Udskrift af dombogen for retten i Nykøbing F.
Dom afsagt den 28. januar 2015
Anklagemyndigheden
mod
T
T er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 83, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4 og § 16, ved den 20. februar 2014, som indehaver af Virksomheden, at have været ansvarlig for, at svejsearbejdet på en grab ikke blev planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte udførte svejsearbejdet ca. 1,3 meter fra punktudsugningen, hvormed svejserøgen ikke blev fjernet fra den ansattes indåndingszone, hvilket bevirkede, at der var risiko for udsat for unødig påvirkning af det sundhedsskadelige svejserøg.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 30.000kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har i øvrigt påstået frifindelse i medfør af arbejdsmiljølovens § 83,stk. 3, nr.2.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af driftsleder hos tiltalte, Vidne 1 og tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Vidne 2.
Tiltalte forklarede, at han begyndte som selvstændig i 1987. Han etablerede Smedevirksomheden i 1997. Han er ikke selv faglært indenfor branchen. Han har arbejdet i branchen i mange år. På det tidspunkt, hvor forholdet omfattet af tiltalen fandt sted var der 12-14 ansatte. Han var ikke selv på virksomheden den pågældende dag. Der var ansat en driftsleder til at forestå blandt andet arbejdsmiljøkontrollen. Tiltalte har kontor der hjemme og er fortrinsvis beskæftiget med at lede virksomheden og skaffe ordrer. Han kontrollerer driftslederen og gennemgår arbejdsmiljørapporter med driftslederen. Han er godt klar over, at der udvikles røggasser ved svejsning. Der er ikke ansat nogen medarbejdere på virksomheden, uden at de har et såkaldt § 26 kursus. De anvender udelukkende godkendte materialer.
Han har ikke set den pågældende arbejdssituation, men hørt om den fra driftslederen, fra Ansatte 1 og fra sikkerhedsrepræsentanten. Ansatte 1 har været ansat i virksomheden af flere omgange. Den 20. februar 2014 var han påbegyndt en ny arbejdsperiode i virksomheden. Ansatte 1 er en meget erfaren smed, der har været ansat på flere store smede- og maskinfabrikker på Lolland og Falster. Der var tale om en standard arbejdsopgave som Ansatte 1 var i gang med den pågældende dag. Da arbejdstilsynsrepræsentanten har lugtet røg skyldtes det, at der altid er en duft af skæreolie og svejserøg, uanset udsugning. En duft udvikles, når der skæres i metal. Efter tiltaltes opfattelse har Ansatte 1 flyttet rundt med udsugningen i forbindelse med, at han svejsede på grabben som havde en størrelse af 3x2 meter. Svejsningen fandt sted i en 20- 30 meter stor hal. Der arbejdede flere medarbejdere i den pågældende hal, vist nok 5-6 stykker.
Til vidneforklaring fremstod driftsleder Vidne 1, som efter at være indskærpet sandhedspligten og strafansvaret forklarede, at han har været ansat ca. 5 år i virksomheden. Han er uddannet klejnsmed. Sommeren 2013 blev han udnævnt til driftsleder og har siden arbejdet som sådan. Han har, inden han blev udnævnt til driftsleder arbejdet som smed sammen med Ansatte 1. Han betragter Ansatte 1, som en meget dygtig smed. Ansatte 1 er lidt over 50 år gammel og en erfaren mand, som har været ansat i flere smede- og maskinforretninger. Ansatte 1 begyndte en ny ansættelsesperiode den 20. februar. Da Ansatte 1 indfandt sig i virksomheden om morgenen fortalte vidnet ham, hvad han skulle lave på den pågældende grab, som på det tidspunkt befandt sig udenfor virksomheden. Der var tale om en rutineopgave. Grabben er herefter blevet kørt ind i hallen med en gaffeltruck. Vidnet formoder, at det er Ansatte 1, der har gjort det. Han har ikke selv set grabben blive kørt ind. Vidnet så heller ikke Ansatte 1 gå i gang med opgaven. Vidnet mener, at der var andre til stede i hallen, da Ansatte 1 begyndte svejsning. Vidnet befandt sig på det tidspunkt på sit kontor, hvor han også var, da Arbejdstilsynet kom til stede. Arbejdstilsynet meddelte, at Ansatte 1 havde svejset uden at udsugningen var tæt nok på svejseemnet. Ansatte 1 forklarede, at udsugningen ikke kunne nå ned til svejsestedet. Ansatte 1 valgte herefter at flytte grabben ca. ½ meter med trucken. Herefter kunne udsugningen nå det pågældende svejsested. Vidnet har selv et § 26 kursus, og vidnet har set Ansatte 1s certifikat. Vidnet kontrollerer, at arbejdsmiljøreglerne på arbejdspladsen bliver overholdt. Vidnet har ikke introduceret Ansatte 1 i virksomhedens sikkerhedssystemer. Der var forløbet 1 års tid eller mere fra Ansatte 1s forrige ansættelse og til genansættelsen den 20. februar 2014.
Vidnet blev nu af anklageren foreholdt Arbejdstilsynets rapport af 26. februar 2014, sagens bilag 7, hvor der som svar på spørgsmål 9 er anført, at driftslederen oplyste, at han ikke kunne gå og holde øje med, hvad de ansatte foretog sig. Vidnet menes ikke, at have udtalt sig som anført. Vidnet menes heller ikke, at have udtalt sig som anført vedrørende spørgsmål 12, hvornår der senest er udført tilsyn med arbejde, hvori det er anført, "det vides ikke".
Samt spørgsmål 13, er der udført tilsyn med arbejdet? nej, driftslederen oplyste, at han ikke kunne gå og holde øje med, hvad de ansatte gik og lavede.
Vidnet har ikke udtalt sig som anført.
Ligeledes vedrørende spørgsmål 14, hvordan er tilsynet udført? der er ikke udført tilsyn.
Vidnet har heller ikke her udtalt sig således overfor Arbejdstilsynet.
Vidnet blev herefter foreholdt tilbagemeldingen om efterkommelse af strakspåbud, sagens bilag 8. Det er vidnet, der har udfyldt tilbagemeldingen. Vidnet forklarer, at han ikke tidligere har forklaret medarbejderen, Ansatte 1, om udsugningen. Når han har indskærpet overfor medarbejderen, hvordan ud- sugningen skulle anvendes skyldtes dette alene Arbejdstilsynets påbud. Værksteds indretning i hallen var ikke ændret i tiden fra Ansatte 1s tidligere ansættelse og til den 20. februar 2014. Det var ikke nødvendigt at flytte svejseemnet, grabben, for at få udsugningen til at nå svejseemnet. Det ville være tilstrækkeligt at løfte en lampe i loftet væk, hvorefter punktudsugningen kunne flyttes hen over svejseemnet.
Til vidneforklaring fremstod tilsynsførende i Arbejdstilsynet, Vidne 2, som bekendt med sandhedspligten og strafansvaret forklarede, at han har været ansat i Arbejdstilsynet i ca. 14 år. Han er uddannet maskinmester. Han besøgte tiltaltes virksomhed om formiddagen, og konstaterede da han kom ind i den hal, hvor der blev svejset, at der var svejserøg. Svejseren var i færd med at svejse, vistnok ved en grabs tænder. Der var punktudsugning, men denne punktudsugning kunne ikke nå ned til svejsestedet. Svejseren bekræftede dette. Vidnet rettede herefter henvendelse til driftslederen.
På forespørgsel bekræfter vidnet, at der drev svejserøg i lokalet. Bilag 7, rapporten om "grove overtrædelser" er udfærdiget af vidnet. Når rapporten er dateret den 26. februar 2014, er den ikke udfærdiget af vidnet før nævnte dag. Spørgsmål 12 "hvornår er der senest udført tilsyn med arbejdet, hvori det anføres, det vides ikke, der er formentlig ikke ført tilsyn eller givet instruktion overhovedet. Dette er vidnets egen vurdering, da vidnet ikke kunne få de fornødne oplysninger fra arbejdslederen. Vidnet husker ikke, om svaret på spørgsmål 13, " er der udført tilsyn med arbejdet" nej, driftslederen oplyste, at han ikke kunne gå og holde øje med, hvad de ansatte gik og lavede og som er identisk med svaret på spørgsmål 9, er blevet gentaget 2 gange. Medens vidnet var til stede blev svejseemnet grabben flyttet et par meter, så vidt vidnet husker med en gaffeltruck. Sådan som vidnet husker det, var det ikke muligt at skaffe fornødent punktudsugning med mindre man flyttede svejseemnet, idet udsugningen i sig selv ikke kunne flyttes tilstrækkeligt. Vidnet vidste ikke, at svejseren havde været ansat i virksomheden tidligere. Vidnet fik at vide, at svejseren lige var blevet ansat. Han mener ikke, at han har spurgt om tidligere ansættelse, men han fik at vide, at medarbejderen var en erfaren smed. Han fik den opfattelse, at det var svejserens første dag i virksomheden. Al nødvendigt sikkerhedsmateriale var til stede i virksomheden. Vidnet ved ikke, om den pågældende svejseopgave var en hyppigt forekommende opgave i den pågældende virksomhed.
Vedrørende spørgsmål 16, har den ansatte fået at vide, at arbejdet skulle udføres sikkert og som er besvaret, ”ved ikke”, men vedkommende er udlært smed med erfaring i branchen fra andre virksomheder. Vidnet mener, at det muligvis er driftslederen der har fortalt vidnet dette. Vidnet er sikker på, at driftslederen har udtalt " at hvis han skulle gå og holde øje med de ansatte hele tiden, så kunne han ikke bestille andet”.
Der har været fremlagt fotomateriale.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der var punktudsugning i den svejsehal, hvori tiltaltes medarbejder Ansatte 1 udførte svejsearbejde på en 2 x 3 meter stor grab. Det lægges videre til grund, at punktudsugningen befandt sig i en afstand fra svejseemnet, der var for stor til at sikre, at den skadelige svejserøg blev fjernet.
Den pågældende medarbejder er ikke afhørt som vidne under sagen, men der er på baggrund af forklaringerne fra tiltalte og tiltaltes driftsleder, vidnet Vidne 1, ingen grund til at betvivle, at medarbejderen var en erfaren smed med mange år i branchen bag sig og – må det lægges til grund - langt kendskab til den arbejdsproces han var i gang med.
Medarbejderen havde været ansat hos tiltalte i flere perioder og havde således reelt ikke første arbejdsdag hos tiltalte den 20.februar 2014 som antaget af Arbejdstilsynet - en vildfarelse tiltaltes driftsleder dog selv havde bibragt Arbejdstilsynet ved firmaets tilbagemelding til Arbejdstilsynet den 5.marts 2014 (bilag 8).
Uanset at punktudsugning har været tilgængelig og medarbejderen meget erfaren må det anses for bevist, at der fra arbejdspladsens og dermed tiltaltes side intet er foretaget for at sikre og indskærpe, at udsugningsmaterialet blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tiltalte har således ikke opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4,idet tiltalte ikke blot har kunne forlade sig på, at en erfaren medarbejder udfører arbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav.
Tiltalte findes herefter at have handlet uagtsomt og anses dermed skyldig efter den rejste tiltale, dog at bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83 om bødeansvar for arbejdsgivere som følge af det anførte om tilregnelse ikke skal citeres.
Straffen fastsættes til en bøde på 15.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4,jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4 og § 16.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at der ikke har foreligget skærpende omstændigheder, således at bøden alene skal fastsættes til grundbøden på 10.000.kr. med tillæg af 50 % som følge af virksomhedens medarbejdertal på mellem 10 og 34.
Thi kendes for ret
Tiltalte T skal betale en bøde på 10.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Østre Landsret
Anklagemyndigheden
mod
T
Nykøbing Falster Rets dom af 28. januar 2015 er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.
T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han fortsat har virksomheden. Det var Vidne 1, der som driftsleder skulle vejlede de ansatte omkring sikkerhed, hvilket han altid gjorde, når nye ansatte tiltrådte. Han ved ikke, om Ansatte 1 modtog vejledning den pågældende dag. Ansatte 1 tidligere har arbejdet i virksomheden og udført tilsvarende arbejde, og han har været i smedebranchen i mindst 25 år. Tiltalte har kontor hjemme og arbejder hjemmefra, men han kommer på arbejdspladsen dagligt. Det var Vidne 1, der stod for at foretage ansættelser og for at instruere de ansatte. Hvis en medarbejder ikke brugte sikkerhedsudstyret korrekt, var det Vidne 1, der skulle tage fat i den pågældende. Når han selv var på virksomheden, talte han også med de ansatte om sikkerhed. Udsugningen var den samme på de tidligere tidspunkter, hvor Ansatte 1 havde været ansat. Tiltalte har aldrig oplevet, at Ansatte 1 ikke brugte udsugningen som foreskrevet. I forbindelse med, at Ansatte 1 svejsede grabben, kan han have stukket svejseapparatet igennem tænderne og svejset på bagsiden. I så fald ville afstanden op til udsugningen være mindre end 1,3 meter. Der var tale om en rutineopgave.
Vidnet Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han så Ansatte 1 stå og arbejde med grabben, men han lagde ikke mærke til punktudsugningen. Han orienterede ikke Ansatte 1 om sikkerforanstaltninger den pågældende dag, da Ansatte 1 kendte virksomheden fra sine tidligere ansættelsesperioder. Vidnet holder øje med udsugning og andre sikkerhedsforanstaltninger og påtaler over for de ansatte, hvis sikkerhedsudstyret ikke bliver anvendt korrekt. Han kan ikke huske, om han kontrollerede udsugningen den pågældende dag. Han gav efterfølgende Ansatte 1 en "skideballe", fordi han ikke havde anvendt udsugningen korrekt og indskærpede anvendelsen af udsugningen over for ham. Ansatte 1 har efterfølgende anvendt udsugningen korrekt. Han vejleder nyansatte om udsugningen, og han fører dagligt kontrol med sikkerhedsforanstaltninger i virksomheden. Han havde tidligere arbejdet sammen med Ansatte 1 og havde aldrig oplevet, at Ansatte 1 ikke vidste, hvordan man skulle anvende udsugningen.
Vidnet Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han har taget de fremlagte fotos. Da han ankom til virksomheden, stod medarbejderen på forsiden af grabben og svejsede ned mellem tænderne. Der var svejserøg i luften, hvilket både kunne ses og lugtes. Svejserøg anses for at være kræftfremkaldende og skal derfor fjernes tættest muligt på svejsestedet. Svarene i "Rapport om grove overtrædelser" er baseret på de oplysninger, han fik. Da han spurgte, hvordan der var foretaget instruktion og ført tilsyn, svarede Vidne 1, at han ikke kunne gå og holde øje med, hvad de ansatte foretog sig. Han fik ikke at vide, at der tidligere havde været ført tilsyn. Det var hans indtryk, at der ikke blev ført tilsyn den pågældende dag. Han fik ikke at vide, om den pågældende medarbejder var blevet instrueret, men han fik oplyst, at den pågældende var en erfaren smed. Han spurgte ikke den ansatte. Det var ligegyldigt, om det var hans første arbejdsdag, da vedkommende under alle omstændigheder skal instrueres. Omfanget af instruktion og tilsyn afhænger af de nærmere omstændigheder. Tilsynet med arbejdet skal sikre, at sikkerhedsforskrifterne overholdes. Der er behov for tilsyn med, at arbejdet uføres sikkerhedsmæssigt korrekt, uanset at der er tale om en medarbejder, der har udført en rutineopgave mange gange før.
Han vidste ikke, at den pågældende medarbejder havde været ansat i virksomheden tidligere.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltaltes medarbejder Ansatte 1 udførte svejsearbejdet ca. 1,3 meter fra punktudsugningen, hvilket bevirkede, at svejserøgen ikke blev fjernet med deraf følgende risiko for unødig påvirkning fra den skadelige røg.
Tiltalte har forklaret, at Vidne 1 som driftsleder havde til opgave at foretage ansættelser og instruere de ansatte om sikkerhed samt at påtale ukorrekt anvendelse af sikkerhedsudstyret. Tiltalte har endvidere forklaret, at alle medarbejdere havde gennemgået et § 26 kursus. Vidne 1 har forklaret, at det var hans opgave at vejlede nyansatte om sikkerhedsforanstaltningerne og at føre daglig kontrol hermed, herunder med udsugningen, ligesom han skulle påtale over for de ansatte, hvis sikkerhedsudstyret ikke blev anvendt korrekt. Både tiltalte og Vidne 1 har forklaret, at Ansatte 1 var en meget erfaren medarbejder, der i tidligere perioder havde været ansat i virksomheden, og at der var tale om en rutineopgave.
På grundlag af disse forklaringer og bevisførelsen i øvrigt finder landsretten det ikke med fornøden sikkerhed bevist, at tiltalte har handlet uagtsomt i forhold til planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af det omhandlede svejsearbejde. Tiltalte findes derfor ikke skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, og § 16.
Da anklagemyndigheden alene har påstået skærpelse og dermed har akkviesceret ved, at spørgsmålet om strafansvar efter den objektive ansvarsregel i arbejdsmiljølovens § 83 ikke skal finde anvendelse, vil tiltalte herefter være at frifinde.
Thi kendes for ret
T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, dog at tiltalte selv har draget omsorg for sit forsvar i byretten.