Udskrift af dombogen for retten i Holstebro
Dom afsagt den 17. september 2009
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 22. maj 2009.
T A/S er som berigtiget under hovedforhandlingen tiltalt for overtrædelse af
lov om arbejdsmiljø, Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 senest ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1. nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1, ved den 21. november 2007 på Adresse A, at have været ansvarlig for, at der blev foretaget færdsel og udført arbejde, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at dét var sikret, at der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning, idet at ansatte A i 4 meters højde udførte arbejde med etablering af skotrende på nybygning, under hvilket arbejde han færdedes og arbejdede stående på en ca. 0,4 meter bred planke oplagt i bygningens spærkonstruktion, uden at han på nogen måde var sikret mod at styrte ned, hvorved der blev fremkaldt fare for at han kunne styrte 4 meter ned gennem spærene og komme til skade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 25.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Direktørerne A og B, T A/S, har forklaret, at Direktør A fortrinsvist arbejder på kontoret og direktør B på byggepladserne. De har omkring 40 ansatte, og det er mest tømrerarbejde med parcelhuse og halrenovering. De var i færd med at udføre et nybyggeri den 21. november 2007. Ansatte A var uddannet ved dem og havde nok været der 4 -5 år. Der var instrukser om, at de skulle stille det nødvendige stillads op. Stilladset gik op til tagryggen, som det skulle. Det var en ganske almindelig villa, som ikke var så høj, men højere end to meter. Den ene del af spærkonstruktionen var saksespær og den anden del gitterspær, og de var således ikke magen til hinanden, hvor de gik sammen. Vidnerne mener ikke, det var muligt at stille stilladset på anden måde end til kanten af spærene. Det er den måde, de altid har gjort det på. Der var en taghældning på 25 grader og skotrenden var 40 cm. bred. En almindelig stige er smallere. De starter nedefra med at lægge brædder på og derefter med at sømme så langt, som de kan fra stilladset. Derfra kravler de op, hvor der er sømmet nedefra. Man skal altid være agtpågivende, og det har de også givet instrukser om. Det er ru træ, som man ikke let kan skride på. Det er den måde, de selv og deres kolleger har gjort det på, når der er tale om en almindelig villa. Det er på samme måde, hvis de lægger lægter og undertag, så gør de det også der nedefra og det er fuldt lovligt. Der skal man selvfølgelig også passe på. De gør meget ud af sikkerheden, og deres sikkerhedsrepræsentant kører uanmeldt rundt på byggepladserne en gang om måneden. Firmaet bliver også screenet en gang om året og har den. 3. oktober 2007 fået en grøn smiley. Direktør B har forklaret, at han blev ringet op af en medarbejder fra Arbejdstilsynet den 21. november 2007, medarbejderen fra Arbejdstilsynet nævnte ikke sit efternavn, så vidnet ved ikke, om det var Vidne A eller en anden medarbejder. Vidnet fik af vide, at der skulle forankring på stilladset, inden der måtte arbejdes videre. Der var ikke tale om skotrenden. Vidnet kom derud cirka 10 minutter senere, og da var Arbejdstilsynet væk Ansatte A havde forstået det på samme måde som vidnet, og forholdet blev med det samme udbedret. De fik brev af 23. november 2007 og dernæst en formular med en masse spørgsmål. Det er rigtig, at de stillede et rullestillads an, som de kunne gøre det i toppen, men det kan kun give en falsk tryghed. Det er rigtigt, at de efterfølgende havde kontakt med BST, og de havde en hel dag, hvor de talte om sikkerhed. Det kostede cirka 40.000 kr. i alt. Konklusionen var, at man skulle være agtpågivende, når det ikke var muligt at lave et stillads. Vidnerne har snakket med kolleger og medarbejderne med andre tømrersvende, og der er ingen, der gør det på anden måde ved almindelige villaer. Alle medarbejdere har nu fået håndbog for sikkerhedsgruppen bygge og anlæg. De kan ikke finde deri, at der er forkert, den måde de har gjort tingene på. De sætter nu stillads op eller bruger faldline, hvor det er muligt, på grund af sagen her. Bøden kom som en stor overraskelse. Medarbejderen fra Arbejdstilsynet havde givet udtryk for, at han ikke var ude for at give bøder, og de havde ikke hørt noget mellem den 23. november 2007 og henvendelsen fra politiet. De var ikke klar over, de gjorde noget ulovligt.
Vidne A Arbejdstilsynet, har forklaret, at de havde en særlig aktionsdag i Arbejdstilsynet. Der var bestemte fokuspunkter, de kiggede efter, og vidnet kørte i By A og omegn. Et af fokuspunkterne var blandt andet nedstyrtningsfare. Vidnet havde en ny kollega med. Da de kørte på vejen hvor Adresse A findes så han en person på taget af en ejendom på den vestlige tagside, og de kom fra øst, så han kunne ikke se benene. Det er det, der er vist på det første foto. Der var nedstyrtningsfare, hvis vestsiden var på samme måde som østsiden. De parkerede, og vidnet gik om bag huset og kaldte manden ned. Der var på den vestlige side opsat spær med cirka en meters mellemrum. Der var ikke noget mellem spærene, så der var frit fald til betongulvet. Den pågældende sad i skotrenden, da vidnet kom derom. På det første billede stod den pågældende foroverbøjet, medens han på det andet billede sad på hug. Vidnet gjorde ham bekendt med, at der var nedstyrtningsfare, og gav et forbud mod at arbejde videre på grund af nedstyrtningsfare. De talte lidt om sikkerheden, men det var ikke så nemt at lave det på det pågældende sted. Der var et rullestillads på 1,2 meter. Det kunne kun komme til underkanten af spærene, og der kunne man kun nå 2,5 meter op. Da der var 5 meter op, kunne rullestilladset ikke nå op. De talte om mulighederne for at arbejde sikkert. Vidnet gav også et strakspåbud vedrørende stilladset; Vidnet ringede til Arbejdsgiveren. Han mener, det var Direktør B, han fik fat i. Vidnet gjorde ham bekendt med, at der blev arbejdet i højden med risiko for nedstyrtning, og at der var mangler ved stilladset. Arbejdsgiveren ville sende sikkerhedsrepræsentanten, og sikkerhedsrepræsentanten kom, og de gennemgik manglerne. Vidnet lavede kontrolbesøg nogle dage efter. Der var skotrenden etableret, og de øvrige fejl rettet. Vidnet fik af vide, at de havde brugt rullestillads. Der blev også givet et rådgivningspåbud. Vidnet har påtalt et lignende forhold. Han husker ikke, om det var før eller efter dette forhold. Vidnet har vedrørende det andet forhold ikke givet bøde endnu. Det ligger til juridisk vurdering. Vidnet kender den pågældende håndbog fra sikkerhedsgruppen for bygge- og anlæg. Vidnet har redegjort for sin baggrund.
Ansatte A har forklaret, at han blev udlært i marts 2006 hos det tiltalte firma og forsatte i firmaet. Han er ikke længere i firmaet. De arbejdede på et parcelhus, og der var sat stillads op, så det havde den rette højde fra tagfoden. Skotrendebrædderne monterer han nedefra og fortsætter op. Der er spær på kryds og tværs, som man kan støtte sig til. De lægger to brædder ud, som skal samles, og sømmer fast, som de kommer op af, så han kan sidde i skotrenden. Der kom besøg af Arbejdstilsynet, og han fik af vide, at byggepladsen var lukket. Der skulle være en eller anden form for sikkerhed, faldsikring eller stillads. Dagen efter brugte de faldsikring, en line som de spændte øverst på kip. Vidnet vurderede selv at der var forsvarligt, den måde han havde arbejdet på. Efter at Arbejdstilsynet, havde været der, havde de også nogle plader på spærene, så de ikke kunne falde mere end to meter. Den måde, han havde gjort arbejdet på, da Arbejdstilsynet kom, var ikke anderledes, end han altid har gjort, og han har ikke hørt om andre, der gør det på en anden måde. Han mener ikke, man kan stille stillads op på anden måde. Firmaet, han nu er ansat i, udfører arbejdet på samme måde, som tiltalte tidligere gjorde det på. Vidnet følte sig ikke i fare, men han havde altid i baghovedet, at han skulle være påpasselig. Der var heller ingen fare, da han
blev kaldt på af Arbejdstilsynet.
Der har været fremlagt uddrag af Håndbog for sikkerhedsgruppen, Bygge og Anlæg, 2001, udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten bemærker, at håndbogen udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg ikke har karakter af lovgivning, og at det er reglerne i arbejdsmiljøloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, der er afgørende for, om tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Det fremgår af sagens oplysninger, at der korrekt var opsat stillads til tagryg, hvorfra den nederste del af arbejdet med skotrenden var foregået, og at vidnet Ansatte A derefter fortsatte arbejdet opad, hvor han arbejdede i skotrenden i 4 meters højde ved Arbejdstilsynets ankomst. Det fremgår videre, at arbejdet vedrørte en almindelig villa med en taghældning på ca. 25 grader, og at skotrenden var 40 cm. bred. Retten finder, at det efter bevisførelse må lægges til grund, at det var muligt for Ansatte A at arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i den 40 cm. Brede skotrende fra det allerede udførte arbejde. Retten bemærker, at der tillige var spær, som Ansatte A kunne støtte sig til. Retten finder herefter ikke, at anklagemyndigheden i denne sag har godtgjort, at arbejdet med etablering af skotrenden ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tiltalte vil derfor være at frifinde.
Thi kendes for ret
T A/S, frifindes.
Det offentlige skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombog for Vestre Landsrets dombog
DOM afsagt den 18. november 2009 af Vestre Landsrets 15. afdeling i ankesag V.L. S-2236-09.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Holstebro har den 17. september 2009 afsagt dom i 1. instans
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med anklageskriftet.
Tiltalte, T A/S, har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Direktør A og B samt vidnerne Ansatte A og Vidne A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Direktør B har supplerende forklaret, at han har daglig kontakt til arbejderne på byggepladserne
Der var en instruks om, at der skulle stilles det nødvendige stillads op. Normalt stilles der stillads op rundt om hele huset, når der arbejdes med tage. Spærene krydsede hinanden, så man kunne kun stille stillads op til underkanten af spærene. De mente, at det var forsvarligt, at Ansatte A sad i skotrenden og arbejdede sig op ad, og det var efter hans opfattelse lige så sikkert, som hvis arbejdet i stedet var udført fra en godkendt stige. Lægter sættes også på nedefra. Der kunne godt dækkes af ved spærfoden. Efter Arbejdstilsynets besøg stillede de et rullestillads op, men det kunne ikke komme længere op end til underkanten af spærene. Tømrerne er klar over, at de skal passe godt på, når de arbejder i højden. Han har været i tømrerbranchen siden 1984, og han har aldrig hørt eller set lignende arbejde som i denne sag udført på nogen anden måde. Dette arbejde er ikke sammenligneligt med arbejde fra et hanebånd.
Direktør A har supplerende forklaret, at de bruger Håndbogen fra Sikkerhedsgruppen rigtig meget. Der er ikke i den anført, at det ikke skulle være tilladt at arbejde fra skotrenden som sket i denne sag. Han har været i tømrerbranchen i 35 år, og fremgangsmåden i denne sag er den, der altid anvendes ved arbejde på tage på villaer. Han vil hellere arbejde fra skotrenden end fra en stige.
Ansatte A har supplerende forklaret, at skotrenden var ca. 35 cm. Vidnet var nået til ca. midt på, da han blev kontaktet af personen fra Arbejdstilsynet. Der var nedstyrtningsfare men det er der altid, når man arbejder i højden. Det gælder om at være agtpågivende. Hvis man har en sikkerhedsline på, undgår man ved et fald at ramme gulvet, men der er fortsat risiko for, at man rammer spærene. Et rullestillads kan kun gå op til spærfoden, så han kan ikke se, at det skulle hjælpe noget særligt. Han har ikke kendskab til, at arbejdet udføres på andre måder i andre virksomheder. Han kunne ikke have brugt en stige i stedet.
Vidne A har supplerende forklaret, at nedstyrtningsfaren kunne være minimeret ved hjælp af en lift eller et rullestillads, der kunne gå op mellem spærene, der står pr. 1 m. Et rullestillads på f.eks. 76 cm kunne gå op mellem spærene, så længe der ikke var sømmet lægter op. Et rullestillads kan gå op til 12 m, og det er monteret med rækværk. Der var et rullestillads på 120 cm til stede på arbejdspladsen. Der er mange, f.eks. malere, der har rullestilladser der er under 1 m i bredden. Der kunne også være lagt et trædelag, f.eks. af krydsfiner, på begge sider af skotrenden. Trædelaget skulle i givet fald være lagt på nedefra, ligesom når man monterer lægter på et tag. Der er ikke noget krav om, at arbejde med en skotrende skal udføres på en bestemt måde, men hvis der er fare for fald på mere end 2 m, skal der træffes effektive foranstaltninger mod nedstyrtning. Det ville ikke have været sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udføre arbejdet fra en stige, for arbejde fra en stige kræver, at arbejderen har en hånd fri, og det har man ikke under udførelse af arbejde af den pågældende karakter. Han har været ansat i Arbejdstilsynet i ca. 3 år.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tagkonstruktionen bestod af spær, der var opsat med 1 meters mellemrum, og at Ansatte A, da Arbejdstilsynet kom til stede, befandt sig på selve skotrenden, som var ca. 40 cm bred, og at han arbejdede i ca. 4 meters højde. Landsretten finder, at der under de omstændigheder burde have været truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, f.eks. ved opsætning af et rullestillads på under 1 meter i bredden eller opsætning af trædelag. Den omstændighed, at der var opsat spær, kan ikke anses for en effektiv foranstaltning til at afværge fare for fald.
På den baggrund er T A/S skyldig i den rejste tiltale ved at have været ansvarlig for, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Straffen fastsættes i medfør af lov om arbejdsmiljø - lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 300 af 19. april 2006 og lov nr. 1395 af 27. december 2008 § 82, stk. l, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.
Bøden findes passende at kunne fastsættes til 25.000 kr.
Thi kendes for ret
T A/S, straffes med en bøde på 25.000 kr.
T A/S skal betale sagens omkostninger for begge
retter.
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes.