Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Sammenstyrtning af lastvogn - Tekniske hjælpemidler - Arbejdsgiveransvar (erfaring, frifindelse) - hele dommen

Vestre Landsrets dom af 18. september 2013 i ankesag V.L. S-2816-12 - domsudskrift

Generer PDF

Udskrift af dombogen for retten i Herning - dom afsagt den 26. november 2012

Rettens nr. 10-1813/2012

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 10. maj 2012.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, ved at arbejdet mandag den 15. august 2011 ca. kl. 1900 med hjulskifte og reparation af luftaffjedring på mindre lastbil, hos virksomheden T A/S, på adressen Arbejdssted 1, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der for at hæve lastbilen blev anvendt en trykluftdonkraft med en træklods placeret lodret ovenpå uden, at der samtidig var truffet effektive foranstaltninger til stabilisering af lastbilen f.eks. ved placering af klodser under bagakslen, hvilket medførte, at da Ansatte A kravlede ind under lastbilen for at stabilisere den yderligere med en anden donkraft, skred lastbilen ned, og Ansatte A kom alvorlig til skade med døden til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Direktør Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet lastvognsmekaniker i 1991. Han kørte lastbil indtil 1997, hvorefter han arbejdede som svend, ind til han kom ind på kontoret. Han kom med i selskabet i 2002 og har været eneejer siden 2007. Virksomheden beskæftiger sig mest med klargøring til syn og reparationer, og de arbejder næsten udelukkende med tunge køretøjer. I 2011 var der 4 svende og 3 lærlinge ansat på værkstedet, samt to ansatte i et tilknyttet dækcenter og to på kontoret. Han stod selv for tilrettelæggelsen af arbejdet og for at fordele opgaver og instruere om arbejdet.

Ansatte A var udlært lastvognsmekaniker. Han startede i virksomheden på værkstedet i 2005/2006 og blev udlært i 2009. Han tog sig af alle typer opgaver, ligesom de øvrige svende. Ansatte A var den yngste. Han var lige begyndt at hjælpe ham som assisterende værkfører.

Han blev kontaktet om, at der var en lastvogn, der var gået i stykker, så der skulle bruges en mekaniker. Der var tale om en standardopgave. Han fik at vide, at bilen holdt på en tankstation i rolige omgivelser. Han havde snakket med lastbilens ejer om, at opgaven skulle udføres ude på stedet. Ansatte A meldte sig til at tage ud på stedet, da han ikke havde planer for aftenen. Ansatte A havde tidligere lavet tilsvarende opgaver på andre bilmærker, men ikke på denne model, så de snakkede arbejdsopgaven igennem, inden han kørte derud.

Ansatte A tog med værkføreren på lageret og fandt nogle hjul til at pakke på traileren. Han siger altid: "Kør forsigtigt" og "Pas på jer selv", før hans folk kører ud. De havde snakket om, at det var en simpel opgave, da han havde fået at vide, at der var konsol i begge ender. Det betød, at der kunne skrues i begge ender, så det var enkelt. Han talte ikke med Ansatte A om, hvordan han skulle løfte bilen. Det har han gjort så mange gange før. Alle biler er dog forskelligt bygget op. Han så ikke i traileren, hvilket værktøj, der var med. Det var Vidne 2, der var med til det. Der skal ikke bruges mange plader til sådan en lastbil, da der er mange nedbygninger, hvor den kan stabiliseres. Der er tale om plader, der kan løfte mange tons. Der er ingen problemer i at anvende dem. Han blev ringet op af Vidne 2, da der var blevet ringet ude fra ulykkesstedet. Han fik at vide, at Ansatte A ikke trak vejret. Han ringede derfor til Ansatte As bror. Han var ikke klar over, hvad der var sket.

Forskellen på at arbejde hjemme på værkstedet og ude på vejen, er, at hjemme er der andre former for bukke til at understøtte. Der er roligt og stabilt. Ude på vejen er der andre energier. Der er ikke i øvrigt forskel på, hvordan man skal klodse bilen op. Man skal skiftevis løfte og stabilisere. De har hver dag mindst 10 arbejdsopgaver og man skal løfte hver dag. Det er en rutinesag. Han færdes ofte selv ude på værkstedet for at se, hvad der kommer ind. Han holder øje og tager fat i det, hvis nogen ikke arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De har også det sikkerhedsmæssige oppe på møder og deltager i sikkerhedsrepræsentantkurser. De har ikke en manual på skrift for, hvordan man skal foretage tunge løft.

Han har ikke set nogen bruge en stolpe, som den Ansatte A anvendte. Han har heller ikke tidligere haft uheld i forbindelse med tunge løft. De har altid snakket om det, hvis der har været en situation, hvor noget har været ustabilt.

Dagen efter ulykken blev han af betjenten spurgt, om Ansatte A kunne have lagt sig ind under med vilje. Det var så uforståeligt, at han havde gjort det, som han gjorde, når de havde forlængerstykker, der passede.

Værkstedsuddannelsen dækker alle sikkerhedsmæssige spørgsmål og virksomheden havde haft alle medarbejderne, herunder Ansatte A, på et sikkerhedskursus 3 år tidligere. Sikkerhedskurset dækkede også opgaver som denne, der drejer sig om tunge løft. Man lærer for eksempel, at man aldrig må gå ind under en bil, der ikke er klodset op. Det ligger også i forløbet på Teknisk Skole. Han har ingen manual for opklodsning af biler. Alle ved, at en bil skal være sikret, før man kravler ind under den. Virksomhedens retningslinjer er generelt, at man skal passe på sig selv, passe på udstyret – og få opgaverne klaret.

Han instruerer medarbejderne i, at man skal bruge donkraft efter bilens vægt og at man skal vurdere, om den bliver ustabil. Hvis ikke man har en passende donkraft med, må man sige, at man ikke kan klare opgaven. Der skal altid ske stabilisering ved sådan en opgave. Understøtningen skal kunne holde bilen, hvis man skal bakse med den. Den skal understøttes under de bærende dele. Der er flere muligheder. Ansatte A havde dækafdelingens bil med. Der var klodser til at lægge ind under. På bilag 1-4, nederste foto ses de brede klodser, der lægges ind, efterhånden som bilen hæves op med donkraften. De kan også bruges til at lægge ind under donkraften for at udjævne trykket, hvis den står på et blødt underlag. De må ikke lægges under donkraften for at få mere højde på.

Den gummimåtte til trykluft, der ses på fotoet, bruges til at lægge pres mellem hjulene, hvis de ikke kan bankes af. Plastkassen med træklodser, der ses på bilag 1-10, foto 6, kender han ikke. Det er ikke deres værkstøjskasse og det er ikke noget, de anvender. Den røde donkraft, der ses på foto 7, er deres. De bruger ikke at lægge træstykker ovenpå donkraften. De har metalforlængere, der passer ind i donkraften.

Vidne 2 har forklaret, at han har været i dækbranchen i 35 år. Han har ingen uddannelse. Han har været værkfører i dækcenteret i 4-5 år. Han sætter dæk på og holder øje med, at de andre laver noget. Han er ikke mekaniker og udfører ikke reparationer. Han ved ikke, om der er manualer for løft inde på værkstedet. De ved alle sammen, hvordan man laver en korrekt understøtning. Man afstiver efterhånden, så der hele tiden kun er lille afstand mellem bil og klodser. Så kan der normalt ikke ske noget.

Han var med til at pakke traileren, som Ansatte A havde med, ca. 15 minutter før Ansatte A tog afsted. Han viste Ansatte A, at der var to donkrafter og klodser samt en fripude på traileren. Han viste ham de klodser, der var. De ligger fast i traileren i en mørkebrun kasse. På bilag 1-4 ses disse klodser. Han har brugt dem i nok 20 år. Donkraften med to forlængere var også på traileren. De plejer altid at ligge der. De passer kun på denne donkraft. Han husker ikke, om han så dem denne dag. Han spurgte Ansatte A, om han skulle tage med ud på opgaven. Ansatte A sagde, at det skulle han ikke. Han sagde så til Ansatte A: "Brug nu klodserne og fa klodset det ordentligt op". Han havde ikke forstand på selve mekanikeropgaven.

Han kender ikke den røde kasse på foto 6 i bilag 10. De klodser, der ligger under akslen, er hans klodser. I hvert fald den øverste. De andre ser små ud på fotoet. Det er den røde donkraft på foto 7, der er med på traileren. Sådan en klods, som den, der ligger ovenpå donkraften, har han ikke til at ligge på sin trailer.

Han kom ud på ulykkesstedet ca. en time efter, at ulykken var sket. Da var der ryddet op. Hans ting lå ved siden af. Da arbejdstilsynets mand kom, fik han ham til at tage fotos af det hele. Han husker ikke, hvor klodserne var, da han kom derud. Han har ikke set den røde kasse med klodser. Han ved ikke, hvor den anvendte stolpe kommer fra. Den ligner en rådden stolpe.

Vidne 3 har forklaret, at han var ude at køre for Firma 1. Han er kloakarbejder. Han fik brug for assistance fra et værksted og parkerede med samtlige dæk på kørebanen. De var to i bilen. Hans kollega, Medarbejder 1, ringede til Firma 1, for at høre, hvor de skulle henvende sig. Der kom herefter en medarbejder fra T A/S. Det var lyst, og han mener, at det var tørvejr. Ansatte A kom med en trailer med værktøj og nye dæk. Der var en stor kasse foran i traileren med en masse plader. Det var en sort eller brun trækasse. Han så ikke fra starten, hvordan Ansatte A gjorde. Han kom derhen, da Ansatte A havde løftet bilen op med en donkraft. Han havde stillet en stolpe, omkring 4 x 4" x 30 cm på højkant ovenpå donkraften. Da han kom derhen, var Ansatte A ved at afmontere hjulene. Han spurgte Ansatte A noget i retning af, om ikke de skulle lave det der om. Det stod skråt og så ustabilt ud. De grinede lidt ad det. Der var ikke nogen understøtning på. Enhver kunne se, at det var forkert. Han husker ikke, hvad Ansatte A svarede. De talte ikke om, at han havde brugt denne stolpe. Han vil tro, at Ansatte A havde haft stolpen med. Det var ikke en, han havde med i lastbilen eller havde givet til Ansatte A. Han ved ikke, om det var en, der lå derude, eller hvor den kom fra.

Han gik hen for at løfte dækket af traileren. Han troede, at Ansatte A var gået i gang med at lave det om. Senere så han, at det var blevet endnu mere skævt. De snakkede ikke om, at det var usikkert og han spurgte ikke om, hvorfor Ansatte A ikke havde klodset bilen op. Ansatte A sagde ikke noget om, at det ville han springe over. Han spurgte Ansatte A, om det havde stået så skævt hele tiden, og om det ville være en fordel at tage deres donkraft for at stabilisere bilen. Ansatte A syntes, det var en god ide, så han hentede den blå donkraft og gav den til Ansatte A. Han husker ikke, om han selv var nede under bilen eller om han rakte den ind under. Ansatte A snakkede ikke om, at han havde noget på traileren, der kunne bruges eller om, at han skulle bruge klodserne. Han sagde bare ja til, at han kunne bruge deres donkraft til at stabilisere med. Han tror, at Ansatte A bare sprang over, hvor gærdet var lavest. Ansatte A var ved at stille den blå donkraft op, da lastbilen væltede. Den træbjælke, der ses liggende på toppen af donkraften, har han sat ind, da de prøvede at få Ansatte A ud. Det kan godt være den stolpe, som Ansatte A brugte, som han så har lagt ned og lagt en yderligere klods oven på. Da lastbilen væltede ned, så han, at den blå donkraft fløj over på den anden side af vejen. Han hentede den og brugte den til at løfte bilen, så den røde donkraft blev løsnet. Han forsøgte med denne opstilling og mange andre forsøg på at få den løftet op for at få Ansatte A fri.

Det kan godt være de plader, der er vist i bilag 4, der var med på traileren. De klodser, man ser under hjulet på foto 6 i bilag 10, er nogle, som Falckfolkene har lagt ind under. Han mener ikke, at den røde kasse var der. Han husker den ikke. Hjulet var ikke understøttet, da uheldet skete. Han husker ikke, om der var forlængere med til donkraften. Han har ikke set dem, men de kan godt have ligget i traileren. Han husker, at Ansatte A ikke brugte nogen. Han brugte træklodserne i stedet.

Han har tidligere haft assistance på vejen. Han undrede sig over, at Ansatte A ikke brugte pladerne. Han ved ikke, om han selv ville være kravlet ind under vognen.

Tilsynsførende Vidne 4 har forklaret, at han blev sendt ud til arbejdsulykken. Han ankom omkring kl. 20.30. Redningspersonalet var til stede. Ansatte A var blevet kørt bort. Han traf politiet, der orienterede om, hvad der var sket. Han præsenterede sig for de personer, der havde med ulykken at gøre. Det var chaufførerne på lastbilen og Vidne 2 fra firmaet. Han snakkede med dem, der havde set ulykken. Den ene var meget påvirket. De andre kunne fortælle, hvad der var sket.

Han fik at vide, at personen havde hævet bilen med en donkraft med en 4 x 4 " x 30 cm klods oven på. De havde vist nok talt om, at det så uforsvarligt ud. Han forstod det sådan, at mekanikeren havde bedt om, at der blev hentet en anden donkraft til at stabilisere med, men at det væltede, før den blev etableret.

Det så ud som på foto 7, da han kom derud. Politiet viste ham donkraften og den klods, der var brugt. Han kan ikke sige, om det er den på fotoet. Han husker ikke, om der var mærker på den.

Han så ikke, om der var forlængere til stede. Der var en række remedier i den trailer, afdøde havde haft med. Det kan godt være den, der er vist i bilag 4. Han så donkraften, der stadig stod under lastbilen. Der var ikke forlængere på den, så vidt han husker. Han havde dog ikke fuldt overblik over situationen. Han mener, at der kun var træklodser i traileren. Han mener ikke, at han så forlængerdele til donkraften. Der var ikke andre stabiliserende dele under lastbilen. Den skulle have været stabiliseret bedre. Enten ved hjælp af træplader eller med metalbukke. De medbragte træplader kunne have udgjort den fornødne understøtning. Han mener, at de lå i bunden af traileren. Han så den røde kasse, der er vist på foto 6 i bilag 10. Den stod på vejen. Han har ikke set den stå i traileren.

Den opstilling, der var valgt, var uforsvarlig. Det giver ustabilitet at anvende en løs træklods ovenpå donkraften. Det ville heller ikke have været i orden, selvom der havde været understøtning af lastbilen. Hvis der skulle bruges træklodser, skulle disse have ligget under donkraften, så det ikke kunne knække sammen. Han ved ikke, hvor afdøde havde klodsen fra. Den skulle ikke have været medbragt eller anvendt. Han forstod, at afdøde havde været velkendt med arbejdet. Han ved ikke, om han var instrueret i denne form for arbejdsopgaver. Han skulle have været velinstrueret om alle forhold inden for dette arbejde også om en sådan situation. Det er en farlig procedure at hæve en lastbil. Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvordan det skal gøres forsvarligt.

Opstillingen, der fremgår af foto 6 i bilag 10 er redningspersonalets opstilling.

Der har været fremlagt fotos fra ulykkesstedet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ansatte A havde som udlært lastvognsmekaniker gennemgået en uddannelse, dels på Teknisk Skole dels i praktikperioden. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at han som lærling var uddannet i de sikkerhedsmæssige forhold. Retten lægger videre til grund, at Ansatte A, efter at have været udlært i ca. 2 år, har været beskæftiget med gennemgang til syn og reparation af lastbiler og andre tunge køretøjer og at tunge løft i den forbindelse var en daglig rutinemæssig opgave.

Efter forklaringen fra direktør Vidne 1, var sikkerheden endvidere et tilbagevendende tema på værkstedet i forbindelse med de tunge løft.

Det lægges til grund, at Ansatte A havde det nødvendige udstyr med på opgaven. Det er således ikke ved de afgivne forklaringer bevist, at der ikke var forlængere med til donkraften. Det må endvidere lægges til grund, at opgaven kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden brug af forlængere ved korrekt anvendelse af de medbragte plader, ligesom pladerne skulle have været anvendt til understøtning.

Efter det foreliggende havde Ansatte A således de nødvendige forudsætninger for at udføre arbejdsopgaven på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Det forhold, at Ansatte A har udført arbejdet i strid med den almindeligt anerkendte metode til opklodsning og sikring af tunge køretøjer, er således ikke i sig selv et bevis for, at han ikke har fået den nødvendige instruktion til at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der kan i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 2, pålægges arbejdsgiveren bødeansvar for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Det fremgår § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav, blandt andet kravet om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.

Af betænkning nr. 14 af 15. marts 2006 om forslag til lov om arbejdsmiljø, fremgår:

”…

En betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

I overensstemmelse med gældende strafferetlige principper påhviler det anklagemyndigheden at oplyse sagen.

Som i alle andre arbejdsmiljøretlige straffesager vil arbejdsgiveren (tiltalte) alt andet lige argumentere for, godtgøre, fremlægge dokumentation m.v. for, at kravene i arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt. Vurderer anklagemyndigheden - på baggrund heraf og på baggrund af politiets efterforskning i øvrigt - at dette ikke er tilfældet, vil anklagemyndigheden fremsende sagen til retten. I retten vil anklagemyndigheden skulle bevise at arbejdsgiveren ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, før arbejdsgiveren kan dømmes.

…”

Efter bevisførelsen og under hensyn til, at der var tale om en rutinemæssig opgave, som Ansatte A havde udført mange gange før, finder retten, at Anklagemyndigheden ikke har bevist, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Herefter frifindes tiltalte.

Retten har udskudt spørgsmålet om en erstatningspåstand til civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

T A/S frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 18. september 2013 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag V.L. S-2816-12

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Retten i Herning har den 26. november 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-1813/2012).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og idømmelse af bødestraf.

Tiltalte, T A/S, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Vidne 1 og vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke ved hver enkelt opgave instruerer om, at bilen ikke må løftes uden opklodsning. Løft og stabilisering er en arbejdsopgave, hver medarbejder typisk foretager flere gange om dagen, så det er ganske enkelt generel viden. Løft skal selvfølgelig foretages med det korrekte udstyr, herunder den rette donkraft og opklodsningsudstyr. I det konkrete tilfælde har Ansatte A tilsyneladende glemt alt om sikkerhed og brugt noget forhåndenværende. Der er forlængerstykker, der er beregnet til donkraften. De er 5-20 cm lange og kan sættes i forlængelse af hinanden. Når bilen er løftet, skal den støttes med plader. Løft og understøtning sker gradvist. Bilen løftes således ikke helt op, før der understøttes. De bruger ikke klodser i arbejdet, da de ikke er stabile. Når bilen, som det viste sig at være tilfældet, står på vejen, er understøtning endnu mere nødvendig, da passerende trafik påvirker bilen. Han havde fået at vide, at bilen stod ved tanken i By 1, så han havde ikke tænkt i de baner, at bilen stod i vejkanten, og Ansatte A ringede da heller ikke om det. Det er nok højst 5 % af mekanikeropgaverne, der foregår ude ved vejen. Ansatte A har tidligere været ude på opgaver ved vejen. Ansatte A var helt med på, hvad opgaven gik ud på. Han var selv med til at fremfinde reservedele. Den røde kasse med klodser, der ses på ekstrakten side 19, er ikke deres. Det er nok noget, Falck har haft med, og den viste opklodsning er nok også lavet af Falck. Han var ikke selv med til at pakke traileren. Det havde ikke været noget problem at bruge forlængerne til donkraften, og det er helt uforståeligt, at Ansatte A har anvendt en træklods som sket. Ansatte A har i sin læretid været med svende ude på opgaver, men han har nok ikke selv været med Ansatte A ude. De har ikke tidligere haft Arbejdstilsynet tilstede i forbindelse med arbejdsulykker. Principperne for opgavens udførelse er de samme, uanset om arbejdet foregår på værkstedet eller på vejen, men udstyret er forskelligt. Bukke bruges på et stabilt og plant sted, hvilket typisk vil sige hjemme på værkstedet.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at løft af lastbiler indgår som en uundgåelig del af hans daglige arbejde med dækskift. Hans viden om det sikkerhedsmæssige har han fra sine 36 år i branchen. Løft sker med sideløbende stabilisering. Når der i referatet af hans forklaring for byretten tales om klodser, menes der plader. Der var også i traileren en oppustelig gummimåtte med, der kan fange bilen, så den ikke falder ret langt. Han er helt sikker på, at forlængerstykkerne til donkraften var med, da de altid er med, men han så dem ikke konkret den dag. Han så på ulykkesstedet den klods, Ansatte A havde anvendt, og den var ikke en del af det udstyr, der var i traileren.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at det var hans kollega, Medarbejder 1, der ringede til tiltalte. Den røde donkraft, der ses på foto 7, ekstrakten side 20, var den, Ansatte A kom med. Den blå er fra lastbilen. Den klods, der ses, er nok den, Ansatte A anvendte, men da stod den på højkant. Han sagde til Ansatte A, at han burde lave det om. Det så voldsomt ud, men det var ikke vidnet, der skulle bestemme. Ansatte A sagde ikke noget om, hvorfor han havde valgt løsningen med træklodsen. Han har ingen ide om, hvor klodsen kom fra. Han kan ikke i dag huske, hvad der var på traileren, men der var i hvert fald ikke brugt noget til at stabilisere bilen. Han har aldrig oplevet, at tiltalte ikke havde det rigtige udstyr med, eller at de har løftet på tilsvarende vis. Det har altid været i orden. Enhver kunne se, at den valgte opklodsning ikke duede.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at den opklodsning, der ses på de fremlagte fotos, var lavet af redningsfolkene. I traileren lå der klodser, som dem der ses på foto 6, ekstrakten side 19. Han så ikke forlængerstykker til donkraften. Der skal gives en konkret instruktion til den enkelte opgave. Det er ikke tilstrækkeligt at udføre tilsyn hjemme på værkstedet, da betingelserne for opgavens udførelse er anderledes ude i marken. Han har optaget fotos, der imidlertid er af en meget dårlig kvalitet. Der var vist indbygget en kasse i traileren, men den kiggede han ikke i. Der var mørkt på stedet, og der var mange redningskøretøjer og mennesker. Derfor var det svært at bevare overblikket. De plader og klodser, der ses på det nederste foto, ekstrakten side 14, var nok som dem, han så i traileren. Han vil mene, at de er egnede til en forsvarlig opklodsning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Med den bemærkning, at hjemlen for at pålægge arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, rettelig er arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er frifundet for den rejste tiltale.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF