Udskrift af dombogen for Retten i København - dom afsagt den 15. marts 2016
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Sagens baggrund og parternes påstande
T A/S er tiltalt for
- overtrædelse af lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. tidligere gældende stk. 5, nr. 1, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, tidligere stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, § 5 stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 1 og stk. 2, ved den 24. januar 2014 på Byggepladsen A, at have været ansvarlig for, at der blev udført arbejde med nedtagning af gitterdragere, uden at dette arbejde blev planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet nedfiring af gitterdragerne foregik ved fri firing og med åben krog, idet afhægtningssikringen var klemt fast så den ikke lukkede krogen, samtidig med at bundmanden ikke bar sikkerhedshjelm, hvorved der var fremkaldt betydelig fare for skade på ansattes liv og helbred.
- overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. nr. 1, jf. tidligere gældende stk. 5, nr. 1, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, tidligere stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.30, 2. pkt. og pkt. 6.36, ved den 10. februar 2014 på Byggepladsen B i København, at have været ansvarlig for, at der blev udført arbejde med ombygning af stillads, uden at sikre at præfabrikerede konstruktioner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler var indrettet og blev anvendt således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet tiltalte ikke havde sikret at materialer blev anbragt, så der ikke blev fremkaldt fare for skade på ansattes liv og helbred, og ikke havde truffet passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, hvilket medførte at et jerngelænder blev lagt på et stilladsdæk i ca. 12 meters højde, hvorfra det faldt til jorden, hvilken fare blev underbygget af, at jerngelænderet faldt ned på en barnevogn og ramte et spædbarn i hovedet, med alvorlig personskade til følge.
- overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, tidligere stk. 5, nr. 1, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, tidligere gældende stk. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved den 21. august 2014 på Byggepladsen C, at have været ansvarlig for, at udførelsen af demontering af et stillads ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet to af virksomhedens ansatte, Vidne 9 og Vidne 8, arbejdede med demontering af et stillads i henholdsvis ca. 8 og 10 meters højde, uden at der var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på de ansattes liv eller helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 120.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte v/Vidne 1 og vidnerne Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10. Vidne 7, Vidne 2, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 3 og Vidne 11.
Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidne 1 forklarede, at han er medejer og direktør i T A/S. Firmaet har 8-10 ansatte og havde det samme antal i 2014. Han har været i branchen i 28 år.
Vedrørende forhold 1 forklarede Vidne 1, at han den 24. januar 2014 om morgenen var ude på Byggepladsen A, hvor de havde et stillads opsat. Der gives instruktioner hver dag om, hvad der skal gøres og hvordan. Udvendige dragere skal demonteres først. En drager vejer omkring 40 kg. De vurderede, at der skulle anvendes håndhejs, også kaldet frifiring, til formålet, da det giver mindst slid for medarbejderne. Dragerne skulle fires i alt ca. 17 meter ned. Der var en krog på tovet. Denne viste sig at være defekt, da lukkemekanismen var blevet slået tilbage, så den sad fast. Krogen må være blevet mast på et tidspunkt under hejsningen. Medarbejderne bliver instrueret i, at krogen skal være lukket. Det var Vidne 2, der var ansvarlig. Vidne 11 havde tilsynsopgaven, men han var der ikke hele tiden. Frifiring er en fuld forsvarlig metode, hvis krogen havde været lukket. Det er ikke usædvanligt i branchen at bruge frifiring, hvis det er mest hensigtsmæssigt.
Vidne 2 og de øvrige medarbejdere har de fornødne kursusbeviser. Sikkerhedshjelme bliver udleveret til medarbejderne, og det havde bundmanden, Vidne 2, også fået udleveret.
Forevist forsvarerens bilag 7 forklarede Vidne 1, at del er en skriftlig advarsel til Vidne 2 i forbindelse med, at han ikke havde brugt sin hjelm. Medarbejderne er instrueret i, at de skal bruge hjelm.
Forevist forsvarerens bilag 2, 3 og 4 forklarede Vidne 1, at det er tillæg til APV specifikt udarbejdet til brug for arbejdet på Byggepladsen A. Den er udarbejdet den 2. januar 2014. Medarbejderne har altid mulighed for at ringe til ham, hvis de mangler noget.
Vedrørende forhold 2 forklarede Vidne 1, at Byggepladsen B sådan set er samme sted som i forhold 1, bare rundt om hjørnet. Han havde om morgenen instrueret i at lægge om på grund af karnapbyggeri. Det var simpelt arbejde. Vidne 5 havde lagt gelænderet på stilladsdækket, hvorefter det faldt ned. Vidne 5 har helt sikkert været klar over, hvordan han skulle gøre, og han havde derfor ikke modtaget særlige instruktioner for, hvordan gelænderet skulle lægges. Del er almen viden, og arbejdet tog kort tid. Ved at binde gelænderet fast eller stille det op ad muren kunne ulykken være undgået.
Forevist forsvarerens bilag 5 og 6 forklarede Vidne 1, at det er et velkomstbrev til Vidne 5. De øvrige medarbejdere har fået tilsvarende. Der var sat "toppe" frem på gaden til brug for afspærring, men disse var ikke opsat, da Vidne 5 handlede på egen hånd. Normalt ville der stå en bundmand. Vidne 5 var stærkt påvirket efter episoden. Ham bekendt har barnet ikke fået varige mén efter ulykken.
Vedrørende forhold 3 forklarede Vidne 1, at han var på pladsen om morgenen. Medarbejderne var i gang med demontering. Der var givet instrukser om, hvordan de skulle gøre. Man anvendte et ramme/hegn princip, i hvilken forbindelse man anvender en sikkerhedsline fastgjort til en sele, som medarbejderen har på. Sikkerhedslinen anhugges i stilladset. På det tidspunkt var det en korrekt fremgangsmåde. Det er hans opfattelse, at Vidne 9 og Vidne 8 arbejdede korrekt.
Medarbejderne var instrueret i at arbejde med sikkerhedsline. I dag er der andre alternativer. Han har ikke selv observeret, at medarbejderne ikke anvendte sikkerhedsliner.
Forevist forsvarerens bilag 9 forklarede Vidne 1, at det er en velkomst til nye medarbejdere omkring, hvordan der skal arbejdes. Side 4 omhandler værnemidler og brug af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Der står også, at det forventes, at de sikkerhedsforanstaltninger, der er foreskrevet, benyttes. Selerne og sikkerhedslinerne ligger i bilerne, hvilket APV'en også gør.
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han den 24, januar 2014 var ansat hos T A/S, men er det ikke mere. Han arbejdede på Byggepladsen A. Han husker, at nedtagningen af gitterdragere skete med tovhejs, der er håndbetjent, og at han var "bundmand". Han mener, at det var Vidne 3, der stod i toppen. De havde modtaget en APV, som de havde læst. Der er ingen forskrifter i forbindelse med nedtagning. De vurderede, at det var ergonomisk sikrest at anvende håndhejset. Han er helt sikker på, at krogens lukkemekanisme fungerede om morgenen, da de startede, men den må på et tidspunkt have sat sig fast. Det er hans opfattelse, at de gjorde som deres arbejdsgiver havde sagt. Krogen blev udskiftet, straks defekten var konstateret.
Der var efter hans opfattelse ikke et alternativ til anvendelse af tovhejs. El-hejs giver ryk, der kan sætte emnerne i svingninger og give små hop, som kan være uforsvarligt, da gitterdragere vejer ca. 45 kg. Tovhejset hænges fast i stilladset og kan flyttes enkelt og hurtigt og kan sættes lige over den drager, der skal hejses ned. Der var afspærret på gadeniveau, så der var ingen fare. Vidnet må ikke løfte mere end 25 kg. Et tovhejs vejer kun 10-15 kg.
Det er rigtigt, at han ikke havde sikkerhedshjelm på, da Arbejdstilsynet kom. Den sad i hans bælte. Det var ham selv, der havde besluttet, at han ikke ville have den på. Hjelmen kan være stærkt irriterende at have på, når man står med nakken tilbage. Sikkerhedshjelme får de udleveret af deres arbejdsgiver.
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at han var ansat hos tiltalte i ca. tre år indtil for ca. to år siden. Han er uddannet stilladsmontør i 2006. Han var sikkerhedsrepræsentant hos tiltalte og har i den forbindelse været på relevante kurser.
Han kan ikke umiddelbart huske den 24. januar 2014 på Byggepladsen A. Frifiring er det samme som tovhejs. Gitterdrager bruges til at gøre stilladset stabilt. De drøfter altid hjemme de forskellige arbejder. De brugte normalt tovhejs, da det er mest effektivt og er ergonomisk bedst for stilladsarbejderne. Man bruger det også i dag. Et el-hejs er hårdere at håndtere. Det eneste reelle alternativ til tovhejs er at anvende kran.
Vidnet husker ikke konkret, om lukkemekanismen på krogen var åben fra starten. Lukkemekanismen kan være røget af, og det vil man normalt ikke standse arbejdet for. Der er nok nogen, der bevidst banker lukkemekanismen, så den sidder fast. Han ved ikke, om det er sket i dette tilfælde.
Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring;
Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun var på tilsynsbesøg. Hun så en medarbejder være ved at fire et gitter ned i frifiring. Hun så gitterdragen svinge. Der var forbipasserende på gaden. Arbejderen på gaden havde ikke sikkerhedshjelm på. Hun kan ikke huske, hvor hjelmen var. Hun konstaterede, at krogens lukkemekanisme sad fast, så krogen var åben. Forevist bilag 6, foto 2, forklarede vidnet, at det viser gitteret på vej ned. Foto 3 viser krogen. Efter hendes opfattelse burde stilladsarbejderen oppe på stilladset have tjekket, at krogen var i orden. Selvom dette havde været tilfældet, så er metoden frifiring i det konkrete tilfælde ikke i orden. Frifiring må ikke anvendes på grund af dragernes vægt. Der skulle være anvendt elhejs i stedet for. Hvis gitterdragen svinger i en elhejs, og krogen er intakt, kan den ikke hoppe af. Frifiring i det konkrete tilfælde var ikke forsvarligt. Det var den defekte krog, der dannede grundlag for påbuddet om standsning af arbejdet.
Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring;
Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han i februar 2014 var ansat som uddannet stilladsmontør ved T A/S. Han husker, at Arbejdstilsynet kom. Han var oppe på stilladset, hvor jerngelænderet faldt ned fra. Det gled langsomt ud over. Det var ham, der havde lagt gelænderet. Han mente, han havde lagt det forsvarligt. Han vidste, hvordan han skulle udføre arbejdet med at ombygge stilladset, det var naturligt for ham. Han havde ikke fået særlige instrukser. Set i bakspejlet skulle der have været afspærret nede på gaden, så man ikke havde kunnet passere. De havde afspærring med. Man plejer at være to, men vidnets bundmand var forsvundet. Det er bundmanden, der plejer at foretage afskærmning med minebånd. Bundmanden var gået rundt om bygningen.
Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at hun den 10. februar 2014 blev tilkaldt af politiet på grund af en ulykke. Politiet oplyste hende om, at der var faldet et gelænder ned fra stilladset og havde ramt forbipasserende. Hun fik af politiet at vide, at der kun var stilladsarbejderen på stilladset, da ulykken skete, og at bundmanden havde været rundt om hjørnet. Hun har ikke talt med bundmanden. Der var ikke fodbrædder på stilladset, der hvor gelænderet var faldet fra. Fodbrædder havde utvivlsomt hindret, at gelænderet var faldet ned. Hvis der af en eller anden grund ikke er fodbrædder på, skal der være afspærret på gaden, hvilket der ikke var. Der blev arbejdet i 6. sals højde.
Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at fra den 1. juni 2014 skulle der være "fuld sikring" mod nedstyrtning. Fristen for håndhævelse havde oprindeligt været den 1. januar 2014 men blev rykket. Det blev gjort meget klart, at reglerne fra dette tidspunkt ville blive håndhævet. Fra 1. juni 2014 var ramme/hegn metoden ikke sikker. De metoder, der efter dette tidspunkt kunne anvendes, fremgår af branchens sikkerhedsvejledning. Eksempelvis kunne anvendes opskydelige rækværk.
Han var ikke tilsynsførende i den pågældende sag og har ikke kendskab til selve sagen. Sele- og linesikring kan bruges, hvis andet ikke kan lade sig gøre. Det er formentlig rigtigt, at der ikke kan anvendes opskydelige rækværk i forbindelse med "små rum" på stilladser. I fald der ikke er mulighed for såkaldt kollektiv sikring i form af opskydelige rækværk, kan anvendelse af linesikring være tilstrækkeligt, hvilket også fremgår af branchens vejledning, som Arbejdstilsynet har haft til gennemsyn, og som er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.
Vidne 8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han er stilladsmontør og ansat hos tiltalte, hvilket han også var den 21. august 2014. Han er uddannet stilladsmontør i 1997-98. Han var den 21. august 2014 i gang med demontering af stillads. De havde fået både mundtlige og skriftlige instruktioner om, hvordan demonteringen skulle ske. De brugte ramme/hegn metoden. Han og hans kollega havde sele på og sikkerhedsline. Der var således ingen risiko. Han husker, da Arbejdstilsynet kom. Han husker ikke, om han arbejdede sammen med Vidne 9. Han husker ikke på noget tidspunkt at skulle have arbejdet i et frit felt uden sele og line. Han får udleveret en APV for hver arbejdsplads. Man brugte ikke opskydelige rækværk på det tidspunkt. Sådanne fandtes vist ikke til det stilladssystem, de anvendte.
Vidne 9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han den 21. august 2014 var ansat som stilladsmontør hos T A/S. Han var alene ansat i firmaet i ca. 14 dage. Han kan godt huske den pågældende dato. Han arbejdede i Gade D, da Arbejdstilsynet kom og tog fat i ham og sagde, at han arbejdede uden sele og line. Det var rigtigt, fordi han havde hegn udvendig og indvendig, og der var derfor ikke nedstyrtningsfare. Han var ved at skrue finér af på etagen under toppen. Han kan ikke huske, hvilken demonteringsmetode, der blev anvendt på stilladset. Han vidste godt, han skulle have sele på, når der var fare for at falde ned. Det er efter hans opfattelse svært at sikre sig korrekt hele tiden. Uanset hvordan man gør, vil man gøre noget, der er ulovligt. Han kender reglerne, idet han er uddannet stilladsmontør. Han husker ikke præcis, hvornår Arbejdstilsynet kom. Han havde ikke på noget tidspunkt sele på. Han gik ikke på noget tidspunkt på steder, hvor der ikke var hegn omkring ham.
Vidne 10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at hun den 21. august 201 var på Adressen D. En kollega var kommet forbi arbejdspladsen og havde set, at nogle stilladsarbejdere arbejdede uforsvarligt. Vidnet gik derhen og observerede, at der gik to på stilladset og arbejdede, den ene øverst og den anden lige nedenunder. Den øverste person gik med en stilladsdel på et afsnit uden faldsikring. Han gik ved hejseværket. Den pågældende havde sele på, men ingen sikkerhedsline. Der var hvor personen øverst gik hverken hegn på yder- eller indersiden. Personen nedenunder gik ude i gavlen af stilladset uden sele og line. Han gik og arbejdede med hænderne over hovedhøjde. Vidnet kaldte dem ned og forklarede, at de skulle bruge line. Personen sagde, at de var instrueret i at arbejde på den måde. Personen, der gik nederst sagde, han var vant til at bruge ramme/hegn. Vidnet bad om deres navne m.v., men det ville de ikke give. Hun ringede derfor til politiet. Hun kontaktede også firmaet der sagde, at det var ramme/hegn metoden der skulle bruges. Hun vurderede, at situationen var sikkerhedsmæssigt uforsvarlig for begge medarbejdere. Hun er sikker på, at den øverste medarbejder ikke havde line på, da hun kom. Han hentede linen i bilen i forbindelse med, at hun talte med dem. Vidnet mener, at en kollektiv sikring ville have været mere sikker. Der skulle have været anvendt en anden form for stillads eller anvendt line. Hun mener, at der ikke kunne være anvendt opskydeligt rækværk på den type stillads. Hvis de begge havde haft sele og line på, ville hun ikke have grebet ind, da de så havde været sikret mod nedstyrtning. Personen, der gik under øverste etage havde været tilstrækkelig sikker uden line, hvis han ikke havde befundet sig ude i enden af stilladset. Hun nedlagde forbud mod at fortsætte arbejdet.
Hun tog ikke billeder af stilladsarbejderne i forbindelse med, at hun så dem uden line. Ved opsætning af stilladset i april 2014 har stilladset ikke været ulovligt.
Forevist foto bilag 5 udpegede vidnet de steder, hvor medarbejderne udførte arbejdet på stilladset.
Vidne 11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at han er konduktør og mellemleder hos tiltalte. Han udarbejder tilbud og kontrollerer pladserne i samarbejde med Vidne 1. Han var ansat i samme stilling i den pågældende periode. Han er selv uddannet stilladsarbejder, og arbejder somme tider også som sådan.
Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at den 24. januar 2014 på Byggepladsen A blev der anvendt et håndhejs i stedet for et elhejs. Et elhejs vejer ca. 40 kg, og et håndhejs vejer kun ca. 20 kg. Der er mindre nedslidning af medarbejderen ved at bruge et håndhejs. Der må kun anvendes en lukket krog. Den anvendte krog havde været fejlfri om morgenen, da den blev taget i brug. De udleverer kun materialer der er i orden. De instruerer hver morgen medarbejderne i, at de kun må bruge lukkede kroge, og at de skal bruge hjelme. Hver morgen får medarbejderne at vide, at de skal huske sikkerhedsudstyr. Medarbejderne har deres egne sikkerhedshjelme. Hvis det opdages, at en medarbejder ikke bruger hjelm, får den pågældende en skriftlig advarsel.
I dag må man ikke bruge håndhejs, med mindre det konkret er mest hensigtsmæssigt for at undgå nedslidning af arbejderne. Hejset skal flyttes jævnligt, og det slider derfor mindre på arbejderne at bruge håndhejs frem for det tungere elhejs.
Medarbejderne starter om morgenen altid i firmaet, og han gav den pågældende morgen instruktion om, at de skulle tage håndhejs med og en lukket krog.
Vedrørende forhold 2 forklarede vidnet, at han den 10. februar 2014 kom til Byggepladsen B efter uheldet var sket. Han blev ringet op af politiet. Det var et hegn, der var tabt. De havde om morgenen instrueret medarbejderne i at afspærre på gaden, men dette var åbenbart ikke blevet fulgt, og han kan ikke sige hvorfor. Der sløses hele tiden. Han ved ikke, hvem der den dag førte tilsyn med pladsen.
Vedrørende forhold 3 forklarede vidnet, at der på Byggepladsen C blev instrueret i at bruge line, når der ikke var hegn. De to medarbejdere Vidne 9 og Vidne 8 har mange års erfaring. Han har ikke selv set medarbejderne arbejde uden line. Han var ikke på pladsen den dag, men der var line og hjelm til rådighed for medarbejderne. Han havde været derude før, og da var der ikke noget at påpege. Medarbejderne får udleveret sele og line, og hvis de har glemt det, må de hente nyt.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han gav daglige generelle instruktioner, inden medarbejderne kørte firmaet. De har daglige fokuspunkter. De kommer med konkrete anvisning alt efter, hvor der skal arbejdes.
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret fotos vedrørende forhold 1 optaget af Arbejdstilsynet.
Der er dokumenteret tillæg til APV underskrevet af vidnerne Vidne 2 (forhold 1). Vidne 5 (forhold 2) og Vidne 3 (forhold 1).
Der er under hovedforhandlingen fremlagt Branchevejledning om opstilling og nedtagning af stilladser.
Personlige oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Lyngbys dom af 23. januar 2014 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.
Bøde på 40.000 kr.
Rettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Det lægges til grund, at krogen var defekt og således åben på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg, idet lukkemekanismen/afhægtningssikringen var klemt fast og ikke virkede, og at krogen blev anvendt i forbindelse med frifiring (håndhejs/tovhejs) af gitterdragere. Det lægges endvidere efter Vidne 2s forklaring til grund, at han ikke bar sikkerhedshjelm. Efter Vidne 4s forklaring blandt andet om sine observationer sammenholdt med det foreviste farvefoto nr. 2 - hvortil retten bemærker, at det må have stået stilladsmedarbejderen, der hægtede drageren på krogen oppe på stilladset, helt klart, at lukkemekanismen var klemt fast og krogen dermed åben - finder retten, at frifiring i det konkrete tilfælde har fremkaldt betydelig fare for skade på ansattes liv og helbred. Det bemærkes i øvrigt, at håndhejs ifølge branchevejledningen alene bør anvendes, såfremt det ikke er muligt og hensigtsmæssigt at anvende andre hjælpemidler og alene til lodret transport af ganske få stilladskomponenter.
Efter Vidne 1s forklaring lægges det til grund, at han instruerede de ansatte om at benytte frifiring til arbejdet. Tiltalte findes på den baggrund skyldig i den rejste tiltale.
Forhold 2
Det lægges efter forklaringerne til grund, at et jerngelænder lagt af Vidne 5 gled og faldt ned fra stilladset, og at dette ikke ville være sket, hvis der havde været fodbrædder. Det lægges efter forklaringerne endvidere til grund, at der ikke var afspærret nede på gaden, hvilket der burde have været som følge af de manglende fodbrædder, og at bundmanden ikke var til stede nedenfor. Der var således fare for ansattes liv og helbred og ikke truffet passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne.
Såvel Vidne 5 som Vidne 1 har forklaret, at Vidne 5 ikke modtog særlige instruktioner som følge af, at der var tale om rutinearbejde. På den baggrund, og idet der ikke ses at have været effektivt tilsyn med arbejdet, og uanset det af Vidne 5 underskrevne tillæg til APV'en vedrørende dette arbejde, findes betingelserne i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, om fravigelse af udgangspunktet om arbejdsgiverens objektive ansvar ikke at være opfyldt, hvorfor tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale.
Forhold 3
Ad anklageskriftets formulering
Uanset at det i anklageskriftet ikke udtrykkelig er anført, konkret hvilke sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, der efter anklagemyndighedens opfattelse burde være truffet, findes anklageskriftet ikke at være mangelfuldt omkring de nærmere omstændigheder i en sådan grad, at tiltalte ikke har haft mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Retten bemærker, at det må have stået klart for tiltalte, hvilke nærmere konkrete forhold på stilladset, der har ligget til grund for anklagemyndighedens opfattelse. Retten finder således ikke grundlag for allerede af den grund at frifinde tiltalte.
Ad skyldsspørgsmålet
Retten lægger efter vidneforklaringerne til grund, at der kan anvendes sele med line, hvis det ikke er muligt at anvende kollektiv sikring i form af opskydelige rækværk. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at opskydelig rækværk ikke kunne anvendes på den anvendte stilladstype, og at sele og line således skulle anvendes, hvis der var fare for nedstyrtning.
Vidne 10 har meget sikkert forklaret, hvordan hun observerede Vidne 9 og Vidne 8, og at den ene af dem gik øverst uden rækværk på nogen af siderne og uden at benytte line, og at den anden gik på dækket nedenunder ved stilladsets ende og arbejdede med hænderne over hovedhøjde ligeledes uden anvendelse af line. Vidne 10s forklaring har fremstået mere stringent og sikker end Vidne 9s og Vidne 8s forklaringer om deres placeringer på stilladset, hvorfor retten finder det bevist, at Vidne 9 og Vidne 8 ikke anvendte line på trods af, at dette var påkrævet.
Såvel Vidne 1 som Vidne 11 har forklaret, at arbejderne på pladsen var instrueret i at anvende sele og line i forbindelse med ramme/hegn metoden. Vidne 1 har forklaret, at han var på pladsen om morgen, og Vidne 11 har forklaret, at han ikke var på pladsen den dag. På den baggrund finder retten, at tiltalte ikke i fornødent omfang har haft løbende tilsyn med demonteringen, og at tiltalte således ikke har sørget for at sikre, at arbejdet var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 120.000 kr., jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. tidligere stk. 5, nr. 1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, tidligere stk. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, og § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, § 5, stk. 1 og stk. 2, samt § 9, stk. 1 og stk. 2, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.30, 2. pkt. og pkt. 6.36.
Retten har ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at udgangspunktet er en bøde på 20.000 kr. for hvert af forholdene, skærpet med tillæg på 50 % på grund af virksomhedens størrelse, jf. herved bemærkningerne til lov nr. 597 af 14. juni 2011, ligesom det yderligere er tillagt betydning, at der ved overtrædelserne er fremkaldt fare for skade på ansattes liv og helbred. Det er i forbindelse med forhold 3 ligeledes tillagt betydning i skærpende retning, at tiltalte den 23. januar 2014 er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Der fastsættes ingen forvandlingsstraf, jf. herved arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, in fine.
Thi kendes for ret
T A/S straffes med en bøde på 120.000 kr.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 23. november 2016 af Østre Landsrets 4. afdeling i ankesag S-915-16
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Københavns Byrets dom af 15. marts 2016 er anket af T A/S med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte ved Vidne 1 og vidnerne Vidne 4, Vidne 2, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 5.
Den i byretten af Vidne 3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte ved Vidne 1 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at medarbejderne, herunder Vidne 2 og Vidne 3, var til stede, da han var på Byggepladsen A den 24. januar 2014 om morgenen. Der skulle nedtages et stillads, herunder lodret placerede dragere, der spændte over 3-4 dæk og var placeret med ca. 3 meters mellemrum. Det gav ingen mening at bruge elevator, og ergonomisk var det heller ikke hensigtsmæssigt at bruge elhejs. Derfor besluttede han, at der skulle bruges håndhejs. Han besigtigede ikke den omhandlede krog om morgenen, og arbejdet var heller ikke påbegyndt på dette tidspunkt. Medarbejderne er instrueret i at give besked, hvis de opdager, at materiel er defekt. Vidne 2 havde hjelm på om morgenen, således som han også skal som bundmand.
Vedrørende forhold 2 er supplerende forklaret blandt andet, at instruktionen foregik på virksomhedens adresse om morgenen. Der blev også instrueret i, at der skulle ske afspærring på gaden. Vidne 5 er en meget erfaren stilladsarbejder, og han burde derfor uden yderligere instruks have været fuldt bekendt med, at der ikke må lægges et gelænder som sket, og at der skulle være en bundmand. En fodliste ville have reduceret nedstyrtningsrisikoen betragteligt, men det var ikke et krav på daværende tidspunkt i forhold til det pågældende arbejde.
Vedrørende forhold 3 er supplerende forklaret blandt andet, at ramme/hegn-metoden dengang var en gængs metode i branchen. Han vidste godt, at der var kommet nye regler på området med en overgangsperiode, der ophørte den 1.juni 2014. Stilladset var opsat lang tid før det tidspunkt. Vidne 8 var den af de to medarbejdere, der stod oppe under tagrenden, og som derfor skulle have sele og line på, hvor der ikke var hegn, såkaldt frie felter.
T A/S er pr. 1. april 2016 overtaget af Firma E, hvor han i dag er ansat som salgsdirektør.
Vidne 4 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at hun den 24. januar 2014 tilfældigt kørte forbi Byggepladsen A på cykel. Hun var på vej til et tilsyn et andet sted. Hun standsede, da hun så en gitterdrager svinge, mens den blev firet ned i frifiring. Hun så efterfølgende, at arbejderen på gaden ikke havde hjelm på, og at krogen var åben. Hun kan ikke huske, om hun talte med medarbejderne på pladsen om, hvornår krogen var gået i stykker. Hun har ca. 10 års erfaring fra Arbejdstilsynet. Hun har flere gange tidligere set kroge, hvor lukkemekanismen er klemt fast, og hun har hørt, at dette sker bevidst for at kunne udføre arbejdet hurtigere. Ved frifiring er der risiko for, at gitterdrageren falder ned på bundmanden. Denne risiko er særlig stor, når krogen er åben. Hun ville også have vurderet, at der var tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne med et strakspåbud til følge, selvom krogen havde været lukket. Efter hendes opfattelse burde der have været anvendt elhejs eller eventuelt kran. Håndhejs var navnlig på grund af gitterdragerens vægt ikke forsvarlig at anvende.
Vidne 2 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at medarbejderen fra Arbejdstilsynet kom, da de havde været i gang i ca. ½ time. Medarbejderen så, at de hejste nogle af gitterdragerne ned. Vidne 3 var topmand og stod øverst på stilladset, vidnet stod på gaden med tovet nedenunder gitterdrageren, der skulle hejses ned, og Vidne 5 stod til siden på gaden og hjalp med at tage krogen af, når gitterdrageren var kommet ned på gaden. Han er også derfor sikker på, at krogen er blevet slået defekt i løbet af arbejdets udførelse. De havde foretaget afspærring af gaden i begge ender. De har flere tovhejse, der har hver sin krog. Tovhejsen er lettere at flytte for topmanden. Der var 3 meter mellem hver gitterdrager. Der var i alt ca. 13 gitterdragere.
Gitterdragerne vejede ca. 48 kg og var 8 meter lange, så det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt at anvende elhejs. Han har taget 1. del af stilladsuddannelsen. Han havde i 2014 arbejdet i ca. 7 år som stilladsmedarbejder, heraf ca. 2 år hos T A/S.
Vidne 6 har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at der blev arbejdet ca. 12 meter oppe svarende til 4. sal eller 6. dæk. Gelænderet, der faldt ned, blev skønnet til at have en vægt på 10 kg. Hun havde dengang været ca. 8 år i Arbejdstilsynet. Når der arbejdes i højden, skal det sikres, at man ikke kan blive ramt på terræn. Det kan gøres på forskellig måde, herunder ved montering af fodlister. Arbejdsgiveren kunne ikke oplyse, hvornår der senest var givet instruktion om fastspænding som metode til at undgå at nogen kunne blive ramt på terræn. Det pågældende terræn var også adgangsvej for medarbejderne på pladsen til medarbejderskurvognen.
Vidne 7 har vedrørende forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at reglerne i det væsentlige altid har været de samme, men Arbejdstilsynet accepterede tidligere ramme/hegn-metoden, da der dengang ikke var andre muligheder. Da dette ændrede sig, blev det indskærpet branchen, at kravet om såkaldt ”fuld sikring” nu ville blive håndhævet. Det blev der af arbejdsmarkedets parter lavet en handlingsplan for, der skulle have virkning fra 1. januar 2014. Denne frist blev senere ændret til den 1. juni 2014, da branchen oplyste, at stilladsleverandørerne ikke kunne levere de nødvendige opskydelige rækværk før. Det afgørende i forhold til fristen er tidspunktet for arbejdets udførelse. Hvis der ikke kunne anvendes opskydelige rækværk, herunder i små rum, skulle der som minimum anvendes sele og sikkerhedsline, herunder i såkaldt frie felter. Producenten af det i forhold 3 omhandlede stillads var blandt de første til at kunne levere opskydelige rækværk.
Vidne 8 har supplerende vedrørende forhold 3 forklaret blandt andet, at han fik sine instruktioner af Vidne 1 hver morgen. Det er ikke rigtigt, når den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet hævder, at han ikke havde sikkerhedsline på. Han kan ikke huske, om han eller kollegaen stod øverst på stilladset. Demontering af et stillads som det omhandlede er rutine for ham. Vidne 1 var på arbejdspladsen hver dag.
Vidne 9 har supplerende vedrørende forhold 3 forklaret blandt andet, at de var tre om at demontere stilladset. Han kan ikke huske, hvor de andre to var placeret i forhold til ham. Der var både udvendigt og indvendigt hegn der, hvor han bevægede sig. Der var derfor ingen nedstyrtningsfare for ham. Det kan godt passe, at han stod der, hvor det er markeret på det foto, som den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet har taget.
Vidne 10 har supplerende vedrørende forhold 3 forklaret blandt andet, at den person, der gik øverst, gik fra gavlen hen mod hejseværket. Hun er sikker på, at den person, der gik øverst, kun havde sele og ikke tillige line på. Den person, der stod øverst, sagde til hende, at de havde fået at vide, at de skulle bruge sele og line, hvis de var usikre. Stilladset var ikke sikret i enden.
Vidne 11 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at han instruerede i brug af håndhejs på Byggepladsen A, da det var det mest hensigtsmæssige og ergonomisk korrekte i forhold til både en elhejs, der er væsentlig tungere, og en elevator, som det er væsentligt mere nedslidende at anvende. Udstyr til medarbejderne bliver tjekket, inden det bliver udleveret. Han kan ikke huske, om han så den håndhejs med krog, der blev udleveret den pågældende morgen. Vedrørende forhold 2 havde han ingen særlig grund til at instruere om afspærring. Det var standardinstruktion. Vedrørende forhold 3 skulle der anvendes sele og line, når medarbejderne var i frie felter.
Vidne 5 har supplerende vedrørende forhold 2 forklaret blandt andet, at de selv plejer at sørge for blandt andet afspærring og fodlister uden særlig instruktion. Han troede, at det var forsvarligt at lægge gelænderet, hvor han gjorde, selvom der ikke var fodliste på. Det var ikke så meget, der skulle laves på stilladset. Det var måske derfor, at bundmanden ikke var der, og at der ikke blev afspærret. Vedrørende forhold 1 kan han godt huske, at han var på arbejde den 24. januar 2014 på Byggepladsen A. hvor han lagde gitterdragerne i en stak, mens Vidne 3 var topmand, og Vidne 2 tog imod krogen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at der efter instruktion fra Vidne 1 blev anvendt håndhejs (frifiring), at krogen var defekt, så den ikke kunne lukke, og at bundmanden. Vidne 2 ikke bar sikkerhedshjelm.
På grundlag af Vidne 2s forklaring for landsretten lægges det endvidere til grund, at det var hensigten at anvende håndhejs i forhold til alle ca. 13 lodrette gitterdragere, og at hver af disse havde en vægt på ca. 45kg.
Det fremgår af branchevejledningen om opstilling og nedtagning af stilladser, at der ved lodret transport som udgangspunkt skal anvendes elhejs, og at håndhejs kun vil være egnet i forbindelse med montering og demontering af plast, net og affaldsskakter. Dog kan håndhejs også anvendes til lodret transport af ganske få stilladskomponenter, såfremt det ikke er muligt og hensigtsmæssigt at anvende andre egnede tekniske hjælpemidler.
På denne baggrund og i overensstemmelse med Vidne 4s forklaring finder landsretten, at der ikke var grundlag for undtagelsesvis at anvende håndhejs (frifiring), at anvendelsen af håndhejs konkret, herunder som følge af den defekte krog og bundmanden, Vidne 2, manglende brug af sikkerhedshjelm, ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig, og at der herved blev fremkaldt fare for ansattes liv eller helbred.
Da anvendelsen af håndhejs (fri firing) skete efter instruktion fra Vidne 1 som arbejdsgiver er der ikke grundlag for at friholde tiltalte fra strafansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Tiltalte findes herefter skyldig i dette forhold.
Forhold 2
Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at der ikke var monteret fodlister eller fodbrædder på det sted, hvor Vidne 5 uden fastspænding havde lagt det gelænder, der faldt ned og ramte en barnevogn på gaden, og at der ikke var foretaget afspærring, ligesom der ikke var en bundmand på stedet. Arbejdet blev derfor ikke udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og der blev herved fremkaldt fare for ansattes liv eller helbred.
Både Vidne 1 og Vidne 5 har forklaret, at der ikke blev givet Vidne 5 særlige instruktioner for, hvordan det i forbindelse med det pågældende arbejde skulle sikres, at gelænderet ikke faldt ned på gaden. Vidne 6 har endvidere forklaret, at tiltalte ikke kunne oplyse, hvornår der senest var givet instruktion om fastspænding som metode til at undgå, at nogen kunne blive ramt på terræn. Endelig har Vidne 11 forklaret, at der sløses hele tiden.
På denne baggrund finder landsretten, at der ikke af tiltalte som arbejdsgiver er givet den nødvendige instruktion om arbejdets sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige udførelse. Der er derfor ikke grundlag for at friholde tiltalte fra strafansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Tiltalte findes herefter skyldig i dette forhold.
Forhold 3
Det er ikke for landsretten til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at anklageskriftet for så vidt angår dette forhold ikke opfylder kravene til et anklageskrift, jf. retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2.
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at opskydelige rækværk ikke kunne anvendes på den anvendte stilladstype, og at sele og line derfor skulle anvendes, hvis der var fare for nedstyrtning.
Det lægges efter Vidne 10s forklaring til grund, at Vidne 8 udførte arbejde på den øverste del af stilladset, hvor der ikke var faldsikring i form af rækværk, og at Vidne 9 udførte arbejde på dækket under, hvor stilladset ikke var sikret i enden, således at der var nedstyrtningsfare i forhold til både Vidne 8 og Vidne 9. Det lægges endvidere efter Vidne 9s og Vidne 10s forklaringer til grund, at han hverken benyttede sele eller line. Endelig lægges det efter Vidne 10s forklaring til grund, at Vidne 8 kun anvendte sele og først efterfølgende hentede en line i bilen i forbindelse med, at Vidne 10 talte med ham og Vidne 9.
Landsretten finder på denne baggrund, at arbejdet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der herved blev fremkaldt fare for ansattes liv eller helbred.
Vidne 1 har forklaret, at han var på pladsen om morgenen, og at det er hans opfattelse, at både Vidne 8 og Vidne 9 arbejdede korrekt. Henset til, at der var områder på stilladset uden rækværk og hegn, sammenholdt med, at Vidne 9 efter sin egen forklaring på intet tidspunkt anvendte sele og line, og at Vidne 8 hentede en line i bilen, da Arbejdstilsynet kom til stede på pladsen, finder landsretten. at der ikke er gennemført det nødvendige, effektive tilsyn med arbejdets sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige udførelse. Der er derfor ikke grundlag for at friholde tiltalte fra strafansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Tiltalte findes herefter skyldig i dette forhold.
Sanktion
Straffen, der fastsættes i medfør af de i dommen anførte bestemmelser, findes af de af byretten anførte grunde for passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.