Udskrift af dombogen for retten i Glostrup - dom afsagt den 29. maj 2012
Rettens nr. 15-11352/2009
Anklagemyndigheden
mod
T1 A/S
T2 A/S under konkurs
Anklageskrift er modtaget den 23. december 2009.
1.
T2 A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 33, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 med ændringsbekendtgørelse nr. 1422 af 27. december 2008 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 16, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 4, stk. 2, jf. § 6, stk. 1, ved i perioden op til levering den 19. december 2008, til Firma A, totalentreprenør for Byggeplads 1, at have leveret et projekt for stålspærkonstruktionen ved opførelsen af Bygning 1, uden at der i det samlede projekt var taget fornødent hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse, som konstateret i forbindelse med arbejdsulykke den 14. januar 2009, på Byggeplads 1, idet projektet ikke sikrede tilstrækkelig vandret afstivning mod stabilitetssvigt af hovedragernes overfanger, hvorved alle områder, hvor der var oplagt betondæk, var i en latent svigttilstand.
2.
T1 A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1, ved den 14. januar 2009 at have udført arbejde med at fjerne stålstivere/tværdragere fra gitterdragerne i tagkonstruktionen mellem modullinje C og D på Byggeplads 1, Bygning 1, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt med effektive foranstaltninger mod sammenstyrtning, idet afstivningen blev fjernet uden, at der var opsat anden sikkerhedsforanstaltning mod sammenstyrtning, hvorved tagkonstruktionen, gitterdragerne i linje D, E og F samt stort set alle huldæk styrtede ca. 7 meter ned sammen med to ansatte Vidne 2 og Vidne 3, med alvorlig personskade til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
T1 A/S har nægtet sig skyldig.
Vidne 2 har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes in solidum, alternativt hver for sig, til at betale 904.422,97 kr. med procesrente fra domsafsigelsen.
Vidne 3 har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes in solidum, alternativt hver for sig, til at betale 548.354,87 kr. med procesrente fra domsafsigelsen.
T1 A/S har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har til retsbogen forklaret, at han er uddannet bygningskonstruktør og var ansat som projektleder i T1 A/S, da ulykken fandt sted.
Firma A var totalentreprenører på byggeriet, og denne virksomhed hyrede rådgivere og de udførende virksomheder. T1 A/S var underentreprenør vedrørende montage af betonelementer. Hans arbejde bestod i at udføre den fornødne planlægning forud for montagen af væggene og etagedækket. Han har udført stabilitetsberegningerne på betonelementerne og deres understøttelse. T2 A/S skulle forestå monteringen af stålkonstruktionen. Totalentreprenøren, repræsenteret af Vidne 11, skulle koordinere montagearbejderne.
Når monteringen er i gang, koordineres der også løbende. De enkelte entreprenører indgiver underretning om deres planlægning til totalentreprenøren, der så formidler videre til de andre underentreprenører. Dette sker enten på byggemøder på pladsen eller ved meddelelser til de enkelte underentreprenører. Kommunikationen mellem underentreprenørerne forestås af totalentreprenørens projektleder. I praksis taler man med de øvrige underentreprenører, men ansvaret for koordineringen er totalentreprenørens. T1 A/S foretog vurderingen af de elementer, de skulle montere, herunder elementernes afstivning. Han spurgte både på det første og det andet møde med Vidne 11, hvordan man havde tænkt sig at afstive gitterdragerne, så de var stabile i forhold til T1 A/S’ etagedæk.
Med hensyn til mailkorrespondancen fra december 2008 var konklusionen på diskussionen om afstivning efter hans opfattelse, at det ifølge den rådgivende ingeniør ikke var nødvendigt med jernstøtterne. Det blev foreslået, at gitterdragerne skulle fastholdes til ydervæggene med nogle stålkiler, hvilket skulle forhindre, at gitterdragerne kippede. T2 A/S isatte kilerne, hvoraf nogle ikke var af stål. Hoffmann-klodserne skulle bruges til at spænde rørstykker fast nede på det terræn, der blev kørt på. Denne afstivning blev ikke gennemført.
Det var oprindeligt planen, at når T1 A/S gik i gang med monteringen af etagedækkene, skulle der kunne køres frit med kranen på de to køreveje på byggepladsen. Mandag morgen så de, at planen ikke var fulgt, idet de ikke kunne færdes frit på grund af en vandret afstivningsstang, der lå mellem to gitterdragere hen over kørevejen. Gitterdragerne var opsat af T2 A/S. De havde en dialog med Vidne 6, T2 A/S’ byggeleder, Vidne 4, T1 A/S’ sjakbajs, og T2 A/S’ sjakbajs om flytningen. T2 A/S konkluderede, at afstivningsstængerne kunne flyttes. Den første stang flyttede T2 A/S.
Med hensyn til beslutningen om at fjerne den anden stålstang blev der holdt et møde på byggepladsen. Hans sjakbajs, Vidne 4, havde aftalt med T2 A/S’ montør, at T1 A/S flyttede stålstangen som en vennetjeneste for T2 A/S på deres anvisning. T2 A/S havde været på pladsen aftenen før. Han ved ikke, hvem der var der. Han var ikke selv på pladsen på ulykkestidspunktet, men havde været der ½ time før.
Foreholdt bilag 27, side 3, næstsidste afsnit, er det rigtigt, at han har forklaret som anført i rapporten.
Inden han forlod byggepladsen, havde de ikke sikret sig, at stabiliseringen var tilstrækkelig på konstruktionen, da det ikke var deres ansvar. Han havde forinden fået at vide, at gitterdragerne var stabile, derudover var der lavet en forbindelse på halvdelen af huset, så han havde ikke vurderet, at der var noget problem med stabiliteten.
Vidne 2 har til retsbogen forklaret, at han var ansat som montør hos T1 A/S og var til stede oppe på etagedækket, da uheldet skete. Han var sammen med Vidne 4. Vidne 4 havde løsnet stiveren i den ene ende og kaldte på ham, fordi stiveren hældte lidt. Vidne 4 spurgte ham, om han ville hente et koben. Efter han havde hentet kobenet, bøjede han sig ned, og herefter kan han ikke huske mere. Ved faldet slog han sit hoved og sine knæ og blev bragt til lægebehandling. Han fik instrukser om opgaven fra Vidne 4, som han tror, havde talt med T1 A/S om arbejdet. Ingen medarbejdere fra T2 A/S var med til at fjerne jernstøtten, men kranføreren, der kom fra en anden virksomhed, deltog.
Han kan ikke huske, om der blev fjernet andre stålstænger af hensyn til kranen, og han ved ikke, om der havde været en jernstang, der hvor kranen var placeret tidligere. De talte med medarbejdere hos T2 A/S om jernstangen. T2 A/S havde oplyst, at stangen bare kunne fjernes. Han kan ikke huske, hvem fra T2 A/S de havde talt med. Det skete nogle dage forinden. Han deltog ikke selv i samtalen, men kan have overhørt den, eller Vidne 4 kan have refereret samtalen for ham.
Vidne 3 har til retsbogen forklaret, at han på ulykkestidspunktet var ansat som montør hos T1 A/S. Da uheldet fandt sted, befandt han sig oven på etagedækket i gang med at montere et rækværk. De skulle fjerne en afstivning for at flytte kranen. Vidne 2 var på stedet sammen med Vidne 4. Vidne 4 befandt sig i kurven på en lift og var ved at afmontere afstivningen. Vidne 4 kommunikerede med kranføreren på radioen, men ikke med Vidne 2, der ikke havde radioforbindelse. Vidnet deltog ikke selv i fjernelsen af afstivningen. Afstivningen var monteret af T2 A/S, og han gik ud fra, at det var aftalt med denne virksomhed, at afstivningen skulle ned. Han fik sine instrukser af sin sjakbajs, Vidne 4. Han ved ikke, hvem der havde instrueret i fjernelsen af afstivningen.
Han er ikke længere ansat hos T1 A/S, men er i praktik og har fået tilkendt en flexydelse.
Foreholdt bilag 20, side 2, næstsidste afsnit, bekræftede han, at han har forklaret som anført. Den pågældende morgen var T2 A/S færdige med sit monteringsarbejde på pladsen. Han overværede samtalen om mandagen, hvor det blev aftalt, at T1 A/S skulle fjerne afstiveren. Der var to-tre montører, der deltog i samtalen. Mødet foregik på byggepladsen nede i kælderen. Det blev sagt, at afstiveren ikke havde betydning, men det blev ikke uddybet.
Vidne 4 har til retsbogen forklaret, at han arbejdede for T1 A/S som sjakbajs. Han havde ansvaret for, at monteringsarbejdet blev udført korrekt. Han måtte ikke træffe beslutning om at fjerne en afstivning. Det kunne kun projektlederen, Vidne 1, gøre. Det er ikke sædvanligt, at man fjerner noget, som andre entreprenører har sat op. Han havde ikke arbejdet på en tilsvarende entreprise før, hvor en anden virksomhed havde monteret stålkonstruktionen, som de skulle lægge etagedæk på. En uge før uheldet indtraf, havde det været på tale, at jernafstivningen skulle fjernes. På det tidspunkt var det meningen, at T2 A/S selv ville gøre det.
Den dag, ulykken skete, var de i gang med at montere etagedæk. Han havde fået at vide dagen forinden, at stålstangen skulle fjernes. Han havde fået at vide af Vidne 1, at konstruktionen kunne stå selv. Det var om formiddagen, at han og Vidne 1 traf beslutningen om at fjerne afstivningen. Han løsnede afstiveren i begge ender, og de satte to kroge på den fra kranen, der skulle løfte afstiveren ud. Vidne 2 hjalp med, og han tror, at Vidne 2 talte med kranføreren over sin radio. Han havde ikke selv radiokommunikation. Lige pludselig lød der et brag. Vidne 2 havde hentet et koben og var på vej tilbage, da det skete. Han ved ikke, hvorfor konstruktionen styrtede sammen. Der var ingen andre ydre påvirkninger, da det styrtede sammen. Han havde ikke talt med T2 A/S om fjernelsen, men fik besked af Vidne 1. Han har ikke overhørt samtaler mellem T2 A/S eller andre om at fjerne afstiveren.
Foreholdt bilag 21, side 2, 2. afsnit, forklarede han, at han ikke kan huske afhøringen, men bekræftede, at det er foregået som anført i rapporten. Det er således rigtigt, at han aftenen forinden i kælderen havde talt med to montører fra T2 A/S om at fjerne afstiveren, men beslutningen om at flytte den blev truffet af Vidne 1. Han kan ikke huske navnene på montørerne fra T2 A/S.
Han ophørte med at arbejde for T1 A/S for et par år siden.
Vidne 5 har til retsbogen forklaret, at han på ulykkestidspunktet befandt sig i sit kontor på byggepladsen. Han så ikke ulykken, men hørte braget. Han kan ikke huske, at han til politiet har sagt, at der var problemer med sikkerheden. Han mener, at reglerne er fulgt. Det er rigtigt, at han var rystet og vred umiddelbart efter uheldet. Han kan ikke huske, hvad han sagde til politiet.
Foreholdt bilag 10, side 1, 2. afsnit, kan ikke huske, at han har forklaret som anført til politiet. Der var et møde, hvor montageplanen blev gennemgået. Han har ikke set planerne. Han ved ikke, om det er kutyme, at man afmonterer noget, man ikke selv har sat op.
Vidne 6 har til retsbogen forklaret, at han var byggeleder i T2 A/S. Han er uddannet ingeniør i 2006. Forinden var han byggeleder hos Firma B.
Beregningerne for stålkonstruktionerne var købt hos virksomheden Firma C. Tegningerne var udført internt i T2 A/S. T2 A/S havde monteret og leveret stålskelettet, og der havde ikke været andre montører på opgaven end deres egne. T2 A/S havde også monteret de vandrette afstivninger.
Jernstøtterne havde en funktion på ulykkestidspunktet, da de skulle stabilisere gitterdragerne. Han var ikke på pladsen, da uheldet skete, men havde været der ugen før. Han var ikke vidende om, at afstivningen blev fjernet. Han ville have mandat til at træffe beslutning om at fjerne den. Han havde truffet repræsentanter for T1 A/S til møder, men der er ikke vidende om, at nogen fra T2 A/S har sagt, at afstivningen ikke tjente noget formål og kunne fjernes. Han ville ikke være gået med til at fjerne jernstøtten, men ville have spurgt Firma C.
Årsagen til uheldet er et sammenfald af forskellige ting, men det udløsende var, at en afstivende stang blev fjernet.
Med hensyn til flytningen af den første jernstøtte blev han ringet op af Vidne 11, der kan have sagt, at han havde bedt en montør om at fjerne en stang. Han kan ikke huske, hvad han svarede, men han sagde ikke nej. Han kan ikke huske, om han sagde ja. Det var deres montører, der flyttede stangen. De var ikke vidende om, at der skulle holde en kran, men han kan godt huske køreramperne, der var nødvendige for at udføre noget arbejde i hullet. T2 A/S benyttede ramperne i forbindelse med deres montage. Han mener, at han hele tiden har haft den opfattelse, at jernstangen var nødvendig. Han kan godt huske, at der blev isat kiler i en slids.
Foreholdt bilag 23, side 2, sidste afsnit, er det korrekt, at han afleverede en beskrivelse af T2 A/S’ arbejde til politiet, hvoraf fremgår, at der ikke må ændres ved noget, som T2 A/S har opsat.
Vidne 7 har til retsbogen forklaret, at han i 2009 var ansat hos T2 A/S og havde 8-9 års erfaring med byggearbejde. Han skulle sætte stål op. Han måtte bestemme montagerækkefølge, men måtte i øvrigt ikke træffe større beslutninger. Undervejs i arbejdet opstod der behov for ændringer, da der skulle flyttes en bjælke, for at en kran kunne komme ned. Han var med til at flytte den første, hvilket skete efter kontorets anvisning. Da den anden afstivning skulle flyttes, var T2 A/S ikke længere på pladsen. Han er ikke vidende om, at der skulle være lavet aftaler om, at T1 A/S kunne flytte den. Han deltog ikke i byggemøder. Han har ikke kendskab til, at der har været afholdt møder mellem T1 A/S og T2 A/S. En aften stod han og talte med nogle medarbejdere fra T1 A/S og hans kollega Vidne 9 om at flytte bjælken. Han kan ikke huske navnene på medarbejderne fra T1 A/S. Der blev sagt, at de godt turde flytte den, hvis der blev givet tilladelse hjemmefra. Han og Vidne 9 har ikke givet tilladelse og måtte heller ikke.
Foreholdt bilag 24, side 2, 1. og 2. afsnit, bekræftede han, at han har forklaret som anført til politiet. Han har aldrig sagt, at T1 A/S måtte flytte afstivningen. Da den første stang skulle flyttes, mener han, at Vidne 6 talte med kontoret, og han fik besked fra Vidne 6. Der var ingen restriktioner på den første flytning. De var da ikke begyndt med at lægge beton på etagedækket.
Vidne 8 har til retsbogen forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør. Siden 2007 har han arbejdet for Statens Byggeforskningsinstitut. Han har ingen personlige interesser i sagen. Byggeprojektet indebar oplægning af 7 gitterdragere, der skulle bære et meget tungt betondæk. Der vil være en tendens til, at en sådan konstruktion vil svaje. Man må derfor lave en forbindelse på langs af hallen for at holde konstruktionen på plads. Den valgte løsning var ikke robust, men meget følsom for svigt. Man havde blandt andet brugt lastbil stropper til fastgørelse i enderne, hvilket var meget risikabelt. Han ville derfor ikke have valgt en sådan løsning. Han har set skønserklæringen udarbejdet til brug for voldgiftssagen, og denne fører ikke til en ændring af hans konklusion.
Vidne 9 har til retsbogen forklaret, at han på ulykkestidspunktet arbejdede som montør for T2 A/S. Det er rigtig, at der på et tidspunkt blev flyttet en afstiver på byggepladsen, så T1 A/S kunne komme til med kranen. Han deltog sammen med Vidne 7 i arbejdet med flytning af den første afstiver, men ikke den anden. De talte med deres projektleder, Vidne 6, inden de flyttede stangen. Efter fyraften dagen inden, den anden afstiver blev flyttet, talte han og Vidne 7 med montørerne fra T1 A/S om, at T1 A/S gerne ville have stangen flyttet. Han kan ikke huske navnene på montørerne fra T1 A/S. Han og Vidne 7 sagde, at de skulle tale med T2 A/S om, hvordan det skulle gøres. Han og Vidne 7 havde ikke kompetence til at træffe beslutning om at flytte den. Det er formentligt projektlederen, der skal tage denne beslutning. Han og Vidne 7 sagde, at de ikke troede, at der ville ske noget ved at flytte den. Der var ikke lagt betonelementer op på dækket, da de flyttede den første afstiver.
Vidne 10 har til retsbogen forklaret, at han arbejdede for Firma D, der var hyret ind af T1 A/S. Han kørte mobilkranen og deltog i arbejdet med at fjerne afstiveren. Mobilkranen skulle flyttes, og der lå en jerndrager, der spærrede for kranen. Inden han gik i gang, spurgte han T1 A/S, der sagde, at det var o.k. Han talte med de tre montører, der deltog i fjernelsen. To stod oppe på dækket, og én var placeret i kurven på liften. Da de løftede jerndrageren af, væltede det hele som et korthus. Han taler normalt med formændene på pladsen og ser tegninger af byggeriet. I dette tilfælde talte han kun med sjakket. Han havde tvivl om fjernelsen af afstivningen, og derfor spurgte han, om det var i orden. Foreholdt bilag 13, side 2 nederste afsnit, er det en korrekt gengivelse af hans forklaring. Foreholdt side 3, 3. afsnit, kan han i dag ikke huske noget om et koben.
Rettens begrundelse og afgørelse
T2 A/S
Tiltalte, T2 A/S under konkurs var mødt ved hovedforhandlingens begyndelse den 14. maj 2012, og forlod siden retsmødet uden rettens tilladelse. Sagen mod T2 A/S under konkurs kan derfor fremmes til dom, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 2.
Efter indholdet af det af Vidne 8, Statens Byggeforskningsinstitut, udfærdigede notat og hans forklaring, lægger retten til grund, at det af T2 A/S leverede projekt for stålspærkonstruktionen ikke sikrede tilstrækkelig vandret afstivning mod stabilitetssvigt af hoveddragernes overflanger, og at områder, hvor der var lagt betondæk, derfor var i en latent svigttilstand. Retten finder det derfor bevist, at der i det leverede projekt ikke var taget fornødent hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse, og T2 A/S findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 33 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 med ændringsbekendtgørelse nr. 1422 af 27. december 2008 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø § 16, stk. l, nr. l, jf. stk. 2, jf. § 4, stk. 2, jf. § 6, stk. 1.
T1 A/S
Efter de afgivne forklaringer sammenholdt med Vidne 8’s notat lægger retten til grund, at den udløsende årsag til, at tagkonstruktionen styrtede sammen den 14. januar 2009, var fjernelsen af den vandrette afstivning mellem gitterdragerne. Retten lægger videre til grund, at afstivningen blev fjernet af T1 A/S' montører under medvirken af en af T1 A/S’ indhyret kranfører og med T1 A/S' projektleders vidende. Retten lægger videre til grund, at arbejdet med at fjerne afstivningen skete, uden at T1 A/S ved henvendelse til den for stålkonstruktionen ansvarlige projektleder havde sikret sig, at fjernelsen af afstivningen uden at opsætte anden sikkerhedsforanstaltning kunne ske uden risiko for, at konstruktionen styrtede sammen. Endelig lægger retten til grund, at de to montører, der opholdt sig på konstruktionen pådrog sig knoglebrud ved sammenstyrtningen.
T1 A/S findes derfor at have undladt at sikre sig, at arbejdet med at fjerne afstivningen blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Retten bemærker i den forbindelse, at mailkorrespondancen fra december 2008 ikke kan føre til et andet resultat, da korrespondancen ikke forholder sig til den situation, der forelå den 14. januar 2009. T1 A/S er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr.1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.
Erstatningskravene over for både T1 A/S og T2 A/S under konkurs udskydes til eventuelt civilt søgsmål.
Thi kendes for ret:
T2 A/S under konkurs skal betale en bøde på 40.000 kr.
T1 A/S skal betale en bøde på 40.000 kr.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Østre Landsret
Afsagt den 23. januar 2013 af Østre Landsrets 5. afdeling i ankesag S-2010-12:
Anklagemyndigheden
mod
T1 A/S
Glostrup Rets dom af 29. maj 2012 (15-11352/2009) er anket af T1 A/S med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 6, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af Vidne 11.
De i byretten af vidnerne Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 7 afgivne forklaringer er anvendt som bevismiddel i medfør af retsplejelovens § 923.
Vidne 11 har forklaret blandt andet, at han er byggeprojektleder i Firma A, der var totalentreprenør ved opførelsen af Bygning 1. Arbejdet blev udført med underentreprenører, blandt andre T1 A/S og T2 A/S. Kontakten til T1 A/S opstod i forbindelse med, at Firma A forberedte sit tilbud. T1 A/S skulle montere betonelementer. Det var en ren montageopgave. Han deltog i planlægningsmøde nr. 1 den 29. august 2008 og udarbejdede referatet. T2 A/S var også indkaldt til dette møde, men deltog ikke. Han husker ikke, hvorfor T2 A/S ikke mødte op. Under mødet anmodede Vidne 1, T1 A/S, om to ramper, som skulle placeres mellem linje C-D og F-G, til brug for kranen. Der skulle være fri passage ved de to ramper. Han godkendte ramperne. T2 A/S fik tilsendt referatet fra mødet, og der kom ingen indsigelser fra T2 A/S. Han deltog ikke i planlægningsmøde nr. 2 den 3. december 2008. Referatet er skrevet af Medarbejder 1 fra Firma A. Han fik kopi af referatet. T2 A/S var vistnok også indkaldt til dette planlægningsmøde, men deltog ikke. T2 A/S har sikkert også fået tilsendt referatet af møde nr. 2.
Han skrev den 4. december 2008 i en e-mail til Medarbejder 2 fra Firma E, at der i forbindelse med montage af dæk ville være risiko for kipning af gitterspær i kælderen og spurgte, om det kunne forebygges med en stålkile i udsparingen. Medarbejder 2 svarede, at han mente, at T2 A/S havde afstivning af gitterdragerne med i deres montage, og at det, hvis de ikke havde det, var i orden at løse det ved anvendelse af en stålkile i udsparingen. Det blev så aftalt, og han hørte ikke noget om, at det skulle være et problem. Han aftalte med Vidne 6, at der skulle være fri passage for kranen, men T2 A/S udførte ikke arbejdet som aftalt. Han sagde ikke noget til T1 A/S herom. Han regnede med, at T2 A/S og T1 A/S selv ville løse problemet. Han blev ikke orienteret om fjernelsen af afstivningsstængerne mellem modullinje F-G og C-D. Hvis han var blevet spurgt om det, ville han have drøftet det med en ingeniør. Han var til et underentreprenørmøde på pladsen dagen før ulykken.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke udførte stabilitetsberegninger. T1 A/S monterede betonelementerne efter aftale med totalentreprenøren og efter leverandørens anvisninger. På planlægningsmøde nr. 1 blev placeringen af ramperne aftalt med Vidne 11. De så først afstivningsstængerne, da de ankom for at udføre deres arbejde. Det var ikke blevet oplyst forud, at disse var blevet monteret. Om mandagen talte han i telefon med Vidne 6 om, at afstivningstangen mellem F-G var på tværs, så kranen ikke kunne køre igennem. De talte vistnok kun om stangen mellem F-G, men han forstod samtalen sådan, at det ikke ville være et problem også at fjerne stangen mellem C-D, da der var tale om en lignende operation. Efterfølgende fandt de ud af, hvor langt stangen mellem F-G skulle flyttes tilbage af hensyn til kranen, og folk fra T2 A/S flyttede stangen. Totalentreprenøren var ikke involveret i dette. De havde alene en aftale om det med Vidne 6, T2 A/S. Onsdag skulle kranen flyttes til C-D. Han var selv på pladsen om formiddagen. De regnede med, at T2 A/S også ville flytte stangen mellem C-D, men tirsdag aften aftalte hans sjakbajs, Vidne 4 og T2 A/S’ montør, at T1 A/S skulle flytte afstivningsstangen som en vennetjeneste for T2 A/S efter deres anvisning. Dækelementerne var med til at skabe stabilitet, så han forudså ikke, at der kunne ske noget ved flytningen af stangen. Han modtog ikke oplysninger om og spurgte heller ikke til konstruktionens stabilitet under montagen. Han havde den opfattelse, at T2 A/S afleverede en stabil konstruktion.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han skulle montere betonelementer. Han var ikke involveret i drøftelserne med T2 A/S om afstivningsstængerne, og han talte ikke med Vidne 1 om, hvordan det skulle gøres. Det var hans sjakbajs, der tog sig af det. Han har efter ulykken været igennem store operationer, har svært ved at gå og har hukommelsessvigt. Behandlingen er afsluttet, og han er nu på pension.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at T2 A/S flyttede afstivningsstangen i F-G 4-5 meter frem. De talte med to montører fra T2 A/S om stangen mellem C-D. De sagde, at de bare kunne flytte den, når de kom dertil, og at den ikke havde nogen betydning. Han så T2 A/S’ montører flytte den første afstivningsstang om mandagen. Han har ikke snakket med Vidne 1 om det. Han regnede med, at Vidne 1 havde talt med T2 A/S om det. Han kom til skade i benet og har fortsat problemer med det.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han var ind over flytningen af stangen mellem F-G. Han var ikke til stede på pladsen. Vidne 11 havde orienteret ham om, at stangen skulle flyttes af hensyn til kranen. Han havde tidligere set referatet om køreramper, men vidste ikke, at det også drejede sig om en kran. Da de flyttede stangen, var han betænkelig, men han drøftede det ikke med nogen. Han hørte ikke om, at stangen mellem C-D også skulle flyttes. Måske var det ikke Vidne 11, men Vidne 1, der orienterede ham om flytningen af den første stang. Det var tanken, at når dækket var fastmonteret, ville det fastholde T2 A/S’ gitterdragere. De drøftede med totalentreprenøren, om der skulle afstives med rørstøtter til "Hoffmann"-klodser, men det blev ikke aftalt. Det var derefter, at de placerede afstivningsstænger for at sikre stabiliteten. Løsningen, der var en aftale med totalentreprenøren, var efter hans opfattelse god nok.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at T1 A/S fjernede afstivningsstangen mellem modullinje C og D uden aftale med og godkendelse fra totalentreprenøren Firma A. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der heller ikke forelå en klar aftale mellem T1 A/S’ projektleder, Vidne 1, og T2 A/S’ byggeleder, Vidne 6, om, at T1 A/S kunne fjerne afstivningsstangen. Det må endvidere lægges til grund, at fjernelsen af stangen skete uden, at der forinden var rettet op i ændringen af placeringen af stangen mellem modullinje F og G, og at stangen sad i spænd, da den skulle fjernes.
T1 A/S havde som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerhedsmæssigt var fuldt forsvarlige, jf. arbejdsmiljølovens § 15. Landsretten finder efter en samlet vurdering af de nævnte omstændigheder, at det var uforsvarligt af T1 A/S’ folk at fjerne stangen mellem modullinje C og D, uden at der var opsat anden sikkerhedsforanstaltning, jf. arbejdsmiljølovens § 38. Dette gælder, uanset at Firma A havde undladt at tilvejebringe et koordinerende afskrivningsprojekt.
Da det efter de afgivne skønserklæringer må lægges til grund, at fjernelsen af afstivningen kan have været den udløsende faktor for ulykken, findes tiltalte herefter skyldig efter anklageskriftet.
Bødestraffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen vedrørende T1 A/S.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T1 A/S stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.