Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Manglende efterkommelse af påbud om maskinsikkerhed på bowlingmaskine, herunder rådgivningspåbud - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 22. maj 2013 i ankesag S-2251-12 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Hillerød - dom afsagt den 21. juni 2012

Rettens nr. 8-4147/2011

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 20. december 2011.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

1.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 2, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992, om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 23, stk. 1, nr. 1, og 2, jf. stk. 3, jf. § 4, og § 9, stk. 3, ved den 29. juli 2010 på Adresse 1 i Kommune 1, at have anvendt 16 bowlingmaskiner af mærket AMF 82-92 XL, uden at de ansatte, som udførte arbejde med og i nærheden af bowlingmaskinerne var effektivt sikret mod at komme i kontakt med maskinernes bevægelige dele, uanset at Arbejdstilsynet ved afgørelse af 3. marts 2009 havde afgivet påbud til virksomheden om at etablere forbedret maskinsikkerhed på AMF 82-92 XL bowlingmaskinerne.

2.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 3, jf. § 86, jf. § 77 a, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007, om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, § 51, stk. 1, nr. 1, og 2, jf. stk. 3, jf. § 6, stk. 1, og § 26, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, ved som konstateret af Arbejdstilsynet den 29. juli 2010 ikke at have indgået aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme et påbud fra Arbejdstilsynet om at etablere forbedret maskinsikkerhed på AMF 82-92 XL bowlingmaskiner, uanset at Arbejdstilsynet gav påbud herom ved afgørelse af 3. marts 2009 med frist til den 14. april 2009 til at give meddelelse til Arbejdstilsynet om indgåelse af aftalen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og af vidnerne administrationschef Vidne 2, tilsynsførende i Arbejdstilsynet Vidne 3 og Vidne 4.

Direktør Vidne 1 forklarede, at det er korrekt, at selskabet T A/S i marts 2009 fik et påbud fra Arbejdstilsynet. På det tidspunkt var der mange problemer med udlejer, og han mener, at udlejer på det tidspunkt var gået konkurs. Selskabet vidste ikke, om man kunne blive på stedet eller skulle finde et andet sted at drive virksomhed. Ved at flytte skulle man bruge mange penge på maskinerne og man forhandlede med den nye udlejer om at få ham til at betale en del af udgifterne. På det tidspunkt påbuddet kom, var han ikke klar over, at kravet fandtes. Arbejdstilsynet havde tidligere været på besøg uden at nævne det, og han har arbejdet med maskinerne i 20 år.

Foreholdt Arbejdstilsynets skrivelse af 17. april 2009 med rykker for tilbagemelding på påbud erklærer direktøren, at han ikke meldte tilbage som ønsket. Der var stadig forhandlinger med den nye ejer, der eventuelt var villig til at betale.

Foreholdt brev af 23. april 2009, bilag 8, selskabets brev til Arbejdstilsynet, erklærede direktøren, at selskabet selvfølgelig var nødt til at følge påbuddet, men man håbede stadig på at få en investering heraf fra den nye udlejer. Han kan huske, at han har talt med Arbejdstilsynet.

Anklageren dokumenterede bilag 11, notat i Arbejdstilsynet.

Afhørte forklarede videre, at der var forhandling med udlejer gennem meget meget lang tid. Inden det ønskede påbud blev fuldstændig gennemført gjorde man flere andre ting for at sikre arbejdspladsen, blandt andet blev det arrangeret, at der altid var 2 personer, der arbejdede på stedet og stedet blev aflåst og der var nøgle dertil. Dette blev Arbejdstilsynet orienteret om, men det var ikke tilstrækkeligt.

Anklageren dokumenterede bilag 12, brev af 9. november 2009 fra Arbejdstilsynet til T A/S med indskærpelse af påbuddet. Direktøren forklarede, at man ikke indgik aftale med en autoriseret rådgiver, da Vidne 2 var ansat. Han mener, at der på det tidspunkt ikke var bestilt noget materiale vedrørende sikkerhed af maskinerne, og at man ikke var påbegyndt selve den udvikling på det tidspunkt. Han mener ikke, at udlejer havde givet endeligt afslag på at betale noget til sikkerhed af maskinerne på det tidspunkt. Der blev forhandlet i meget lang tid, men han kan ikke huske præcis hvornår, udlejer gav sit endelige svar.

Foreholdt bilag 13, afgørelse vedrørende påbud afgivet den 23. februar 2009, brev af 15. januar 2010 fra Arbejdstilsynet, erklærede afhørte, at på det tidspunkt var påbuddet om nødstop opfyldt. Det andet påbud vedrørende sikkerhed af maskinerne, var på det tidspunkt, hvor fristen udløb den 1. juli 2010, nok ikke sat i gang. Man forhandlede stadig med udlejer. Det var heller ikke sat i gang, da Arbejdstilsynet kom på besøg den 29. juli 2010. Man håbede stadig på finansiering fra udlejer. Det er hans opfattelse, at manglerne på maskinerne i henhold til Arbejdstilsynets påbud nok allerede manglede, da han overtog maskinerne i 2007. I dag er maskinerne sikret. Han er ikke klar over, hvornår det skete. På et tidspunkt gik medierne ind i sagen. Da var man begyndt at sikre maskinerne, hvilket fremgår af bilag 28. Man fandt efterfølgende en meget billigere løsning end den oprindeligt planlagte. Der er aldrig sket noget uheld på stedet.

Administrationschef Vidne 2 forklarede, at han var med til mødet. Han mener det blev afholdt den 3. marts 2009 med Arbejdstilsynet, hvor der blev afgivet påbud om miljørådgivere og nødstop. Han tog efter mødet kontakt til en miljørådgiver, som han mener var kemiingeniør. Denne mente, at han skulle have hjælp udefra af en person med mere kendskab til de mekaniske og tekniske dele. Vidnet er selv AIA-installatør (Automatisk Indbruds Alarmering) og er uddannet på NUSA i Frederikshavn. NUSA står for Nordisk Uddannelsescenter Sikring og Alarm. På mødet den 3. marts 2009 meddelte han Arbejdstilsynet, at han mente, at han opfyldte betingelserne. Arbejdstilsynet svarede, at de var usikre på, om det var tilstrækkeligt. Den nye ejer af ejendommen overtog ejendommen på tvangsauktion på 2. auktion, og denne meddelte, at man ville finansiere nye baner og modernisering af stedet i al almindelighed. Det blev meddelt af den nye ejer, at tingene, herunder skødet, skulle på plads først. Efterfølgende viste det sig, at køber manglede penge, da finansieringen af købet af ejendommen ikke gik som forventet. Det betød, at den nye udlejer ikke overholdt, hvad han havde lovet. Inden påbuddet blev opfyldt, som det er i dag, blev der lavet rigtig meget, idet døren til maskinerne blev låst, og der blev sat sedler på dørene med instrukser til medarbejderne. Stedet blev efter at være bygget godkendt af Arbejdstilsynet, der tillige har været på besøg på stedet efterfølgende. Pludselig fandt man dog disse regler frem på grund af et dødsfald. Det er vidnets opfattelse, at hvis sikringen af maskinerne skulle foregå så hurtigt som ønsket af Arbejdstilsynet, ville T A/S være lukket. Det var ikke et dødsfald på stedet. Nu har T A/S selv fundet den rigtige løsning, der var væsentlig billigere end den, der var mulig, da påbuddet blev nedlagt.

Vidnet Vidne 3 forklarede, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han var i 2009 på besøg i T A/S i Hillerød. Dette skete, fordi der havde været en dødsulykke i By 1. Efter denne ulykke fik man øjnene op for, at maskindirektivet også gjaldt for bowlingcentre. Disse havde levet deres eget liv i meget lang tid. Derfor var Arbejdstilsynet på besøg i alle bowlingcentre i hele landet. På T A/S konstaterede vidnet, at der var forhold vedrørende maskinerne, som skulle medføre et påbud. Der skulle også en autoriseret miljørådgiver ind over. Disse fremgår af en akkrediteret liste fra Arbejdstilsynet. Det er kun autoriserede miljørådgivere, der kan bruges. Andre personer kan lave arbejdet, men det er den autoriserede miljørådgiver, der skal ind efterfølgende og godkende, at arbejdet er godt nok. Han kan ikke specielt huske, at han på mødet på T A/S drøftede spørgsmålet om miljørådgiveren, men han vil tro, at det er gjort. Han har efterfølgende korresponderet med T A/S, da der ikke kom nogen tilbagemelding på påbuddet. Der var også telefonisk kontakt, og det var hans opfattelse, at T A/S hele tiden oplyste, at det "lige var på trapperne", og at der var en god forklaring, herunder blandt andet om udlejers konkurs. På et tidspunkt kom der ved en chefbeslutning nye personer på sagen, hvorfor han ikke var inde over den mere. Man var på det tidspunkt klar over, at alle bowlingcentre skulle have forholdene bragt i orden, hvorfor man gav lidt tid, så det kunne ske. Han kan ikke specielt huske, at han talte med Vidne 2 på mødet på T A/S. Han kan derimod huske, at man talte om, at en person var god til at lave noget til AMF-maskiner, for det havde han lavet et andet sted. Han er ikke bekendt med, om en autoriseret miljørådgiver kan have brug for eksterne rådgivere. Han har kun været på T A/S den ene gang den 3. marts 2009 udover en enkelt gang, hvor der var lukket. Reglerne hører under maskindirektivet. Han er ikke klar over, hvornår de er fra, men det kan godt passe, at de er fra 1990'erne. Han er ikke klar over, hvad det vil koste at sikre maskinerne. Det har han ikke noget med at gøre. Han har ikke hørt, om der har været noget uheld i T A/S.

Vidnet Vidne 4 forklarede, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet og kom ind i sagen, da han skulle på besøg for at tjekke efterkommelse af et påbud. Besøget fandt sted den 29. juli 2010. Han talte med Vidne 2 og Vidne 1. De oplyste, at der ikke var indgået aftaler om at opfylde påbuddet om en autoriseret miljørådgiver. Bowlingmaskinerne så meget ud, som da de blev bygget ifølge vidnets opfattelse, og da han spurgte ind til det, erklærede Vidne 2 og Vidne 1, at der heller ikke var lavet noget. De forklarede og talte om, at der var forskellige forhold, blandt andet om en konkurs, men det var ikke noget vidnet tog ad notam. Han gik hjem og skrev en overtrædelse. Vidnet kan ikke huske, at der blev talt om, at andre kunne fungere som autoriseret miljørådgiver. Han kan se af sagen, at der tidligere var givet en udsættelse om efterkommelse af påbuddet. Han ved ikke, om der på tidspunktet for besøget var søgt om en yderligere udsættelse. Efterfølgende har han været på stedet på et screeningsbesøg. Det var den 28. februar 2011. På det tidspunkt tog han billeder, og han mener, at det af billederne fremgår, at der heller ikke var sket noget med maskinerne på det tidspunkt. Han ved ikke, hvem der kontaktede pressen. Det er ikke ham, men jurister, der sender sagen videre til anklagemyndigheden.

Vidne 2 forklarede supplerende, at han mener, at T A/S’s advokat i juli 2010 søgte om yderligere udsættelse hos Arbejdstilsynet. Det er hans opfattelse, at advokaten meddelte, at man ikke havde søgt at få et svar, men alene en orientering om, at det ikke var muligt at opfylde påbuddene på grund af ejendommens salg på 2. auktion.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1:
Det lægges som dokumenteret og ubestridt til grund, at Arbejdstilsynet ved afgørelse af 3. marts 2009 afgav påbud til tiltalte om at etablere forbedret maskinsikkerhed på bowlingmaskinerne. Direktør Vidne 1 har i retten forklaret, at arbejdet hermed ikke var påbegyndt, da Arbejdstilsynet den 29. juni 2010 igen kom på stedet, fordi selskabet forhandlede med udlejer om finansiering af forbedringen, men at det efterfølgende er sket. På baggrund heraf findes tiltalte skyldig i forhold 1.

Ad forhold 2:
Arbejdstilsynet gav den 3. marts 2009 påbud om indgåelse af aftale med autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Administrationschef Vidne 2 har forklaret, at det er hans opfattelse, at han opfylder kravene til at udføre det arbejde en autoriseret miljørådgiver skal lave, blandt andet da han er AIA-installatør, også kaldet Automatisk Indbruds Alarmerings-installatør, hvorfor det ikke er nødvendigt at tage kontakt til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Tilsynsførende i Arbejdstilsynet Vidne 3 har forklaret, at de autoriserede miljørådgivere fremgår af en liste i Arbejdstilsynet. Det lægges herefter til grund som forklaret, at tiltalte ikke som påbudt af Arbejdstilsynet indgik aftale med en autoriseret miljørådgiver. Herefter og da administrationschef Vidne 2 uanset mulige kompetencer, ikke kan erstatte en autoriseret miljørådgiver, findes tiltalte skyldig i forhold 2.

Straffen fastsættes til en bøde på 35.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 2, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992, om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 23, stk. 1, nr. 1, og 2, jf. stk. 3, jf. § 4, og § 9, stk. 3, og arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 3, jf. § 86, jf. § 77 a, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007, om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, § 51, stk. 1, nr. 1, og 2, jf. stk. 3, jf. § 6, stk. 1, og § 26, stk. l, jf. § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1.

Thi kendes for ret:

T A/S skal betale en bøde på 35.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Østre Landsret

Dom afsagt den 22. maj 2013 af Østre Landsrets 23. afdeling i ankesag S-2251-12:

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Dommen afsagt af Retten i Hillerød den 21. juni 2012 (8-4147/2011) er anket af T A/S med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktøren for det tiltalte selskab, Vidne 1, og af vidnet Vidne 3.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at foranstaltningerne til at efterkomme påbuddet om maskinernes sikkerhed, ikke var påbegyndt, da Arbejdstilsynet kom på kontrolbesøg den 29. juli 2010. Man havde heller ikke indgået aftale med en autoriseret miljørådgiver om arbejdet. Han har været i bowlingbranchen i 20 år og overtog bowlingcenteret i november 2007. Umiddelbart efter afholdelse af tvangsauktionen over ejendommen indgik man aftale med udlejeren om sikkerhedsforanstaltninger. Påbuddet blev efterkommet ved, at der er opsat gitter omkring og mellem maskinerne, men der var i begyndelsen ikke afbryderkontakt på lågerne, hvilket nu er monteret, således at maskinerne automatisk slukker, når man åbner gitterlågen. Det var som oftest vidnet selv og ellers et par erfarne ansatte, som udbedrede driftstop. Indtil gitteret blev opsat, satte han lås på døren ind til maskinrummet, så der ikke var almindelig adgang til maskinerne. Det er virksomheden, der har betalt for arbejdet med opfyldelse af Arbejdstilsynets pålæg, hvilket har beløbet sig til cirka 100.000 kr., herunder 10.000 kr. til den autoriserede miljørådgiver.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at mange bowlingcentre har haft problemer med at overholde kravene i maskindirektivet, men Arbejdstilsynet har over hele landet fastholdt kravene herom. Arbejdsmiljørådgivere er autoriseret af Arbejdstilsynet og arbejder efter regning. Han erindrer ikke at have drøftet med Vidne 2, om han opfyldte betingelserne for at blive autoriseret miljørådgiver. En bowlingmaskine indeholder mange bevægelige maskindele, som kan være farlige. Hvis en virksomhed fremkommer med en begæring om udsættelse af fristen for at opfylde et påbud, bliver en sådan anmodning vurderet, og normalt gives der én fristforlængelse, hvis der foreligger en god begrundelse herfor. Man får normalt ikke to fristudsættelser, men han kan ikke udelukke, at noget sådant kan ske.

De i byretten af vidnerne Vidne 2 og Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Retsgrundlag

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 2, (tidligere stk. 4, nr. 2), lyder som følger:
“Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling, jf. stk. 1, og 2, betragtes som en skærpende omstændighed,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1, eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold.

I forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 48 af 30. oktober 2008, fremgår af bemærkningerne til § 82, stk. 4, nr. 2:

“For at muliggøre anvendelsen af skærpende omstændigheder i alle de situationer, hvor Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer i strid med arbejdsmiljølovgivningen, foreslås det, at § 82, stk. 4, nr. 2, præciseres. Herefter vil virksomheder, der tidligere har fået konstateret et arbejdsmiljøproblem, fortsat kunne sanktioneres med en strafforhøjelse, såfremt en ny overtrædelse af samme eller tilsvarende forhold på et senere tidspunkt konstateres, selvom virksomheden bringer forholdet i orden, inden påbud afgives.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger ved afgørelsen til grund, at den fastsatte frist for at efterkomme påbuddet af 3. marts 2009 om forbedret maskinsikkerhed på AMF bowlingmaskinerne og brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved Arbejdstilsynets afgørelse af 15. januar 2010 blev udsat til den 1. juli 2010. Ved kontrolbesøget den 29. juli 2010 blev det konstateret, at maskinerne var i drift, uanset at påbuddet endnu ikke var efterkommet, hvilket Vidne 1 har erkendt. Selvom Arbejdstilsynet tidligere havde accepteret udsættelse af fristen, indså eller burde Vidne 1 have indset, at virksomheden ikke uden yderligere fristudsættelser var berettiget til at fortsætte driften uden at efterkomme påbuddet.

Herefter findes tiltalte også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter anklageskriftet.

Bødestraffen nedsættes til 30.000 kr. Det bemærkes herved, at da der ikke ses tidligere at være afgivet et påbud til virksomheden om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, finder landsretten ikke grundlag for at idømme en skærpet bøde i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 2, (tidligere stk. 4, nr. 2), således som påstået af anklagemyndigheden.

Det forhold, at administrationschef Vidne 2 var uddannet AIA-installatør og muligt kunne have fungeret som underentreprenør til en autoriseret miljørådgiver, eller at virksomheden havde problemer med at kommunikere med sin udlejer, der var i økonomiske vanskeligheder, findes ikke at kunne begrunde en yderligere nedsættelse af bøden.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T A/S ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 30.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF