Udskrift af dombogen for Københavns Byret
Dom afsagt den 18. august 2014
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Sagens baggrund og parternes påstande
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38. stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38 stk. 1, nr. 1, og stk. 3,
ved den 8. oktober 2013 på byggepladsen B, at have været ansvarlig for, at der foregik arbejde med at isolere og brænde tagpap på en tilbygning uden på en rund bygning, hvor taghældningen var under 15 grader, og hvor højden fra taget til terræn var ca. 16 meter, uden at dette arbejde blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte vidne 1 og vidne 2 arbejdede tæt ved kanten af den runde bygnings tag, uden at der var truffet fuldt tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, idet eneste sikring mod nedstyrtning var det uden på tilbygningen opstillede stillads, og som ved det vestlige indhak i taget stoppede ca. 50 cm før selve tagkanten, alt hvorved der var fremkaldt betydelig og overhængende fare for skade på de ansattes liv og helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 65.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af direktør B, der er direktør for og indehaver af det tiltalte selskab, og vidnerne vidne 1, vidne 2, vidne 3 og tilsynsførende J.
Direktør B har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Tiltalte forklarede, at han er ejer af T ApS, som har 17 ansatte i alt. Det er korrekt, at firmaet havde en opgave på byggepladsen B på det pågældende tidspunkt. De havde været i gang i et par dage. Opgaven var at lægge tagpap på taget. Der var ikke andre medarbejdere på opgaven end de to medarbejdere. Tiltalte havde ikke selv været på pladsen den pågældende dag, da Arbejdstilsynet ankom.
Alle firmaets medarbejdere møder op, hver morgen i firmaet på kontoret og medarbejderne får her, hver morgen instruktioner omkring sikkerheden, bl.a. at de skal huske at tage deres sele osv. Der er to sikkerhedsliner på hver vogn. Medarbejderne skal selv afgøre, hvordan disse skal fastgøres, når de kommer ud til arbejdspladsen, men tiltalte forklarer dem desuden, at de skal fastgøres til noget fast.
Opgaven, som vidne 1 og vidne 2 skulle lave, var på et fladt tag, og der var ikke behov for sikkerhedsline. De arbejdede slet ikke der på hjørnet ved mellemrummet. De havde sikkerhedsseler/liner med, og de skulle selv vurdere om det var nødvendigt at bruge dem. Tiltalte mener ikke, at det var nødvendigt at bære seler/liner på denne plads, da der var stillads op ad bygning - højere end selve taget.
Tiltaltes medarbejdere benyttede sig ikke af stilladset udover til og fra taget.
Forevist fotos i bilag 8 forklarede tiltalte ad foto 1, at de ikke havde noget at gøre oppe på rundingen. Det var firmaet N, der havde den opgave.
Ad foto 2 forklarede tiltalte at de arbejdede der hvor manden stå og ikke på rundellen. Det er et trappetårn og arbejdet foregik kun på trappetårnet, hvor der er et stillads hele vejen rundt.
Ad Foto nr. 3 forklarede tiltalte, at firmaet ikke udførte arbejde i rundellen, dette var et andet firma.
Foto nr. 4 - forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad fotoet forestiller.
Stilladset var stillet op hele vejen omkring trappetårnet. Arbejderne var slet ikke ovre der hvor der var hul.
Tiltalte kom til stedet efter Arbejdstilsynet havde været på pladsen. Firmaet fik et påbud og fik oplyst, at Arbejdstilsynet ikke ville foretage sig yderligere.
Tiltalte påtalte det overfor firmaet N, som satte en skærm op inde på rundellen fordi tilsynet forlangte det. Tiltalte er underentreprenør til firmaet N.
Der var et godkendt skilt på stilladset. Dette var hængt op nede ved gaden inden man går op ad stilladset. Tiltalte og hans medarbejdere går kun op på stilladser, hvor dette skilt fremgår.
På skiltet på byggepladsen B stod der at stilladset var godkendt til facade- og tagarbejde.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at firmaet går meget op i sikkerhed på arbejdspladsen. Dette bliver bl.a. gjort ved, at der hver morgen på kontoret i firmaet bliver fortalt om forskellige sikkerhedsregler osv.
Der bliver altid snakket om, hvor medarbejderne skal hen og arbejde i løbet af dagen, og hvordan sikkerhedspolitikken er på de forskellige pladser. De har en virksomhedspolitik om, at medarbejderne skal sørge for deres egen sikkerhed, og firmaet stiller de fornødne redskaber til rådighed herfor.
Tiltalte er hver dag ude på arbejdspladserne og forholder sig så til sikkerhed, men han kan ikke nå 8 arbejdspladser hver dag.
Opgaven det pågældende sted gav ca. 18.000 kr. så det var en lille opgave. De to der arbejdede på den var erfarne folk.
Tiltalte har været tagdækker siden 1966 og åbnede sit eget firma i 1986. Der er 17 ansatte i alt.
Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at han har været ansat i T ApS af to gang. Senest har han været ansat siden februar 2014.
Vidnet har været tagdækker i ca. 3,5 år. Vidnet var tilstede den pågældende dag, da Arbejdstilsynet ankom. Vidnet var sammen med sin kollega vidne 2.
Opgaven var at lægge isolering og tagpap på elevatortårnet. De skulle også udføre serviceopgaver på rundellen, hvilke ikke blev gjort den pågældende dag, da der ikke var afspærret.
Det var første arbejdsdag på pladsen. Vidnet mødte den morgen kl. 07.00 i firmaet og tog efterfølgende ud til byggepladsen med vidne 2.
Vidnet blev ved morgenmødet i firmaet af direktør B instrueret i almen sikkerhed, og brug af sikkerhedsliner, som medarbejderne skal være opmærksomme på, på byggepladserne. Vidnet husker ikke præcist hvor konkrete instruktionerne var.
Vidnet havde arbejdet i ca. 3 timer, da Arbejdstilsynet ankom på pladsen. De havde lagt isolering ud, og vidne 2 var i gang med at lægge tagpap øverst på trappetårnet. De var ikke fastgjort med sikkerhedsline. Dette mener vidnet ikke var nødvendigt, da stilladset var højere end selve taget, hvor de gik på. Taget var fladt. Vidne 2 var på taget og vidnet selv på stilladset. Vidnet stod og gav vidne 2 de materialer og værktøj, som han skulle bruge ude på taget.
Forevist bilag 8, foto 2, forklarede vidnet, at det er vidne 2 der går oppe på selve elevatortårnet. Vidnet er på det tidspunkt nok ved at hente materialer. Vidnet havde arbejdet på trappetårnet på stilladset. Der stod nogle materialer på rundellen.
Der hvor vidnet sætter X har de ikke været, for de skulle ikke lave noget arbejde der.
Vidnet blev først oplyst om problemet med det 50 cm bredde hul ved kanten, da Arbejdstilsynet ankom til pladsen. Vidnet havde ikke selv været i dette område og var derfor ikke bekendt med hullet. Vidnet og vidne 2 gik og arbejdede på den modsatte side af, hvor hullet var.
Vidnet og vidne 2 benyttede sig kun af stilladset til at komme til og fra taget.
Forevist foto nr. 4, forklarede vidnet, at det er der hvor vidnet satte X på foto nr. 2.
Ad foto nr. 1 forklarede vidnet, at det er elevatortårnet set oppe fra selve taget. Det var der vidnet og Vidne 2 lagde isolering og tagpap. Kanten skulle ikke have noget på den dag; det var dagen efter - hvor de så skulle ligge på knæ.
Det er rigtigt at der var det lille stykke hvor stilladset ikke var i flugt med taget, men var ca. 1 m lavere.
Vidnet havde ikke været i området, hvor hullet var, da de ikke skulle udfører noget arbejde den dag i det område.
Stilladset var en meter højere end selve taget. Der var ikke behov for sikkerhedsline ifølge vidnet. Det blev oplyst fra Arbejdstilsynet, at der bare skulle sættes en plade på hullet også kunne man arbejde videre.
Ad erklæring af 6. juni 2014 underskrevet af vidnet selv, forklarede vidnet, at han har været med til at skrive erklæringen. Dette er blevet gjort sammen med Vidne 2. Der var ikke andre med til at skrive denne erklæring.
Det er vidnets opfattelse i dag, at hvis vidnet vidste, at der havde været et hul på 50 cm ville vidnet have haft sikkerhedsline på.
Der blev givet almen informationer omkring sikkerhed den pågældende morgen i på kontoret. Vidnet husker ikke konkret hvad instruktionerne gik ud på eller om han fik at vide konkret, at skulle bære sikkerhedsline på den plads han skulle arbejde på.
Vidnet blev konfus da ham fra Arbejdstilsynet kom, fordi han sagde, at han lukkede pladsen.
Foreholdt af forsvareren erklæring af 6. juni 2014, forklarede vidnet, at de lavede erklæringen for at forklare hændelsesforløbet. De havde sagt noget andet til Arbejdstilsynet, fordi de var bange for selv at få en bøde. Det var først da Arbejdstilsynet gjorde opmærksom på, at det var galt, at vidnet var klar over, at der skulle anvendes sikkerhedsline.
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at han var på byggepladsen B den pågældende dag. Vidnet har været ansat i T ApS i ca. 20 år. Vidnet er tagdækker. Vidnet arbejdede sammen med vidne 1 den pågældende dag. Vidnet husker ikke om det var første arbejdsdag på pladsen.
Vidnet mødte i firmaet om morgenen og fik forskellige instruktioner om sikkerhed. Direktør B siger hver morgen, at sikkerheden skal være i orden.
Vidnet kiggede derfor ved ankomst på pladsen om stilladset var godkendt til tagarbejde. T ApS går meget op i sikkerhed og især, at stilladserne, som medarbejderne går på er sikre.
Vidnet havde fået af vide, at de skulle lægge isolering og tagpap på en tilbygning øverst oppe, der hvor elevatoren er. Vidnet gik oppe på taget. Taget var halvanden meter bredt og fladt. Der var stillads hele vejen rundt om det tag og det var højere end taget. Man skulle træde op for at komme ind på taget. Vidne 1 gav vidnet værktøjet osv. så han kunne lave tagpappet. Der var ikke nogen fare, der hvor vidnet arbejdede.
Forevist foto bilag 8, foto 2, forklarede vidnet, at det er ham på fotoet og vidnet går og arbejder. Stilladsets rækværk nåede op til vidnets mave. Vidne 1 bar materialer op. De har ikke været ovre ved den anden side hvor det manglede stillads.
Ad foto 1 forklarede vidnet, at da han lå og arbejdede, havde han sikkerhedsline på, som var fastgjort til stilladset. Dette så manden fra Arbejdstilsynet. Vidnet var ikke ude at arbejde ved kanten. Det blev lavet efter at der var kommet en plade på ved hullet. Arbejdstilsynet oplyste, at de gerne måtte lave det arbejde færdigt, som vidnet og vidne 1 var startet på, hvis de havde line på.
Forevist foto nr. 4 forklarede vidnet, at det tovværk, der er bundet til stilladset er vidnets sikkerhedsline. Foreholdt erklæring af 6. juni 2014 underskrevet af vidnet, forklarede vidnet, at den er skrevet af vidne 3 efter instrukser fra vidnet og vidne 1. Vidne 3 er firmaets tilbudsmand. Ad 3. afsnit forklarede vidnet, at han tog sikkerhedslinen på, men han kan ikke huske, om han tog den på med det samme."
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede, at det er korrekt, at han var med til udfærdige erklæringen sammen med vidne 2 og vidne 1 fordi det formentlig skulle bruges i en retssag.
Vidnet er uddannet ingeniør og er ansat hos tiltalte til at lave alt skrivebordsarbejdet.
Vidnet og vidne 1 og vidne 2 sad sammen og snakkede om, hvad der var sket, så godt som vidne 2 og vidne 1 nu kunne huske, og vidnet skrev det så ned. Deres forklaringer var enslydende. Vidnet var kun pennefører.
Tilsynsførende J har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Vidnet har arbejdet hos Arbejdstilsynet i ca. 7 år. Vidnet arbejder med tilsyn indenfor byggeri. Vidnet har fokus på sikkerhed samt sundhed for medarbejderne på byggepladser.
Vidnet var på tilsyn den pågældende dag. Vidnet havde været på et tilsynsbesøg et andet sted, inden han tilfældigt ca. ved frokosttid kom forbi byggepladsen, hvor T ApS arbejdede. Vidnet bemærkede, at der var nogle personer oppe på taget i ca. 16 meters højde. Vidnets kollega tog foto nr. 1 mens vidnet gik over til byggeriet. Vidnet kunne ikke vurdere sikkerheden nede fra gaden og valgte derfor at gå op på taget.
Da vidnet kom op på taget så vidnet, at der var to personer i gang med at arbejde med taget på den ene side på tilbygningen tæt op ad den eksisterende bygning, dvs. den runde bygning. De to lå på knæ, og der var ikke effektivt sikret med nedstyrtningsfare der hvor der blev arbejdet. Vidnet husker ikke, hvad de to arbejdede med.
Forevist foto 1 forklarede vidnet, at arbejdsstedet var selve den firkantede tilbygning, og på den runde bygning lå der materialer, som de to anvendte. De "rør" der rager op er der hvor stilladset slutter.
Ad foto nr. 4, forklarede vidnet, at han ved ikke, hvad det reb blev brugt til. Det var ikke noget de talte om under besøget.
Der var ikke nogen sikkerhedsliner på stedet, og der var heller ikke nogen steder, de kunne fastgøres forsvarligt. Der skal være et egnet ankerpunkt til fastgørelse af sikkerhedsline. Der er faste regler for, hvad der kan anvendes som ankerpunkt. Stilladset var efter vidnets vurdering ikke egnet som ankerpunkt. Der var ingen sikkerhedsliner på taget.
Der skulle helt klart have været sikret mod nedstyrtningsfare.
Hvis man ikke skal arbejde mere end 2 m fra kant så kan der opsættes en blød markering typisk i 1 meters højde, men det kunne de ikke bruge i denne situation, hvor de skulle arbejde helt ude ved kanten.
På foto 3 ses en stålrigel - som de sagde skulle afgrænse deres arbejdsområde, men den er længere væk end stilladset og efter vidnets opfattelse er den blot med til at udgøre en snublefare. De arbejdede ikke på det sted i foto 3, men de havde materialer stående som de skulle bruge.
Vidnet har ikke selv været på stedet efterfølgende. Vidnet har fået oplyst, at hullet blev dækket til med en plade.
Vidnet kontaktede arbejdsgiveren telefonisk på stedet den pågældende dag. Vidnet fik oplyst af arbejdsgiveren, at han selv havde været på pladsen en uge tidligere og vurderet stilladset som godkendt. Vidnet fik også oplyst, at der var blevet oplyst om almen sikkerhed om morgenen for medarbejderne.
Arbejdsgiveren havde ikke været og lavet tilsyn den pågældende dag. Vidnet fik oplyst af medarbejderne, at det var første dag de var på byggepladsen.
Vidnet gav et forbud på stedet, fordi der var betydelig overhængende fare.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at stilladset var tilstrækkelig faldsikring, når man arbejdede på tilbygningen, men der var 2 problemer 1) Der lå materialer hvor der ikke var afskærmning og 2) hullet på vestsiden."
Oplysningerne i sagen
Af skrivelse af 11. oktober 2013 fra Arbejdstilsynet til tiltalte fremgår, at tiltalte ved tilsynsbesøget fik følgende Forbud: "Virksomheden påbydes at standse arbejdet på taget i ca. l6 meters højde indtil der forsvarligt er sikret mod nedstyrtningsfaren.
Der er endvidere dokumenteret 4 fotos optaget af Arbejdstilsynet på pladsen ved tilsynsbesøget.
Af "Tilbagemelding om efterkommelse af forbud" fremgår, at forbuddet er efterkommet ved opsætning af 2 m markeringer, og lukning af hullet mellem stilladsrækværket og tagkanten.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ifølge forklaring afgivet af tilsynsførende J, så vidnet vidne 1 og vidne 2 arbejde på et tag i 16 meters højde på taget tæt op ad den runde bygning, og at de lå på knæ og uden der var nogen sikring mod nedstyrtningsfare. Endvidere fremgår det af vidnets forklaring, at der på taget af den runde bygning lå materialer som de to ansatte anvendte. Efter vidnets forklaring og de optagne fotos, var der imidlertid er "hul" ca. 50 cm bredt, der hvor stilladset ophørte, hvorfor stilladset ikke gav sikring mod nedstyrtning.
Efter vidnets forklaring var der på dette sted ikke nogen sikring mod nedstyrtningsfare, og de to tagdækkere var heller ikke sikret med sikkerhedsliner, og vidnet så heller ikke nogle sikkerhedsliner på pladsen.
Ifølge de afgivne forklaringer har tiltaltes repræsentant Direktør B, som ledede og fordelte arbejdet, ikke givet nogle konkrete instruktioner om sikkerhed på den pågældende arbejdsplads, men blot generelt henledt medarbejderne på, at de selv skulle sørge for deres sikkerhed.
Herefter finder retten, at arbejdet hverken er planlagt, tilrettelagt eller udført således, at det sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, hvorfor tiltalte har overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. l, og bekendtgørelse og bygge- og anlægsarbejde § 38 stk. 1, nr. 1 og stk. 3, og på baggrund af tilsynsførende Js forklaring sammenhold med de optagne fotos finder retten det tillige godtgjort, at der herved var fremkaldt fare for skade på de ansattes liv eller helbred.
Straffen fastsættes til en bøde på 65.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86 jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 3.
Thi kendes for ret
Tiltalte straffes med en bøde på 65.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Københavns Byrets dom af 18. august 2014 er anket af T ApS med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Direktør B og af vidnet Tilsynsførende J, der begge har forklaret det væsentlige som i byretten.
Direktør B, har forklaret blandt andet, at alle de ansatte bliver instrueret i de sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende arbejdets udførelse, når de om morgenen får tildelt en opgave. Virksomheden lægger meget vægt på sikkerhed, og det sker ofte, at virksomheden nægter at udføre en arbejdsopgave, fordi sikkerheden ikke er i orden. Der er en skriftlig sikkerhedspolitik i virksomheden, hvoraf det fremgår, at de ansatte selv er ansvarlige for deres sikkerhed. Dette indebærer, at de ansatte skal stoppe arbejdet og spørge sikkerhedsrepræsentanter eller ledelsen, hvis de er i tvivl om sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med arbejdets udførelse. Alle vogne har sikkerhedsudstyr, herunder sikkerhedsliner.
De to arbejdere på denne opgave havde henholdsvis 19-20 års og 4 års erfaring. I denne situation, hvor der stod et stillads, som var opstillet af et stilladsfirma, tjekkede de, at stilladset var godkendt til tag- og facadearbejde. De brugte alene stilladset til at komme op på taget, ikke til at arbejde fra. De skulle lægge tagpap på selve trappetårnet og ikke på den runde del af bygningen. Den sorte spand på billede 2 havde hans folk anbragt fra stilladset. Der var værktøj i spanden, som de skulle bruge til arbejdet på taget. Den skakt, som Arbejdstilsynet påpegede, var placeret mellem stilladset omkring trappetårnet og den runde bygning. Kanten var på det sted cirka 25-30 cm. høj. Efter Arbejdstilsynets besøg og det udstedte strakspåbud, tilkaldte han hovedentreprenøren, som etablerede et sikkerhedsgelænder og lagde en plade ud med henblik på afskærmning af skakten.
Tilsynsførende J har forklaret blandt andet, at hvis man ikke skal tættere end to meter fra kanten, kan man nøjes med en blød markering mod denne. Billede 1 er et oversigtsfoto, som hans kollega tog nede fra jorden, og hvor man kan se to personer stå på taget. Da han kom op på taget, lå begge arbejderne på knæ. Den ene opholdt sig helt henne ved kanten til skakten, således at der var nedstyrtningsfare, hvis han fik overbalance. Der var ingen sikkerhedsliner i brug på det pågældende tidspunkt. Krydset på billedet markerer det sted, hvor der var fare for nedstyrtning. ”Skakten” var et hul på 30 x 50 cm. Billede 2 og 3 er fotos af skakten, taget fra hver sin side af skakten. Normalt skal man iværksætte kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis arbejdet tager mere end 4 mandetimer. Ellers kan man bruge personlige værnemidler i form af faldsikringsudstyr, hvilket kan være sikkerhedsliner, der er forankret efter nærmere regler. Skakten var mod vest, og den sorte spand på billede 2 stod mod øst på det runde tag længere ude end dér, hvor stilladset ydede sikkerhed. Hvis man skulle hente værktøj fra spanden, ville der være fare for at falde cirka 8 meter ned på et andet tag. De ansatte fortalte ham på stedet, at de ikke havde fået konkret instruktion i forhold til sikring mod nedstyrtningsfare på den konkrete opgave, men at de havde fået generel sikkerhedsvejledning af virksomheden. Arbejdet var påbegyndt den dag, han var ude på pladsen. Han fik under telefonsamtalen med Direktør B at vide, at Direktør B ikke havde været på pladsen den pågældende dag, og at han mente, at stilladset udgjorde tilstrækkelig sikkerhed for tagarbejdet
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at de ansatte Vidne 1 og Vidne 2 den pågældende dag udførte tagarbejde på et trappetårn i 16 meters højde. Rundt om trappetårnet var der opstillet et stillads, som sikrede mod nedstyrtning, dog bortset fra det vestlige indhak, hvor stilladset stoppede 30-50 cm før kanten på den tilstødende runde bygning. Der blev ikke anvendt andet sikkerhedsudstyr til sikring mod nedstyrtningsfare, selvom arbejdet foregik tæt på kanten.
Direktør B har forklaret, at han om morgenen havde instrueret medarbejderne såvel generelt som konkret om de sikkerhedsmæssige aspekter ved arbejdets udførelse, og at de var forsynet med fornødent sikkerhedsudstyr. Han har endvidere forklaret, at han fra sin tidligere besigtigelse af arbejdspladsen var af den opfattelse, at det opstillede stillads, der var godkendt til tagarbejdet, var tilstrækkeligt værn mod nedstyrtningsfare.
På den baggrund finder landsretten, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der herved var fare for skade på de ansattes liv og helbred.
Det tiltrædes herefter, at der foreligger en overtrædelse af de i dommen anførte bestemmelser.
Straffen findes passende udmålt.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.