Udskrift af dombogen for retten i Herning
Dom afsagt den 28. november 2013
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
T A/S er tiltalt for
Arbejdsmiljølovens § 82 stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 38, stk. 1, ved den 31. august 2011 på virksomheden beliggende på adressen A, at have været ansvarlig for, at arbejdet med flytning af en altanbund, ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ca. 750 kg tung altanbund, som blev transporteret på to palleløftere, gled ned fra palleløfterne, uden at den var sikret herimod, hvilket medførte, at vidne 1 fik altanbunden ned over sin højre fod, og kom alvorligt til skade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er under hovedforhandling den 18. juni 2013 afgivet forklaring af vidnerne Værkfører J og Tilsynsførende L.
Værkfører J har som vidne forklaret, at han er ansat som værkfører ved T A/S. Han var også ansat på daværende tidspunkt. Han var med til at transportere altanbunden. Foreholdt forhold 1, bilag 8 forklarede vidnet, at altanbunden lignede den på billedet, men den var noget mindre. Den vejede 600-700 kg. Altanbunden var lavet af stål. Altanbunden skulle flyttes ind på værkstedet, da der skulle laves en reparation på den. Det var ganske almindeligt at flytte altanbunde, og det havde de prøvet mange gange før. De kørte trucken hen til porten, satte altanbunden af og satte den på en løftevogn og kørte den ind. Altanbunden stod på en palle. Det var kun altanbunden, der blev flyttet. Gaflerne blev sat ind under altanbunden, og den blev flyttet ind på værkstedet. Pallen blev lagt under altanbunden inde på værkstedet, og den blev flyttet med løftevogn resten af vejen. Altanbunden blev løftet med løftevogn i begge ender. Det var manuelle løftevogne. Altanbunden stod på pallerne lidt uden for porten. Altanbunden blev skubbet det sidste stykke på et plan gulv. Der skulle stå en ved hver løftevogn. De ramte en lille sten og den ene løftevogn stoppede og skred frem. Altanbunden gled ned af pallen. Vidnet kan ikke huske, om pallerne var våde. De havde stået udenfor. Han kan godt have talt med tilsynsførende om, at pallerne var våde. Altanbunden i anklageskriftet var mindre end de altanbunde, de normalt arbejder med. Normalt løfter de altanbundene med truck, og derefter løftes de med kraner. De plejer ikke at transportere altanbunde manuelt. De flyttede denne altanbund manuelt, fordi stedet, hvor altanbunden skulle laves, var lige inde for porten. Det var nemmere at få den ind den vej. Det var vidnet, der havde besluttet, at altanbunden skulle flyttes ind den vej. Han havde ikke gjort sig overvejelser om, at den kunne glide af. Han mener, at det var den sikreste måde at flytte den på. Der er ingen forskrifter for, hvordan man flytter altanbunde. De flytter med mange forskellige ting hver dag, så det er svært at give en instruktion på, hvordan det skal foregå. Vidnet har været på sikkerhedskursus for ca.7 år siden. Der blev ikke fulgt op på kurset. De snakker meget om sikkerhed på T A/S. Man må skubbe 500 kg, men vidnet så ingen problemer i det, da de havde 2 løftevogne under. De snakkede om, at det var tungt at flytte med, men mente ikke, det var et problem på et fladt gulv. De overvejede, om det var forsvarligt. Altanbunden blev ikke flyttet, som de normalt gjorde. Det havde været besværligt. Den kunne godt have været flyttet på den sædvanlige måde. De var 2 til at flytte altanbunden. De havde en til at hjælpe med at skubbe den over kanten. Det første stykke gik lidt op ad, så der skulle skubbes til. Den fik ikke ekstra fart på, da den rullede ind. Det var vidnet og Vidne 1, der skubbede altanbunden. Vidnet så ikke, at den faldt ned over Vidne 1´s fod, men han hørte det.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at de har en sikkerhedsorganisation. Der er vidnet og sikkerhedsmanden. Der er kommet en ekstern sikkerhedskonsulent fra et rådgivningsfirma. De har drøftet hændelsen efterfølgende og er nået frem til, at de ikke skal gøre sådan fremover. De må gøre det på den sædvanlige måde.
Tilsynsførende L fra Arbejdstilsynet har som vidne forklaret, at han var på tilsyn hos T A/S den 2. november 2011. Han var ikke ude ved T A/S den 31. august 2011. Han talte med Værkfører J den 2. november 2011. Det er vidnet, det har taget billederne i sagen. Vidnet og en af vidnets kollegaer hørte til hændelsesforløbet. Værkfører J fortalte, hvad der var sket, og hvordan de havde transporteret altanbunden. Der var en lille hældning op af rampen mod porten. Der var også en lille liste, og der skulle lidt ekstra kræfter til at skubbe altanbunden over listen. Der blev en pludselig opbremsning, og altanbunden gled ned over Vidne 1´s fod. Værkfører J sagde, at pallerne havde stået uden for og måske var lidt våde, og derfor kunne være lidt glatte. Der var heller ikke bund i altanbunden, og der skulle måske ikke så meget til at vælte den. Der var flere faktorer, der kunne have spillet ind. På det der blev fortalt, lød det ikke til, at altanbunden havde ligget stabilt. Vidnet kan ikke sige, hvordan man præcist burde have transporteret altanbunden, da det var en specialordre, og der var mange ting, der spillede ind. Den skulle transporteres stabilt og forsvarligt.
Foreholdt forhold 1, bilag 7 bekræftede vidnet, at det er ham, der har lavet notatet. Vidnet og Værkfører J snakkede om, hvilke muligheder der var for at transportere altanbunden. Vidnet så ikke et metalstativ hos T A/S. Vidnet husker ikke, om de snakkede om, hvorfor altanbunden var blevet transporteret på netop denne måde. Denne altanbund var noget særlig og skulle ind i produktionshallen igen.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at der er nogle principper omkring arbejdets tilrettelæggelse. Praktisk erfaring viser, at når man bruger en palleløfter til emner over 500 kg, er det ofte problematisk. Der er nogle ting, man skal tage i mente, bl.a. underlagets beskaffenhed, der skal være ryddet. Hældninger øger modstanden. Principielt skal man bruge et egnet teknisk hjælpemiddel til tunge, store emner. Selvkørende hjælpemidler er bedre egnet til emner af den kaliber. Vidnet kan ikke udtale sig om, om 2 palleløfter kan håndtere vægten. Vidnet har ikke yderligere til, hvordan problemet kunne løses.
Under den fortsatte hovedforhandling den 14. november 2013 er der afgivet forklaring af vidnet vidne 1 og direktør J og supplerende forklaring af vidnet tilsynsførende L. Lydoptageanlæg blev anvendt. Forklaringerne gengives derfor ikke i dommen.
Der har været fremlagt fotos fra Arbejdstilsynets ulykkesstedsundersøgelse (sagens forhold 1, bilag 8) og lægelige oplysninger.
Anklagemyndigheden har bl.a. henvist til, at arbejdet ikke har været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Altanbunden skulle bl.a. op over en kant ved porten, ligesom man må forvente, at gulvet i en produktionshal ikke er helt rent og glat. Altanbunden var endvidere placeret på en våd palle, mens den blev transporteret. Værkfører J har redegjort for, at altanbunde sædvanligvis blev transporteret på en anden måde. Man har således i dette tilfælde valgt en anden metode, fordi det var en hurtig løsning. Der er strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 86, jf. straffelovens §§ 25 - 27 for selskabet, når en ansat eller virksomheden har begået fejl, hvilket er tilfældet her. I hvert fald instruktionspligten har selskabet ikke opfyldt. Tiltalte bør straffes med en bøde på 60.000 kr.
Forsvareren har bl.a. henvist til, at tiltalte skal frifindes, idet der foreligger et hændeligt uheld. Værkfører J og Vidne 1 er erfarne svende, der havde udført lignende arbejde mange gange før. De drøftede arbejdet på forhånd og blev enige om, at arbejdet skulle udføres som sket, idet altanbunden så ikke skulle løftes så højt. Arbejdstilsynet kan ikke anvise en anden metode. Der protesteres mod, at anklagemyndigheden vil henvise til § 82, stk. 4. Der er ikke sket alvorlig personskade.
Rettens begrundelse og afgørelse
Af såvel vidnet Værkfører J som vidnet Vidne 1´s forklaringer fremgår, at der i virksomheden sædvanligt flyttes altanbunde ved hjælp af truck og kran. Retten må lægge til grund, at den i sagen omhandlede altanbund ikke blev flyttet på den sædvanligt anvendte måde, fordi det skønnedes nemmere at få den ind af den port, der blev brugt, idet den skulle laves lige umiddelbart inden for den port, og at dette var årsagen til, at altanbunden blev flyttet manuelt med to løftevogne. Det er rettens vurdering, at der ved anvendelsen af løftevogne ved flytningen var en nærliggende risiko for, at den tunge altanbund kunne skride ned fra de palleløftere, som den blev løftet med, og at den derved kunne ramme de to personer, som skubbede/trak palleløfterne. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 38, stk. 1, idet det er oplyst, at tiltalte har 26 ansatte, og at Vidne 1 pådrog sig knoglebrud. Det tilføjes, at anklagemyndigheden findes at kunne indsætte henvisning til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4 ved hovedforhandlingens begyndelse.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 60.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbog for retten i Herning
Under hovedforhandlingen den 14. november 2013 er afgivet følgende forklaringer:
Vidne 1 forklarede, at han var ansat på T A/S på det pågældende tidspunkt. Han kom til skade den pågældende dag. Han havde været ansat i ca. 1 år. Han er uddannet klejnsmed. Han var ansat som smed. Den pågældende altan skulle ind og have en reparation. Han havde ikke været med på projektet med at lave altanbunde. Han skulle hjælpe med den pågældende altanbund. Han kan ikke huske, hvad der skulle laves ved den. Det var ikke usædvanligt, at de tog altanbunde ind igen. Han havde hjulpet med at håndtere altanbunde tidligere. De plejede at bruge trucken. De plejede ikke at komme ind i den vej, den gjorde den pågældende dag. De havde lagt altanbunden ned, da de mente, at det var det sikreste at gøre. De skulle så ikke have den op i højden. De plejede at bruge en truck, så der sad en mand i trucken, og der gik en mand ved siden af og styrede. De kørte altanbunden inde i hallen og lagde derefter altanbunden ned. Den pågældende dag var der ikke plads til, at de kunne få altanbunden ind i den ende, de plejede. Det var nemmere at køre den i den pågældende ende, og det var også den korteste vej.
Forevist forhold 1, bilag 8, foto 1 forklarede vidnet, at det ikke var den altanbund, men den minder om den. Til foto 2 og 3 forklarede vidnet, at altanbunden kom ind af den blå port. Han huskede kanten ved porten. Der var en hældning ved kanten. Det gik lidt opad.
Altanbunden stod på paller uden for porten. Den blev kørt hen til porten med truck. De kunne ikke få den ind med trucken. De satte en palleløfter under i hver ende. De løftede kun altanbunden. De brugte 2 palleløftere. Der blev sat gafler ind under altanbunden. Palleløfterne var manuelt betjent. De satte palleløfterne ind under og pumpede dem op. De trak og skubbede altanbunden. Vidnet trak, og han var forrest. Det var kun den bagerste, der skulle op over kanten. Vidnet stod allerede inden på betongulvet. Vidnet ved ikke, om altanbunden har fået ekstra fart på over kanten. Altanbunden vejede ca. 500-600 kg. Vidnet tror, at nogle af pallerne var våde, for det regnede den dag. De løftede altanbunden på paller, for ellers kunne de ikke få løftevognene ind under. Palleløfteren ramte en sten eller møtrik på gulvet, og hjulet ændrede retning. Palleløfteren fortsatte til den forkerte side, og altanbunden gled af. Det var vidnets palleløfter, der ramte noget på gulvet.
Han havde ikke set, at der lå noget på gulvet. Det var Værkfører J, der skubbede. De havde snakket om, hvordan de transporterede altanbunden bedste. De ville helst have den tæt på gulvet, da den var stor. De tog beslutningen i fællesskab. Altanbunden ramte vidnets fod.
Foreholdt forhold 1, bilag 10 forklarede vidnet, at altanbunden ramte og gled hen over stålværnet på skoen. Han havde fået et slag, men arbejdede videre l -l ½ time. Han tog herefter hjem. Da han kom hjem, gjorde det fortsat ondt, når han gik. Han tog til lægen og fik konstateret, at foden var brækket. Han fik en skinne på. Han kunne derfor ikke gå på arbejde, da han ikke kunne få sine sikkerhedssko på. Han har ikke mén heraf i dag.
Tilsynsførende L fra Arbejdstilsynet forklarede supplerende, at almen viden og erfaring siger, at ved emner på over 500 kg er det ofte problematiske, når man skal foretage træk eller skub. Man skal i særlig grad have fokus på emnets vægt, størrelse og om emnet er stabilt, da der er risiko for, at det vælter eller forskubber sig. Underlaget skal også tages i betragtning. Hvis der er en let hældning, er der større modstand. Vidnet har svært ved konkret at vurdere, om flytningen var sikkerhedsmæssig forsvarlig. Uheldet er sket i en produktionshal, og det havde regnet den pågældende dag. Han talte efterfølgende med værkføreren, der oplyste, at hjulet på palleløfteren havde ramt noget på gulvet. Det er der risiko for i en produktionshal. Vidnet har svært ved, i denne sag, at kunne se, hvordan det havde været forsvarligt at bruge palleløftere til at flytte altanbunden. Det var altafgørende med fysisk kraft i denne situation. Det var svært at få emnet stabilt.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han fik at vide på besøget på T A/S, at de havde transporteret altanbunden ud ved hjælp af en truck. Han mente, at man også skulle bruge en truck til at transportere den ind igen. Vidnet kender ikke omstændighederne for, at de ikke havde brugt en truck til at transportere altanbunden ind. Altanbunden er en specialkonstruktion. Han kan ikke sige konkret, hvordan altanbunden skal transporteres. Vidnet hæftede sig ved, at altanbunden kunne komme ud med truck.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Herning har den 28. november 2013 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået formildelse, således at bøden nedsættes til 40.000 kr.
Anklagemyndigheden har om baggrunden for påstanden henvist til, at bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, først trådte i kraft den 1. januar 2012 og dermed efter, at den arbejdsulykke, som sagen angår, fandt sted.
Supplerende oplysninger
Anklagemyndigheden har til brug for ankesagen udarbejdet en såkaldt sagsvandringsliste med oplysning om de sagsbehandlingsskridt m v., der har fundet sted, siden ulykken skete.
Forklaringer
T A/S´ tidligere Direktør J, afgav forklaring for byretten, men da gengivelsen af hans forklaring ikke forelå ved hovedforhandlingen af ankesagen, har han afgivet en fuldstændig forklaring for landsretten.
Vidnerne Vidne 1, Værkfører J og Tilsynsførende L har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Direktør J har forklaret, at han blev direktør i T A/S i 1989, men fratrådte sin stilling den 1. maj 2014. Han ejer fortsat 28,3 % af aktierne i selskabet. Hans primære funktion som direktør var naturligvis at lede virksomheden, men han er teknisk uddannet og havde også sin gang i produktionen.
Lederen af værkstedet var Værkfører J. Virksomheden har en sikkerhedsgruppe, hvor Værkfører J er medlem. Der er endvidere en sikkerhedsrepræsentant, som ligeledes er medlem af sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppen afholder sikkerhedsmøder med bestemte intervaller eller efter behov. På møderne drøfter man relevante forhold, herunder ny lovgivning mv. Der er en ekstern sikkerhedskonsulent til stede ved sikkerhedsmøderne. Det er Værkfører J, der står for at formidle oplysninger fra sikkerhedsmøderne til de ansatte. Det kan ske ved opslag i virksomheden eller på anden måde. Der bliver også afholdt kvartalvise sikkerhedsmøder med deltagelse af alle ansatte. Det er også Værkfører J, der står for at vejlede nye medarbejdere om sikkerhedsforhold.
Efter hans vurdering var den metode med transport af altanbunden på 2 palleløftere, som blev anvendt i den konkrete situation, i princippet lige så sikker som at anvende en truck.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han flere gange før havde været med til at transportere altanbunde af omtrent samme størrelse ved hjælp af palleløftere. Den altanbund, de transporterede ved den pågældende lejlighed, var lidt større end de altanbunde, som han tidligere havde været med til at transportere på denne måde, men ikke så meget større, at han fandt det påfaldende. Det var Værkfører J´s forslag at transportere altan bunden på denne måde, men de var enige om at gøre det, da han syntes, at det var en god løsning, da man derved kunne holde altanbunden tæt ved jorden. Han blev ikke konkret instrueret i at bruge palleløfteren til den pågældende opgave, men han var blevet instrueret i at bruge en palleløfter, da han i sin tid blev ansat i virksomheden, og han anvendte palleløftere dagligt. Han var ikke bekendt med, at en palleløfter ikke må anvendes til løft af emner over 500 kg.
Værkfører J har supplerende forklaret, at han er medlem af virksomhedens sikkerhedsgruppe, der afholder møde hvert kvartal. På møderne gennemgår man bl.a. nye regler og forskrifter på området. Altanbunden vejede ca. 600 kg. Han havde vist på et tidspunkt læst, at man ikke må transportere emner på mere end 500 kg ved hjælp af en palleløfter, men det var ikke noget, han havde i erindring den pågældende dag. De anvendte jo heller ikke en palleløfter, men to. Der var tale om ganske almindelige palleløftere. Han syntes, at det var fornuftig og forsvarlig måde at transportere altanbunden på. Ulykken skete, fordi den palleløfter, som Vidne 1 trak, ramte en lille sten eller møtrik eller lignende på gulvet. De havde forinden inspiceret gulvet, men ikke fejet det.
Tilsynsførende L har supplerende forklaret, at der ikke er en egentlig forskrift om, at man ikke må transportere emner over 500 kg ved hjælp af en palleløfter, men det er en retningslinje, der bygger på erfaring for, hvad der er forsvarligt. Nogle palleløftere kan løfte langt mere end 500 kg, men efter hans opfattelse er det på baggrund af en palleløfters små hjul og gaflernes begrænsede længde ikke forsvarligt at transportere et så stort og tungt og uhåndterligt emne som den pågældende altanbund på denne måde. Selv om der i den konkrete situation blev anvendt 2 palleløftere, således at hver af palleløfterne alt andet lige må have været belastet med mindre end 500 kg, var transporten efter hans opfattelse alligevel ikke forsvarlig, idet problemet var den manglende stabilitet. Foreholdt at han for byretten har forklaret, at han har svært ved konkret at vurdere, om flytningen var sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og forespurgt hvordan virksomheden skulle kunne vurdere, om flytningen var forsvarlig, når han ikke er i stand til det, har han forklaret, at det efter hans opfattelse som sagt ikke var forsvarligt at flytte altanbunden på den pågældende måde. Under besøget i virksomheden fik han at vide, at pallerne havde været våde, hvilket har øget risikoen for, at altan bunden faldt ned på gulvet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at det ikke kan anses som en forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet at lade et så stort og tungt emne som en altanbund transportere ved hjælp af 2 manuelt betjente palleløftere.
Valget af arbejdsmetode blev truffet af værkføreren, og da bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, derfor ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at det tiltalte selskab er blevet fundet skyldig som sket.
Det følger af forarbejderne til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, at begrebet "alvorlig personskade" i bestemmelsen f.eks. kan omfatte knoglebrud, idet brud på fingre og tæer dog normalt ikke vil kunne betragtes som alvorlige personskader.
Ved ulykken pådrog Vidne 1 sig i følge den fremlagte lægeerklæring brud i 2 mellemfodsknogler, og det tiltrædes på den baggrund, at forholdet er henført under den pågældende bestemmelse.
Herefter, og idet henvisningen til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 4, udgår, fastsættes bøden i overensstemmelse med forarbejderne til arbejdsmiljøloven til 40.000 kr.
Der er uanset den tid, der er gået, siden arbejdsulykken fandt sted, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte bøden i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 eller 14.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 40.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.