G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Nedstyrtningsfare ved elementmontage

Vestre Landsrets dom afsagt den 25. november 2013 i ankesag V.L. S-0908-12.

Udskrift af dombogen for retten i Århus - dom afsagt den 15. december 2011

Rettens nr. 9-3584/2011

Anklagemyndigheden

mod

T

Tiltalen og parternes påstande
Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 3, jf. § 28, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. § 37, stk. 1, (dagældende bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. § 22) ved, den 12. november 2010, som ansat ved virksomheden Firma 1, på byggepladsen Byggeplads 1, ikke at have medvirket til, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet tiltalte, under arbejde med placering af et betonelement, arbejdede og færdedes tæt på kant, i en højde af ca. 4 meter over det omgivende underlag, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning, og uagtet det nødvendige sikkerhedsudstyr var stillet til rådighed på byggepladsen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med en bøde på 2.500 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte, T, har forklaret blandt andet, at han var på arbejde den 12. november 2010 på byggepladsen Byggeplads 1. Han er en erfaren byggearbejder. Han har arbejdet på denne byggeplads siden marts 2010. Han kan ikke afvise, at han har befundet sig på den forkerte side af hegnet - det vil sige mellem hegnet og kanten - når han skulle "lurkikke". Det er den måde, de plejer at gøre det på, når de skal ”lurkikke” i forbindelse med, at et betonelement skal løftes på plads. ”Lurkikke” betyder, at man skal se efter, at betonelementernes flader står lige overfor hinanden. Han anvendte ikke sikkerhedsudstyr, når han skulle om på den forkerte side af hegnet for at ”lurkikke”. Han har ikke fået instrukser af sikkerhedsrepræsentanten eller af arbejdsgiveren vedrørende arbejdsgangen. Han vurderer, at kanten var mellem 2,1 meter og 2,7 meter over det omgivne underlag.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at tiltalte, T, er hans kollega. De arbejder i samme sjak. Han var på arbejde den 12. november 2010. På byggepladsen holder de øje med hinanden hele tiden. Han har ikke set T på den forkerte side af hegnet. Han kan ikke sige, om den person, der på det foreviste foto befinder sig på den forkerte side af hegnet, er T. Han har fået udleveret en sikkerhedsmappe med instrukser. Han er ikke ret god til at læse, og han gik ud af folkeskolen med karakteren 03 i dansk. Derfor har han ikke læst sikkerhedsmappen. Han har ikke fået mundtlige instrukser af sikkerhedsrepræsentanten eller af arbejdsgiveren. Han vurderer, at kanten højst var 2,7 meter over det omgivne underlag.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er ansat hos Arbejdstilsynet. Den 12. november 2010 besigtigede han byggepladsen Byggeplads 1. Han så, at T befandt sig på den forkerte side af hegnet tæt på kanten uden brug af sikkerhedsudstyr. Han vurderer, at kanten var ca. 4 meter over det omgivne underlag. Det er ham, som har taget de fotos, som er forevist under sagen. På et af de foreviste foto ses T, som befandt sig på den forkerte side af hegnet uden brug af sikkerhedsudstyr. Han konstaterede, at der var egnet faldsikringsudstyr på byggepladsen. Han talte med sikkerhedsrepræsentanten på byggepladsen, som oplyste, at arbejderne havde fået instrukser, og at der var udleveret sikkerhedsmapper til arbejderne. Branchevejledning for montering af betonelementer er indsat i sikkerhedsmappen. Han talte med formanden på byggepladsen, som oplyste, at han dagligt var på pladsen.

Der er under hovedforhandlingen forevist foto fra byggepladsen

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved de forklaringer, der er afgivet, dels af tiltalte, men også af vidnet Vidne 2, er det bevist, at tiltalte opholdte sig mellem rækværk og kanten uden anvendelse af sikkerhedsudstyr, når betonelementerne blev løftet på plads. Efter Vidne 1’s forklaring må det lægges til grund, at de ansatte havde fået udleveret en mappe med sikkerhedsinstrukser. Efter vidnet Vidne 2’s forklaring må det endvidere lægges til grund, at der på byggepladsen forefandtes egnet sikkerhedsudstyr, og at kanten, hvor tiltales færdedes, var i en højde af mere end 3 meter over det omgivende underlag. På denne baggrund kan det lægges til grund, at tiltalte ikke udførte sit arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 2.500,00 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 3, jf. § 28, stk. 1, jf. § 38, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T skal betale en bøde på 2.500,00 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 25. november 2013 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag V.L. S-0908-12

Anklagemyndigheden

mod

T

Retten i Århus har den 15. december 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-3584/2011).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Vidne 2 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere for landsretten afgivet forklaringer af Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Tiltalte har supplerende forklaret, at Firma 1 ikke holdt noget møde om anvendelse af sikkerhedsudstyr på den omhandlede byggeplads. Hovedentreprenøren Firma 2 holdt et møde, men det drejede sig om mere generelle spørgsmål som synlighed på pladsen og adgangsveje. Det handlede ikke om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved udførelsen af de enkelte opgaver. Det kan godt passe, at det var Ansat 1 fra Firma 2, der stod for afholdelsen af mødet. Vidne 3 fra Firma 1 har ikke gennemgået sikkerhedsreglerne med ham. Det er muligt, at der var en sikkerhedsmappe på pladsen, men han har ikke læst nærmere i den. Det er normalt ikke at bruge faldsikringssele, når man “lurkigger” i en situation som den omhandlede. Der blev ikke ført tilsyn med arbejdet. Ansat 1 var på byggepladsen, men førte ikke egentligt tilsyn med det arbejde, som tiltalte deltog i. Foreholdt afhøringsrapport af 9. maj 2011, side 2, 2. sidste afsnit, ekstrakten side 12, har tiltalte forklaret, at han var blevet instrueret i, hvilke opgaver han skulle lave. Han havde faldsikringsudstyr til rådighed, men det var sædvanligt ikke at bruge det, når man skulle “lurkigge”. Han blev først efter episoden præsenteret for Firma 1s sikkerhedsprocedure ved arbejde i højden og basisinstrukser for elementmontage, ekstrakten side 18 og 19. Han ved ikke, hvem der havde stillet den stige op, som man kan se på billederne. Hans kolleger, der udførte lignende opgaver, anvendte heller ikke faldsikringsudstyr. Efter tilsynsbesøget havde han en samtale med Vidne 4, der ikke bebrejdede ham noget, men sagde, at de blot skulle have det papirmæssige på plads.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han sammen med en kollega var på tilsynsbesøg på den omhandlede byggeplads. De gik rundt på pladsen sammen med byggeledelsen. Der var tale om repræsentanter fra Firma 3 og Firma 2. Der var ikke nogen repræsentant fra Firma 1. Da de gik rundt, observerede de, at tiltalte gik på ydersiden af rækværket. Vidnet tog de billeder, der fremgår af ekstrakten. Han havde en dialog med tiltalte, der sagde, at han godt vidste, at det ikke var helt efter bogen, men at han mente, at det var forsvarligt at opholde sig på den forkerte side af rækværket, når det var så kortvarigt. Han fik under tilsynsbesøget oplyst, at der var blevet udleveret arbejdsplaner og instruktioner, og at arbejdsgiveren førte tilsyn. Han så, at der var faldsikringsudstyr til stede. Der var andre af arbejderne på pladsen, der anvendte faldsikringsudstyr. Han fik oplyst, at der var lavet en arbejdspladsvurdering (APV), men han så den ikke. Man kan komme meget galt af sted, hvis man falder 4 meter ned. De målte, at afstanden var 4 meter. De talte med de ansattes sikkerhedsrepræsentant, Vidne 3, der heller ikke brød sig om episoden. Tiltalte kunne sagtens have udført arbejdet med anvendelse af faldsikring, og det ville ikke have været forbundet med fare at etablere faldsikringen. Den mand, der stod ved siden af tiltalte, havde faldsikringssele på. Vidnet talte i telefon med ledelsesrepræsentanten Vidne 4. Han ved ikke, om arbejdsgiveren har fået en bøde i sagen. ”SIO” er en forkortelse for sikkerhedsorganisation. Det blæste og regnede den pågældende dag. De bemærkninger om instruktion, der er anført i Arbejdstilsynets rapport af 16. november 2010 under spørgsmål 9, ekstrakten side 22, er oplysninger, som de fik af Vidne 3 og Vidne 4.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke husker, om han fik udleveret en sikkerhedsmappe. Der blev ikke holdt noget sikkerhedsmøde eller udleveret sikkerhedsinstruks vedrørende det pågældende byggeri, og han mener heller ikke, at der blev afholdt APV-møde. Normalt står der en sikkerhedsmappe i det skur, hvor de klæder om og spiser. Han havde ikke faldsikringssele på den pågældende dag. Hvis han skulle arbejde på ydersiden af rækværket, vil han tro, at han ville anvende faldsikringssele, men det ville afhænge af hvad han nærmere skulle lave. Hvis han blot skulle ud for at kigge, om elementerne flugtede, ville han formentlig ikke anvende faldsikringssele. Der var en arbejdsgiverrepræsentant på pladsen de fleste dage, men ikke hver dag. Han mener ikke, at han har set den sikkerhedsprocedure og basisinstruks, som fremgår af ekstrakten side 18 og 19. Der er i hvert fald ikke nogen, der har gennemgået dem med ham. Han husker ikke, om de fik udleveret arbejdssedler over, hvilket arbejde der skulle udføres. Så vidt han husker, talte han ikke med Arbejdstilsynet om sikkerheden. Den pågældende dag var der ikke andre, der anvendte faldsikringsudstyr. Han har talt med tiltalte om sagen.

Vidne 3 har forklaret, at han var betonarbejder og medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant på byggepladsen. Der var lavet en APV, og der blev afholdt flere møder i den anledning. Han ved ikke, om tiltalte deltog i møderne. På møderne er det blevet gennemgået, hvilket sikkerhedsudstyr der skulle anvendes. Hvis der er risiko for, at man kan falde ned, skal der anvendes faldsikring. Han talte med Arbejdstilsynet den dag, de var på tilsynsbesøg. Han husker ikke, hvad han nærmere talte med Arbejdstilsynet om. Det var ikke accepteret, at man stod på den forkerte side af rækværket uden faldsikring. Det var Firma 2, der førte tilsyn med sikkerheden på byggepladsen. Han ved ikke, om tiltalte var instrueret i brugen af sikkerhedsudstyr. Han har ikke sagt til politiet, at tiltalte med sikkerhed deltog i undervisningen vedrørende brug af faldsikringsudstyr, jf. afhøringsrapport af 4. december 2012, side 1, sidste afsnit, og side 2, 1. afsnit, tillægsekstrakt 1, side 6. En medarbejder, der har deltaget i et APV-møde, skriver normalt under herpå. Han ved ikke, om det før er forekommet på Firma 1s byggepladser, at man har undladt at bruge faldsikringsudstyr.

Vidne 4 har forklaret, at der var lavet APV vedrørende det pågældende byggeri og afholdt møde herom. Han deltog ikke selv i mødet, og han ved ikke, om tiltalte deltog. Generelt var der meget fokus på sikkerheden på byggepladsen. Firma 1 havde ansat en entrepriseleder, Ansat 2, der førte tilsyn på byggepladsen. Herudover førte Firma 2 tilsyn. Entrepriselederen runderede på byggepladsen mindst en gang om ugen. På intromøder blev der informeret om sikkerhed. Det var ikke accepteret, at arbejde kunne udføres uden faldsikring, hvor der var risiko for at falde ca. 4 meter ned. Der var faldsikringsudstyr på pladsen. Han har været med til at formulere den skriftlige tilbagemelding om efterkommelse af forbud, ekstrakten side 17. Sikkerhedsproceduren, ekstrakten side 18, er et bilag til APV’en, som indgår i den byggepladsmappe, der normalt står i hvert skur. Det er hans vurdering, at tiltalte må have været bekendt med, at han ikke måtte arbejde på ydersiden af rækværket uden faldsikring. Han ved ikke, om der foreligger noget på skrift om, hvem der deltog i mødet, hvor anvendelse af sikkerhedsudstyr blev gennemgået.

Vidne 5 har forklaret, at han har været ansat i Firma 1 i to perioder. Han beskæftigede sig bl.a. med elementmontage. På den omhandlede byggeplads arbejdede han i samme sjak som tiltalte, men ikke med elementmontage. Inden arbejdet blev startet op, var de til et sikkerhedsmøde, men det drejede sig om de generelle sikkerhedsforhold på pladsen. Det var Ansat 1 fra Firma 2, der stod for mødet. Han husker ikke, om tiltalte deltog i mødet. Ansat 1 informerede dem om, at der var skrappere sikkerhedsregler end normalt. Han vil tro, at man godt kunne have “lurkigget” ved at stå ved indersiden af rækværket. Han husker ikke at have set sikkerhedsproceduren og basisinstruksen, ekstrakten side 18 og 19. Sjakket havde skurvogne på pladsen. Han erindrer ikke, om der var sikkerhedsmapper i skurvognene. Han har ikke deltaget i et møde vedrørende anvendelse af faldsikringsudstyr. Han har set folk bruge faldsikringsseler på byggeriet. Der var nogen, som runderede på pladsen, men han ved ikke, om det også var for at vurdere sikkerheden. Ansat 2 var entrepriseleder på arbejdet og skulle fordele opgaverne. Ansat 2 var der ca. 3 gange om ugen, men kortvarigt.

Vidne 6 har forklaret, at han har været ansat i Firma 1. På den omhandlede byggeplads beskæftigede han sig med støbning af vægge, men ikke elementmontage. Han har ved andre opgaver arbejdet med elementmontage. Han bruger ikke selv udtrykket “lurkigge”, men kalder det i stedet “bølgeblik”. Det tager 5-10 sekunder at “lurkigge”, og det er ikke ualmindeligt, at man ikke tager faldsikringssele på, selv om man burde gøre det. Han mener ikke, at de specifikt havde fået instruks om anvendelse af faldsikringssele i den forbindelse. Han kan ikke huske, om han var til et APV-møde. Der var et intromøde, som blev afholdt af Firma 2. På mødet fik man udleveret en mærkat, man skulle bære på sin hjelm for overhovedet at kunne komme ind på pladsen. Han ved ikke, om tiltalte deltog i mødet, men tiltalte havde en mærkat på sin hjelm. På mødet blev der gennemgået generelle spørgsmål om sikkerhed, men han mener ikke, at der blev talt specifikt om sikkerhed ved arbejde i højden. Ham bekendt stod der ikke en sikkerhedsmappe i skurvognen. Ansat 2 var formand på pladsen og skulle bl.a. holde øje med sikkerheden. Ansat 2 var på byggepladsen 2-3 gange om ugen. Ansat 2 gav ham ikke egentlig instruktion vedrørende sikkerhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er lagt til grund, at tiltalte opholdt sig mellem det opstillede rækværk og kanten uden anvendelse af faldsikringsudstyr, og at kanten, hvor tiltalte færdedes, var i en højde af mere end tre meter over det omgivende underlag. Uanset om tiltaltes ophold på ydersiden af rækværket uden faldsikringsudstyr måtte have været af kortere varighed, findes tiltalte - der efter sin egen forklaring er en erfaren byggearbejder, og som havde faldsikringsudstyr til sin rådighed - herved forsætligt eller ved grov uagtsomhed at have gjort sig skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 28, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 22.

Navnlig efter Vidne 2’s forklaring om de oplysninger, som han modtog af Vidne 3 og Vidne 4 i forbindelse med tilsynsbesøget, sammenholdt med disses forklaringer for landsretten og de fremlagte bilag om sikkerhedsprocedure hos Firma 1 vedrørende arbejde i højden og basisinstrukser for elementmontage, findes det godtgjort, at arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte i byretten er pålagt en skærpet bøde på 2.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Forholdet blev begået den 12. november 2010, og der er således nu forløbet mere end tre år. Den lange sagsbehandlingstid beror ikke på tiltaltes forhold, hvorfor bøden findes at burde bortfalde i medfør af straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dorn stadfæstes med den ændring, at bøden bortfalder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF