Udskrift af dombogen for retten i Aalborg - dom afsagt den 10. september 2012 af 2. afdeling
Rettens nr. 2-5718/2011
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 8. november 2011.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 153 af 21. december 2010, § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, jf. § 45, stk. 1, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992, om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, ændret ved bekendtgørelse nr. 1420 af 27. december 2008, ændret ved bekendtgørelse nr. 1527 af 16. december 2010, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 4.2, jf. pkt. 4.1,
ved den 30. marts 2011 på Arbejdsplads A, at have arbejdet med motorkædesav på ikke sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet Ansatte A under arbejdet med at afkorte træstykker savede i stykkerne, der lå ca. 30 cm over jorden, ved hjælp af en motorkædesav uden at anvende hverken hjelm, høreværn, benbeskyttelse eller fodværn, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen og en bøde på 25.000 kr.
T A/S har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse.
Sagens oplysninger
Der er under sagen afgivet følgende forklaringer:
Direktør for T A/S, Vidne 1, har forklaret, at han, der har været beskæftiget i branchen i mange år, ikke var til stede i virksomheden den pågældende dag, hvor Arbejdstilsynet var på besøg. Det tiltalte selskab er en del af en større koncern, der tillige omfatter blandt andet et skovselskab, der står for træfældning. I skovselskabet er der 12-15 ansatte, og man har godt kendskab til reglerne om værnemidler i forbindelse med blandt andet arbejde med motorsave i skoven. På T A/S er der på Arbejdsplads A omkring 25 ansatte, og der er ligeledes her stor opmærksomhed på brug af værnemidler. Her benyttes motorsave imidlertid sjældent, og de ansatte står i så fald altid på asfalteret og dermed jævnt underlag. På savværket gælder derfor andre regler, end hvis arbejdet med motorsav foregår i skoven. Skovarbejderne har en regulær udrustning af beskyttelsesudstyr i form af hjelm, høreværn samt ben- og fodbeskyttelse. Indtil Arbejdstilsynets besøg den pågældende dag havde man på savværket ikke brugt værnemidler i form af hjelm og benbeskyttelse som anført i tiltalen, idet Arbejdstilsynet ikke tidligere havde stillet krav herom. Hjelm blev ikke brugt, fordi der ikke var risiko for, at der faldt noget ned i hovedet på de ansatte under arbejdets udførelse i modsætning til under arbejde i skoven. Savværket har ikke tidligere modtaget påtale fra Arbejdstilsynet vedrørende forhold som det omhandlede. Inde på savværket bliver træet forarbejdet i mindre stykker, som skal bundtes, hvilket sker på pakkepladsen, hvor omkring 10 ansatte arbejder. Det sker nogle gange, at et stykke tømmer skal skæres yderligere til, hvilket de ansatte gør med en motorkædesav. Det foregår i det fri under et halvtag på asfalteret underlag.
Tilsynsførende Vidne 2, Arbejdstilsynet, har forklaret, at han sammen med en kollega foretog tilsyn på den tiltalte virksomhed den 30. marts 2011 for at se på den manuelle håndtering af tømmer. Ved ankomsten på stedet meldte de deres ankomst til driftslederen, Vidne 3, hvorefter han og kollegaen gik alene rundt på pladsen. De stod sammen med to ansatte ved transportbåndet til tømmer. Fra transportbåndet blev tømmeret lagt på vogne, der blev kørt til sortering. Mens de stod ved transportbåndet, så de en ansat, der var beskæftiget med sortering et stykke derfra, starte en motorsav og save et stykke tømmer til. De kunne ikke helt se, hvad han nøjagtig gjorde, men han bar ikke sikkerhedsudstyr, herunder ikke skærebukser eller hjelm. De gik hen og kontaktede ham, og mens de talte med ham, brugte en anden ansat - Ansatte A - en motorsav på tilsvarende måde også til at save tømmer med. Han savede et lille stykke af tømmeret. De gik over til Ansatte A, som heller ikke bar hjelm eller skærebukser. Ansatte A brugte en truck til arbejdet. Han husker ikke, om Ansatte A savede tømmeret over, mens det stadig lå på trucken, eller om tømmeret da var lagt på strøer. De stoppede Ansatte A i arbejdet med motorsaven og gik derefter op til Vidne 3, som de orienterede om episoderne og indskærpede, at motorsavene ikke måtte benyttes uden værnemidler. Vidnet kan ikke sige, om de to medarbejdere havde ørepropper i ørerne.
Pladsen var indrettet således, at tømmeret kom ud fra savværket, hvorefter de ansatte stående på asfalteret underlag sorterede det i forskellige størrelser. De ansatte havde typisk en motorsav til deres rådighed på den truck, de benyttede til arbejdet. De brugte motorsav til at tilpasse længderne på tømmeret, når de samlede det i bunker. Under besøget spurgte de såvel de to nævnte ansatte som driftslederen, om de havde værnemidler, og det havde de ikke. Vidne 3 fremviste en vejledning og påpegede, at det af denne fremgik, at værnemidler ikke skulle bruges, hvis arbejdet med motorsaven kun var kortvarigt. Hertil kommenterede vidnet, at man kunne komme til skade uanset, hvor kortvarig arbejdsopgaven med motorsav var. På dagen skrev de et strakspåbud, og efterfølgende blev der sendt et officielt påbud til savværket. Ifølge forbuddet skulle arbejdet med motorsave ophøre, indtil de nødvendige værnemidler var blevet anskaffet. Værnemidlerne var ikke umiddelbart til rådighed på savværket den pågældende dag. Han husker ikke, om savværket anskaffede værnemidlerne samme dag.
Vidne 3 har forklaret, at han er produktionschef på T A/S, hvor han har været ansat siden april 2007. Han blev oprindeligt ansat som planlægger af produktionen, men blev efter 6-7 måneder produktionschef. Der er 25-27 ansatte på savværket, der opskærer konstruktionstømmer i forskellige længder til tømmerhandler. Emnerne bliver sorteret i størrelser på pakkepladsen. På pakkeholdet er der 6-10 ansatte, som alle kører truck som led i arbejdet. De ansatte på pakkeholdet har og havde motorsave liggende på trucken eller på en knallert, de bruger under arbejdet. Tømmeret bliver sorteret i bunker i de forskellige dimensioner og herefter placeret på bukke ca. 30 cm over asfalten. Herefter bliver træet kørt til læssepladsen. De ansatte på pakkepladsen er iført almindeligt arbejdstøj af kanvas og godkendt sikkerhedsfodtøj efter deres eget valg. Ingen brugte på tidspunktet hjelm, fordi der arbejdes på en stor åben plads uden risiko for at få noget i hovedet. Alle ansatte har fået udleveret høreværn navnlig for at kunne høre radio, idet der ikke er større støj på pladsen. Vidnet havde forud for den pågældende dag indskærpet over for de ansatte, at de skulle bruge høreværn ved brug af motorsav. På tidspunktet brugte de ansatte ikke benbeskyttelse, da man på virksomheden ikke mente, at der var grund til det, men det gør de nu. Den pågældende dag var der ikke andre værnemidler til rådighed for de ansatte end de sikkerhedssko, alle ansatte havde på, og de udleverede høreværn med radio.
Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, Vidne 2, havde tidligere besøgt savværket, hvor han koncentrerede sig om transportbåndet, men da han ikke var helt sikker på, om det var, som det skulle, ville han komme igen sammen med en kollega, hvilket skete den 30. marts 2011. Vidnet så Vidne 2 og kollegaen første gang, da de stod ved transportbåndet. Vidnet gik derud og spurgte til besøgets formål. Efter hans opfattelse udviste de mistillid til tingene på stedet. Vidnet fandt deres optræden upassende og henvendte sig derfor til direktøren, Vidne 1, der også kom til stede. Vidnet overværede ikke selv de omhandlede episoder med brug af motorsave, men har fået det beskrevet af de ansatte. Vidnet har på disse oplysninger forstået, at en medarbejder - Ansatte B - brugte en motorsav, som lå på hans truck, til at save to pinde af et stykke tømmer ca. 30 cm over jorden. Det tog 10-15 sekunder, hvorefter han lagde motorsaven tilbage på trucken. Vidne 2 påtalte i den forbindelse, at der ikke blev anvendt værnemidler. Ansatte A har fortalt vidnet, at han brugte sin motorsav på samme måde. Også hans motorsav lå i trucken. Det er meget forskelligt, hvor ofte der bruges motorsave på pakkepladsen. Nogle dage høres der slet ikke motorsav, og andre dage bliver motorsaven brugt 5-6 gange pr. medarbejder. Da folkene fra Arbejdstilsynet var færdige, kom Ansatte A ind til vidnet og var meget forvirret og ked af det, da han havde fået at vide, at han havde fået et strakspåbud og en bøde på 20.000 kr. Vidnet talte herefter med folkene fra Arbejdstilsynet, som sagde, at der skulle bruges værnemidler, når der blev benyttet motorsav. Vidnet tilkendegav at være uenig heri og henviste til, at værnemidler ifølge vejledningen alene skal bruges ved skovning, fældning og beskæring, hvilket ikke var situationen på pladsen, hvor der var fast underlag og bukke, som træet lå på i god arbejdshøjde. Hans medarbejdere er ansvarsfulde og kunne aldrig finde på at gøre noget uforsvarligt med en motorsav. Han fik at vide på stedet, hvad bøden lød på. Vidnet meddelte straks, at han ville anskaffe de korrekte værnemidler og bestilte samme dag 3 sæt, men fik oplyst, at der var to dages leveringstid. De bruger nu de værnemidler Arbejdstilsynet har krævet, og har blandt andet forskellige udgaver af skærebukser. De har også købt hjelme, høreværn og visir. Alle ansatte brugte i forvejen fodværn i form af sikkerhedssko. Arbejdstilsynet har tidligere under hans ansættelse været på virksomheden, som de har gennemgået uden at konstatere problemer, og der har været en god dialog. Han har ikke ved andre lejligheder talt konkret med Arbejdstilsynet om afkortningsopgaver. Efter hans opfattelse udgør afkortning af tømmer som omhandlet ikke en særlig sikkerhedsrisiko.
Vidne 4 har forklaret, at han i ca. 5 år indtil 2007 var produktionschef og daglig leder på T A/S. Der var da 35-40 ansatte. På savværket blev hele træstammer opskåret til tømmer, som blev bundtet på pakkepladsen. Medarbejderne på pakkepladsen var alle iført sikkerhedssko og arbejdstøj, som om sommeren var korte bukser og om vinteren termokedeldragt. Der blev aldrig anvendt hjelm. Medarbejderne havde høreværn med radio i, men det blev mest brugt inde på savværket. Medarbejderne på pakkepladsen brugte aldrig benbeskyttelse. Den 16. juni 2006 var Arbejdstilsynet på besøg på savværket. Vidnet og sikkerhedsrepræsentanten, Ansatte D, fulgte med Arbejdstilsynet rundt under besøget. Tidspunktet taget i betragtning var der sandsynligvis medarbejdere på pakkepladsen iført korte bukser. Han husker ikke, hvad der foregik på pakkepladsen den pågældende dag, men han vil mene, at det var en helt almindelig arbejdsdag, og arbejdet dengang foregik på samme måde som nu. Var et stykke træ for langt til bundtet, savede man det til med motorsaven. Arbejdstilsynet så alle processerne. Han husker ikke, at der blev talt om manglende værnemidler. Arbejdstilsynet var tilfreds med, hvad de så, og virksomheden blev vurderet som kategori 1, der er den bedste. Arbejdstilsynet udtalte ikke kritik af den måde arbejdsprocesserne blev håndteret på. Han tror ikke, at Arbejdstilsynet kom igen, inden han fratrådte.
Der har været fremlagt strakspåbud fra Arbejdstilsynet af 5. maj 2011, rapporter m.v. fra Arbejdstilsynet vedrørende tilsynsbesøg hos det tiltalte selskab den 16. juni 2006 samt AT-vejledning B.5.1.1 af september 2002 om arbejde med motorkædesave.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af den i tiltalen nævnte bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 4.2, jf. pkt. 4.1, at der ved andet arbejde med motorkædesav end fælde-, skovnings- og beskæringsarbejde skal anvendes værnemidler i form af beskyttelseshjelm, høreværn,
benbeskyttelse og fodværn i det omfang, arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Efter forklaringerne lægger retten til grund, at motorkædesave blev anvendt af de ansatte i virksomheden til at afkorte enkelte stykker tømmer, og at brugen af motorkædesav var kortvarig i det enkelte tilfælde. Efter forklaringerne om, hvordan arbejdet med motorkædesav foregik på pakkepladsen, finder retten det i fornødent omfang godtgjort, at arbejdet ikke kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på anden måde, end ved brug af i hvert fald høreværn, benbeskyttelse og fodværn som værnemidler. Efter de foreliggende oplysninger, herunder om, at arbejdet med motorsav foregik i en højde på 30 cm over jorden, finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at brug af beskyttelseshjelm var en forudsætning for, at den arbejdsopgave, som tiltalen angår, kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Retten finder det ikke godtgjort, at det tiltalte selskab på baggrund af tidligere tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet har haft tilstrækkelig anledning til at antage, at brug af værnemidler som nævnt i forbindelse med arbejde med motorkædesav ikke var nødvendig, eller at Arbejdstilsynet accepterede, at der ikke blev gjort brug heraf.
Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at Ansatte A ikke anvendte tilstrækkeligt fodværn. Det lægges efter bevisførelsen til dels som ubestridt til grund, at han ikke benyttede høreværn eller benbeskyttelse, og i dette omfang findes det tiltalte selskab herefter skyldig i tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 153 af 21. december 2010, § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, nu stk. 5, nr. 1, jf. § 45, stk. 1, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, ændret ved bekendtgørelse nr. 1420 af 27. december 2008, ændret ved bekendtgørelse nr. 1527 af 16. december 2010, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 4.2, jf. pkt. 4.1.
Thi kendes for ret:
T A/S skal betale en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Dom afsagt den 15. januar 2013 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S-2197-12
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Aalborg har den 10. september 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-5718/2011).
Påstande
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og
skærpelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at "lov nr. 153" ændres
til "lov nr. 1538", og således at der efter "§ 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1," tilføjes "nu
stk. 5, nr. 1,".
Forklaringer
Direktør Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret, at det stykke træ, der skal afkortes, ligger på en bom, og man står på et stabilt underlag under arbejdets udførelse. Det er sjældent forekommende, at der skal ske afkortning. Det sker 0-5 gange dagligt for 1-2 medarbejdere. Det er ikke et sæsonpræget problem. Der var ikke skærebukser til stede på savværket, men der var høreværn og sikkerhedsfodtøj til stede. Alle medarbejdere gik med sikkerhedsfodtøjet. I skoven brugtes der hjelm, men ikke på savværket, hvor der ikke var noget, der kunne falde ned. Der var dog hjelme til stede på kontoret. Der er skilte overalt om, at høreværn er påbudt. Der stod kasser med ørepropper, og de ansatte kunne desuden få udleveret høreværn med radio. Han mener, at Vidne 3 havde indskærpet, at der skulle bruges høreværn, men han ved ikke, om det blev fulgt. Høreværn var noget man talte om i virksomheden, idet det er en støjbelastet virksomhed. Arbejdsplads B arbejder efter samme processer som Arbejdsplads A. På Arbejdsplads B har de haft et meget tæt samarbejde med Ansatte C fra Arbejdstilsynet. Denne kom ofte på Arbejdsplads B, og han har utvivlsomt været bekendt med arbejdsprocessen med brug af motorsave på pladsen.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han ikke tør udtale sig om, hvorvidt de ansatte havde sikkerhedssko på. De kunne se, at den pågældende ikke havde hjelm på, og desuden oplyste medarbejderen ved forespørgsel, at han ikke havde skærebukser på. De spurgte ikke, om den pågældende brugte ørepropper. Det er ligegyldigt, om man går med ørepropper eller med høreværn. Hvis man ikke havde skærebukser på, kunne man - f.eks. hvis motorsaven smuttede - skære sig i benet. Der er altid en risiko for at komme til skade, når man bruger en motorsav. Hjelmen er ligeledes nødvendig, hvis saven smutter. Arbejdet udføres i en foroverbøjet stilling, og der er derfor også en risiko for, at man rammer hovedet. Når man bruger en almindelig motorsav og står med den i hånden, skal man efter hans opfattelse altid have sikkerhedsudstyr på. Når der bliver givet et strakspåbud, er det fordi det, der foregår, er umiddelbart farligt. De var ikke i tvivl om, at det var farligt, og derfor gik de straks over til den pågældende medarbejder. Han har ikke talt med Ansatte C fra Arbejdstilsynet i sagens anledning. Man fører også tilsyn med de små savværker. Hvis det er maskiner, der skærer træer op, er problemstillingen anderledes. Han har ikke andre steder set den samme brug af motorsave. Han har besøgt tømrervirksomheder, men han har aldrig set dem bruge motorsav. De bruger formentlig en håndsav i forbindelse med taglægning.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten er det ikke godtgjort, at der ikke blev brugt fornødent høreværn eller fodværn ved Arbejdstilsynets besøg den 30. marts 2011. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der ikke under arbejdet blev anvendt hjelm eller benbeskyttelse. Ifølge pkt. 2.2 i AT-vejledning B.5.1.1 skal man have hjelm på ved arbejde, når der er risiko for at blive ramt af motorkædesaven eller det, man saver i. Landsretten finder det efter bevisførelsen - herunder Vidne 2’s forklaring - bevist, at arbejdet med motorsaven ikke kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt uden anvendelse af hjelm og benbeskyttelse.
Der er ikke er grundlag for at antage, at det tiltalte selskab på baggrund af tidligere besøg fra Arbejdstilsynet eller i øvrigt havde anledning til at antage, at brug af de pågældende værnemidler ikke var nødvendig.
Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i den del af tiltalen, der vedrører manglende anvendelse af hjelm og benbeskyttelse, hvorved der var fremkaldt fare for personskade. Det bemærkes herved, at der foreligger fornøden tilregnelse hos Ansatte A og det tiltalte selskab, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens § 27, stk. 1.
Straffen findes passende udmålt til en bøde på 25.000 kr.
Landsretten stadfæster derfor med de anførte ændringer dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.