Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Nedstyrtningsfare – arbejde med opstilling af stillads i 4 meters højde – erfaring – bevis – frifindelse / Nedstyrtningsfare – rystede affaldsskakt fri for byggeaffald i 5 og 3 meters højde – Påregnelighed – Strafudmåling (flere i fare) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 24. august 2015 af Østre Landsrets 22. afdeling. nr.  S-163-15 - domsudskrift

Generer PDF

Udskrift af dombogen for retten i Helsingør - dom afsagt den 19. marts 2015

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 4. december 2014.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

1. beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 , jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 73 stk. 1, nr. 1. jf. stk. 3, § 37, stk. 1, ved den 3. juni 2014 på Byggepladsen, at have været ansvarlig for, at der blev udført arbejde med opstilling af stillads, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte Ansatte 1, arbejdede i et åbent hejsefelt ca. 4 meter over terræn, uden at der var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning i form af rækværk eller lignende og uden anvendelse af individuelt faldsikringsudstyr i form af sele og line, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.

2. beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004, med senere ændringer, om arbejdets udførelse, § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og § 4 og § 13, nr. 1 ved den 18. juni 2014 på byggeplads 2, at have været ansvarlig for at, 2 ansatte arbejdede med at tømme affaldsskakt, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ene ansatte, Ansatte 2, arbejdede på dækket/trallen i en højde af 5,0 meter over terræn, mens den anden ansatte, Ansatte 3, arbejdede på skråstiveren i en højde af 3 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var risiko for alvorlig personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i T A/S, der har 15 fastansatte og 60 timelønsansatte. Alle er instrueret om sikkerhedsforholdene. Gode arbejdsmiljøforhold et vigtigt konkurrenceparameter, når der skal bydes ind på opgaver. T A/S har derfor stor fokus på området. Igennem de sidste 3 år har de haft ansat en sikkerhedskoordinator, der uvarslet besøger de forskellige byggepladser 2-3 gange om måneden og udfærdiger rapporter. Han fungerer som et ekstra tilsyn udover byggelederen. En gang om måneden holder han møde med sikkerhedskoordinatoren og han synes, at han som arbejdsgiver har gjort alt, hvad han kan for at sikre arbejdsmiljøet.

I forhold 1 havde T A/S en større entreprise af 15 måneders varighed. Der skulle udskiftes tag og monteres altaner. Det er Ansatte 1, der er afbilledet på foto 1 i bilag 7. Han har arbejdet med stilladser igennem 20 år. De sidste 9 år har han været ansat i T A/S og heraf 5 år som stilladsleder med ansvar for 10-12 stilladsarbejdere. Ansatte 1 har alle grunduddannelser, er løbende på kurser og en ”fuldblods indianer” i stilladser. Det er rigtigt, at Ansatte 1 er oppe på andet plan uden sele og line. Reglerne herom ændrede sig væsentligt pr. 1.januar 2014. Før da måtte man gerne stå på andet plan som Ansatte 1 gør. Han var selv på pladsen, da Arbejdstilsynet var på kontrol. Han drøftede ikke sagen med den tilsynsførende. Han blev ikke spurgt om noget. Når den tilsynsførende har anført, at Ansatte 1 oplyste, at sikkerhedslinen skulle hentes på virksomhedens adressere, så må Ansatte 1 have refereret til sin egen line. Alle stilladsarbejdere har deres egen personlige sele og line. På store arbejdspladser som denne er der også ekstra sikkerhedsudstyr. Både sikkerhedssko, seler og liner. Hvis der i en weekend sker noget, kan de hurtigt komme til pladsen, uden først at skulle hjem og hente deres eget udstyr. Det har stor betydning når man som her får et strakspåbud, og han har tænkt, hvad han kunne have gjort anderledes. Han har umiddelbart efter haft en alvorlig samtale med Ansatte 1.

I forhold 2 havde T A/S hovedentreprisen på udskiftning af tag på en større ejendom. Til brug for dette arbejde, var der opstillet et stillads, der alene gav adgang til taget. Der var ikke åbnet for færdsel og arbejde i facaden. Ansatte 1 og Ansatte 2, der er afbilledet på de i forhold 2 bilag 6 fremlagte foto var ansat som arbejdsmænd. De skulle hjælpe tømrersvendene med at rive det gamle tag ned. De var begge instrueret i, at de alene skulle være på taget og fjerne tagmaterialet. Hvis der skete defekter med skaktrøret skulle de få fat i stilladsmester. Han er enig i, at det er en fuldstændig uansvarlig handling, at de som vist på de fremlagte foto på egen hånd prøver at tømme skaktrøret. Han har efterfølgende haft en alvorlig samtale med dem. Han var ikke selv på pladsen, den dag tilsynet kom. Der har været en byggeleder. Da stilladset var sat op, tror han ikke, at der har været en stilladsmedarbejder den pågældende dag. Han er ikke selv efterfølgende blevet kontaktet af Arbejdstilsynet.

Vidne 2 har forklaret, at han tidligere har været ansat i Arbejdstilsynet. Det var ham, der foretog tilsynsbesøget i forhold 1. Han kaldte Ansatte 1 ned fra stilladset og spurgte ham om, hvad de havde af faldsikringsudstyr på pladsen. Som han forstod det på Ansatte 1, var der ikke noget udstyr på pladsen, Ansatte 1 kunne bruge. Det lå i en lastbil og på virksomhedens adresse. Ansatte 1 kunne heller ikke oplyse, hvornår udstyret sidst var blevet godkendt. Ansatte 1 sagde, at man var i gang med at få det godkendt. Han har ikke efterfølgende kontaktet virksomheden, da det var hans indtryk, at Ansatte 1 havde en ledende funktion i virksomheden. Han kunne hyre og fyre.
Han var ikke andre steder på byggepladsen. Han er bekendt med Arbejdstilsynets interne instruks om tilsyn, hvor straf kan komme på tale. Han kan ikke huske, om han gjorde Ansatte 1 bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Han fortalte ham, at sagen gik til juridisk vurdering af, om der forelå strafbare forhold.

Vidne 3 har forklaret, at han skulle på tilsyn i byen og på vejen kom forbi den i forhold 2 omtalte ejendom. Han så to personer kravle rundt på stilladset og ryste affaldsskakten. Han hev dem ned. De fortalte ham, at der var noget, der havde sat sig fast i skakten. De sagde, at det skete en gang i mellem. Så vidt han ved, var de ikke blevet bedt om at ryste skakten. Han spurgte om der var en leder til stede og fik at vide, at denne var til møde.
Han fik telefonnummeret på lederen. Da han ringede til ham, fik han at vide, at medarbejderne var instruerede i, at de skulle tilkalde stilladslederen, hvis der var noget med skakten. Han husker ikke, om han gjorde de ansatte bekendt med, at de ikke har pligt til at udtale sig. Det er han ikke selv blevet instrueret i. Vedrørende den af ham udarbejdede rapport, der er fremlagt som bilag 7, forklarede han, at spørgsmål 14 drejer sig om, hvorvidt de ansatte havde fået instruktion i at tømme skakten. Det havde de ikke.
Spørgsmål 12 vedrører det usædvanlige i, at kravle rundt på et stillads, der ikke er beregnet til at gå på. Det kræver en stige og et rækværk, at komme sikkert op og ryste skakten.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte ikke har bestridt de faktiske forhold, der blev konstateret under Arbejdstilsynets besøg i forhold 1 og 2. Tiltalte gør imidlertid gældende, at tiltalte ikke kan straffes i forhold 1, idet tiltalte jf. arbejdsmiljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 3, har opfyldt sine forpligtelser. I forhold 2 har tiltalte også opfyldt sine forpligtelser og dertil kommer, at de ansattes handlinger er så vanvittige og usædvanlige, at det jf. straffelovens § 27, stk. 1, falder udenfor arbejdsgiveransvaret. Stilladset var slet ikke tilgængeligt i facaden og de ansatte var instrueret i afgrænset arbejde på taget og i at de ved problemer med skaktrøret skulle tilkalde stilladslederen.

ad forhold 1: Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Ansatte 1 har mangeårig erfaring med stilladser og igennem de sidste 5 år har været ansat som stilladsleder hos tiltalte. Retten finder ingen anledning til at betvivle direktør Vidne 1s forklaring om, at Ansatte 1 har nødvendig uddannelse og løbende deltager i kurser. Retten finder det således sandsynligt, at Ansatte 1 den pågældende dag har glemt de nye regler, der trådte i kraft pr. 1.januar 2015. Retten finder det således godtgjort, at tiltalte har opfyldt sine forpligtelser i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.

ad forhold 2: Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de to arbejdsmænd, Ansatte 2 og Ansatte 3 skulle fjerne gammelt tagmateriale. Affaldet skulle lægges i et skaktrør, så det fra taget faldt ned i en container. Da det må påregnes, at affaldet kan sidde fast i røret, finder retten ikke, at de to ansattes forsøg på at ryste skakten, så arbejdet kunne fortsættes, er så usædvanligt og arbejdet uvedkommende, at tiltalte ikke kan ifalde strafansvar jf. straffelovens § 27, stk. l. Der var ingen stilladsmedarbejder til stede og adgangen til at ryste skaktrøret var ikke sikret ved rækværk og stige. Retten finder herefter ikke, at direktør Vidne 1s forklaring om, at de begge var instrueret i, at de alene skulle være på taget og fjerne tagmaterialet og få fat i stilladsmesteren, hvis der skete defekter med skaktrøret, er tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte har opfyldt sine forpligtelser i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4. Tiltalte findes derfor i dette forhold skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr. jf. beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17.juni 2004, med senere ændringer, om arbejdets udførelse, § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og § 4 og § 13, nr. 1.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 40.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

Udskrift af dombogen for Østre Landsret

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Helsingør Rets dom af 19. marts 2015 er anket af T A/S med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte ved direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Direktør Vidne 1 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at Ansatte 1s funktion var at opstille stilladset. Ansatte 1 er leder i egentlig forstand. Ansatte 1 havde tilsynet med sig selv den pågældende dag.

Han har vedrørende forhold 2 forklaret, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke er påklaget, fordi han på dette tidspunkt havde givet op på grund af Arbejdstilsynets mangelfulde sagsbehandling. Han gik i stedet direkte til sin advokat.

Vidnet Vidne 2 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at han har været ansat i Arbejdstilsynet i 2 år. Han havde orlov under byretssagen. Han har hele tiden været tilsynsførende. Han så, at Ansatte 1 stod uden individuelt udstyr med nedstyrtningsfare, og at der ikke var foretaget generelle foranstaltninger mod nedstyrtningsfare. Der trådte nye regler i kraft vistnok i april 2014. Forholdene på stedet var lovlige efter de gamle regler. Han kontaktede ikke efterfølgende virksomheden, idet Ansatte 1 fortalte ham, at han var stilladsleder og kunne hyre og fyre. Endvidere kom direktør Vidne 1 forbi under forløbet. Han stiller altid først spørgsmål med henblik på at få belyst, om der er grundlag for at rejse en straffesag og i givet fald mod hvem, den skal rettes. Under denne indledende undersøgelse oplyste han derfor ikke Ansatte 1 om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Ansatte 1 oplyste, at han var en del af ledelsen, hvorfor han vurderede, at sagen ikke skulle rejses direkte mod Ansatte 1.

Vidnet Vidne 3 har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at han siden 2006 har været ansat i Arbejdstilsynet som tilsynsførende. Personen ved skakten var ikke sikret mod nedstyrtningsfare. Pågældende risikerede at falde ned i containeren og i værste fald ned på vejen, hvor der var trafik. Der var en kollega på vej op for at hjælpe pågældende. Han kaldte de to personer ned. Stedet skulle have været sikret i form af en stige og et rækværk. Det er stilladsfolk, som udfører dette sikringsarbejde. Der var ingen adgangsveje til skakten. Adgangsvejene skal være etableret fra starten af. Det er ikke unormalt, at ansatte selv går hen og ryster en skakt. Der var ikke tale om et facadestillads. Stilladset var ikke tilgængeligt på frontsiden, hvor pågældende tømte skakten. Han har ikke talt med Vidne 1, selv om dette fremgår af noget af det skriftlige materiale i sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Det er ubestridt, at Ansatte 1 var i færd med at opstille et stillads, i hvilken forbindelse han arbejdede i et åbent hejsefelt ca. 4 meter over terræn, uden at der var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og uden anvendelse af individuelt faldsikringsudstyr.

Efter oplysningerne i sagen om Ansatte 1s arbejdsopgaver i den tiltalte virksomhed finder landsretten ikke, at anklagemyndigheden har bevist, at Ansatte 1 deltager i ledelsen af virksomheden på en sådan måde, at han kan anses som arbejdsgiver. Som følge heraf må Ansatte 1 anses som ansat i virksomheden.

Direktør Vidne 1 har forklaret, at Ansatte 1 har mange års erfaring med stilladser, at han igennem flere år har været ansat som stilladsleder, at han har alle grunduddannelser, og at han løbende deltager i kurser.

På denne baggrund, og da anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at arbejdsgiveren ikke skulle have opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, tiltræder landsretten, at der ikke kan gøres et strafferetligt ansvar gældende i forhold til den tiltalte virksomhed, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Bødestraffen findes passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF