G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Nedstyrtningsfare fra stillads – Arbejdsgiveransvar (planlægning) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 13. november 2014 af 12. afdeling i ankesag V.L. S-0529-14

Udskrift af dombogen for retten i Randers

Dom afsagt den 14. februar 2014

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010, ændret ved bekendtgørelse nr. 115 af 5. februar 2013, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, samt bekendtgørelsens § 37, stk. 1, ved at arbejde med bygningsrenovering via et stillads den 19. februar 2013 kl. 10.00 på byggepladsen B, ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, idet ansatte, vidne 1, arbejdede og færdedes på et stillads, i en højde fra det omgivende underlag på ca. 4 meter, uden der var truffet effektive foranstaltninger til at sikre mod nedstyrtning, for eksempel i form af rækværket, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 35.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaringer af direktør H, som både er direktør og ejer af T A/S, og af vidnerne, tilsynsførende P fra Arbejdstilsynet, vidne 2 og vidne 1.

Direktør H har forklaret, at T A/S beskæftiger sig med tømrer-, murer- og betonarbejde. Der var i februar 2013 18 ansatte.

Den 19. februar 2013 var han på byggepladsen B, hvor firmaet havde et stykke arbejde. Den pågældende dag skulle de fuge vinduer over et skråtag. Der var gangbroer, hvor de ansatte kunne gå. Han gik ikke selv på gangbroerne den pågældende dag, men det gjorde vidne 1. Han havde om morgenen sagt til de to tømrersvende, at de ikke måtte gå op på det pågældende stillads, før der var sat rækværk på. Tømrerne skulle selv sætte rækværket op, og de havde en teleskoplæsser, som de kunne udføre arbejdet med. Det er ikke et kompliceret stykke arbejde. Der ligger ikke liner til alle folkene på pladsen, men det er standard, at der er liner i teleskoplæsseren. Han ved ikke, om der var liner i teleskoplæsseren den pågældende dag.

Forholdt fotoet i bilag 1 til Arbejdstilsynets indstilling af 21. maj 2013 bekræftede vidnet, at billedet viser den pågældende byggeplads og medarbejderen, der befinder sig på gangbroen. Han er sikker på, at en person ikke ville kunne falde 4 meter ned fra gangbroen, idet man ville blive stoppet af halvtaget.

Hans medarbejdere er informeret om, at såfremt der ikke er liner tilstede, så skal de hente dem på lageret, inden de begynder arbejdet. Det vil ikke koste medarbejderne noget at hente liner, idet de er ansat på timeløn. Virksomheden er meget bevidst om deres ansvar og sikkerhed, og de har et godt forhold til Arbejdstilsynet, som der er fin dialog me, ligesom virksomheden har god gavn af tilsynets besøg. Bilag A er en udskrift fra virksomhedens personalehåndbog.  De lægger afgørende vægt på, at reglerne overholdes.

Tilsynsførende P har forklaret, at han er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet på 7. år. Det var ham, der kom til byggepladsen B den 19. februar 2013. Det er ham, der har taget fotoet, der er vedlagt indstillingen som bilag 1.

Han og en kollega kørte tilfældigt forbi og kunne fra hovedvejen se, at der opholdt sig personer på en konstruktion på taget uden rækværk. De besluttede derfor at foretage et spontant besøg på byggepladsen. De parkerede, og fotoet blev taget umiddelbart efter, han stod ud af bilen. Han vil vurdere, at personen på billedet var 4 meter over terræn. De målte fra tagrenden og op til gangbroen. Hvis man faldt fra gangbroen, ville man først kure et stykke, hvorefter man ville falde de 2,8 meter fra skråtaget og ned til terræn. Det var ikke forsvarligt, at den pågældende medarbejder arbejdede, som han gjorde, idet der var fare for, at han ville falde ned og ende på jorden. Normalt vil man etablere en kollektiv sikring med et gelænder, så det ikke er muligt at falde. På pladsen var det muligt at lave den kollektive sikring, hvis man brugte liner, mens man udførte arbejdet. Personalet på stedet oplyste til vidnet, at der ikke var liner på pladsen, men at disse var på virksomhedens adresse. Det vil være muligt at bruge en teleskoplæsser til at sætte rækværket op, såfremt denne havde en mandskabskurv. Han så ikke, om der var en sådan på pladsen, men han kan ikke afvise det. Hvis medarbejderne havde oplyst om, at der var en teleskoplæsser, ville han have kigget på den.

Forholdt bilag 1, påbuddet bilagt Arbejdstilsynets indstilling af 21. maj 2013, forklarede vidnet, at det er ham, der har udfærdiget dokumentet. Medarbejderne oplyste, at virksomhedens ejer havde været på byggepladsen om morgenen.

Han vil vurdere, at medarbejderen var i akut overhængende fare, hvorfor der blev givet forbud.

Vidne 2 har forklaret, at han er tømrer og ansat i T A/S på 10. år. Den 19. februar 2013 opholdt han sig på byggepladsen. Han arbejdede i gymnastiksalen. Han var ikke blevet oplyst om, at de ikke måtte være oppe på gangbroen. Direktøren havde været forbi pladsen om morgenen kl. 7.30. Han sagde, at der skulle laves rækværk. Han sagde ikke, at de ikke måtte gå op på gangbroen. De var 5-6 mand på den pågældende byggeplads. Han var med til at opsætte rækværk efterfølgende. Han havde ikke sele på eller var sikret på anden måde. Han mener ikke, det var nødvendigt med sikringen.

På byggepladsen var der en teleskoplæsser med mandskabskurv. Der var liner i teleskoplæsseren. Forholdt afhøringsrapport af 1. oktober 2013, hvor han skulle have oplyst, at han ikke husker, om der var liner i teleskoplæsseren, forklarede vidnet, at han har afgivet den forklaring til politiet. Han er dog i dag rimelig sikker på, at der var liner, men han kan ikke bekræfte dette med 100 % sikkerhed.

Vidne 1 har forklaret, at han arbejder for T A/S. Han er arbejdsmand. Han arbejdede i februar 2013 på byggepladsen B. Da Arbejdstilsynet kom den 19. februar 2013, stod han på et stillads med gangbro, idet han var sendt op for at fuge nogle vindbrædder. Han husker ikke, om det var hans far, der også arbejder for virksomheden, eller vidne 2, der sendte ham derop. Han havde fået af vide, at han godt måtte gå derop. Direktøren havde ikke fortalt, at man ikke måtte gå derop. Direktøren var der om morgenen og talte med en anden medarbejder. Han talte ikke med direktøren. Det var Arbejdstilsynet, der gjorde ham opmærksom på, at han ikke måtte være der. Han var ikke på nogen måde sikret. Rækværket blev sat op umiddelbart efter Arbejdstilsynet var der, men han så ikke, da det blev monteret. Normalt er der liner og seler på byggepladserne, men han husker ikke, om de var der den pågældende dag. De kunne altid hente linerne på virksomhedens adresse.

Der har under sagen blandt andet været fremlagt et foto, der er optaget den 19. februar 2013 ca. kl. 10.00, der viser en person, der arbejder fra en gangbro/et stillads.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter de afgivne vidneforklaringer til grund, at vidne 1 på det anførte tidspunkt arbejdede på en gangbro, og at denne ikke var sikret med et rækværk, ligesom han ikke på anden vis var sikret. Efter vidne 2´s forklaring lægges til grund, at direktøren om morgenen havde fortalt nogle ansatte, at der skulle etableres rækværk på gangbroen, ligesom det lægges til grund, at de ansatte havde mulighed for at hente sikkerhedsliner på virksomhedens adresse. Uanset dette og det anførte om virksomhedens sikkerhedsafsnit i personalehåndbogen, finder retten ikke, at arbejdet på det anførte tidspunkt var planlagt, tilrettelagt og blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 35.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 35.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden

mod

T A/S  

Retten i Randers har den 14. februar 2014 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

T A/S har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Direktør H og vidnerne tilsynsførende P, vidne 2 og vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 3.

Direktør H har supplerende forklaret, at han var på byggepladsen om morgenen den 19. februar 2013. Han var der nok 20 minutter. Der var 5 mand på pladsen. Han sagde til de tre, der var beskæftiget med vinduerne, at der skulle sættes rækværk op, inden de gik i gang med arbejdet. De tre var vidne 2, vidne 1 og vidne 3. Det var sikkerhedsrepræsentanten, vidne 2, han henvendte sig til, mens de to andre var til stede. Vidne 2 havde ikke som sådan ledelsesansvar. Det var en enkel arbejdsopgave med tætning af vinduerne, de skulle i gang med. Fotoet, ekstrakten side 23, viser vidne 1 siddende på gangbroen uden rækværk. Der er tale om etablering af et standardrækværk. Rækværket lå på pladsen. Det ville tage højst en time at opsætte det ved hjælp af Manitoulæsseren. Hvis det var blevet etableret samtidig med gangbroen, ville det nok kun have taget en halv time ekstra. Gangbroen var lagt op. Det var derfor, han sagde, at de ikke måtte gå derop, før rækværket var etableret. Han førte på det tidspunkt tilsyn med 4-5 byggepladser i området.

Tilsynsførende P fra Arbejdstilsynet, har supplerende forklaret, at der sad en person på gangbroen på taget uden, at der var etableret rækværk på gangbroen. Han fik det svar, at der ikke var noget sikkerhedsudstyr på stedet. Han talte med tre personer. Indehaveren af virksomheden var ikke til stede. Han standsede arbejdet på grund af risikoen for nedstyrtning. Han har udfærdiget skemaet på ekstrakten side 29 ff. ud fra det, han havde noteret ned på stedet. Det sikkerhedsudstyr, han spurgte ind til, var faldliner, som kunne anvendes, f. eks. under opsætning af kollektivt sikringsudstyr. Han spurgte ikke ind til, om der var en teleskoplæsser på pladsen. Han så ikke en sådan. Hvis han havde set en sådan, ville han have tjekket den nærmere for sikkerhedsudstyr, idet der erfaringsmæssigt mangler de obligatoriske seler i mandskabskurven.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han var til stede, da direktøren kom forbi. Direktør H sagde, at de skulle etablere rækværk med det samme, inden de gik videre. Det var kun ham, der fik beskeden. De andre var beskæftiget andre steder på pladsen. Han gik derefter ind i gymnastiksalen for at fortsætte med monteringen af gardinstænger.

Gangbroen er lagt op ved hjælp af teleskoplæsseren. Han har lagt den op. Han satte ikke rækværket op efter at have talt med direktør H, fordi han lige ville være færdig med arbejdet i gymnastiksalen. Han fik besked på, at "de" skulle sørge for at få rækværk op. Opstanderne var på pladsen, men ikke brædderne.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at det godt kan passe, at han sad på gangbroen, som vist på fotoet, ekstrakten side 23. Han brugte ikke faldline, fordi der ikke var så langt ned. Der var heller ikke nogle steder, han kunne gøre en faldline fast. Han talte ikke med direktør H den morgen. Der var en Manitoulæsser på pladsen. Den var der seler i. Der var ikke faldliner i den.

Vidne 3 har forklaret, at han var på pladsen, da Arbejdstilsynet kom forbi og standsede arbejdet. Gangbroen var lagt op ved hjælp af Manitoulæsseren. Da Arbejdstilsynet var på pladsen, stod den på den anden side af bygningen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at vidne 1 arbejdede og færdedes på et stillads i en højde fra det omgivende underlag på ca. 4 meter uden, at der var truffet effektive foranstaltninger til at sikre mod nedstyrtning, herunder ved etablering af et rækværk på gangbroen, og at der herved var fremkaldt fare for personskade.

Det lægges endvidere til grund, at direktør H om morgenen den 19. februar 2013 gav vidne 2 besked på, at der skulle etableres rækværk på gangbroen, inden folkene på pladsen gik op på gangbroen for at udføre arbejdet ved vinduerne. Der er efter de forklaringer, som er afgivet af vidne 2, vidne 1 og vidne 3, ikke grundlag for at antage, at beskeden blev overhørt af eller videregivet til vidne 1, inden han gik i gang med arbejdet med vinduerne.

Det lægges yderligere til grund, at direktør H ikke på anden måde sikrede sig eller førte tilsyn med, at vidne 1, som skulle udføre arbejdet ved vinduerne, blev underrettet om, at han ikke måtte færdes på og udføre arbejde fra stilladset, inden rækværk var sat op.

Under disse omstændigheder tiltrædes det, at arbejdet ikke har været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at selskabet ikke er undtaget fra ansvar efter bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, og at selskabet derfor er fundet skyldig i den rejste tiltale.

Efter det oplyste om overtrædelsens karakter, den fremkaldte fare og virksomhedens størrelse, tiltrædes det i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at bøden er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF