G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel – Om vinkelsliber med diamantklinge var egnet

Østre Landsrets dom afsagt den 29. september 2015 af Østre Landsrets 8. afdeling nr. S-426-15

Udskrift af dom bogen for Københavns Byret

Dom afsagt den 29. januar 2015 i sag

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskrift er modtaget den 20. oktober 2014. T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82. stk. 1. nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, nr. 1. jf. § 83. stk. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. jf. § 4 og § 5. stk. 1 og 2.
ved den 8. marts 2014, ca. k l. 11.30, at have været ansvarlig for, at der på byggepladsen, blev udført arbejde med skæring i glasfiberrør, uden at sikre at det tekniske hjælpemiddel der anvendtes var egnet eller tilpasset arbejdet, og uden at sikre at valget af teknisk hjælpemiddel skete under hensyn til de forhold, hvorunder det skulle anvendes samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen, således at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 1 anvendte en vinkelsliber med en klinge, der ikke var egnet til skæring af glasfiber, hvilket medførte at klingen satte sig fast i materialet, hvorved den ansatte mistede kontrollen med vinkelsliberen og tabte denne ned over anklen med en syningskrævende skade i benet til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 45.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

Vidnet Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han det pågældende tidspunkt havde været ansat i ca. 4 år hos tiltalte, hvor han stadig er ansat. Han blev uddannet murersvend i 2009. Hos tiltalte, er han beskæftiget med forskelligt entreprenørarbejde. Han påbegyndte arbejdet på byggepladsen den 25. februar 2014. På ulykkestidspunktet fortsatte han det arbejde, han havde påbegyndt dagen før, med reparation af en kloakledning, der var blevet beskadiget af nogle jernpæle.

Forevist fotos bilag 9 forklarede vidnet, at der var opsat en træ væg for at holde på de ansatte. Der var gravet hul på begge sider af væggen for reparation af kloakledningen. Hullerne var 3,5 - 4 meter dybe og med gravekasse. Kloakledningen var af beton foret med glasfiber. Den pågældende dag var vidnet i gang med at skære røret rent for at kunne få en tæt samling ved udskiftning af det beskadigede stykke. Han brugte en vinkelsliber med diamantklinge. Han har tidligere brugt vinkelsliber med diamantklinge til samme arbejde. Efter hans opfattelse, kan vinkelsliberen ikke være mindre. En diamantklinge er også den eneste løsning, når der skal skæres igennem både beton og glasfiber. Vidne 2 var sjakbajs. Han havde instrueret vidnet i, at røret skulle skæres rent af. Som uddannet murersvend havde vidnet ikke behov for sikkerhedsinstruktion. Det ligger på rygraden, når det er noget, man arbejder med hver dag. Han havde fået sikkerhedsinstruktion, da han startede i firmaet. Hver skurvogn har også en APV-mappe. Vidnet var under arbejdet iført både hjelm, høreværn, beskyttelsesbriller, maske og sikkerhedssko. Han skar først røret halvt igennem, da han ikke kunne skære det helt igennem på grund af klingens størrelse. Da halvdelen af røret var fjernet, kom der en slamsuger og tømte røret, så der kun lå lidt vand tilbage i bunden. Herefter kunne vidnet skære resten af røret igennem. Da han skar, sprøjtede der noget vand op i ansigtet på ham fra bunden af kloakrøret. Da han derved trak sig tilbage, fik vinkelsliberen fat i kanten af betonen og blev kastet tilbage på hans ankel.

Foreholdt bilag 3, side 2, 2. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret som anført. Beton og glasfiber ligger lige op af hinanden i røret. I bilag 9, side 3, øverste foto, kan man se aftrykket fra hans ene fod, der stod nærmest røret. Vinkelsliberen "nappede” i kanten af røret og slog tilbage. Det har han prøvet før. Maskinen stopper ikke straks man slipper den, men kører lige et par omgange, før den standser helt. Der var ingen fejl ved maskinen. Vidnets arbejdsstilling var også helt sædvanlig. Han stod bøjet over røret, mens han skar. Stigen stod fast nede i hullet. Efterfølgende har det været drøftet, om man i stedet kunne have anvendt en bajonetsav, men den ville efter vidnets opfattelse ikke være kraftig nok til at gå igennem både beton og glasfiber. Vidne 2 stod og holdt øje med vidnet under arbejdet og kom ham til hjælp. Vidnet kom på hospitalet og blev syet med 9 sting."

Vidnet Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han har været ansat hos tiltalte som arbejdende formand siden 1. juli 2011. Han er uddannet inden for kloakarbejde på AMU- centret i Åbenrå. Han må udføre alt kloakarbejde - undtagen projektering. På byggepladsen skulle de fjerne et stykke gammelt kloakrør, lægge et nyt rør ned og sætte en ny brønd. Vidne 1 skar det gamle betonrør væk. Den ene del skulle proppes af og den anden ende føres til det nye rør. Arbejdet var påbegyndt 1- 2 dage forinden. Det var vidnets opgave at sikre, at man brugte det rigtige materiel på arbejdspladsen. Projektlederne instruerer omkring arbejdets udførelse. Det var nødvendigt at lægge et lige snit på kloakledningen, så der kunne proppes tæt af. En vinkelsliber var det eneste mulige værktøj til den opgave. Gravekassen kunne kun stå på det aktuelle sted, da der lå en vandledning i nærheden. Det var det eneste sted, man kunne komme til kloakledningen. Det er helt korrekt at bruge en diamantklinge til den type arbejde. Man kan ikke bruge en bajonetsav. Han drøftede løbende arbejdets udførelse med Vidne 1. Det var tilfældigt, at det var Vidne 1 der arbejdede nede i hullet, og ikke vidnet. Hvis ulykken ikke var sket, havde de byttet på et tidspunkt. Arbejdet blev udført "helt efter bogen". Vidnet kan ikke se, hvordan man kunne have undgået ulykken. Det sker af og til, at en vinkelsliber slår tilbage. Det hænger sammen med sliberens placering i materialet og har intet at gøre med den vægt, der er på maskinen. Efter ulykken fik man et strakspåbud af Arbejdstilsynet. Men arbejdet kan kun udføres på den måde, det blev gjort. Der var ikke for lidt plads til at arbejde nede i gravekassen.

Forevist bilag 9, side 3, øverste foto, forklarede vidnet, at man først skærer et hul i røret, så der kan blive plads til, at vinkelsliberen kan lave et rent snit. Det lodrette snit til venstre i billedet, er det snit Vidne 1 var ved at skære. ”

Vidnet Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

" ...at det af vidnet Vidne 1 medbragte rør ligner det i sagen omhandlede. Arbejdstilsynet blev kontaktet af politiet efter ulykken, hvorefter vidnet tog ud til byggepladsen, hvor han talte med Vidne 2. Han besigtigede også ovenfra udgravningen, der var ca. 3,5 meter dyb og 1,5 meter bred. Der stod en gravekasse i hullet. Oppe på kanten stod en vinkelsliber med noget stof på klingen. Ved siden af stod en arbejdsstøvle med blod på. Vidne 2 oplyste, at klingen på vinkelsliberen under skæring af et betonrør med glasfiberforing formentlig havde hugget og slået tilbage i den tilskadekomnes fod. Det er ikke første gang, at vidnet hører om, at klingen på en vinkelsliber kører/klemmer fast og slår tilbage. Vidnet var usikker på, om Vidne 2 havde set hele for løbet. Det var helt korrekt, at maskinen var med tohåndsgreb. Vidnet var lidt i tvivl om, hvorvidt den tilskadekomne havde skåret lodret eller vandret, da ulykken skete. Hans midlertidige konklusion var, at ulykken nok var sket som beskrevet af Vidne 2. Der var meget grove køleribber på diamantklingen, så det var ikke usandsynligt, at de havde grebet fat som beskrevet. Dybe og brede ribber griber nemmere fat i materialet. Vidnets umiddelbare tanke var, at det måske ville have været bedre at bruge en anden klinge. Måske var en bajonetsav et brugbart alternativ. Forevist fotos bilag 9, side 2, forklarede vidnet, at arbejdet foregik ret langt nede i et hul. Der blev arbejdet i en foroverbøjet stilling tæt ved fødderne, hvor det umiddelbart vil være sværere at styre værktøjet. Man har bedre fat i værktøjet, jo tættere det er på kroppen. Han er dog ikke sikker på, at en anden arbejdsstilling ville have forhindret ulykken i at ske.

Forevist bilag 10-2, side 2, forklarede vidnet, at noget glasfiber kan have blafret og klemt fat om klingen. Det er en mulighed, men han vil ikke ”lægge hovedet på blokken" på, at det var det, der skete. Han var ikke selv nede i udgravningen for at foretage en nærmere besigtigelse af ulykkesstedet. Han mener, at de aktuelle køleribber gav en stor sandsynlighed for, at maskinen ville hugge, og man nok burde have valgt en anden klinge til at skære i glasfiber.

Foreholdt bilag 10-4, side 2, forklarede vidnet, at tiltalte har opfyldt kravet i påbuddet. Ude på uheldsstedet fik vidnet oplyst, at virksomheden gjorde en hel del ud af sikkerhedsinstruktion, og at man kun anvendte vinkelslibere med tohåndsfatning. Den formand, der havde tilsynspligten, havde observeret arbejdets udførelse. Intet tydede på, at den ansatte ikke havde gjort, som han var blevet bedt om, eller havde begået fejl. Den ansatte var erfaren inden for sit arbejdsområde. Efter vidnets opfattelse var problemet udelukkende den valgte klinge på vinkelsliberen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at en vinkelsliber også kan ”nappe" på grund af måden, den bliver betjent på - f. eks. hvis maskinen bliver vredet i emnet, mens den kører. Det kan ikke udelukkes, at det er det. Der er sket.”

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved vidnet Vidne 1s forklaring om, at vinkelsliberen, da han trak sig tilbage, fik fat i kanten af betonen og blev kastet tilbage på hans ankel, sammenholdt med vidnet Vidne 3s forklaring om, at de dybe og brede køleribber nemmere griber fat i materialet og derfor giver en større sandsynlighed for, at maskinen ville hugge, og at man nok burde have valgt en anden klinge til at skære i glasfiber, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 4, og stk. 5, nr. 1. jf. 83, stk. 1 jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1 109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 5, stk. 1 og 2.

Thi kendes for ret

Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 45.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Østre Landsret

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Københavns Byrets dom af 29. januar 2015 er anket af domfældte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af entreprisechef Vidne 4 og supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den af vidnet Vidne 2 i byretten afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 4 har forklaret, at virksomheden udfører entreprise- og kloakarbejder. Virksomheden har 5-6 entrepriseledere. Hver gang, der påbegyndes et nyt arbejde, udfyldes et standard sikkerhedsskema med 25 punkter. Skemaet udfyldes, og alle ansatte på pladsen skriver under på skemaet. Firmaet foretager en konkret sikkerhedsvurdering ved alle arbejder. Alle ansatte modtager sikkerhedsinstruktion ved ansættelsen og deltager også løbende i sikkerhedskurser. Han var på pladsen, ugen før ulykken skete, og gennemgik forholdene med Vidne 2. Det var en almindelig arbejdsplads, hvor der skulle laves kloakarbejde. Virksomheden får med tiden nogle forbud og påbud. De prøver hele tiden at forbedre deres sikkerhedsprocedurer. Der var foretaget sædvanlig sikkerhedsvurdering og instruktion på den konkrete arbejdsplads. Der blev ikke talt med Vidne 1 om brug af vinkelsliber, fordi Vidne 1 er uddannet murer og vant til at bruge vinkelsliber. Vidne 1 har været ansat i en del år. Vinkelsliberen er et normalt arbejdsredskab i virksomheden til opgaver som den i sagen omhandlede.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han er blevet sikkerhedsinstrueret i at bruge vinkelsliberen. Han mener ikke, at ulykken kunne være undgået ved brug af anden klinge eller ved skift af klinge undervejs. Foreholdt billede fra uheldsstedet forklarede han, at han stod i sædvanlig arbejdsstilling med let spredte ben og savede i glasfiberkanten. Han havde fjernet betonen og var i gang med at skære i glasfiberen. Der lå vand i bunden af roret, og det sprøjtede op i hovedet på ham, da han savede. Som følge heraf trådte han et skridt baglæns som en refleksbevægelse, og vinkelsliberen gik skævt på og tog fat i kanten. Hvis vinkelsliberen ikke går lige på, så "napper'' den i kanten og kastes tilbage. Vinkelsliberen kan skære både beton og glasfiber.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at den type klinge, der blev brugt ved det pågældende arbejde ikke var velegnet hertil. En klinge med køleribber har en tendens til at tage fat ved især bøjeligt materiale. Arbejdstilsynet anser en bajonetsav som et sikrere værktøj. En vinkelsliber er et hurtigt kørende værktøj, og de ser en del ulykker ved brugen af vinkelsliber. Han mener ikke, at der er tale om fejlbetjening i det pågældende tilfælde. Ved brug af en anden klinge er det mindre sandsynligt, at ulykken var sket. En klinge uden køleribber kan også ''nappe", hvis den går skævt på eller vrides. Han så ikke ulykken ske. Det er ikke en umulighed at bruge en vinkelsliber til det pågældende arbejde. Han kan ikke afvise, at ulykken kan skyldes en refleks bevægelse ved opsprøjtning af vand og derfor ville være sket, uanset hvilken klinge der var blevet anvendt på vinkelsliberen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger Vidne 1s forklaring til grund, hvorefter han under arbejdet med vinkelsliberen fik vandsprøjt i øjnene og derfor i refleks trådte et skridt tilbage, hvorved vinkelsliberens klinge huggede i glasfiberrørkanten og påførte ham den i sagen omhandlede personskade.

Vidne 3 har forklaret, at en vinkelsliber uanset valg af klinge under sådanne omstændigheder kan gå skævt på emnet og forårsage en personskade.

Herefter findes det ikke godtgjort, at anvendelse af en anden klinge på vinkelsliberen ville have forhindret ulykken, og som følge heraf tages frifindelsespåstanden til følge.

Thi kendes for ret

T A/S frifindes.

Statskassen skal betale omkostninger for begge retter, idet bemærkes, at tiltalte har benyttet valgt forsvarer under sagen.

Indhold

Indhold

Henter PDF