G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel - Reparation af en æggeelevator

Østre Landsrets dom afsagt den 12. januar 2012 i ankesag S-2955-11.

Udskrift fra dombogen for retten i Roskilde

Dom afsagt den 12. september 2011

Rettens nr. 3A-3030-2011

Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift er modtaget den 24. maj 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2006 som senest ændret ved lov nr. 1395 af 27. december 2008 § 45 og § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 2 samt bekendtgørelse m. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 11, stk. 2 og § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 30. oktober 2009 at være ansvarlig for at der under arbejde med at reparer en foderføler i hønseladen på gård S, var risiko for berøring med farlige dele på en foranstående æggeelevatormaskinen blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet forvalter F udførte arbejdet med at reparere foderføleren ved at række ind over æggeelevatormaskinen, uden forinden at slukke for denne, hvilket havde til følge, at F’s ærme sad fast i æggeelevatormaskinen og blev trukket ind i en roterende akse, hvorved F’s arm kom i klemme med alvorlig personskade til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

T har forklaret, at han ejer og driver en stor hønsestald med plads til 16.000 høns. Der kører æggebånd og æggeelevatorer. Der var en foderføler, som ikke fungerede. F skulle skifte føleren. Han rakte hen over æggeelevatoren for at skifte føleren og fik viklet sit ærme ind i akslen. Den anden mand var ved pakkemaskinen, så han kunne ikke slukke for æggeelevatoren.

F havde en kedeldragt på med ærmet nede. Akslen fik fat i ærmet og trak armen ind. Stoffet gik ikke i stykker, men blev ved med at vride rundt, så hans muskel blev trukket ind. F råbte og skreg på den anden mand, men han kunne ikke høre ham. Hovedafbryderen sad 70 cm. væk, og han kunne bare have slukket den, men han gik i panik og slukkede ikke.

Den anden mand kom efter et stykke tid og fik slukket, og skåret F ned, og ringet efter en ambulance.

Når man arbejder på maskinerne, skal de være slukkede. De var ikke slukkede den dag. Det er fast procedure, at maskinerne skal være slukkede. Grunden til, at F ikke slukkede den dag, var, at han havde travlt. Der ligger skriftlige instrukser. F har været ansat som førstemand i 15 år og har været med til at bygge stalden. Han står for de tekniske ting. F kender instrukserne, og han har selv sagt, at det var hans egen skyld.

Tiltalte var ikke selv til stede. F er forvalter, og det er ham, der er ansvarlig for disse ting. Tiltalte er klar over, at han som arbejdsgiver har ansvaret, men de skriftlige instrukser er ikke blevet fulgt.

Der er kommet en indskærpning fra Arbejdstilsynet om afskærmning. Den har han efterkommet. Anlægget er godkendt. Påbuddet i bilag 9 er efterkommet ved opsætning af flere opslag blandt andet på døren. Arbejdstilsynet er nu tilfreds.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter tiltaltes egen forklaring til grund, at han ejer og driver hønseriet S, og at F ikke slukkede for en maskine, da han foretog reparation af en foderføler, hvorved hans arm kom i klemme med alvorlig personskade til følge.

Tiltalte blev ved brev af 9. november 2009 meddelt et strakspåbud, hvorefter virksomheden påbydes at sikre at der ikke udføres reparationer, rengøring, eller lign. på æggeelevator/æggepakker under drift.

Som sagen er forelagt, har retten ikke fundet, at betingelserne for begrænsning af arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, er opfyldt.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med bødeforelægget af 21. marts 2011.

Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2006 som senest ændret ved lov nr. 1395 af 27. december 2008, § 45 og § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 2, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 11, stk. 2 og § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

T skal betale en bøde på 40.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Afsagt den 12. januar 2012 af Østre landsrets 17. afdeling.

17. afd. a.s. nr. S-2955-11

Anklagemyndigheden

mod

T

Roskilde Rets dom af 12. september 2011 (3A-3030/2011) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, dog således at der ikke fastsættes forvandlingsstraf for bøden.

Det bemærkes, at der i dommens gengivelse af anklageskriftet skal ske ændring, idet ordet ''2006”, side 1, linje 4, rettelig skal være "2005". Endvidere skal ordene "var risiko for berøring medfarlige dele på en foranstående æggeelevatormaskinen blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt" samme side, linje 9-11, rettes til ” i hønseladen for enden af burrække 9, var risiko for berøring med farlige dele på en foranstående æggeelevatormaskine i drift, uden at denne fare var imødekommet på effektiv måde, hvorved æggeelevatormaskinen ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt."

For landsretten er fremlagt et eksemplar af "Regler for ophold i hønsestald", som er udarbejdet af tiltalte. Heri hedder det bl.a.:

"Regler for ophold i hønsestald

- Skift tøj og fodtøj ved ankomst

- Altid min. 2 medarbejdere i stalden - arbejd ikke alene

- Gennemgå stald for døde høns samt eventuelle defekter på materiel dagligt

- Æggebånd kører ikke mens stalden gennemgås

- Ved reparation af dele, stoppes alt maskineri

- Benyt altid stopknappen på pakkemaskine inden der fjernes uønske(de) æg

- Nødstop på pakkemaskine tjekkes ugentlig

- Smøring af lejer, kæder m. m. på pakkemaskine ugentlig

- …"

Forklaringer

For landsretten har tiltalte afgivet supplerende forklaring. Endvidere har vidnerne F og vidne 2 afgivet forklaring.

Tiltalte har i det væsentlige forklaret som for byretten. Endvidere har han supplerende forklaret blandt andet, at han sammen med sin hustru er ejer af virksomheden. 5-6 personer er beskæftiget i virksomheden, foruden ham selv og hans hustru. Heraf arbejder 2-3 af de ansatte i æggeladen, hvor også han og hustruen kommer 1 -2 gange daglig som ledere af driften. F er førstemand eller forvalter på stedet. Det fremgår også af hans ansættelsesaftale, at han er ansat på mellemlederniveau. Hans arbejde består i tilsyn af hønsenes almentilstand, opfyldning af vand og foder i hønsestalden, smøring og servicering af motorer eller landbrugsmaskiner mv., kørsel med lastbiler og gravemaskine samt arbejde i æggepakkeriet, der ligger i umiddelbar forlængelse af hønsestalden mv. F er ikke ansat til at føre tilsyn med de øvrige ansatte. Den pågældende dag bestod F’s arbejdsopgaver i at pakke æg og at tilse æggeelevatoren og i den forbindelse reparere en foderføler i anlægget. Foderføleren sidder i en højde af 2,30 - 2,50 m.

Tiltalte har haft anlægget med æggeelevatorer og pakning af æg siden 2005. Medio 2006 eller måske i 2007 udarbejdede han på baggrund af et tilfælde af salmonella de fremlagte "Regler for ophold i hønsestald". Regelsættet gennemgik han med F, der fik arket med reglerne udleveret og placerede det i virksomhedens mappe med instrukser for maskiner mv. Mappen befinder sig i æggepakkeriet, der ligger i forlængelse af hønsestalden. Tiltalte førte tilsyn med overholdelsen af reglerne, og hvis der kom nye medarbejdere, skulle reglerne indskærpes over for dem. Han påså også løbende, at F overholdt instruksen. Det var ikke vanskeligt at konstatere, om dette var tilfældet, idet han og F arbejdede tæt sammen. Tit arbejdede de nærmest side om side, således at den ene stod ved maskinerne, mens den anden varetog pakning af æg. Hvis en maskine skulle repareres, var det som regel ham, der stoppede maskinen, inden reparationen påbegyndtes. Hvis en ansat fik et problem i hønsestalden, ville den pågældende henvende sig til ham eller til F.

Reglerne for ophold i hønsestalden indebar bl.a. en daglig gennemgang af æggebåndene mv. i stalden. Forud for denne gennemgang skulle hele maskineriet slukkes, og derefter gik de to mand i stalden, f.eks. F og ham selv, og gennemså maskineriet. Efter endt gennemgang gik de op i pakkeriet og tændte ved hovedafbryderen og gik derefter i gang med pakningsarbejdet. Ved reparation af maskiner i stalden skulle der før reparation først slukkes for hovedafbryderen til alt maskineri. Derefter skulle der ved den konkrete maskine eller burrække slukkes for denne maskines motor ved håndtag på selve maskinen. Først derefter måtte man give sig til at reparere maskinen. Forholdsreglen om at slukke for den konkrete maskines motor var en ekstra sikkerhed tiltænkt den situation, at en anden person ved en fejl måtte komme hen og tænde for hovedafbryder-knappen.

Han har opfyldt Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at der ikke udføres reparationer eller lign. på æggeelevator/æggepakker under drift. Han har således sørget for, at reglerne nu yderligere er hængt op i stalden og pakkeriet, og har på ny indskærpet reglerne for alle medarbejderne. Derudover har han sørget for afskærmning af tandhjulene oppe ved foderfølerne og afskærmning ved hver enkelt æggeelevator. Han har ikke modtaget andre påbud fra Arbejdstilsynet.

Vidnet F har forklaret blandet andet, at han den 30. oktober 2009 var beskæftiget med at pakke æg. Foderanlægget virkede vist ikke, som det skulle, og det viste sig, at der var en foderføler, der var itu. Han tog en trappestige, gik et par trin op på den og gik i gang med at skifte ledningen ved føleren. Han arbejdede vel med hænderne omtrent i hoved- eller skulderhøjde. Pludselig sad hans ærme fast i tandhjulene, og hans arm begyndte at komme i klemme. Han gik i panik og tænkte derfor ikke på, at han kunne have afbrudt maskinen ved hjælp af det afbryderhåndtag, der sidder på selve maskinen. Hans ærme og arm kom mere og mere i klemme. Han råbte op, og en kollega slukkede for hovedafbryderknappen til alt maskineriet. Han var godt klar over, at hele maskineriet ifølge staldens regler skulle have været standset først. Han var godt klar over, at man skulle slukke først, for at man ikke kunne komme til skade.

Da hønsehuset blev taget i brug nogle år før ulykken, gennemgik han og T sammen reglerne for ophold i hønsestalden. De har haft regelsættet fremme nogle gange siden, måske en 2-3-4 gange, i forbindelse med, at nyansatte skulle have gennemgået reglerne. T førte tilsyn med ham og de andre og talte hen ad vejen med dem om reglerne, f.eks. ved at minde dem om, at de bl.a. ikke måtte stikke fingrene ind, der hvor der var bånd der kørte. Reglerne blev generelt overholdt. T og hans hustruen kom i stalden hver dag og holdt opsyn med arbejdet.

Arbejdet i hønsestalden udgør kun en mindre del af hans beskæftigelse i virksomheden. Ud over arbejdet i hønsestalden kører han lastbil, traktor og passer grise mv. Hans arbejdsopgaver omfatter foretagelse af de reparationer, som han selv kan udføre. Han har en landmandsuddannelse.

Efter ulykken fik han transplanteret hud til armen, og han var indlagt på hospital i ca. 14 dage. Han havde et sygefravær på omkring 2 måneder. Han har i dag et problem med at rette tommelfingeren helt ud, og måske kan der ved en operation rettes op på dette. Derudover kan han bruge armen og hånden på sædvanlig måde. Skaden er anmeldt som arbejdsskade, og han afventer for tiden speciallægeundersøgelse til belysning af, hvilken erstatning han kan få via Arbejdsskadestyrelsen.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han som tilsynsførende i Arbejdstilsynet blev tilkaldt den 30. oktober 2009. Han så ikke den tilskadekomne, men fik forklaring om hændelsesforløbet fra en anden ansat på stedet. Årsagen til ulykken var efter det oplyste, at der blev arbejdet på en maskine, der var i drift. Han så maskinen med tandhjul og resterne af ærmet, der sad fast. Maskinen bestod blandt andet af en bevægelig akse og kædetræk. Hvis strømmen til maskinen havde været slukket, ville det således have været sikkerhedsmæssigt forsvarligt at reparere den. Han vurderede på stedet, at Arbejdsmiljøloven var overtrådt, og udstedte et strakspåbud. Dette gik ud på, at tiltalte skulle sikre, at der ikke blev udført reparationer, rengøring eller lignende på æggeelevator eller æggepakker under drift.

Han kunne ikke på stedet vurdere rækkevidden af arbejdsgiverens instrukser eller spørgsmålet om, hvorvidt tilsynspligten var overholdt. Han fik ikke udleveret nogen nedskrevet instruks. Han husker ikke, om han spurgte den tilstedeværende medarbejder, om der fandtes instrukser på stedet. Han spurgte, om der var en brugsanvisning til maskinen, men fik den først udleveret senere.

Tiltalte sendte tilbagemelding den 12. november 2009 om, at påbuddet var indskærpet for alle medarbejdere, og at der var sat yderligere oplysningssedler op i stalden og pakkeriet.

Efter hans opfattelse opfyldte dette imidlertid ikke påbuddet, idet der også burde være afskærmning ved de bevægelige akser og kædetræk, således at man ikke kunne komme til dem, når æggeelevatoren var i drift.

Han husker ikke, om Arbejdstilsynet reagerede på tiltaltes tilbagemelding af 12. november 2009. Imidlertid kom Arbejdstilsynet på et nyt tilsynsbesøg hos tiltalte. Dette resulterede i, at der senere blev givet tiltalte to påbud, begge med frist til opfyldelse den 1. marts 2010.

Det ene påbud gik ud på, at tiltalte skulle sikre, at det ikke var muligt at komme til kædetrækket på æggeelevatorerne under drift. Det andet gik ud på, at tiltalte skulle sørge for, at brugsanvisning m.v. for æggepakkeanlægget var tilgængeligt i virksomheden. Arbejdstilsynet har ifølge hans erindring modtaget tilbagemelding fra tiltalte om, at han har opfyldt dem.

Vidne 2 har under hovedforhandlingen i landsretten udleveret to udaterede og underskrevne påbud i kopi med en tekst som forklaret af ham.

Tiltalte har herom supplerende forklaret, at han aldrig har modtaget sådanne påbud fra Arbejdstilsynet. Det er rigtigt, at Arbejdstilsynet ved vidne 2 og en person til var på et senere besøg hos ham. De havde her en dialog om, hvordan han bedst kunne sikre, at æggepakkeanlægget sikkerhedsmæssigt fungerede fuldt forsvarligt. Herunder talte de om, hvorvidt man kunne sætte afskærmning op, dels ud for kædetrækkene, der sidder i 2,30 - 2,50 meters højde, dels ud for hver bursektion. Meningen var, at Arbejdstilsynet skulle vende tilbage angående disse spørgsmål om afskærmning. Han hørte imidlertid intet fra Arbejdstilsynet. Han kontaktede imidlertid selv producenten af æggepakkeanlægget og fik opsat afskærmning ud for både kædetrækkene oppe i højden og i det hele ud for hver enkelt bursektion.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter forklaringerne afgivet af tiltalte og F om F’s arbejdsopgaver og om, at han ikke skulle føre tilsyn med de øvrige ansatte, finder landsretten, at F ikke kan anses som ledelsesrepræsentant eller arbejdsleder i virksomheden som nævnt i arbejdsmiljølovens § 24.

Efter de afgivne forklaringer og det, der i øvrigt er fremkommet for landsretten, lægges det til grund, at tiltalte har udarbejdet de nævnte "Regler for ophold i hønsestald", som omfatter en bestemmelse om, at hele maskineriet skal stoppes ved reparation af maskindele, ligesom det i øvrigt er bestemt, at æggebåndet ikke må køre, når staldens maskiner gennemgås. Tiltalte havde længe før ulykken gennemgået reglerne med F, der derefter havde placeret reglerne i virksomhedens mappe med instruktioner vedr. maskiner. Tiltalte, der kom i stalden 1-2 gange om dagen og i øvrigt arbejdede tæt sammen med F, førte løbende effektivt tilsyn med de ansattes overholdelse af disse regler. Ulykken opstod, fordi den enkle regel i instruksen om, at hele maskineriet skulle være slukket ved reparation af maskindele, ikke blev overholdt.

Tiltalte findes på denne baggrund at have opfyldt sine pligter efter Arbejdsmiljølovens § 15 til at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der kan derfor ikke pålægges ham bødeansvar i anledning af den ansattes manglende opfyldelse af instruksens krav om afbrydelse af strøm til maskineriet, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 som senest ændret ved lov nr. 1395 af 27. december 2008.

Landsretten frifinder derfor tiltalte.

Thi kendes for ret

T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

Indhold

Indhold

Henter PDF