Udskrift af dombogen for retten i Hjørring
Dom afsagt den 16. april 2018
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 2. november 2017.
T ApS er tiltalt for arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, med senere ændringer, § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 34, stk. 1, ved at arbejdet i en udgravning den 19. april 2016 på byggepladsen, adresse A i byen B ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte, Vidne 2 og Vidne 3, arbejdede foroverbøjet med at grave ud til en brønd i bunden af en ca. 3 meter dyb udgravning, hvor to af siderne i udgravningen var lodrette de første 2 meter, og der derved ikke var gravet med passende skråningsanlæg eller truffet andre sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod jordskred, hvilket medførte, at der var fremkaldt fare for, at de ansatte kunne komme til skade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 122.500 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forklaringer
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i T ApS. Der er i dag omkring 30 ansatte i virksomheden. Omkring den 19. april 2016 var der ca. 46 ansatte. De beskæftiger sig med jord-, kloak- og betonarbejde. Hovedparten af de ansatte er faglærte, og de har få ufaglærte ansatte.
I forbindelse med kloakarbejde ved adresse A skulle de blandt andet grave ud til nogle brønde. De startede på udgravningen til de 2 brønde om morgenen den 19. april 2016. De skulle ca. 3 meter i jorden. Han var på pladsen fra morgenstunden. Han var til byggemøde kl. 8.00 og talte med folkene efterfølgende og inden han forlod pladsen midt formiddag. Han drøftede opgaven med Vidne 2 og Vidne 3, der skulle udføre arbejdet. De drøftede de faktiske forhold i forbindelse med arbejde på pladsen, og herunder også, at der skulle graves ud med anlæg. Der var plads til at grave ud med anlæg, så derfor valgte de ikke andre løsninger. I forbindelse med udgravning med anlæg graver man 2 meter ned med et skråningsanlæg på 1 meter. Det var også muligt, at grave med anlæg i nærheden af bygningen - der var ca. 2 meter til den pågældende bygning - efter der var gravet ud med anlæg.
Hvis man graver lodrette vægge, kan jorden styrte sammen i udgravningen. Det var erfarne folk, som havde prøvet det mange gange før, så de var klar over, hvad de skulle. Folkene var så småt startet op med gravearbejdet, da han gik til byggemøde. Efter byggemødet manglede der kun ca. en halv meter i dybden, det vil sige, at der var gravet ca. 2½ meter ned, og den første brønd var sat. Han kiggede til arbejde, da han var færdig med byggemødet, og han kunne se, at de havde foretaget de korrekte sikkerhedsforanstaltninger. Han var på pladsen i ca. en halv time efter byggemødet. Han blev ringet op af Arbejdstilsynet, da han var på vej hjem, og fik at vide, at de havde standset arbejdet på pladsen. Det var tre kvarter efter han havde forladt pladsen. Han vendte bilen og kørte tilbage til pladsen. Han var ikke enig i Arbejdstilsynets vurdering af, at der ikke var gravet tilstrækkeligt anlæg, og tog fotos af udgravningen. Han mener, at skråningsanlægget var udgravet korrekt, og det viser hans opmålinger også. Han var selv byggeleder på gravearbejdet.
Forevist sagens bilag 4 - fotos foretaget af Arbejdstilsynet - har Vidne 1 forklaret, at den anden brønd var lidt dybere end den første brønd. Op ad den side, der vender mod rendegraveren, kan man på billede 1 se en retholdt stå op ad jordvæggen. Efter hans opfattelse, er der tilstrækkeligt skråningsanlæg på den pågældende jordvæg. På jordvæggen ind mod bygningen, er det svært på billedet at vurdere, om der er tilstrækkeligt skråningsanlæg på grund af den vinkel, som billedet er taget i.
Forevist sagens bilag 3 - fotos optaget af Vidne 1 - forklarede han, at billede 1 viser hans opmåling af skråningsanlægget på jordvæggen ind mod bygningen. Efter hans opfattelse går skråningsanlægget helt ned i bunden af udgravningen.
På billede 2 og 3 kan man se jordvæggen ind mod rendegraveren. Retholten på billederne var i lod, da billederne blev taget, og man kan se jordstamperen stå op ad jordvæggen, der efter hans opfattelse er skrå hele vejen ned til bunden, så man kan se vinklen mellem retholten og stamperen. Efter hans opmålinger overholdt skråningsanlægget kravene.
Adspurgt af forsvareren har Vidne 1 forklaret, at der ikke var behov for gravekasse til udgravningen.
Foreholdt sagens bilag 5, spørgsmål 8, har han forklaret, at han ikke ved, hvad svineforskalling er.
Arbejdstilsynet var ikke på pladsen, da han kom tilbage ca. 20 minutter efter at være blevet ringet op. Han mener ikke, at hans ansatte har været i fare. Der var en APV på pladsen. Den er udarbejdet af Firma C. De har ikke tidligere haft tilsvarende sager vedrørende jordarbejde.
Vidne 2 har forklaret, at han er ansat ved T ApS. Han blev ansat i 2000 og er uddannet struktør og i 2010 kloakmester. Den 19. april 2016 skulle de sætte to brønde i byen B. De var startet om morgenen, hvor de havde fået at vide, at de skulle sætte brøndene. De fik ikke direkte at vide, hvordan arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I forbindelse med udgravningen lavede de et anlæg på udgravningen. Han husker ikke, om de talte med Vidne 1 herom, eller om de bare selv vurderede, at der skulle graves med anlæg. Han er fuldt ud bekendt med reglerne herom. Han kan ikke huske, hvornår Arbejdstilsynet dukkede op, men de var godt i gang med arbejdet. Han kan ikke huske, om begge brønde er sat samme dag. Det er hans vurdering, at der er gravet med tilstrækkeligt anlæg i udgravningen, og at anlægget er ført helt ned i bunden af udgravningen.
Forevist bilag 4, billede 1, har vidnet forklaret, at det på billedet ser ud som om, at de er ved at rette bunden af udgravningen af. Det er hans vurdering, at jordvæggen ind mod bygningen er med tilstrækkeligt anlæg.
Om billede 1 B har han forklaret, at det er hans vurdering, at der er gravet med tilstrækkeligt anlæg på både jordvæggen ind mod rendegraveren og jordvæggen ind mod bygningen. De havde ikke drøftet brug af andre sikkerhedsforanstaltninger end udgravning med anlæg. Både han og Vidne 3 talte med Arbejdstilsynet, da de var på pladsen.
Forholdt sagens bilag 5, spørgsmål 5, har han forklaret, at han ikke husker, at have svaret, at der, så vidt det var muligt, skulle graves med anlæg. Vidne 1 var på pladsen fra morgenstunden, og han var også ude hos dem, efter de var gået i gang med at grave. Han går ud fra, at Vidne 1 ville have kommenteret på det, hvis de ikke havde udført udgravningen korrekt.
Foreholdt sagens bilag 5, spørgsmål 13, har han forklaret, at der var en bygning i nærheden, men at bygningen ikke forhindrede dem i at grave med korrekt anlæg.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at Arbejdstilsynets repræsentant på et tidspunkt stod ved kanten af udgravningen, og bad dem om at komme op. Han havde ikke problemer med at komme op af udgravningen. Arbejdstilsynets repræsentant tog nogle billeder, og de talte sammen om udgravningen. Arbejdstilsynets repræsentant mente, at der ikke var gravet med tilstrækkeligt anlæg, hvilket vidnet og hans kollega var uenige i. Det sagde de til repræsentanten fra Arbejdstilsynet. Vidnet ved ikke, hvad en svineforskalling er. De sagde ikke til hende, at de ikke kunne grave mere anlæg på grund af bygningen. Repræsentanten for Arbejdstilsynet foretog ingen opmålinger og var heller ikke nede i udgravningen.
Foreholdt sagens bilag 3, foto 2 og 3, har han forklaret, at billedet viser de opmålinger, de foretog, efter at Arbejdstilsynets repræsentant var kørt. Retskinnen er i lod på billedet. Op ad jordvæggen står der en asfaltskraber. Billedet viser jordvæggen ind mod rendegraveren. Asfaltskraberen er ca. 1,5 meter lang. Billederne er taget en halv time efter, at Arbejdstilsynets repræsentant var kørt. De havde ikke gravet ekstra ud, inden de foretog opmålingerne og tog billederne.
Foto 1 viser opmålingen af anlægget af jordvæggen ind mod bygningen. Anlægget er gravet med små "hak", idet rendegraveren gravede anlægget på denne jordvæg, mens den holdt som vist på foto 2 og 3 eller den modsatte side end på foto 2 og 3, hvorfor den ikke kunne trække jorden op ad jordvæggen.
Han følte ikke, at han var i fare, mens han stod i udgravningen.
Vidne 3 har forklaret, at han har været ansat hos T ApS siden 2001. Han er ufaglært inden for bygge- og anlægsbranchen. Den 19. april 2016 gik han sammen med Vidne 2, og de havde fået til opgave at sætte et par brønde i byen B. De var startet på opgaven samme morgen. Vidnet kan ikke huske, om Vidne 1 havde været på pladsen fra morgenstunden. Det var vidnet og Vidne 2, der i fællesskab bestemte, hvordan udgravningen skulle udføres. De graver altid med anlæg. De vurderede, at det ikke var nødvendigt med andre foranstaltninger. Som vidnet husker det, var der plads nok til at grave med anlæg.
Forevist sagens bilag 4 - foto 1 - har han forklaret, at de på billedet er i færd med at banke bunden til den nye brønd. Det er hans vurdering, at der er gravet med tilstrækkeligt anlæg på jordvæggene ind mod henholdsvis rendegraveren og bygningen.
Da repræsentanten fra Arbejdstilsynet kom til stede, fik de at vide, at de skulle komme op af hullet med det samme. Vidnet mener, at han sagde til Arbejdstilsynets repræsentant, at der var gravet med tilstrækkelig anlæg. Han kan huske, at Vidne 1 kom til stedet, efter at Arbejdstilsynet havde været der.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at Arbejdstilsynets repræsentant ikke foretog opmålinger. Hun var der i ca. 15 minutter og kørte derefter fra pladsen. Han følte sig ikke i fare i udgravningen.
Vidne 4 har forklaret, at hun i 2016 havde været tilsynsførende i Arbejdstilsynet i 9 år. Hun er ikke længere ansat i Arbejdstilsynet. Hun er uddannet bygningskonstruktør. Den 19. april 2016 var hun i byen B. Hun var i byen B for at besøge en anden virksomhed, da hun kom forbi udgravningen og så to personer stå i den. Den var ikke sikret mod nedskridning, og hun stoppede arbejdet. Der findes forskellige typer af sikring mod nedskridning af jorden. I den nævnte udgravning var der ikke gravet med tilstrækkeligt anlæg, idet to af siderne var uden anlæg de nederste 2 meter, idet de var lodrette. Hun var tæt på udgravningen, men foretog ikke nogen opmålinger. Der stod en retskinne op ad en af siderne. Den stod lidt på skrå og stod derfor ikke helt langs væggen. Retskinnen var to meter lang, og noget af jordvæggen over retskinnen var også lodret, og først derefter var der gravet med anlæg.
Hun gav et forbud mod at fortsætte arbejdet. Hun talte med medarbejderne, om muligheden for at grave med fuldt anlæg, men medarbejderne oplyste, at dette ikke var muligt på grund af en bygning. Det var ikke hendes oplevelse, at medarbejderne var uenige i, at der ikke var gravet med tilstrækkeligt anlæg. Hun fik oplyst, at deres arbejdsgiver havde været der ca. 1 time forinden, men at de ikke havde talt med ham om, hvordan de skulle sikre sig fremadrettet.
Forevist sagens bilag 4, foto 1 og 1 B, har vidnet forklaret, at billedet viser udgravningen med de to medarbejdere og retskinnen, der efter hendes opfattelse ikke står helt langs jordvæggen. Skinnen står i bunden ca. 10 cm. fra jordvæggen. Begge jordvægge, jordvæggen ind mod rendegraveren og jordvæggen ind mod bygningen, var efter hende opfattelse lodrette, og den ene af medarbejderne måtte nærmest løbe op af væggen, da jorden blev ved med at løsne sig under ham.
Forevist sagens bilag 3, foto 1-3, har hun forklaret, at hun ikke har set billederne før.
Hun vurderede, at 2 af væggene var lodrette de første 2 meter, og at der først herefter var gravet med anlæg. Det var også hendes vurdering, at jorden var ret løs. Et anlæg skal graves helt ned i bunden af udgravningen. Arbejdsgiveren oplyste til hende i telefonen, at han ikke havde været på pladsen i forbindelse med at brønd nr. 2 skulle sættes.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun meddelte forbud mod arbejde i udgravningen, indtil den var sikret forsvarligt. Hun vil mene, at hun talte med medarbejderne i ca. 1 time. Hun fik af medarbejderne oplyst, at de ikke havde en gravekasse eller materiale til at udføre forskalling. Hun har aldrig mødt Vidne 1 før, alene talt med ham i telefonen.
Sagens øvrige oplysninger
Der har været fremlagt fotos.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er ikke alene ved vidnet Vidne 4s forklaring og de af hende optagne fotos, der ikke støttes af opmålinger eller andet, ført det til domfældelse fornødne bevis, når henses til de af virksomheden optagne fotos sammenholdt med Vidne 1s og Vidne 2s forklaringer, hvorved der er skabt en sådan usikkerhed om, hvorvidt de to af siderne i udgravningen var lodrette de første to meter, at der ikke med den fornødne sikkerhed er grundlag for at anse udgravningen for foretaget uden det nødvendige skråningsanlæg.
Tiltalte T ApS frifindes derfor.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder vederlag til den af T ApS valgte forsvarer, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
Thi kendes for ret
T ApS frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 10.000 kr. til dækning af udgiften til T ApS’ forsvarer.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 10. oktober 2018 af Vestre Landsret.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Retten i Hjørring har den 16. april 2018 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
T ApS har påstået stadfæstelse.
T ApS, der i 2016 havde 46 ansatte, har ikke indsigelser mod beregningen af bødepåstanden.
Forklaringer
Direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 4 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han den pågældende morgen snakkede med de ansatte, og de aftalte, at der skulle graves med anlæg. Han husker ikke, om han har givet konkrete instruktioner om anlæggets bredde. Han konstaterede senere, at udgravningen var foretaget med det nødvendige anlæg, og at de overholdt reglerne. På siden op mod rendegraveren er der udgravet med ekstra anlæg. Virksomheden har tidligere gravet mange brønde og har aldrig haft straffesager herom. De arbejder altid i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledende regler.
Forevist billederne på ekstrakten side 30, 45 og 48 har han forklaret, at billedet på side 45 er taget ind mod bygningen og rendegraveren. Målepinden er i lod, og de fortager opmåling af udgravningens afslutning i toppen. Den væg, der vender mod bygningen, blev gravet fra siden, og der blev etableret terrasser. Den væg, der vender mod rendegraver, blev gravet ved, at rendegraveren ”trak” jorden op.
Det er muligt at opmåle anlæggets hældning uden at kravle ned i udgravningen. Vidne 2 er godt 2 meter høj.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at det er Arbejdstilsynets praksis, at der ikke foretages opmålinger på tilsynsstedet. Ved en opmåling ville der være risiko for, at hun ville bringe sig selv i fare, da der kunne ske nedskridning. Hun talte med medarbejderne, der blandt andet oplyste om dybden af hullet. Var der tvivl om forskellige mål, lod hun tvivlen komme virksomheden til gode. Der var ingen stige i hullet, og der blev derfor udstedt strakspåbud om adgangsforhold. Der blev gravet i løs jord, hvilket blev tydeligt, da den ene medarbejder ikke kunne få fodfæste, da han kravlede op af hullet.
Hendes vurdering blev foretaget efter besigtigelse og dialog med medarbejderne. Hun foretog besigtigelsen fra alle vinkler. Hun var ikke i tvivl om, at siderne var lodrette, og det var medarbejderne enige i. Medarbejderne sagde, at det ikke var muligt at lave yderligere anlæg på grund af den nærliggende bygning. Det var imidlertid muligt at sikre sig på anden måde.
Hun var overrasket over, at virksomheden efterfølgende havde taget billeder af udgravningen, hvor der igen var en medarbejder nede i hullet – hvilket stred mod påbuddet. Hendes påbud blev påklaget, og virksomheden sendte ikke billeder med i klagesagen. Virksomheden har ikke efterfølgende bedt hende om at deltage i en opmåling.
Hun har gennem mange år arbejdet med udgravninger. Hun er nu ansat i Firma D, hvor hun arbejder med arbejdsmiljø.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han og hans kollega sagde til Arbejdstilsynets repræsentant, at de ikke var enige i hendes opfattelse. De spurgte, hvad hun mente, at de i stedet skulle have gjort, men det ville hun ikke svare på det. Hun var på arbejdspladsen ca. en halv time. De foretog efterfølgende kontrolmålinger for at vise, at det ikke var farligt, og at de overholdt reglerne.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder Vidne 4s forklaring sammenholdt med de af hende optagne fotos, er det bevist, at arbejdet i udgravningen på byggepladsen ikke blev udført fuldt forsvarligt, idet de ansatte gravede i en ca. 3 meter dyb udgravning, hvor to af siderne ikke var gravet med passende skråningsanlæg, hvilket medførte, at der var fremkaldt fare for, at de ansatte kunne komme til skade.
Landsretten finder, at de billeder, der er fremlagt i december 2016 af T ApS, ikke kan føre til en anden vurdering. Det bemærkes herved, at billederne er optaget efter, at påbud er meddelt, og at optagelsen skete uden tilstedeværelsen af en repræsentant fra Arbejdstilsynet.
Efter Vidne 1s forklaring om hans tilstedeværelse og drøftelser på arbejdspladsen den pågældende morgen, og om at udgravningen efter hans opfattelse var foretaget med det nødvendige anlæg og overholdt reglerne, er der ikke grundlag for at fritage T ApS for ansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Under de anførte omstændigheder er T ApS skyldig i tiltalen.
Anklagemyndighedens udmåling af bødestraffen er ikke bestridt. Herefter og efter sagens omstændigheder fastsættes straffen til en bøde på 122.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 34, stk. 1.
Thi kendes for ret
T ApS skal betale en bøde på 122.500 kr.
T ApS skal betale sagens omkostninger for begge retter.