide, hvordan Brøndkraverne skulle fastgøres, og hvordan saven skulle betjenes. Den slukker automatisk, når emnet er savet igennem. Den tændes på et panel lidt væk ved brug af to knapper. Han var instrueret om, at han skulle se efter, at klingen ikke kørte længere, før han gik hen for at afmontere emnet. Han husker ikke nærmere, om Vidne B, efter at have givet instruktion i, hvordan brøndkraverne skulle saves, var inde at se, hvordan det gik. Han kunne ikke, når han var henne ved maskinen, se T gennem vinduet, og T kunne ikke se ham. Han oplevede ikke, før ulykken skete, at der var problemer med udførelsen af arbejdet. Ulykken skete nok, fordi han har troet, at saven var færdig med at rotere. Det var måske, fordi han ville skynde sig at blive færdig med de sidste emner. Hans ringfinger er blevet stiv og skal opereres væk i slutningen af måneden. Han arbejder i dag som hjemmehjælper.

Vidne B har supplerende forklaret blandt andet, at han, efter han havde instrueret Vidne A, på vej til og fra kontoret flere gange var inde at se til ham og kontrollere, hvordan Vidne A savede emnerne. Han husker ikke, hvornår han sidst så til Vidne A, inden han selv gik. Det var ikke usædvanligt, at han tog hjem og lod en lærling arbejde alene. Han kan ikke huske, om Vidne A tidligere havde savet brøndkraver. Vidne A havde i hvert fald brugt saven før. Vidne A blev også instrueret i, hvordan brøndkraverne skulle saves den pågældende dag. Vidne A var ikke i tvivl om, hvordan opgaven skulle udføres. Vidne A var instrueret om ikke at gå hen til saven, medens klingen stadig kørte. Det er åbenbart for enhver, hvornår klingen er stoppet. Det er svært at forestille sig, at nogen ville forsøge at frigøre en brøndkrave, som ikke sidder ordentlig fast, medens maskinen kører. Det har hverken før eller siden været problemer med maskinen, herunder påtaler eller undersøgelser fra Arbejdstilsynets side. Han bemærkede ikke, at Vidne A virkede træt. Han gik ud fra, at Vidne A, ligesom andre ansatte, selv ville sige fra, hvis han ikke orkede mere. Der var heller ikke akkord eller krav om, at Vidne A skulle være færdig med et bestemt antal emner. Han har ikke været opmærksom på, at reglen om maksimalt 8 timers arbejde for unge eventuelt kunne være et problem, når Vidne A havde været på skole. Hans bror var der fortsat, da han selv gik. Han kan ikke sige, om Vidne A nåede at save et usædvanligt stort antal emner. Det er individuelt, hvad man kan nå. Der var intet så specielt ved arbejdsopgaven med at save brøndkraver i forhold til alle mulige andre, at det skulle være nødvendigt konstant at overvåge Vidne A. Det er en naturlig del af læreprocessen at lære at betjene maskinerne på værkstedet. Vidne A havde fået vist, hvordan man bruger luftnøglen og havde givetvis brugt den til andre opgaver tidligere. Den eneste mulige forklaring på ulykken er, at Vidne A må have gjort noget, man ikke må gøre, og som han havde fået at vide, at han ikke måtte gøre. Saven er ikke afskærmet, så man kan godt stikke hånden ind i klingen, medens den kører.

Vidne C har forklaret, at det ikke konkret kan siges, hvad det er for en fejl, der er begået af arbejdsgiveren. Man sluttede fra Arbejdstilsynets side, at der måtte være givet for lidt instruktion, som er det, påbuddet drejer sig om. Hvis der ikke var nogen i hallen, hvor den tilskadekomne arbejdede, har tilsynet også været utilstrækkeligt. Hvis der er tale om en ungarbejder eller lærling kræves der ekstra instruktion. Ved en sav, som ikke er afskærmet, skal der ligeledes gives særligt omhyggelig instruktion. Vidnet var jo ikke til stede og kan derfor ikke sige, hvordan instruktionen foregik. Saven var lovlig. Man var ikke på ulykkestidspunktet klar over, at ulykken var sket efter normal arbejdstids ophør. Det indgik derfor ikke i overvejelserne bag påbuddet. Det er efterfølgende konstateret, at reglerne i bekendtgørelsen om unges arbejde vedrørende arbejdstid muligt ikke har været overholdt. Tilsynet har ikke efterfølgende påset, at påbuddet, som alene gik på instruktion, er blevet overholdt. Arbejdstilsynet har ikke spurgt skadelidte, hvilken instruktion han har fået. Oplyst om hvad der ifølge tiltalte og de øvrige vidner er instrueret om, kan vidnet ikke sige, hvad der skulle have været givet af yderligere instruktion. Det er ikke Arbejdstilsynets opgave at sige, hvordan instruktionen skal være. Arbejdstilsynet har ikke undersøgt, om man fra den tilstødende hal kan se ind i hallen, hvor arbejdet blev udført. Tilsynet har alene lagt vægt på oplysningen om, at der ikke var nogen i hallen, hvor skadelidte befandt sig, da ulykken skete.

Landsretten begrundelse og resultat

Efter forklaringerne fra T, Vidne A og B lægges det til grund, at Vidne A, som på ulykkestidspunktet havde været ansat som lærling i ca. 1 år, tidligere var blevet instrueret i brugen af saven, herunder om, at de savede emner ikke måtte frigøres, før saven var kørt helt op og klingen stoppet, og at han den 5. december 2006 blev instrueret af Vidne B i, hvordan brøndkraverne skulle saves og saven betjenes. Efter de foreliggende oplysninger var saven sikkerhedsmæssigt forsvarligt indrettet og fungerede, som den skulle. Det lægges videre til grund, at Vidne B efterfølgende så til, hvordan Vidne A udførte opgaven, at T, efter Vidne B havde forladt arbejdspladsen, flere gange kiggede ind til Vidne A, og at de begge konstaterede, at Vidne A ikke havde problemer med savningen. Vidne A har endvidere forklaret, at han efter at have modtaget instruktionen følte, at han kunne håndtere opgaven. Ulykken skyldtes ifølge hans forklaring, at han må være begyndt at fjerne brøndkraven, før klingen var holdt helt op med at rotere.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte har tilsidesat instruktions- eller tilsynsforpligtelser efter arbejdsmiljøloven. Vidne A har imidlertid ved at søge at løsgøre brøndkraven, før klingen var stoppet, anvendt saven sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Der foreligger dermed en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 10. Overtrædelsen er ikke omfattet af den ved lov nr. 300 af 19. april 2006 i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, indsatte begrænsning af arbejdsgiverens ansvar. Vidne As handling kan endvidere ikke anses for så uforudsigelig og upåregnelig, at dette kan fritage tiltalte for arbejdsgiveransvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 23, stk. 2.

Anklagemyndigheden har først under hovedforhandlingen i ankesagen gjort gældende, at der under hensyn til skadelidtes alder bør ske en skærpelse af bøden, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5. Det fremgår ikke af bødeforlægget, anklageskriftet eller ankemeddelelsen, at Vidne A var under 18 år på ulykkestidspunktet. Under disse omstændigheder finder landsretten, at der hos tiltalte er skabt en berettiget forventning om, at bestemmelsen ikke vil blive påberåbt. Mod tiltaltes protest kan tiltalen derfor ikke udvides som efter anklagemyndighedens påstand, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 836, stk. 2.

Straffen, som tillige fastsættes i medfør af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 23, stk. 2, findes passende.

Efter forløbet af sagen for byretten findes statskassen at burde betale halvdelen af forsvarerens salær vedrørende behandlingen i byretten.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at statskassen skal betale halvdelen af forsvarerens salær for sagens behandling ved byretten.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF