Udskrift af dombogen for retten i Helsingør - dom afsagt den 17. oktober 2012
Rettens nr. 1-1157/2012
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 2. marts 2012 og berigtiget under hovedforhandlingen.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, bekendtgørelse om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. l, jf. § 86, jf. § 38, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010, bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1 og stk. 3, jf. § 37, stk. l, jf. § 38, stk. 4, nr. 2 og 3, ved den 13. april 2011 på byggepladsen Byggeplads 1, at have været ansvarlig for, at der foregik arbejde med at nedtage stillads med overdækning, uden at dette arbejde blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte arbejdede på overdækningen mindre end 2 meter fra overdæknings gavl i 6 til 8 meters højde, mod lovligt 2 meter over terræn, uden at der var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på de ansattes liv og helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået tiltalte dømt efter anklageskriftet og idømt en bøde på 25.000 kr. Bødepåstanden er en grundbøde på 20.000 kr. forhøjet med 5.000 kr. som følge af, at der foreligger skærpende omstændigheder, idet der ved overtrædelsen var fremkaldt fare for skade på liv og helbred.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse. Til støtte herfor har tiltalte blandt andet gjort gældende, at det er dokumenteret, at stilladsarbejderen havde fået fornøden sikkerhedsinstruktion og havde det nødvendige sikkerhedsudstyr til sin rådighed. Stilladsarbejderen var erfaren og kendte alle sikkerhedsregler. Stilladsarbejderen har forklaret, at han gik til kanten, fordi han havde glemt nogle låse. Dette kan arbejdsgiveren ikke bære ansvaret for. Der er ikke objektivt ansvar.
Sagens oplysninger
T ApS ved direktør Vidne 1 har forklaret, at de havde et stilladstelt. Teltet blev monteret og demonteret oppefra i modsætning til gængse telte. På langsiden var der en "hylde", hvis nogen faldt ned. I enderne af stilladset skal der være en afskærmning som afspærring, ellers skal arbejderne holde 2 meters afstand. Medarbejderne havde godkendte og synede seler med line med i bilen og var instrueret i sikkerhedsproceduren. Hvis medarbejderen havde anvendt selen, havde arbejdet været lovligt.
Han mener ikke, at det billede, der ligger til grund for anklagen, viser, at medarbejderen er mindre end 2 meter fra kanten grundet den vinkel billedet er taget i. Medarbejderen havde ingen grund til at gå tættere end 2 meter på enden af stilladset. På arbejdspladsen var den 13. april 2011 kun de to ansatte og ikke nogen tilsynsførende, hvilket var i overensstemmelse med de gængse regler. Alle medarbejdere har fået udleveret en mappe med beskrivelser af sikkerhedsprocedurer. Medarbejderne havde ligeledes rappellesele og sele med i bilen. Det var to erfarne folk, der var på byggepladsen. Den i anklageskriftet angivne afstand på 6-8 meter ned fra stilladset passede.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han var på arbejde som tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han så, at der var en medarbejder ud mod Vejnavn 1, der var i færd med at nedtage stilladset. De standsede arbejdet og tog nogle billeder.
Forevist foto bilag 4 side 2, som viste en medarbejder oppe på stilladset, har vidnet forklaret, at de to øvrige medarbejdere var nede på jorden. Billedet er taget fra Vejnavn 2 og op mod gavlen. Den angivne afstand på 3,5 meter afstand mellem "pindene" passede fint. Vidnet stod lidt skråt udefra, da han tog billedet. Grunden til at de stoppede arbejdet var, at de observerede at en arbejder var cirka 0,5 meter fra gavlen, og der var over 2 meters frit fald ned. Det regnede. Der var stor fare. Arbejderne havde ingen sele på. Arbejdet kunne have været lovligt udført, hvis man anvendte tjekkede seler. Efterfølgende blev tjekket, at de havde tjekket sele med på arbejdspladsen men at yo-yo'en ikke var efterset. Sikkerhedsudstyret var ikke efterset, så det kunne anvendes efter forskrifterne.
Foreholdt rapport, bilag 5 side 2, har vidnet forklaret, at der ikke var udført effektivt tilsyn, da der ikke var taget højde for nedstyrtningsfaren og foretaget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Medarbejderen benyttede ikke det sikkerhedsudstyr, han af arbejdsgiveren havde fået udleveret og arbejdsgiveren førte ikke tilsyn hermed.
Efterfølgende blev det oplyst af mesteren, at medarbejderne selv skulle kende sikkerhedsproceduren jf. den udleverede manual/branchevejledning. Vidnet spurgte ikke, hvor længe de pågældende havde arbejdet som stilladsarbejdere. Vidnet spurgte ikke, om medarbejderne havde fået udleveret en manual/branchevejledning.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har arbejdet som stilladsarbejder i Danmark i 6 år, heraf 3 år hos tiltalte. Han er fortsat ansat hos tiltalte. Han har fået en fuld uddannelse til stilladsarbejder i Danmark idet han har gået på Skole 1 i 2 år. Der var tale om et forløb af 13 moduler af forskellig længde. Han var på lærekontrakt med tiltalte og havde en uddannelsesaftale. Han færdiggjorde uddannelsen i januar 2012. Når man er færdig med uddannelsen, så har man været på ERFA-kursus. Det er den samme procedure man følger ved opsætning og nedtagning af stilladser med og uden tag. Han ved godt, at han skal bruge sikkerhedsudstyr ved arbejdets udførelse. Han kan godt huske den 13. april 2011. Han var på byggepladsen Byggeplads 1, da der kom kontrol. Han var i gang med at pille stilladstaget ned ifølge de almindelige procedurer. De var 3 stilladsarbejdere inklusiv ham. Han gik oppe på taget, og de to andre stod på jorden, da tilsynet kom. Det regnede ikke på det pågældende tidspunkt. Han husker ikke, om han havde sikkerhedsline på. Han plejer altid at bruge sikkerhedsline. Efter reglerne skal man altid have sele på, når man er på taget. Line skal man have på i visse tilfælde. På jorden skal man have hjelm på. Han er bekendt med branchevejledningen og var det også den 13. april 2011. I hvert eneste stilladsfirma er der en person, der er sikkerhedsansvarlig, men da han har gennemgået sin uddannelse, har han ikke brug for en sikkerhedsansvarlig.
Den 13. april 2011 var hver medarbejder ansvarlig for sig selv, det vil sige, at han var sikkerhedsansvarlig for sig selv, men han havde ikke mulighed for at sige til de andre, at de skulle tage sikkerhedsudstyr på. Han var på dette tidspunkt på 3., 4. eller 5. modul af sin uddannelse. Han var af sin arbejdsgiver blevet instrueret i, at han skulle have sikkerhedsudstyr på under arbejdet. Arbejdet med stilladset på Byggeplads 1 var en almindelig standardprocedure og de havde ikke fået særlige instrukser fra arbejdsgiveren. De vidste, hvad de skulle gøre. Derudover har de altid en særlig formular, hvor arbejdsgiveren har krydset af og beskrevet, hvilket udstyr, der skal anvendes. Formularen vedrører også sikkerhedsudstyr. Det er et dokument, hvor der også er tekniske tegninger over arbejdet. Det med seler siges ikke, for det skal de altid have på. Formularen er på dansk, men han forstår den godt. De to andre på pladsen var henholdsvis en dansker og en anden polak.
Forevist foto bilag 4, side 2, har vidnet forklaret, at han ikke kan kende sig selv, men at det nok er ham, der ses på fotografiet. Hvis man har line på, spændes den fast foran eller bagved på selen, hvor der er særlige kroge hertil. Linen skal fastgøres til stilladset. Det er ikke hurtigere at pille et stillads ned uden sele end med sele. Han tror, at Arbejdstilsynet anmeldte sagen, fordi der ikke var et gelænder ved gavlen, og han var for tæt ved kanten. Reglerne siger, at der ikke skal være gelænder ved gavlen, og at man ikke skal være tættere end 2 meter fra kanten.
Adspurgt af tiltalte har vidnet forklaret, at han ikke husker, at tiltalte havde sagt til ham, at han skulle have sele med til det pågældende arbejde. Han kender reglerne om brug af faldsele. Han kan ikke huske, om han havde faldsele på, da han gik ud til kanten. Han gik ud til kanten, fordi han havde glemt at hægte nogle elementer, det vil sige nogle låse, af under taget. Han måtte derfor nærme sig kanten for at løsne disse låse. Han husker ikke, om arbejdstilsynet på stedet spurgte ham, om han var blevet instrueret.
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen dokumenteret forbud, bilag 3, påbud, bilag 4, rapport om grove overtrædelse, bilag 5, samt besøgsrapport, bilag 6.
Tiltalte ved direktør Vidne 1 har fremlagt arbejdsseddel, bilag A, og forklaret, at sådan en seddel udleveres i udfyldt stand til hvert sjak på hver sag. Der var således også blevet udleveret en arbejdsseddel til sjakket, der arbejdede på Byggeplads 1. Han er ikke i besiddelse af den udleverede arbejdsseddel eller en kopi heraf.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fotos, findes det bevist, at vidnet Vidne 3 som stilladsarbejder ansat af tiltalte, den 13. april 2011 arbejdede med nedtagning af stillads med overdækning mindre end 2 meter fra overdækningens gavlkant i 6-8 meters højde uden at have sikkerhedssele og sikkerhedsline på. Arbejdet findes herefter ikke at være blevet udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder.
Vidne 3 har forklaret, at han havde flere års erfaring som stilladsarbejder, vidste at han skulle bruge sikkerhedsudstyr under arbejdets udførelse og ikke havde fået særlige instrukser fra tiltalte vedrørende det konkrete arbejde. Tiltalte har endvidere forklaret, at han opfattede sig selv som ansvarlig for sin egen sikkerhed.
Efter Vidne 2’s forklaring lægges det til grund, at arbejdet kunne have været lovligt udført med sikkerhedssele og -line, og at der var såvel sikkerhedssele som sikkerhedsline/yo-yo til stede på arbejdspladsen, men at sikkerhedsudstyret ikke var efterset, så det kunne anvendes efter forskrifterne, idet yo-yo'en ikke var efterset.
Ved at have undladt at give stilladsarbejderen konkret sikkerhedsinstruktion i forbindelse med opgaven med nedtagelse af stilladset og ved ikke at have ført tilsyn med, at sikkerhedsudstyret kunne anvendes efter forskrifterne, findes tiltalte som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejdet blev udført uden, at der var truffet de tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, nr. l, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1 og stk. 3, jf. § 37, stk. l, jf. § 38, stk. 4, nr. 2 og 3.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Thi kendes for ret:
T ApS skal betale en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Østre Landsret
Afsagt den 23. maj 2013 af Østre Landsrets 23. afdeling i ankesag S-3468-12:
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Dommen afsagt af Retten i Helsingør den 17. oktober 2012 (1-1157/2012) er anket af T ApS med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 4.
Vidne 1, der er direktør og ejer hovedparten af selskabets anparter, har forklaret blandt andet, at han selv fører tilsyn på arbejdspladserne. Han prioriterer sit tilsyn ud fra, hvilket arbejde der er tale om, og hvor erfarne medarbejderne er, idet han ikke kan nå at inspicere samtlige arbejdspladser hver dag. Hertil kommer, at han udfylder en arbejdsseddel og gennemgår den om morgenen med sjakket, herunder i forhold til sikkerhedsmæssige forhold. Hver mand i sjakket får udleveret en arbejdsseddel, inden de påbegynder en ny arbejdsopgave. Alle medarbejdere får under deres ansættelse udleveret en mappe med instruktioner, faktablade mv., som er dem bekendt fra skolen, og som også gennemgås i virksomheden. De har alle et personligt ansvar for, at de hver især følger sikkerhedsinstruktionerne, og de kan også påtale overtrædelser heraf over for hinanden. Der er i firmaet en synsprocedure, som sikrer, at alle sikkerhedsprodukter synes én gang om året. Yo-yo'er udleveres specifikt til de opgaver, hvor der kan blive tale om at anvende dette sikkerhedsudstyr, men i denne sag viste det sig efterfølgende, at Vidne 3 havde medtaget sin egen yo-yo, som ikke var efterset. Ved efterfølgende syn blev det dog konstateret, at yo-yo'en lovligt kunne have været brugt. Et sådant syn kunne også have været foretaget på stedet. Det var ikke nødvendigt for at udføre det arbejde den pågældende dag, at Vidne 3 skulle tættere på kanten end 2 meter. Vidne 3 var kun i nærheden af kanten én gang for at rette op på en fejl, han tidligere havde begået.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han har været ansat i virksomheden i 7 år, og han var i 2011 sikkerhedsrepræsentant. Han arbejdede på den pågældende arbejdsplads sammen med blandt andre Vidne 3. Da Arbejdstilsynet kom til pladsen, var han i færd med at pakke en kran ud til brug for læsning af lastbilen. Han kunne ikke derfra se, hvad Vidne 3 foretog sig på stilladset. De havde alle sele på, og det var meningen, at man skulle bruge yo-yo'en, hvis der opstod en situation med nedstyrtningsfare, som krævede, at man hægtede sig fast. Han var med til at syne yo-yo'en efterfølgende, og der var intet i vejen med den. De plejer at få arbejdssedler udleveret samme morgen, og det har de formentlig også fået den pågældende dag. Han ville til denne type arbejde normalt have en yo-yo med som en sikkerhedsforanstaltning. Han erindrer ikke, om de også havde en yo-yo med, som var udleveret af stilladsfirmaet.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han reagerede, da han den pågældende dag så en stilladsarbejder stå på stilladsoverdækningen omkring ½ meter fra gavlen, hvor der ikke var afskærmning, som kunne afværge fald ned fra taget, ligesom der på det opsatte rækværk langs med facaden manglede en fodliste. De tog det første foto på omkring 100 meters afstand og det andet foto henne ved bygningen, mens de standsede arbejdet ved at anmode arbejderen om at komme ned. Nedgangen var ved den anden side af overdækningen, og han formoder, at stilladsarbejderen kom derhen ved at gå hen over overdækningen. Stilladsarbejderen var således i gang med sit arbejde, da han blev fotograferet også anden gang. Når man bevæger sig tættere på gavlen end 2 meter, skal der være sikkerhedsforanstaltninger enten i form af et rækværk eller brug af seler eller sikkerhedsliner. De så stilladsarbejderen stå for tæt på såvel den ene som den anden gavl. Første gang var på afstand, hvor de så ham stå helt tæt på kanten og afmontere stilladsdele. Stilladsarbejderne oplyste, at de var i gang med at pille stilladset ned. Yo-yo'en er en sikkerhedsanordning, som sikrer, at arbejderen ikke får et ryk, som kan give skader ved eventuelle fald. Han besigtigede en yo-yo, som ikke var synet forskriftsmæssigt. Dette kunne han se, fordi den skal være mærket med seneste eftersyn. Der var ikke nogen sikkerhedsrepræsentant til stede på arbejdspladsen. Han talte med Vidne 4 på stedet, men han har ikke noteret en oplysning om, at Vidne 4 skulle være sikkerhedsrepræsentant. Han er ikke bekendt med arbejdssedler i virksomheden. Som arbejdsgiver skal man sørge for, at der bliver ført tilsyn på stedet, eventuelt ved en formand eller en sikkerhedsrepræsentant.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han, inden han tog ud til den pågældende arbejdsplads, modtog skriftlige instrukser om sikkerheden ved arbejdets udførelse. Han medbragte det sikkerhedsudstyr, som han altid har i sin taske. Den yo-yo, han har i tasken, havde han fået udleveret af et andet firma, og han havde selv efterset den. Han fik ikke udleveret en yderligere yo-yo af virksomheden. Vidne 4 var dengang sikkerhedsrepræsentant og var med ude på arbejdspladsen. Han drøftede sikkerhedsspørgsmål med Vidne 4, inden han gik op på stilladset. Vidne 4 kunne dog ikke have forudset, at han ville gå ud til gavlfacaden, da det var et pludseligt indfald, at han skulle ud og lukke én lås op. Han var kun tæt på den ene gavl. Han var så tæt på kanten, at han kunne nå låsen med hånden.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han også havde en yo-yo med, som han havde fået udleveret af virksomheden. Han fremviste kun sin egen yo-yo til repræsentanten for Arbejdstilsynet. De andre låse havde han afmonteret nedefra, hvor der er rækværk. Han vidste godt, at han uden sikkerhedsudstyr ikke måtte gå tættere på kanten end 2 meter.
Retsgrundlag
Arbejdsmiljølovens § 38 har følgende ordlyd:
"§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt, og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2...."
Straffebestemmelsen i relation til overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, findes i arbejdsmiljølovens § 82, der har følgende ordlyd:
"§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, skt. 1, § 63, stk.'5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov.
…
Stk. 5. "Uden for de i stk. 3 skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2.
2) ...."
Ved lov nr. 300 af 19. april 2006 blev bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, indsat med følgende ordlyd:
"Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck."
Det fremgår om bestemmelsen i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 14 af 15. marts 2006, blandt andet:
"Arbejdsgivere kan i dag blive straffet for ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, uanset om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4, herunder navnligt at arbejdsgiveren har sørget for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige, at arbejdsgiveren har udarbejdet skriftlig arbejdspladsvurdering, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte, at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at arbejdsgiveren har sørget for at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted og deltager i samarbejdet.
Arbejdsgiveren kan ved disse overtrædelser ikke forvente eller tage højde for, at den ansatte vil udføre ulovlige handlinger, hvorfor det ikke synes rimeligt, at arbejdsgiveren i sådanne tilfælde skal straffes for den ansattes overtrædelser."
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til bestemmelsen blandt andet følgende:
"Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold ril arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet. Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer, at udstyret passer eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. er etableret og fuldt forsvarlige at anvende. Den ansatte skal ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, f.eks. ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet."
Landsrettens begrundelse og resultat
Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes det udførte arbejde at være tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens ansatte ikke havde fået udleveret sikkerhedsudstyr (godkendt jo-jo), der kunne anvendes ved arbejde på stilladsets overdækning i nærheden af gavlen. En ansat, der var under oplæring i virksomheden, arbejdede på stilladsets overdækning, der var 6-8 meter over terræn, og pågældende var to gange meget tæt på steder, hvor der ikke var opsat rækværk, uden at være sikret med faldsikringsudstyr. Vidne 1 havde ikke givet de ansatte nærmere instruktioner om, hvorledes dette arbejde skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og sikret sig tilstedeværelse af det sikkerhedsudstyr på arbejdspladsen, som kunne være nødvendigt for arbejdets udførelse.
Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Straffen findes passende udmålt. Det bemærkes, at der ved overtrædelsen har været fare for nedstyrtning, og at der herefter er grundlag for at idømme en skærpet bøde i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.