G� til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Arbejde i ca. 2 m dyb jordudgravning uden sikring mod jordskred

Vestre Landsrets dom afsagt den 27. maj 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag V.L. S-2008-14

Udskrift af dombogen for retten i Randers

Vestre Landsrets dom afsagt den 27. maj 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag V.L. S-2008-14

Dom afsagt den 12. september 2014

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010, ved lov nr. 597 af 14.juni 2011, og ved lov nr. 356 af 10. april 2013 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, ændret ved bekendtgørelse nr. 115 af 5. februar 2013 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelsens § 35, stk. 1, ved at arbejdet mandag den 18. november 2013 ca. kl. 12.00 på byggepladsen, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte Vidne 2 færdedes og arbejdede med at sikre korrekt dybde i bunden af en jordudgravning, der havde en bredde på ca. 2 meter og en dybde på ca. 2 meter tæt ved den nordlige side, som primært bestod af sand og stod lodret med cementfliser umiddelbart ovenpå, uden at der var truffet foranstaltninger til sikring mod jordskred, hvorved der var fremkaldt fare for at udgravningen kunne skride sammen og begrave den ansatte med personskade til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i selskabet T A/S. Han ejer 100 % af aktierne i selskabet. Han er fjerde generation i selskabet. I november 2013 havde han 16-17 ansatte. I vinterperioden er de omkring 10 ansatte. Selskabet beskæftiger sig med entreprenøropgaver, herunder meget gravearbejde. 60 % af selskabets omsætning udgøres af arbejdsopgaver for Firma 1. Både T A/S og Firma 1 er meget opmærksomme på sikkerheden omkring arbejdsopgaverne. Hans medarbejdere er løbende på kurser, også i sikkerhed. Han var selv til stede på pladsen, den dag Arbejdstilsynet kom. De havde arbejdet med projektet i tre måneder. Firma 1 havde planlagt, at rørene skulle nedlægges i cykelstien, og der var tegninger fra Firma 1, der viste, hvordan rørene skulle lægges. T A/S fik af sikkerhedshensyn flyttet nedlægningen ind i rabatten, så de ikke skulle arbejde tæt ved trafikken. Dette medførte, at der skulle graves dybere end oprindelig planlagt på de steder, hvor der skulle udføres svejseopgaver. Udgravningerne var henholdsvis 1,70 og 2 meter dybe. Der skulle en smed ned i udgravningen for at svejse rørene sammen, og på disse steder gravedes "svejsehuller". Varmerørene er 16 meter lange. Når et rør var lagt ned, blev der i hullet isat en gravekasse med faste sider og tværstivere for at forhindre jorden i at skride. Han vurderede, at jordsiden var stabil, og at den arbejdsmand, der målte dybden, kunne gå i den lave side af udgravningen uden fare. Den var ikke sikker i den anden side. Jorden bestod af gammel skovbund med mange rødder i. Svejsehullet var under udførelse, da Arbejdstilsynet kom. Den tilsynsførende talte i første omgang med arbejdsmanden. De fik et strakspåbud om at stoppe arbejdet. Arbejdet lå derefter stille i en uge. Arbejdstilsynets henvendelse har medført, at de nu ikke længere sender en mand ned i udgravningen. De har ikke fået en konkret tilbagemelding fra Arbejdstilsynet, så det er noget, de selv har besluttet. Det er ham, der har ansvaret for planlægning af arbejdet, men Arbejdstilsynet har stor indflydelse på, hvordan det skal tilrettelægges. Selskabet har ikke tidligere haft lignende sager.

Udgravningen er ca. 1.20 meter dyb i den side, der vender ud mod fortovet. Den tilsynsførende befandt sig på fortovet under hele besøget. Han så ikke den tilsynsførende måle dybden af. Det er efter hans opfattelse ikke forsvarligt at sætte en gravekasse i, før rørene nedlægges, idet de store rør så skal manøvreres ned mellem tværstiverne i kassen. Den jord, der graves op, lægges længst muligt væk fra hullet, dvs. ca. 75 meter.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er ansat i T A/S og har været det i ca. 26 år. Han er bekendt med arbejdet og med, at der skal graves anlæg, når de når en dybde på 1,75 meter. Dvs. at der skal laves skrå sider. Han bliver løbende instrueret i arbejdet. I forbindelse med det konkrete projekt fik de sikkerhedsinstruktion ved arbejdets påbegyndelse. Han mener, at det var i oktober. Da Arbejdstilsynet kom, gik han i renden og målte dybder for at sikre, at de ikke gravede for dybt. Der var anlæg på siderne, og han mener derfor, at det var forsvarligt, at han gik i renden. Jorden på siderne var stabil. Der var noget sand i jorden. Han vil mene, at det er mindre forsvarligt, hvis han skulle gå på kanten af udgravningen for at måle dybder. Hans kollega var ved at grave et svejsehul længere fremme. Vidnet var ikke nede i svejsehullet. Hvis der ikke kan laves tilstrækkeligt anlæg, nedsættes en gravekasse. Han gik kun i den lave side af udgravningen, på sydsiden, som var ca. 1,20 meter dyb. Der kom en person og tog billeder af vidnet. Personen bad ham op gå op af renden. Først derefter præsenterede personen sig som værende fra Arbejdstilsynet. Personen sagde, at det var uforsvarligt at gå der, men han uddybede det ikke nærmere. Da vidnets chef kom derhen, var det ham, der overtog samtalen. Der er stor niveauforskel på nord- og sydsiden af udgravningen.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Han har været ansat i syv år. Han kom kørende ad vejen, da han fik øje på en tommestok, der stak op af en udgravning i rabatten. Han bestemte sig derfor til at foretage et spontant besøg af pladsen. Han stoppede op og gik hen til fortovet. Herfra kunne han se, at der gik en mand i den nordlige side af renden. Han kontaktede manden, og det kan godt passe, at han bad ham om at komme op af hullet for at stoppe faren. Siden var fuldstændig lodret, der hvor manden gik. Der havde været gravet i jorden før, og det var sandholdig jord. Det var derfor ikke stabilt jord, og vidnet vurderede, at der var fare for sammenstyrtning. Dette hovedsagelig på grund af gravedybden, men også til dels på grund af jordens konsistens. Det hul, han så, havde en lodret side ud mod fortovet, en forholdsvis plan bund og en skrå side modsat fortovssiden. Han målte siden i samarbejde med medarbejderen. Siden blev målt til at være 2 meter. Han vil anslå, at bunden var 1½-2 meter. Da vidnet i første omgang fik øje på tommestokken, kunne han ikke se personen. Han vil mene, at han kunne have set personen, hvis han havde stået i den sydlige side. Det var en almindelig udgravning og ikke et svejsehul, han så. For at sikre medarbejderen skulle der have været truffet sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved nedlæggelse af gravekasser. Man kunne også have valgt at grave anlæg i begge sider af udgravningen, hvilket dog havde krævet, at fortovet blev fjernet. Vidnet talte med direktøren og oplyste ham om faren i det, han havde set. Direktøren oplyste, at der var sket ændringer i den oprindelige planlægning, som havde gjort, at udgravningen var blevet dybere. Arbejdet blev standset. Han fik tilbagemelding på, at problemet blev løst ved nedlæggelse af gravekasser. Vidnet husker ikke, om han anviste konkrete løsninger. Det er hans klare vurdering, at den pågældende medarbejder var i konkret fare, da jordsiden kunne styrte sammen.

Vidnet optog de med påbudsbrevet af 21. november 2013 fra Arbejdstilsynet fremlagte fotos, inden han talte med medarbejderen. Der var markant forskel på de to sider af udgravningen. Han kunne på jordsiden se, hvilken slags jord, der var tale om. Han bed ikke mærke i, at der var rødder i jorden. Hvis højden er 1,70, er der ikke umiddelbar fare, hvis medarbejderen går oprejst med en målestok. Han fandt ikke anledning til at undersøge den modsatte side, idet det ikke ville ændre på, at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der kan nedlægges fjernvarmerør, hvis der er etableret en gravekasse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter vidnet Vidne 2s forklaring lægger retten til grund, at der på byggepladsen i forbindelse med arbejdets påbegyndelse, formentlig i oktober 2013, blev givet instruktioner om sikkerheden. Efter Vidne 1s forklaring lægges endvidere til grund, at arbejdet blev ændret i forhold det oprindeligt planlagte, hvorved der skulle graves dybere end oprindeligt planlagt. Herefter og på baggrund af den sikre og detaljerede forklaring afgivet af Vidne 3 om Vidne 2s placering i udgravningen og dybden heraf lægger retten til grund, at tiltalte er skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 65.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010, ved lov nr. 597 af 14.juni 2011, og ved lov nr. 356 af 10. april 2013 § 82, stk. 1, nr. 1,jf. stk.4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, ændret ved bekendtgørelse nr. 115 af 5. februar 2013 § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,jf. lovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 65.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Retten i Randers har den 12. september 2014 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært nedsættelse af bøden.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Vidne 1, Vidne 2 og tilsynsførende Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i første instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at udgravningsbredden rettelig var 120 cm, og den jord, der blev gravet op, blev lagt 75 cm fra graverenden. I svejsehullerne gravede de til en dybde på omkring 2 m., ellers var renden omkring 170 cm. dyb. Renden var ca. 16 m. lang.

Vidne 2 skulle af og til måle dybden af svejsehullet. Rendegraveren var i gang med at grave svejsehullet, da repræsentanten fra Arbejdstilsynet kom. Vidne 2 havde fået besked på, at han skulle gå inde mod træerne, som var den sikre side af renden. Vidne 2 har ikke arbejdet i svejsehullet, men han har målt hullet ved at stå på kanten i den øvrige rende, hvor der ikke var så dybt.

Svejsehullet var 3 m. langt og 2,5 m. bredt. Vidne 2 skulle ikke arbejde i hullet. Han kørte selv med gravemaskinen. Der var 4-5 m. fra renden ud til vejbanen. Han synes, at de havde lavet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Når der skulle svejses, anvendte de gravekasser. Jordens stabilitet var god, hvilket blandt andet skyldes rodnettet fra træerne. Han så ikke Arbejdstilsynets repræsentant foretage opmåling af dybden. Den pågældende medarbejder var på stedet 5-10 min.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at renden var dybest mod fortovssiden, hvor den var 175 cm. Han skulle måle, om de ved gravearbejdet kom længere ned end 175 cm. Selve svejsehullet skulle være 30 cm dybere. Han havde ikke været i svejsehullet, da gravearbejdet i hullet ikke var færdigt. Han er selv 170 - 172 cm høj. De drøfter løbende sikkerheden på arbejdspladsen.

Tilsynsførende Vidne 3 har supplerende forklaret, at han målte dybden af graverenden til 2 m. ind mod fortovet, umiddelbart ved siden af arbejdsmanden. Der var tale om en almindelig udgravning, og det var ikke et svejsehul. Den side, der var ud mod fortovet var lodret, og der var ikke truffet sikkerhedsforanstaltninger. Han var ikke selv nede i renden.

Rendens side mod beplantningen var ikke farlig. Selve fortovet udgjorde en fare for nedskridning, fordi fliserne er tunge, og der er stabilgrus og sand under fliserne. Uanset at bredden i udgravningen er 120 cm., ville en arbejder være i konkret fare, selv om han befandt sig i den side, som ikke var lodret. Han husker ikke, hvor langt fra rendegraveren han foretog mål ingen, men afstanden var 7-8 m. eller mere.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Vidne 3s forklaring lægges det til grund, at dybden af den gravede rende ind mod fortovet var 2 m., og at Vidne 2 arbejdede i renden på dette sted.

Uanset at Vidne 2 befandt sig i den modsatte side af renden, der var 120 cm. bred, lægges det efter Vidne 3s forklaring endvidere til grund, at renden ud mod fortovet kunne skride sammen, da der ikke var truffet foranstaltninger til sikring mod jordskred, selv om rendens væg næsten var lodret.

Vidne 1 var på arbejdspladsen den pågældende dag, og landsretten tiltræder herefter, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at T A/S derfor er fundet skyldig som sket.

Efter forarbejderne til arbejdsmiljøloven udmåles bøden for almindelige overtrædelser af arbejdsmiljøloven uden skærpende omstændigheder begået af virksomheder med en størrelse som det tiltalte selskab til 30.000 kr. Hvis overtrædelsen må betegnes som grov, udmåles bøden til 60.000 kr., og hvis der yderligere er skærpende omstændigheder, udmåles bøden ti l 65.000 kr.

Som anført i Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2006 må der for, at en overtrædelse af arbejdsmiljøloven kan betegnes som grov, være tale om, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning er større end ved almindelige overtrædelser. Som eksempel herpå er i Rigsadvokatens meddelelse nævnt udgravningsarbejde uden sikring mod jordsammenstyrtning.

I det foreliggende tilfælde var der tale om en ca. 1,20 m. bred rendeformet udgravning, hvor den ene side var ca. 2 m høj med en ikke helt lodret side, mens den anden side var ikke over 1,60 m høj med en hyldeformet afgravning. Den opgravede jord var placeret i god afstand fra udgravningen uden umiddelbar risiko for at kunne falde ned i udgravningen.

Der er ikke holdepunkter for at fastslå, at jorden var specielt ustabil, heller ikke jorden og sandlaget langs den 2 m. høje ikke helt lodrette side, hvor der var et fortov. Arbejdet i udgravningen bestod alene i opmåling, som foregik i stående stilling, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte Vidne 2s forklaring om, at han udelukkende holdt sig i siden af udgravningen med den hyldeformede afgravning. Der var ikke trafik i nærheden af udgravningen, og der blev ikke arbejdet med maskineri langs udgravningens kanter, ligesom der ikke var maskineri eller lignende i selve udgravningen.

Under disse omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at overtrædelsen var grov, eller at der har foreligget skærpende omstændigheder, og bøden nedsættes derfor til 30.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom ændres, således at bøden nedsættes til 30.000 kr.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF