Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel – Gravdonkraft ikke egnet – Arbejdsgiveransvar (planlægning) – Strafudmåling - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 24. august 2015 af Østre Landsrets 12. afdeling. nr.  S-163-15 - domsudskrift

Generer PDF

Udskrift af dombogen for retten i Roskilde - dom afsagt den 5. januar 2015

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2009 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1 jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 9, stk. 1, ved som aktieselskab, at have været ansvarlig for, at den ansatte Vidne 4 den 2. september 2013 i firmaet T A/S, benyttede et teknisk hjælpemiddel i form af en gravdonkraft, selv om denne blev anvendt til arbejde, den ikke var egnet til. Arbejdet blev således ikke udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet gravdonkraften blev anvendt til arbejde med en kardanaksel, som faldt ned på den ansattes hånd, hvorved denne kom i klemme mellem kardanakslen og gravkanten, og den ansatte pådrog sig brud på finger.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

T A/S har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og af vidnerne tilsynsførende Vidne 2 og værkstedschef Vidne 3.

Direktør Vidne 1 har forklaret, at der er ca. 10.000 af disse reparationer på landsplan om året. Hos dem laver de 1-2 af denne slags reparationer om dagen, og nu er der pludselig en, der går galt, og så resulterer det i en sag som denne, hvilket er urimeligt.

Han sidder selv i afdelingen i en anden by, men kender afdelingen i byen udmærket. De har en hovedafdeling i den anden by og fire afdelinger yderligere, som kører som helt selvstændige forretninger. T A/S er Volvo autoriseret lastvognsforhandler og værksted. Vidne 4 er ansat som nøglemekaniker og er vant til at lave de forskellige reparationer.

Det er korrekt, at Vidne 4 den pågældende dag anvendte en gravdonkraft til at afmontere en kardanaksel. Vidne 1 forklarede nærmere om og demonstrerede, hvordan det foregår. Vidne 4 tog det af, som han skulle og lagde det over på gravkanten med hænderne, og det skal man gøre efter forskrifterne. Hvis det er en kort bil er kardanakslen ca. 1 meter og på en lang bil, er den ca. 3 meter. Han ved ikke, om det drejede sig om en kort eller lang bil. Hvis det er en lang bil, lægger man kun den ene ende over på gravkanten, og hvis det har været en kort, så har de været to til at løfte den. Den vejer omkring 25 kg. i den ene ende, når man skal løfte den, 50 kilo i alt. Det kan ikke gøres anderledes.

Reparationen bliver foretaget i en reparationsgrav og gravdonkraften kører enten på kanterne af graven eller nede på gulvet i graven. Det er den som man efterfølgende bruger til at bære gearkassen, når man skal skubbe den tilbage. Den kører på hjul og vejer omkring 400 kg. I første omgang lægger man kardanakslen på den og uanset, hvad man gør skal den lægges på kanten. Vidne 4 er så kommet til at lægge kardanakslen ovenpå sin finger.

Der findes ikke andet værktøj til den slags reparationer, hvilket også fremgår af Volvos retningslinjer herom. Han fremlagde Volvos instruktion nr. 43170-1 om afmontering af gearkasse, hvoraf det i pkt. 12 fremgår "Skruva bort kardanaxeln från växellådan och lägg axeln åt sidan."

Der er ikke specialværktøj til det. Reparationsgraven er ikke mere end ca. 1 meter bred. Han ved ikke, om de var en eller to om den pågældende reparation. Det ved Vidne 3, der er værkstedschef, og som var på arbejde den pågældende dag.

Vidne 4 er nøglemekaniker og er vant til den slags arbejde. De har en sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurderinger, som bliver kontrolleret og han mener, at de overholder samtlige regler og har grønne smileyer på alle deres afdelinger. Mekanikerne stempler ind om morgenen, og der er et arbejdskort, hvor der står, hvilken bil der skal laves, og hvad der skal laves. Nogle gange er der en lærling med, ellers er de to mekanikere, alt efter hvor stor en reparation, der er tale om, og hvor meget der er at lave den pågældende dag. Den bliver så meldt klar hos værkføreren, når den er færdiglavet. Når Vidne 4 får arbejdskortet, går han selv i gang med arbejdet.

Det er Vidne 3, der står for at lede og fordele arbejdet. En koblingsreparation laver de 1-2 af hver eneste dag, og det behøver ikke særlig instruktion. Man er lastvognsmekaniker og er fagligt set højere uddannet end en personbilsmekaniker. En lastvogn er væsentligt mere kompliceret og high tech end almindelige personbiler.

Han var der ikke den dag, hvor Arbejdstilsynet var der, men det er blevet foreslået at anskaffe en personbils gearkasseløfter, som kan bruges til at aflaste kardanen, når man skruer den af, men man skal stadigvæk lægge den over på gravkanten og huske at flytte fingrene. Det vil således ikke gøre nogen forskel.

De øvrige afdelinger bruger ikke andet værktøj til disse reparationer. Hvis der findes noget, som kan lette arbejdet eller hjælpe på anden vis, køber de det. Men dette kan ikke gøres på anden måde. Gravdonkraften er i hans øjne tilstrækkelig som understøtning.

Det er korrekt, at de i hele virksomheden er 116 ansatte. Der er også en sikkerhedsrepræsentant. Ca. halvdelen er ansatte på værkstederne, og resten er fordelt på administration og sælgere. De har ca. 50 mekanikere og 10 lærlinge.

Han har modtaget kopi af Arbejdstilsynets påbud. Instruktionen ligger fysisk på værkstederne i bogform. Hvis det er en kompliceret reparation kan man få den til reparationen hørende instruktion printet ud, men hvis han ikke er i tvivl om, hvordan det skal foregå, gør han ikke noget. Vidne 4 vil typisk være den person, man sætter til det mere komplicerede, men denne slags reparation har han lavet mange gange. Denne type reparation er således ikke fremmed for Vidne 4.

Tilsynsførende Vidne 2 har forklaret, at han var ude som tilsynsførende ved T A/S i forbindelse med, at der skete et uheld den 2. september 2009. Han var dernede den 10. oktober 2009. Han kom derned på grund af arbejdsulykken, som T A/S havde anmeldt, og det var vurderingen, at det var noget, som de skulle undersøge nærmere. De kørte derned, og vidnet talte med Vidne 3. Han fik forevist, hvor ulykken var sket, hvad de arbejder med, og hvordan deres normale procedurer var. Han fik at vide, at afmonteringen af kardanakslen foregik manuelt ved hjælp af gravdonkraften. I den pågældende arbejdsfunktion røg kardanakslen ned, og den pågældende fik en hånd i klemme og fik et brud på en finger. Han så den pågældende mekanikergrav og gravdonkraft. Han fik at vide af Vidne 3, at det var sådan, den slags reparationer foregik, og at det altid havde foregået på den måde. Der var ingen andre hjælpemidler. Ved tilsynsbesøget talte han med værkstedschefen, om de havde overvejet en personbils gearkasseløfter til den slags reparationer. Vidne 3 syntes, det var en god idé og bestilte en med det samme. Det blev også meldt tilbage på påbuddet, at de havde fået den og havde tænkt sig at bruge den. En personbils gearkasseløfter vil kunne bruges til den slags reparationer, idet kardanakslerne på en lastbil vejer mellem 50-100 kg og gearkasseløfteren er designet til at kunne bære den vægt. Vidne 3 var ikke bekendt med, om der fandtes noget lignende til lastbiler. Vidnets forslag var at finde noget, som kunne bære den vægt, som en kardan vejer, så den ikke triller ned, og ulykken sker igen. En personbils gearkasseløfter er på hjul og kan køre i hvilken som helst retning. Hans forslag til Vidne 3 var, at man lavede noget, som sættes på gravdonkraften. Han husker ikke, om han fik beskrevet, at den var trillet ned af gravdonkraften, men det er det, som han havde indtryk af, da han skrev påbuddet. Han mener, at han fik oplyst, at den var trillet ned i den anden ende og dermed mistede mekanikeren kontrollen. Han fik ikke at vide, om det var en kort eller en lang kardanaksel, men at man brugte en gravdonkraft i den ene ende og skulderen i den anden ende. Vidne 3 fortalte, at der ikke er en konkret instruktion for det pågældende stykke arbejde, og der er ikke noget nedskrevet. Mekanikerne gør det på den måde, som de finder bedst. Vidne 3 vidste ikke umiddelbart, om producenten havde en instruktion vedrørende de forskellige reparationer. Man skal bruge et teknisk hjælpemiddel, når man håndterer en vægt på mellem 50-100 kg. i følge arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdspladsvurderingen så fin ud, og værkstedet var pænt og ryddeligt. Der var ikke noget, som han ellers kunne sætte en finger på.

Han har ikke set den specifikke løsning med en personbils gearkasseløfter andre steder. Han har ikke været på opfølgningsbesøg, men Vidne 3 sendte en besked om, at de havde indkøbt gearkasseløfteren og ville benytte den. Dette accepterede vidnet. Han har været i Arbejdstilsynet i to år og har været på omkring 10 lastvognsværksteder. Han har også før set gravdonkraften, men ikke i forbindelse med tilsyn. Han har ikke set denne opgave løst på andre måder andre steder.

Vidne 1 bemærkede, at selv med den nye gearkasseløfter, skal man fortsat løfte stangen ud af bøjlerne.

Vidnet forklarede videre, at man i stedet for at bruge skulderen kunne bruge noget andet for eksempel personbils gearkasseløfteren for at fastholde stangen, så man ikke mistede kontrollen. Den anden del ville så skulle løftes med en anden anordning. Hvis man kunne lave nogle bøjler på gravdonkraften, så stangen ikke kunne trille ud, ville dette være en løsning. Der skal således laves to anordninger for at løse problemet. Det er efter vidnets opfattelse af tidsbesparende hensyn, at man ikke har lavet sådanne anordninger. Vidnet ved ikke, om der er mange, der får fingrene i klemme på denne måde. Han ved ikke, om man kan få noget til at lægge på skuldrene for at aflaste de tunge løft.

Værkstedschef Vidne 3 har forklaret, at han er ansat som værkstedschef i afdelingen i byen. Vidnet forklarede, at der ikke findes noget autoriseret speciel værktøj til denne type opgave. Man må klare sig på bedste beskub. De bruger blandt andet gravdonkraften, som også blev brugt i dette tilfælde. Man bruger også donkraften til at løfte kardanakslen ned, så man får den ned i højde med gulvniveau, når man arbejder i gravkantniveau. De lægger den altid over på gravkanten hver gang, alt efter hvilken biltype, der er tale om.

Gravdonkraften er rund på toppen og har en fod/skål i toppen for at holde fast på emnet. Det, der skete den dag var, at da de flyttede akslen fra donkraften og over på gravkanten, mistede Vidne 4 balancen. Det var i det øjeblik, da de flyttede den fra donkraften og lagde den over på gravkanten. De var to mand om arbejdet. På denne bil var der en todelt kardan med et mellemleje, og de skulle lægge den over på gravkanten. Vidne 4 og en kollega løftede den ned på det midterste stykke af den todelte kardanaksel. I dette tilfælde var det et langt chassis. De skruede mellemlejet af. Det var formentlig Vidne 4s kollega, som stod og holdt den. De var to mænd, som løftede kardanaksel af. Den bageste del af akslen sad fortsat på bilen. En anden del lå på gravdonkraften og den tredje del blev vippet ud til siden. Det var en kollega, som stod i gearkasseenden ved denne tredje del og holdt på den løse kardanaksel. Vidne 4 var ved mellemlejet. Det var idet de løftede den over på gravkanten, at Vidne 4 mistede balancen og fik klemt fingeren. Graven har en 2 cm. bred og 5 cm. høj jernkant på hele vejen rundt.

Kardanakslen trillede ned over Vidne 4s finger. Som vidnet har forstået det på Vidne 4, så havde Vidne 4 fat i den ende omkring den midterste del og hvor den var tungest. Det er svært at sige, om bruddet på fingeren kunne være undgået, hvis der havde været et plant stykke omkring gravkanten i stedet for en forhøjning. Han havde jo fat i akslen med sine hænder. Som vidnet har forstået det, var det i området omkring gearkassen og ikke ved gravkanten, at skaden skete. Kardanakslen har ikke kunne falde ned fra donkraften, da den går på tværs. Hele donkraftens top er samme størrelse som graven, så der kan ikke falde noget længere ned. Donkraften kører i en skinne, så det er svært at få den i plant gulvniveau. Gravdonkraften kører ca. 20 cm. under gulvniveau. Man tager mellemlejet med ned, mens den forreste del lægges til side. Det er for farligt, at have den ene del af akslen hængende. Der var ca. 5 cm. fra kanten af graven og ned. Der var tale om en kardanaksel af standardstørrelse. Det er svært at sige, hvad den samlet vejer, den vejer måske 50 kg. pr. mand, men han tør ikke sige det. Det er en anden vægt for den person, som står og løfter den forreste del. De har altid foretaget sådanne reparationer på denne måde. De har loftkraner, som de kan bruge i nogle tilfælde, men ikke i dette tilfælde. Hvis det er en bil, som er bygget op og er lukket helt til foroven og med fast lad, så har man ikke muligheden for at bruge nogle hjælpemidler oppefra. Frigangen fra graven og op til bunden af lastbilen svinger meget. Det kommer an på bilens højde. I den pågældende sag var det en normal højde. Nogle gange skal man dukke sig, for at komme under forakslen. Vidnet er ret høj, så når man står i graven, rager han ca. op til kanten af graven. Efter ulykken har værkstedet købt en personbils gearkasseløfter, som man i nogle tilfælde kan bruge til at løfte i stedet for at bruge gravdonkraften. Man bliver altid nødt til at løfte den også. Der er ikke plads til en personbils gearkasseløfter i hver ende af en lastbil, for så kan man ikke komme til at arbejde. I det omfang, det er muligt, bruger de personbils gearkasseløfteren. I det foreliggende tilfælde kunne man ikke bruge den, uden at man selv skulle hjælpe med at løfte. En sådan gearkasseløfter ville ikke have gjort, at Vidne 4s skade kunne være undgået. Den er indkøbt for at kunne hjælpe i den ende, hvor Vidne 4 stod og hvor han kom til skade. Vidnets kolleger ved udmærket, hvordan de skal foretage et kardanakselskift. Der er tale om faglærte folk. En lærling går typisk sammen med en svend. De har en Volvo-portal, og hvis nogen er i tvivl om noget, kan de altid gå ind i Volvos materiale og finde det dér. Det ved de alle sammen. De får adgang til Volvo-portalen, lige så snart de bliver ansat i lære. Man ved ikke, om det står nogen steder, at de skal gå ind i portalen og kigge. De er ikke på nogen sikkerhedskurser. Vidne 4 fik ved ulykken brækket to fingre. Han er kommet i arbejde igen. De har ikke nogen indlæg i deres arbejdsdragter, i forbindelse med at de bruger skuldrene til at løfte med. De har en fast procedure for, hvordan de udfører deres arbejde.
Vidne 4 fulgte deres faste arbejdsprocedurer, herunder donkraften. Han har ikke kendskab til andre værksteder, hvor man bruger noget andet udstyr. Værkstedet har efter ulykken haft en dialog med Arbejdstilsynet og Volvo om, hvordan de skulle gøre tingene bedre. De havde ikke haft den dialog før ulykken.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de afgivne forklaringer finder retten det bevist, at Vidne 4 på gerningstidspunktet pådrog sig de i tiltalen anførte skader i forbindelse med, at han skulle lægge en afmonteret kardanaksel, der i den ene ende hvilede på en gravdonkraft, over på gulvet ved siden af den reparationsgrav, han arbejdede i. På kanten af graven var en ca. 5 cm. høj og 2 cm. bred kant, og over graven stod den lastbil, han skulle reparere. Retten finder det endvidere godtgjort, at der har været tale om et tungt løft, idet en sådan aksel vejer mellem 50 og 100 kg., at der var tale om en arbejdsproces, der ikke var tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet løftet skulle ske til siden, væk fra kroppen og over en kant og uden en løfteanordning, der også kunne sikre, at Vidne 4 ikke skulle holde om det emne, han skulle lægge fra sig, med deraf følgende risiko for klemning, ligesom det arbejdsredskab, der blev benyttet i processen, gravdonkraften, ikke var egnet hertil, idet akslen efter det oplyste ikke kunne ligge fast. Tiltalte findes derfor skyldig som tiltalt.

Straffen fastsættes under hensyn til, at der er tale om en større virksomhed med over 100 ansatte, til en bøde på 40.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2009 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 9, stk. 1.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 40.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

Udskrift af dombogen for Østre Landsret

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Roskilde Rets dom af 5. januar 2015 er anket af T A/S med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget anklageskriftet således, at "lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2009" udgår og erstattes af "lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010”.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2 og
Vidne 3.

Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring af Vidne 4 og Vidne 5.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at virksomheden prioriterer arbejdsmiljøet meget højt. Der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering. Virksomheden er autoriseret Volvo forhandler og underlagt procedurer udviklet af Volvo, som virksomheden har en løbende dialog med, herunder som led i et udviklingsarbejde. Der findes ikke specialværktøjer i forbindelse med afmontering af kardanaksler - hverken til Volvo eller andre bil modeller. Så vidt han ved, er heller ikke Arbejdstilsynet eller andre fremkommet med materiale om specialværktøjer til opgaven. Efter hans opfattelse gør det ingen forskel, om personbils gearkasseløfteren, som de har anskaffet, anvendes i graven, hvor der i forvejen ikke er meget plads. Opgaven med at afmontere kardanaksler er rutinepræget og dagligdags.
Vidne 4 er fortsat ansat i virksomheden og er blevet værkfører, fordi han er en af de dygtigste mekanikere i virksomheden. Det er første gang i de 28 år, han har ejet virksomheden, at der er indtruffet en skade som omhandlet i nærværende sag.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han er uddannet flymekaniker og maskinmester. Han har ikke selv arbejdet med at afmontere kardanaksler. Han har ikke i sin tid i Arbejdstilsynet oplevet et lignende ulykkestilfælde som i nærværende sag. Han udarbejdede sin rapport efterfølgende og efter at have talt med Vidne 3. Han har ikke talt med tilskadekomne Vidne 4 der var sygemeldt, og han optog ikke fotos af ulykkesstedet. Han fokuserede på situationen, hvor Vidne 4 stod med kardanakslen på skulderen. På baggrund af arbejdsmiljølovgivningen vurderede han, at der ikke havde været anvendt et egnet teknisk hjælpemiddel, og derfor blev der udstedt et påbud, der relaterede sig til ulykken, idet de ansatte ikke havde haft mulighed for arbejde forsvarligt. Problemet opstår ikke mindst, når kardanakslen skal bæres manuelt over på kanten af graven. Det var med lidt usikkerhed hans indtryk, at kardanakslen var trillet ned, da Vidne 4 med den ene ende af kardanakslen på skulderen bevægede sig mod kanten af graven, medens den anden ende af kardanakslen hvilede på gravdonkraften. I bevægelsen havde Vidne 4 tilsyneladende ”mistet grebet/fået overbalance”, da han ville lægge kardanakslen over på kanten af graven.

Efter hans vurdering er de kraver, der var på gravdonkraften, ikke tilstrækkelige til at fastholde kardanakslen. En løsning kunne være bøjler af en sådan størrelse ved begge ender af kardanakslen, at denne ikke kan trille ud og falde ned. Forevist fotomappe II s. 6 kunne det heri viste tilbehør med bøjler være en løsning. Når kardanakslen derefter skal ud til siden og placeres på værkstedsgulvet, kunne personbils gearkasseløfter være en løsning, idet kardanakslen er for tung til en mand og arbejdsstillingen for akavet. Fra hans side er der blot tale om forslag til egnede, tekniske hjælpemidler. En såkaldt ”giraf’ kunne også være en del af løsningen for den sidste del, hvor kardanakslen skal løftes over på kanten af graven. Han har ikke undersøgt, hvordan de af sagen omhandlede problemer måtte blive løst andre steder i branchen. Han har på andre værksteder nævnt, at forholdene heller ikke der var bragt i orden.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at det var et stykke af en kardanaksel, der skulle lægges på værkstedsgulvet. Det var en rutineopgave, som virksomheden udfører ca. 5 gange om måneden. Opgaven krævede ikke særlig instruktion fra ham, der er dagligt til stede og fører tilsyn. Der findes ikke specialværktøj til opgaven. Der bruges mange penge i virksomheden på værktøj, og fandtes der specialværktøj til den omhandlede opgave, ville det blive indkøbt. Han tror i øvrigt, at det var ham selv, der over for Vidne 2 kom med forslaget om en personbils gearkasseløfter. Men det ændrer ikke på, at der fortsat skal løftes manuelt det sidste stykke hen til værkstedsgulvet. Problemstillingen har været oppe på et fælles sikkerhedsmøde i T A/S, uden at man er kommet til en løsning. Han har ikke kendskab til, at opgaven med at afmontere kardanakslen løses på anden måde andetsteds.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han efter et ½ år på teknisk skole og 3½ år i lære var udlært den 30. december 2009. Han er nøglemekaniker, hvilket er udtryk for en større efteruddannelse. Han blev værkfører den 1. februar i år på værkstedet, han hele tiden har arbejdet på. Han havde ikke behov for en særlig instruktion den pågældende dag, hvor han skulle afmontere kardanakslen. Der var tale om en rutineopgave, og han havde lært herom på teknisk skole. Han havde ikke før oplevet problemer med denne type opgave. Der var tale om en almindelig kardanaksel, der vejede 30-40 kg. En kardanaksel er ikke svær at håndtere, og han følte sig tryg ved opgaven. I graven er der gulvareal lidt ind under gulvet i værkstedshallen. Han havde en medhjælper med nede i graven, da han skulle fjerne kardanakslen fra gearkassen. Vidnet løsnede først 3 af de 4 bolte på gearkassen. Medhjælperens opgave var at være med til at gelejde kardanakslen sikkert ned, når vidnet havde løsnet den sidste af boltene. Vidnet stod nu i den ende, hvor kardanakslen var frigjort. I den anden ende stod medhjælperen ved gravdonkraften, hvorpå den anden ende af den halve del af kardanakslen inkl. mellemlejet var placeret i skålen. Normalt placeres hele den frigjorte kardanaksel på værkstedsgulvet med et løft på 10-20 cm. Vidnet løftede tæt ved kroppen. Kardanakslen ‘'smuttede ud af” af gravdonkraftens skål og faldt lille stykke ned og til donkraftens bro. Vidnet er ikke klar over, om medhjælperen samtidigt forsøgte at lægge kardanakslen op. Vidnet mistede balancen, og kardanakslen rullede af vidnets fingre. Han kan ikke se, at opgaven kunne være løst på en anden måde end den, der var lagt op til.

Sagen er for hans del blevet behandlet som en arbejdsskadesag. Han har ikke fået erstatning, da men graden blev fastsat til under 5 pct. Han har fået godtgjort tabt arbejdsfortjeneste. Vibrerende værktøj er det i dag ubehageligt for ham at anvende, idet han derved kan få smerter i de to led på fingeren, der brækkede. Også når han er stillesiddende, kan der opstå smerter.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er uddannet lastvognsmekaniker og har arbejdet som sådan siden 1995. For et år siden blev han faglærer i reparation af lastbiler.

Afmontering af kardanakslen er ikke noget, der bruges meget tid på i uddannelsen, og meget er i den forbindelse op til den sunde fornuft. Der tales under uddannelsen om det at arbejde med tunge materialer. Ved afmontering af kardanakslen er der ikke altid så meget plads i graven til at kunne stå ordentligt, og dette forhold sætter også begrænsninger i muligheden for at anvende tekniske hjælpemidler og for antallet af personer, der samtidigt kan arbejde i graven. Under afmonteringen har man ofte, men altså ikke altid, hjælp af en kollega til at støtte kardanakslen. Midterlejet på kardanakslen kan støttes af gravdonkraften, og efter at den sidste møtrik til gearkassen er fjernet, løftes kardanakslen manuelt, hvis den skal til gravkanten. Det er kun muligt at gøre dette manuelt, idet der ham bekendt ikke er andre hjælpemidler til rådighed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at Vidne 4 fik kardanakslen ned over fingrene, da denne smuttede ud af gravdonkraftens skål. På denne baggrund lægges det endvidere til grund, at den afmonterede kardanaksel ikke har været tilstrækkeligt fikseret, og at gravdonkraften på ulykkestidspunktet ikke har været et egnet teknisk hjælpemiddel til at løse den pågældende arbejdsopgave. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig efter anklageskriftet.

Der findes ikke grundlag for at nedsætte bødestraffen, der fastsættes efter lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 med senere ændringer om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 9, stk. 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T A /S stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF