G� til hovedindholdet

Domsudskrift

Manuel håndtering ifm. containertømning

Vestre Landsrets dom afsagt den 13. november 2018 af 12. afdeling i ankesag nr. S-0714-18.

Udskrift af dombogen for retten i Kolding

Dom afsagt den 21. marts 2018

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 24. november 2017.

T A/S er tiltalt for

overtrædelse af arbejdsmiljølovens§ 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 3, ved at være ansvarlig for at arbejdet den 3. marts 2016 på adresse A i byen C, ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte i forbindelse med tømning af en container udførte arbejde med manuelle enkeltmandsløft af kasser på henholdsvis 30 kg., 29,5 kg., 24,5 kg. og 24 kg. i 3/4 arms afstand under den skærpende omstændighed, at Arbejdstilsynet den 10. april 2015 havde meddelt tiltalte påbud om at imødegå den sundhedsmæssige belastning ved tømning og fyldning af containere senest den 15. november 2015.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med en bøde på 60.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, tilpligtes under tvang af fortløbende bøder på 10.000 kr. pr. måned at efterkomme Arbejdstilsynets påbud af 10. april 2015 om, at containertømning med løft af pakker planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved brug af egnede tekniske hjælpemidler.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Hvis tiltalte findes skyldig, har forsvareren gjort gældende, at der ikke foreligger skærpende omstændigheder, der kan begrunde en bødeforhøjelse på 10.000 kr. som påstået. Der er ikke grundlag for tvangsbøder, idet det forhold, der er rejst tiltale for, er bagatelagtigt, og idet tiltalte ikke ved, hvad der yderligere kan gøres for at efterkomme påbuddet. Forsvareren har endvidere gjort gældende, at bøden skal nedsættes som følge af lang sagsbehandlingstid.

Sagens oplysninger

Tiltalte fik efter et tilsynsbesøg på virksomhedsafdelingens daværende adresse i byen B den 3. februar 2011 et påbud af Arbejdstilsynet, herunder om at imødegå den sundhedsskadelige belastning ved tømning og fyldning af containere. Som følge af påbuddet fik tiltalte påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet. Der blev givet frist til den 1. august 2011. Efter at have modtaget tiltaltes tilbagemelding oplyste Arbejdstilsynet ved brev af 4. august 2011, at påbuddet ikke var efterkommet. Arbejdstilsynet tog til efterretning, at påbuddet vanskeligt kunne løses inden for de givne fysiske rammer. Ved tilsynsbesøg den 26. august 2011 kunne Arbejdstilsynet ikke konstatere nogen nævneværdig ændring i arbejdsmetode eller løfteteknik i forhold til det besøg, hvor påbuddet blev afgivet. Tiltalte vedtog herefter den 4. november 2011 en administrativ bøde på 25.000 kr. Ved tilsynsbesøg den 9. august 2012 og 14. maj 2013 blev det konstateret, at påbuddet ikke var efterkommet. Tiltalte blev herefter ved dom af 17. november 2014 straffet med en bøde på 90.000 kr.

Virksomheden flyttede herefter til de nuværende lokaler i byen C. Efter et tilsynsbesøg den 26. februar 2015 fik tiltalte den 10. april 2015 endnu et påbud af Arbejdstilsynet om at sikre, at arbejdet med løft af pakker ved tømning af containere planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved brug af egnede tekniske hjælpemidler. Som følge af påbuddet fik tiltalte påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet og med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. Der blev givet frist til den 24. maj 2015 til tilbagemelding om rådgiver og til efterkommelse af påbuddet til den 15. november 2015. Den 31. maj 2015 rykkede Arbejdstilsynet for tilbagemelding om rådgiver. Den 22. juni 2015 oplyste tiltalte at have antage Firma D som rådgiver. Den 19. november 2015 afgav tiltalte tilbagemelding om efterkommelse af påbud og vedlagde "action plan". Af Firma Ds konklusion fremgår:

"...Firma D do not find that the problems from unloading the containers are solved. Firma D has observed the work procedures and find that the program has led to improvements, however there are still challenges related to unloading containers.

Technical comments:

The observations identified that lifting of heavy packages still appear and lifting of packages being lifted from the floor having a weight exceeding the allowable limit still occur.

Throughout the solvation of the injunction, different technical solutions have been discussed. To respond to the issues of lifting heavy packages from the floor, out of the container, the solution will be to use trollies moving the package to pallets. A height adjustable pallet truck will move the pallets.

There have been examinations of the possibility of installing vacuum lifters, but at the current time the function and quality doesn't correspond to the costs.

Ergonomic comments:

We find that there are significant improvements - but there is definitely room for improvement. The priority topics should be in behavioral regulation with the management to go ahead, aiming at doing the right thing every time.
Firma D experienced that there are still employees who, despite that they know that they are doing the work in a wrong way, they are still doing it wrong..."

Arbejdstilsynet ved blandt andet Vidne 1 og Vidne 2 foretog tilsynsbesøg den 3. marts 2016. Af notatet fra besøget fremgår, at de observerede 8 ansattes arbejde med tømning af 5 containere. Der blev optaget 26 fotos i forbindelse med observation af løft i containerne.

Af teksten til foto 3 fremgår:

"...Kasse med vægtangivelse på 30 kg., og mål ca. 55 x 40 x 50 cm. blev løftet i ¾-arms afstand 1 person fra bund af container. Under knæhøjde og med foroverbøjet ryg ved optagning..."

Af teksten til foto 23 fremgår:

"...Kasse med vægtangivelse 24,5 kg. og mål ca. 60 x 45 x 40 cm. blev løftet i ¾-arms afstand med foroverbøjet ryg fra bund af container til transportbånd..."

Af teksten til foto 22 fremgår:

"...Kasse med vægtangivelse 29,5 kg., og mål ca. 60 x 35 x 40 cm. blev løftet i ¾-arms afstand under knæhøjde med foroverbøjet ryg fra bund af container til fast rullebånd..."

Af teksten til foto 26 fremgår:

"...Kasse med vægtangivelse 24 kg., og mål ca. 60 x 35 x 40 cm. blev løftet i ¾-arms afstand, under knæhøjde med foroverbøjet ryg fra bund af container til fast rullebånd..."

Af notatet fremgår endvidere, at de observerede følgende løft:

"... Enkeltpersonsløft i ¾-arms afstand fra bund af container eller fra placering på mellembund:
17 kg., 19 kg., 17 kg., 17 kg., 17 kg., 17 kg., 16 kg., 16 kg., 17,76 kg., (mål ca. 70 x 30 x 25 cm.), 17 kg. (mål ca. 40 x 60 x 45 cm.), 23 kg. (mål ca. 70 x 40 x 20 cm.), 19 kg. (mål 40 x 40 x 60), 20 kg. (mål ca. 60 x 40 x 30 cm.), 18,5 kg., 24 kg., 17 kg., 23 kg. (mål ca. 120 x I 5 x 15 cm.), 21,5 kg. (mål ca. 40 x 60 x 50 cm.), 25 kg. (mål ca. 30 x 30 x 70 cm.), 28 kg. (mål 40 x 30 x 35 cm.), 25,5 kg. (mål ca. 40 x 60 x 50 cm.), 30,5 kg. (mål 50 x 40 x 50 cm.), 25 kg. (rulle ca. 120 cm. lang), 30,5 kg. (mål ca. 40x 30 x 40 cm.), 24 kg. (mål ca. 30 x 40 x 30 cm.), 29,5 kg. (mål ca. 60 x 35 x 40 cm.), 19 kg. (mål ca. 30 x 25 x 20 cm.),

To-personersløft i ¾-arms afstand fra bund af container eller fra placering på mellembund:
29 kg., 21 kg., 2 stk. a 50 kg. (mål ca. 120 x 30 x 50 cm.), 26,5 kg. (mål ca. 110 x 50 x 25 cm.), 37 kg. (mål ca. 50 x 30 x 40 cm.), 24 kg., 24 kg. (mål ca. 50 x 55 x 70 cm.), 24 kg. (mål ca. 60 x 50 x 40 cm.), 30,5 kg. (mål ca. 70 x 40 x 60 cm.), 27 kg. (mål ca. 130 x 50 x 30 cm.)…"

Arbejdstilsynet udarbejdede den 9. marts 2016 på baggrund af tilsynsbesøget en rapport om manglende efterkommelse af påbuddet. Heraf fremgår blandt andet:

"...Beskrivelse af overtrædelsen:
Der løftes pakker op til 30,5 kg. som enkeltpersonsløft i ¾-arms afstand og pakker op til 50 kg. som to-personersløft i ¾-arms afstand ved tømning af containere. Se notat med billeder og øvrige indsamlede data på sagen.

Hvad har virksomheden gjort for at efterkomme påbuddet?

Vi konstaterede:

  • At de ansatte havde 2-trins trapper til rådighed, som de anvendte ved løft af pakker øverst i containerne
  • At de ansatte lod ganske fa pakker med høj vægt ligge tilbage på mellembunden ved tømningen. Når transportbånd derefter blev fjernet, skubbede de ansatte pakkerne ind på den faste rullebane. Dermed undgik de ansatte at løfte på disse pakker.
  • Tæpper og ruller kunne nu håndteres vha. transportbånd (blev håndteret udenom transportbåndet ved besøg 26/2-15)
  • De ansatte udførte i højere grad 2-personers løft end ved besøg 26/2-15
  • De ansatte løftede i mindre grad på kasser indeholdende cykler end ved besøget 26/2-15. Disse kasser blev nu i højere grad skubbet/trukket frem for løftet.
  • De ansatte havde i højere grad opmærksomhed på at løfte ved at gå ned i benene, frem for at løfte med strakte ben og krum ryg, end ved besøget 26/2-15
  • At alle porte ikke var ændret, så de kunne åbnes i fuld højde med containerne, selv om det fremgik af virksomhedens tilbagemelding, at portene skulle være ændret, så de kunne åbnes i fuld højde med containerne, hvormed transportbånd ind i containerne ville kunne reguleres op i fuld højde.
  • Højdejustering af transportbånd ind i containeren blev ikke udnyttet - transportbåndet blev stort set kun brugt i samme højde i alle observerede containere.

Ledelsen oplyste:

  • Der modtages omkring 6.500-7.000 pakker dagligt fordelt på omkring 11 containere, som tømmes af omkring 22 ansatte.
  • Containerne som skal tømmes, er blevet pakket i andre af T A/S' afdelinger. Der modtages dagligt typisk 8-9 containere fra T A/S i Land E, som indeholder pakker fra hele verden og 2 containere fra T A/S i Land F, som indeholder pakker fra Norden.
  • At ledelsen fremadrettet har planer om at instruere de ansatte i at vurdere vægten på pakkerne, før de løfter på dem, ved at "rykke på" pakkerne - og de ansatte derefter skal lade alle pakker med en vægt på over 15 kg. ligge på mellembunden og skubbe pakkerne ud på den faste rullebane.

Den tilsynsførendes eventuelle bemærkninger

Vi vurderer, at påbuddet kan efterkommes eksempelvis ved følgende tiltag:

  • Ændring af porte, så de kan åbnes i fuld højde
  • Udnytning at højdejustering af transportbånd i den øverste del af containerne (over mellembunden), hvormed pakker i højere grad kan trækkes/skubbes over på transportbåndet
  • Aftale med T A/S i Land F og Land E, at de ikke placerer pakker med høj vægt under mellembunden i containerne.

En anden løsning kunne eksempelvis være, at T A/S valgte at fjerne mellembund og fast rullebane i containerne, hvormed højdejusterbart transportbånd kunne bruges til tømning af pakker i hele containeren..."

Arbejdstilsynet indgav herefter den 3. juni 2016 indstilling om, at der blev rejst tiltalte for manglende efterkommelse af påbuddet af 10. april 2015.

Arbejdstilsynet har senest den 12. marts 2018 været på tilsynsbesøg hos tiltalte i byen C. Af rapporten herfra fremgår blandt andet, at der blev foretaget observation af 5 ansattes tømning af containere i ca. 1½ time.

Forsvareren har fremlagt en række dokumenter til dokumentation for tiltaltes bestræbelser for at efterkomme påbuddet, herunder "T A/S Safe Work Methods" med blandt andet "The Eight Keys to Lifting and Lowering".

Den for tiltalte T A/S mødte, Ansat G (Vidne 8 i Landsretten), har ikke ønsket at afgive forklaring.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har været tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Han var ansat der i 11 ½ år i perioden 2005-2016. Sagen mod tiltalte startede op i 2010, hvor virksomheden havde adresse i byen B. Han var den gennemgående figur i sagen. De var på et tilsyn i december 2010, hvor de så forskellige ting. De afgav efter forudgående høring påbud den 3. februar 2011 på tunge enkeltløft ved tømning af containere. Det var nødvendigt med påbud pga. tre forhold: tunge enkeltløft, den daglige løftemængde og bæring ved manuel palletering (sætte pakker på paller). Påbuddet blev fulgt op af tilsynsbesøg den 26. august 2011, den 9. august 2012 og den 2. og 14. maj 2013. Påbuddet om tunge enkeltløft ved tømning af containere var ikke efterkommet ved tilsynsbesøgene. De andre ting var løst. Arbejdstilsynet indgav politianmeldelse efter det sidste tilsynsbesøg. Tiltalte vedtog en bøde den 17. november 2014.
Tiltalte flyttede derefter virksomheden til adresse A. I overensstemmelse med reglerne besøgte de rutinemæssigt tiltaltes virksomhed. Han har underskrevet besøgsrapporten af 26. februar 2015, bilag 8. Der var stadig problemer med tunge enkeltløft ved containertømning. Der var mere plads end i byen B, og et stort sorteringsanlæg med transportbånd, men stadig problemer i forhold til de personer, der tømte containerne med pakker. De tog nogle fotos, bilag 8, hvor de syntes, der var problemer. Foto 1 viser en medarbejder, der bøjer sig for meget ned for at løfte pakken. Fotos viser sundhedsskadelige løft. Efter tilsynsbesøget gav de efter høring den 24. marts 2015, bilag 8 a, den 10. april 2015 et påbud til tiltalte, bilag 8. Påbuddet gik ud på to ting, tunge enkeltløft ved containertømning og bæring af pakker ved palletering. Der blev givet frist til den 15. november 2015 til at efterkomme påbuddet. Påbuddet blev ikke efterkommet. Tiltalte søgte om fristforlængelse, men det blev nægtet.

Der var tilsynsbesøg den 3. marts 2016 for at følge op på eventuelle problemer. Tiltalte tilbagemeldte, at de havde valgt at antage Firma D som rådgiver. Forud for besøget var der ikke kontakt til tiltalte. Arbejdstilsynet skal efter reglerne ikke tale med rådgiveren. Rådgiveren skal indestå for, at løsningen er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Den 19. november 2015 fik de en tilbagemelding om, at Firma D ikke kunne acceptere tiltaltes løsninger. Ved tilsynsbesøget den 3. marts 2016 var der stadig problemer med tunge enkeltløft ved containertømning. Påbuddet var således ikke efterkommet.

Foreholdt fotos bilag 10 har vidnet forklaret, at de blev optaget den 3. marts 2016. Man kan se de samme problematikker som tidligere i forbindelse med løft af tunge pakker. Når man står i en container er der begrænset plads. Der var forværrende faktorer, hvor personalet måtte bøje sig ned og vride i ryggen ved løft. Foto 6 viser den foroverbøjede stilling ved løft af tunge kasser. Foto 9 viser et bånd i midten af containeren. Personalet tog pakkerne fra en af siderne. Det gav et vrid i ryggen, når de satte pakkerne på båndet. Efter hans opfattelse var arbejdet med at tømme og fylde containere ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Påbuddet var ikke efterkommet. Den 15. marts 2016 skrev Arbejdstilsynet til tiltalte, bilag 10, at påbuddet ikke var efterkommet. Den 3. juni 2016, bilag 10, blev der indgivet politianmeldelse på baggrund af observationerne den 3. marts 2016.

I byen B var der bygningsmæssige udfordringer. Påbuddet om bæring husker han, fordi der var meget trangt ved pakkesortering. Det blev forsøgt løst på forskellige måder i byen B. I byen C var der mere lys og luft og højt til loftet. Der var dog stadig problemer ved tømning af containere for pakker. Arbejdstilsynet sondrer mellem tunge enkeltløft, daglig løftemængde og bæring/ flytning af pakker fra A-B. Containerne blev modtaget i fyldt stand og skulle tømmes. Der var mange containere. Når de foretager kontrolbesøg for at kontrollere, om et påbud er opfyldt, tager de hensyn til, at der kan begås menneskelige fejl i forbindelse med løft. En person kan løfte forkert, selvom han har fået besked på at løfte korrekt. I deres dialog med tiltalte, har tiltalte ment, at man kunne træne sig væk fra nogle problematikker, men Arbejdstilsynet mener, der var så mange tunge løft, at det krævede tekniske hjælpemidler eller organisatoriske ændringer. Organisatoriske ændringer kunne eksempelvis være flere produktions flow, så pakkerne var opdelt efter vægt og størrelse.

Foreholdt tiltaltes action plan, bilag 8, har vidnet forklaret, at Arbejdstilsynet fik dokumentet tilsendt. Tiltalte kiggede på en vakuum løfter. Når de tjekker om et påbud er opfyldt, foretager de observationer i virksomheden. Rotation kan løse problemet med den daglige løftemængde, men løser ikke problemet med enkeltløft. Af tekniske muligheder var der hos tiltalte en rullebane i midten af containeren. Den begrænser de tekniske muligheder. Den slags containere bruger man over hele verden. Arbejdstilsynet skal tage stilling til, om reglerne er overholdt, ikke hvilken metode, virksomheden skal benytte for at opfylde arbejdsmiljøkravene. Første gang Arbejdstilsynet var i byen C havde sorteringsanlægget den begrænsning, at lange emner ikke kunne komme op i sorteringsanlægget. I stedet skulle de tages ud ved siden af containerne. Der skete således ikke aflastning ved tunge løft. Han ved ikke, om en vakuumløfter kunne være anvendt i tiltaltes virksomhed.

Han har til den tilsynsførendes eventuelle bemærkninger i rapport af 9. marts 2016, bilag 10, forklaret, at efter hans opfattelse kunne påbuddet efterkommes eksempelvis ved de anførte tiltag. Selvom de nævnte tiltag blev efterkommet, gjorde det ikke i sig selv, at påbuddet var overholdt. Det krævede, at der ikke var tunge enkeltløft. Da de første gang var i byen C, var der et transportbånd, der kunne gå ind i containeren, men porten i bygningen gjorde, at båndet ikke kunne komme tilstrækkeligt højt op. Derved skulle pakkerne løftes i stedet for at blive skubbet over på transportbåndet.

Han har til fotos bilag 8, foto 2, forklaret, at det kan være en person, der gør klar til at løfte en pakke. Fotoet bruges til at understrege teksten nedenunder.

Når Arbejdstilsynet opererer med tunge løft, bruger de løftemodellen, som er beskrevet i vejledning om løft, træk og skub. Ham bekendt har der været flere videnskabelige reviews, hvor den ikke er blevet underkendt. Der blev lavet en hvidbog for ca. 5 år siden.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Hun er uddannet ergoterapeut og har været ansat i Arbejdstilsynet i 13 år. Hun har beskæftiget sig mest med ergonomi.

Hun kom ind i sagen fra den 26. februar 2015 i forbindelse med tilsynsbesøget i byen C. De konstaterede, at der blev løftet pakker ud af containeren af enkeltpersoner og af to personer. Der var tunge løft med risiko for sundhedsskade. Containerne havde en mellembund med flaps, der kunne lukkes op, så de ansatte startede med at tømme den øverste del af containeren. Der var en fast rullebane i containeren, der var i højde med mellemgulvet. Bagefter kunne de tømme den nederste del af containeren. De kunne køre et transportbånd ind i containeren til at lægge pakkerne på, så de kunne blive transporteret ud af containeren. Transportbåndet kunne højdejusteres, men det blev ikke brugt. Tiltalte oplyste, at det var fordi portene ikke var høj nok. Det primære problem var, når der blev løftet pakker fra mellembåndet. Der var pakker, der skulle løftes fra gulvhøjde op til transportbåndet i ca. 70 cm. højde. Når flapsene var løftet væk, var der pakker nedenunder, som skulle op på den faste rullebane. Det var de løft, der var mest problematiske.

De optog nogle fotos, bilag 8. Foto 1 viser det transportable rullebånd i den øverste del af containeren. Den ansatte står på mellembunden og løfter en pakke. Fotoet viser lige før den ansatte tager pakken fra gulvet og op på transportbåndet. Pakken vejede 20 kg. og havde en form, som gjorde det svært at løfte den tættere på kroppen. Den blev løftet i trekvart arms afstand og med kraftigt foroverbøjet ryg, hvilket er meget rygbelastende. De ansatte kunne i stedet have ladet pakken ligge. Når transportbåndet køres ud, var der et fast mellembånd i gulvet. Pakken kunne være skubbet ind på mellembåndet og kørt ud på den måde. Det var imidlertid vanskeligt, fordi der var mange pakker, herunder mange tunge pakker. Det ville være vanskeligt at lade så mange pakker ligge i containeren til de andre pakker var kørt ud. Tiltalte kunne tilrettelægge arbejdet, så der ikke var de tunge forkerte løft. De kunne eksempelvis løbende have kørt transportbåndet tilbage og tage de tunge pakker ud. De kunne også sørge for, at pakkerne var placeret, så de kunne trækkes over på transportbåndet uden løft. Containerne kom fra andre afdelinger, så de kunne ved pakningen have placeret pakkerne, så de kunne håndteres arbejdsmiljømæssigt korrekt.

Efter tilsynsbesøget fik tiltalte et påbud den 10. april 2015, herunder rådgiverpåbud. Tiltalte meldte ikke i rette tid tilbage, at de havde fået en rådgiver. De blev derfor rykket for det. De meldte tilbage at have antaget Firma D som rådgiver. I slutningen af oktober 2015 anmodede tiltalte om forlængelse af fristen for efterkommelse af påbuddet, men fik afslag, da de ikke havde gjort tilstrækkelige tiltag til, at det var forsvarligt. Firma D meldte tilbage den 19. november 2015, bilag 8, at problemerne efter deres vurdering ikke var løst. Der var sket forbedringer, men der var fortsat pakker med en vægt over det tilladte, der blev løftet fra gulvet.

Den 3. marts 2016 tog de på tilsynsbesøg for at se, om påbuddet var efterkommet. De observerede og optog fotos, bilag 10. De så, at der var sket forbedringer. Der var kommet en bedre løfteteknik med øget brug af benene. Der blev brugt 2-trinstrapper til håndtering af de øverste pakker i containerne. På første besøg var der en masse store, tunge lange pakker, som blev håndteret dårligt. Nu kunne disse pakker i større grad komme op på transportbåndet. Der var imidlertid fortsat tunge pakker i gulvniveau og for mange tunge løft. Foto 3 viser en ansat, som løfter en pakke fra den underste del af containeren. Den vejede 30 kg., og blev løftet i trekvart arms afstand med foroverbøjet ryg fra under knæhøjde. De vurderede, at der var risiko for sundhedsskade og en betydelig fare for akut skade. Der var flere af den slags løft. Der var 4 enpersons løft i den kategori, hvor der var risiko for akut skade. Der var topersoners løft, der var problematiske i forhold til vægten, hvor de også vurderede, der var risiko for akut skade. Desuden var der en række lettere pakker, hvor de vurderede, at der var risiko for sundhedsskadelige påvirkninger på længere sigt. I trekvart arms afstand er det løft af mere end 15 kg. På foto 23 ses en ansat løfte en pakke fra gulvniveau i trekvartarms afstand med meget foroverbøjet ryg fra under knæhøjde. Pakken vejede 29,5 kg. De så flere af den slags situationer, eksempelvis på foto 22. Foto 22 viser en ansat, der løfter en kasse i trekvart arms afstand med foroverbøjet ryg fra bunden af containeren op til transportbåndet. Foto 26 viser en ansat løfte en kasse fra bunden af containeren. Kassen vejede 24 kg. og blev løftet i trekvartarms afstand med foroverbøjet ryg og under knæhøjde. Der var tale om et generelt problem kunne de observere den dag. Fotos viser blot eksempler fra den pågældende dag. I notatet er der en række eksempler på andre håndteringer af pakker uden fotodokumentation. Der er listet en række håndteringer op foretaget af enkeltpersoner i trekvart arms afstand fra bunden af containeren eller fra placering på mellembund og to personers løft i trekvart arms afstand fra bunden af containeren eller fra placering på mellembund. De vurderede, at der var risiko for længerevarende slidningsrisiko og betydelig risiko for akut skade. Efter hendes opfattelse var arbejdet den 3. marts 2016 ikke planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vidnet har til bilag 14, At-vejledning om arbejdets udførelse, forklaret, at det er en vejledning i, hvordan Arbejdstilsynet vurderer på tunge løft. Der er på side 9 et skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden. De vurderer løft ud fra den model. På alle fotos fra begge tilsynsbesøg ses løft i trekvart arms afstand. Når man kommer over 15 kg. vurderes der at være risiko for sundhedsskade. Jo tungere pakken er, jo større risiko for sundhedsskade. I vejledningen står, hvad der kan forværre løftene yderligere, eksempelvis løft med foroverbøjet ryg, løft under knæhøjde og løft med vrid. Vejledningen bygger på eksisterende viden om, hvad der er sundhedsskadeligt, når man løfter. Efterfølgende forskning har konkluderet, at vejledningen ligger på et fornuftigt niveau.

Hun var på tilsynsbesøg mandag den 12. marts 2018, bilag 13. Hun observerede, at der fortsat var tunge løft ved tømning af containere. Der var fortsat tunge pakker placeret på mellembunden i den øverste del af containeren og under mellembunden. Hun vurderede i flere tilfælde, at der var betydelig fare, to eksempler, hvor enkeltpersoner løftede pakker på hhv. 25 og 30,5 kg. i trekvartarms afstand med foroverbøjet ryg. Foto 7 viser en ansat løfte en pakke på 25 kg. i trekvart arms afstand med foroverbøjet ryg fra mellembunden. Udover det fotodokumenterede observerede de enkeltpersonsløft i trekvart arms afstand fra bund af container eller fra placering på mellembund og topersoners løft i trekvart arms afstand fra bund af container eller fra placering på mellembund, i begge tilfælde med for tunge pakker. Ved 30,5 kg. var der risiko for akut skade ved enkeltpersons løft. Ved 40 kg. var der risiko for akut skade ved topersoners løft. Foto 13 viser to personer løfte en pakke på 35 kg., fra bunden af containeren i trekvart arms afstand med foroverbøjet ryg og asymmetrisk ved løft fra bund til rullebane. I forhold til marts 2016 var der ikke sket store forbedringer. Allerede dengang instruerede virksomheden deres ansatte og foretog oplæring, men der er fortsat tunge pakker, som håndteres manuelt. Der var sket en forbedring, idet en tung pakke på en palle blev håndteret af en el palleløfter. Den blev ikke løftet manuelt. Efter hendes opfattelse er påbuddet ikke overholdt. Der bliver hos tiltalte fortsat foretaget løft med sundhedsmæssig risiko. Arbejdstilsynet anviser ikke løsninger, men tiltaltes advokat har oplyst, at der i containerne ikke må placeres tunge pakker under mellem gulvet. Det er en løsning, der vil kunne gøre, at der ikke er tunge løft. Nogle af pakkerne er så tunge, at end ikke to personer bør løfte dem. Sådanne pakker må skubbes eller håndteres mekanisk. Der er mange løsninger på problemer med tunge løft. Der er virksomheder, som løser det på anden vis end tiltalte har forsøgt at gøre, så det er ikke umuligt.

I marts 2016 og den 12. marts 2018 blev der konstateret løft, hvor der ikke var risiko for sundhedsskade. Hun ved ikke, hvor mange pakker, der kører igennem systemet i byen C hver dag. Foreholdt af forsvareren, at det er ca. 6.000 pakker dagligt, har vidnet forklaret, at hvis der er ekstra mange håndteringer, er det forværrende i vurderingen. I det oprindelige påbud skrev de, at der også blev håndteret pakker med lavere vægt og pakker med luft. De observerede pakker, som blev håndteret forsvarligt. Den 12. marts 2018 varede kontrolbesøget ca. 1½ time. Påbud gives på grundlag af en virksomheds oplysninger og observerede løft. Et enkelt løft i området, hvor der er tale om akut fare, vil Arbejdstilsynet reagere på, medmindre der er tale om noget særligt. Hos tiltalte var der imidlertid gentagne tunge løft. Det er hendes opfattelse, at tiltalte har gjort tiltag i form af oplæring, systematiske tilsyn og daglig supervision af de ansatte i forhold til tunge løft.

Foreholdt bilag 10, rapport om manglende efterkommelse af 9. marts 2016, den tilsynsførendes eventuelle bemærkninger, har vidnet forklaret, at der stadig var placeret pakker med høj vægt under bunden. Det er et internt notat. Porten var gjort højere, men det blev ikke udnyttet at køre transportbåndet op. Højdejusteringen blev således ikke anvendt. Uanset tiltaltes aftale med Land F og Land E var der placeret pakker med høj vægt under mellembunden i containeren. En anden løsning er oplistet efter eksemplerne, nemlig at mellembunden i containerne blev fjernet. Så ville transportbåndet kunne anvendes i hele containerens højde. På den måde ville pakkerne i højere grad kunne skubbes og trækkes på transportbåndet i stedet for at blive løftet. Den 12. marts 2018 var der som regel to personer i containeren. Det var også tilfældet på tilsynsbesøget marts 2016.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er ansat i tiltaltes HR-afdeling inden for health og safety. Han varetager træning af lederne i centrene i forhold til det sikkerhedsmæssige arbejde.

Han har til bilag 1, T A/S Safe Work Methods, forklaret, at manualen bliver brugt over hele verden. Han bruger den, når han træner lederne, eksempelvis lederen af centeret i byen C. De skal have teoretisk viden om den træning, de skal give medarbejderne. Endvidere skal de have oplæring i, hvordan træningen skal formidles.

Hans træning af lederne omkring løft består i 8 punkter i forhold til korrekt udførelse af løft, herunder at løft skal ske så tæt på kroppen som muligt. Manualen indgår med betydning hos tiltalte, der er fokuseret på det. Alle medarbejdere skal igennem et træningsforløb, før de udfører manuelt arbejde. De 8 punkter sikrer korrekt afstand til pakken, at man kan komme i knæ for at løfte med strakt ryg, at man drejer på fødderne og ikke i ryggen, og at der bruges redskaber ved uhåndterbare pakker.

Der har ikke, hverken i byen B eller byen C, været arbejdsskader som følge af forkerte løft. Han har været ansat i 8 år og burde vide det, hvis det var tilfældet. Han kom ind i sagen i forbindelse med tilsynsbesøget i byen C i 2015. De flyttede fra byen B til byen C februar/marts 2015, fordi forholdene i byen B ikke var store nok til, at det var forsvarligt at arbejde der. De flyttede blandt andet for at få et bedre arbejdsmiljø. Han var ikke til stede under tilsynsbesøget i 2015. For at efterkomme påbuddet af 10. april 2015 satte de sig sammen i virksomheden. De tog kontakt til arbejdsmiljørådgiveren Firma D. Det første de gjorde var at sikre, at de ting, de straks kunne ændre, blev implementeret, herunder føre et stringent og klart tilsyn mere jævnligt.

Han har til action plan, bilag 8, forklaret, at i forhold til medarbejderne blev der lavet en rotationsplan, der sikrede, at der var to personer i containerne, og at en medarbejder ikke stod samme sted en hel dag. I forhold til træningen gik alle medarbejdere igennem et program om læsning og tømning af containere bedst muligt rent sikkerhedsmæssigt. De sikrede, at der ud over centerlederne blev uddannet ekstra trænere. Firma D meldte tilbage, at der ikke var teknisk udstyr, der passede ind i tiltaltes set up. Han ved ikke, hvor mange pakker, der dagligt håndteres i byen C.

Der var planlagt kontrolbesøg den 3. marts 2016, hvor han var til stede. Til stede var også operationsmanageren for Norden og den nordiske HR-manager. Sagen havde T A/S' opmærksomhed. Firma D var også repræsenteret. Arbejdstilsynet gik ud i sorteringsområdet og foretog observationer, noterede vægtangivelser og optog fotos. I forhold til den volumen, der normalt er, er det hans opfattelse, at observationerne og fotos ikke var tilstrækkeligt mange.

Han har til bilag 10, rapport af 9. marts 2016 fra Arbejdstilsynet, forklaret, at punkterne under eventuelle bemærkninger kom på plads lige efter besøget. T A/S har 4 centre i Danmark, men opererer i hele verden.  De andre centre har ikke tilsvarende udfordringer med Arbejdstilsynet som i byen C. Ham bekendt har de andre centre ikke fået påbud af Arbejdstilsynet. Foreholdt, at et af de andre centre efter det oplyste, har fået en bøde, har han forklaret, at det ved han ikke noget om.  Containerne benyttes over hele verden.  Han ved ikke, om de har overvejet at ændre set uppet efter Firma Ds tilbagemelding.

Den måde containere og pakker håndteres hos tiltalte er svarende til  den  måde, det foregår på i  hele  verden.  Byen C kan ikke lokalt ændre grundlæggende på strukturen med håndtering af pakker. I byen C vil man heller ikke kunne ændre på indretningen af containerne.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er manager i Land H. Forud herfor var han AM-teamleder i byen C med ansvaret for morgenholdet. Han havde personale- og uddannelsesansvaret. Han er ansvarlig for, at containerne bliver tømt og lastet forsvarligt.

Han kom ind i sagen i august 2015, da tiltalte var flyttet til byen C og havde været der i ca. ½ år. Der skulle laves nye retningslinjer for træning som følge af påbuddet i 2015. Hans opgave var at planlægge og udføre træning af alle medarbejdere, så de udviste korrekt løfteteknik. Han skulle også informere alle medarbejdere om korrekte løft og indførte procedurer.

Han har til bilag H, fotos af containere indvendigt, forklaret, at tømning af en container tilrettelægges således, at hvis den er helt fyldt op, så vil et net sikre, at pakkerne ikke falder ud. De påbegynder tømning af den øverste del af containeren. Alle pakker tømmes ned på rullebåndet. Tunge og uhåndterlige pakker, som en mand ikke kan løfte, arbejder de udenom. Båndet trækkes ind i containeren i takt med, at containeren tømmes. De tunge og uhåndterlige pakker løftes enten af to mand op på transportbåndet eller rulles ind på det fastmonterede rullebånd i containeren. Når man når midtergulvet, begynder man at lægge pakkerne på det manuelle rullebånd, hvorefter de skubbes ud og gribes af det automatiske rullebånd og føres gennem systemet. Igen skal man arbejde sig uden om tunge og uhåndterbare pakker i første omgang. Senere skubbes de ud på gulvet eller løftes af to mand. Der er to mand i containeren.

Nye medarbejdere får en praktisk og teoretisk briefing om løfteteknikker. De bliver sat sammen med en erfaren medarbejder, som forklarer om løfteteknikker. De bliver derefter superviseret af vidnet eller en anden træner i minimum en time.

Vidnet har til bilag B, en liste over navne, forklaret, at den fortæller hvilken dato, der har været træning af hver enkelt medarbejder. Det er hans hjælpeværktøj til at planlægge træningen. Medarbejderne skal efter de interne regler have træning en gang om året, men de besluttede efteråret 2015 at øge træningen af hver enkelt medarbejder til en gang om måneden, senere en gang i kvartalet. Alle medarbejdere skal have opfølgende teoretisk og praktisk træning i blandt andet løft en gang om året.

Han har til bilag D-G, skemaer, forklaret, at han går rundt og observerer medarbejdernes løft og noterer dem ned. Der skal laves tre observationer til hvert punkt i løbet af en dag. Bilag E-0 er skemaer, som han har udfyldt og gennemgået med medarbejderne. Det vil fremgå, hvis medarbejderen forpligter sig til at forbedre løft til næste gang. De kan på den måde se, om der er en positiv udvikling.

Han har til bilag C, forklaret, at det er referater fra morgenmøder. Det første er fra den 5. november 2015. Pkt. 4 vedrører løft. Det fremgår af punkt 4 b, at der ved pakker på over 8 kg. ved unload af gulv under plader skal bruges to mand. Det fungerede ikke i ret lang tid. De fandt ud af, at grænsen burde være ved pakker på mellem 15-20 kg. Pointen er, at hvis man har en tung pakke, skal man bede en kollega om hjælp til at løfte den eller lade den ligge. Det var et fokuspunkt at efterkomme påbuddet og sørge for træning af medarbejderne i løft.

Han registrerede fra november 2015 daglige ændringer i medarbejdernes holdning til løft. De bad oftere om hjælp fra en kollega til at løfte en tung pakke og sørgede for at bukke og strække knæene korrekt.

Han var til stede i marts 2016 under Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Han noterede sig, at der var færre tunge løft og mere samarbejde, men enkelte smuttere. De brugte palleløftere til at transportere de tunge pakker fra containerne. I byen C håndteres der dagligt omkring 5-10.000 pakker.

Han har til bilag 10, Arbejdstilsynets rapport om manglende efterkommelse af 9. marts 2016, forklaret, at der er instrukser på, hvordan man skal pakke en container. Den skal alle medarbejdere være bekendt med. Der er beskrevet metoder til pakning af lette og tunge pakker. Instrukserne bliver ikke altid fulgt. Pakningen af containere er af varierende karakter.

Da han kom ind i billedet, var der allerede en proces i gang omkring justering af højden på portene. Som containerne var indrettet, og hvis træningsmetoderne blev anvendt, behøvede medarbejderne ikke foretage forkerte tunge løft af pakker. En tung pakke på gulvet skulle skubbes hen over kanten ned på en palle og derefter transporteres væk. Pakker på 15-18 kg. skulle løftes af to personer. Det tog ikke væsentligt længere tid, fordi der var to personer i den enkelte container. Det ville være umuligt at fjerne mellemgulvet og bruge det højdejusterbare transportbånd for at undgå tunge løft. Båndet i midten er til stor hjælp. Hvis retten vurderer, at påbuddet ikke er efterkommet, ved han ikke umiddelbart, hvordan påbuddet skal efterkommes.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er ansat i T A/S i byen I, som dækker hele Danmark. Hun rejser rundt til de forskellige centre. De har også haft besøg af Arbejdstilsynet i byen I. Bygningen i byen I er lidt større end de andre, men har samme set up i forhold til tømning af containere. Arbejdstilsynet har hos dem set det samme som i de andre centre - og de fik en grøn smiley, så alt så fornuftigt ud. Den gælder i 5 år.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han har været ansat i T A/S i 14 år. Han har arbejdet sig op til at være på morgenholdet som J-koordinator. Morgenholdet omfatter alt importgods på vej til slutkunden.

Han er sikkerhedsrepræsentant og var det også i byen B. I marts 2016 var han til stede under kontrolbesøget. Forløbet var positivt. De kunne se, at der var arbejdet med nogle ting. Der var en god dialog. Han har ikke oplevet, at sorteringsmedarbejderne er usikre på, hvordan de skal løfte pakkerne i forbindelse med tømning af containerne. Han har ikke mødt kritik fra medarbejderne af retningslinjerne, tværtimod har de været positive, særligt efter der kom ekstra fokus på sikkerheden.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er uddannet el-ingeniør og arbejdsmiljøkoordinator. Han har en byggetilgang og praktisk tilgang til tekniske løftemidler på arbejdspladser. Han har arbejdet som rådgivende ingeniør i 10 år.

Han kom ind i sagen for ca. 4 år siden. Da havde man i byen B fået et påbud fra Arbejdstilsynet. Foreholdt bilag 4, tilbagemelding af juli 2011 om efterkommelse af rådgivningspåbud, har han forklaret, at han ikke var en del af sagen på det tidspunkt. T A/S overvejede, om de skulle bygge nyt eller leje andre lokaler, da man ville flytte fra byen B. Han var med til at indrette virksomheden i byen C. Myndighederne var ikke inde over i forhold til arbejdsmiljø. De forsøgte at komme i dialog omkring de rigtige løsninger, så det var indrettet rigtigt fra starten af, men der var ingen rådgivning at hente hos myndighederne.

Påbuddet af 10. april 2015 indeholdt et rådgivningspåbud. Han har været med til at sørge for overholdelse af påbuddet. Marts 2016 var der et kontrolbesøg, som han deltog i. T A/S var nået et stykke vej, men der var fortsat ting i påbuddet, som efter hans opfattelse ikke var opfyldt.

Han har til bilag 8, action plan, forklaret, at tiltalte ikke havde fået forhøjet nogle porte, hvilket tidligere var påpeget. Pakkerne havde en tendens til at køre mod porten eller tippe. Der var efter hans opfattelse ikke andre bygningsmæssige forhold, som tiltalte kunne foretage for at opfylde påbuddet.

En palleløfter kunne være en mulighed for at opfylde påbuddet. Ved pakker, som var tungere end de kunne håndteres ved tomandsløft, kunne håndteres ved at bruge en sækkevogn til at transportere pakkerne ud til en palleløfter uden for containeren. En vakuumløfter er et teknisk hjælpemiddel, som kan suge sig fast på pakker og erstatte en armbevægelse. Den kunne tiltalte ikke anvende i de givne rammer. Pakkernes form kunne også gøre, at en vakuumløfter ikke var ideel. I forhold til tiltaltes faciliteter i byen C kan de flytte de pakker, som er for tunge til at blive løftet manuelt, ud af containeren. Det er et problem at løfte en pakke på 25-30 kg. eller tungere op fra gulvet.

Han er ikke ergonom, men har hos tiltalte kunnet se en klar forbedring i træning og skoling af medarbejderne for at forebygge forkerte løft. Der er færre forkerte løft nu end tidligere. Han ved ikke, om T A/S' anlæg i byen C hører til de nyere i organisationen.

Under tilsynsbesøget i marts 2016 var det også hans opfattelse, at påbuddet ikke var efterkommet. Der skete stadig forkerte løft af pakker. Efter hans opfattelse har de hos tiltalte med en generation af medarbejdere at gøre, som mener, de godt kan løfte de tunge pakker. Når der hos tiltalte blev set forkerte løft, blev medarbejderne bedt om at løfte korrekt.

Efter hans opfattelse er der ikke som tiltaltes virksomhed er indrettet og containerne er pakket på, nogle ting tiltalte kan gøre for at opfylde påbuddet. Hvis containernes indretning blev ændret, ville man kunne undgå for tunge løft. Det vil kræve en større styring af, hvilke containere, der sendes til Danmark.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter vidneforklaringerne fra medarbejderne hos Arbejdstilsynet Vidne 1 og Vidne 2 og vidneforklaringen fra Vidne 7 sammenholdt med notatet fra tilsynsbesøget den 3. marts 2016 og de optagne fotos lægger retten til grund, at ansatte i forbindelse med tømning af containere udførte arbejde med manuelle enkeltmandsløft af kasser på henholdsvis 30 kg., 29,5 kg., 24,5 kg. og 24 kg. i trekvart arms afstand. Sådanne løft er efter At-vejledningen om arbejdets udførelse, løft, træk og skub, klart sundhedsskadelige, og der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. Det er herefter bevist, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at tiltalte efter Arbejdstilsynets påbud af 10. april 2015 foretog en række tiltag til efterkommelse af påbuddet, og at der blev opnået forbedrede forhold, men ikke i et sådant omfang, at det er godtgjort, at tiltalte den 3. marts 2016 opfyldte sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, herunder i forhold til sikkerhedsforanstaltninger og forsvarlige arbejdsmetoder, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, ligesom det ej heller er godtgjort, at det var umuligt for tiltalte at efterkomme påbuddet.

Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. I, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 3.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at det må anses for en skærpende omstændighed, at tiltalte tidligere er meddelt påbud om at imødegå den sundhedsmæssige belastning ved tømning og fyldning af containere, og oplysningen om, at der er ansat 524 personer i virksomheden.

Arbejdstilsynet indgav indstilling om tiltale den 3. juni 2016. Anklagemyndigheden indleverede efter det oplyste anklageskrift januar 2017, og der blev berammet hovedforhandling den 17. maj 2017. Ved e-mail af 5. maj 2017 anmodede forsvareren om udsættelse af hovedforhandlingen, idet sagen efter hans opfattelse ikke var tilstrækkeligt oplyst, og ved e-mail af 12. december 2017 oplyste forsvareren kontaktoplysninger på de vidner, som han ønskede indkaldt. Der er på denne baggrund, uanset den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, ikke grundlag for nedsættelse af bøden.

Tiltalte har siden 2010 fået to påbud om sikring af arbejdet med løft af pakker ved tømning af containere. Tiltalte har i 2011 vedtaget en administrativ bøde, og er i 2014 straffet med en bøde på 90.000 kr. Arbejdstilsynet har ved flere tilsynsbesøg, senest den 12. marts 2018, konstateret, at påbuddet ikke er efterkommet. Retten tager på denne baggrund påstanden om tvangsbøder til følge som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.

Thi kendes for ret

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte tilpligtes under tvang af fortløbende månedlige bøder på hver 10.000 kr. at efterkomme Arbejdstilsynets påbud af 10. april 2015 om, at containertømning med løft af pakker planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved brug af egnede tekniske hjælpemidler. Første bøde forfalder til betaling, hvis påbuddet ikke er overholdt den 1. maj 2018.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 13. november 2018 af Vestre Landsret.

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Retten i Kolding har den 21. marts 2018 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Arbejdstilsynet har den 15. marts 2018 aflagt kontrolbesøg i tiltaltes center i byen I, og det fremgår af en besøgsrapport af samme dato, at Arbejdstilsynet ikke har set eller konstateret nogen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Firma L A/S har efter anmodning fra tiltalte foretaget en vurdering af, om der findes egnede tekniske hjælpemidler til håndtering af postpakker i løst lastede T A/S-containere og har udarbejdet en redegørelse af 28. september 2018.

Det fremgår af Arbejdstilsynets besøgsrapport af 31. oktober 2018 blandt andet, at Arbejdstilsynet under et kontrolbesøg samme dag i tiltaltes center i byen C ikke har set eller konstateret nogen overtrædelser af miljølovgivningen.

I et telefonnotat af 1. november 2018 udarbejdet af tilsynsførende Vidne 2 hedder det blandt andet:

”Jeg oplyste Vidne 8 om, at vi er blevet opmærksomme på, at fremsendt besøgsrapport efter kontrolbesøg på virksomheden den 31. oktober 2018 ikke er korrekt på grund af tekniske problemer.

Besøgsrapporten indeholder formuleringen ”Arbejdstilsynet har på besøget ikke set eller konstateret nogen overtrædelse af Arbejdsmiljølovgivningen”, hvilket ikke er korrekt. Jeg oplyste Vidne 8 om, at vi på baggrund af kontrolbesøget i går vurderer, at arbejdet fortsat foregår som ved sidste kontrolbesøg i marts 2018, og at vi ikke anser påbuddet som efterkommet.”

Der er fremlagt notat af 2. november 2018 med fotodokumentation vedrørende Arbejdstilsynets kontrolbesøg i tiltaltes center i byen C den 31. oktober 2018.

Forklaringer

Vidnerne Vidne 4, Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 8, Vidne 9 og direktør Vidne 10.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at han blev ansvarlig for morgenholdet i byen C i august 2015. Indretningen af tiltaltes lokaler i byen C medførte en meget stor forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til lokalerne i byen B.

Morgenholdet starter kl. 3.30. Containerne skal være tømt kl. 7.30. Han ansatte medarbejdere til morgenholdet og vurderede blandt andet, om medarbejderne havde den rette indstilling og fysik til at kunne udføre det fysiske arbejde.

Han underviste alle medarbejderne efter T A/S Safe Work Methods, herunder punktet The Eight Keys to Lifting and Lowering. Undervisningen tog 2-3 timer og foregik blandt andet ved en demonstration af rette løfteteknik. Efterfølgende iagttog han medarbejderne og påtalte det, hvis løfteteknikkerne ikke blev overholdt.

Medarbejderne i byen C modtog i starten en ”opdatering af sikkerhedsinstruksen” en gang om måneden. Senere blev det ændret til en gang i kvartalet, fordi han ikke kunne nå at undervise alle 28 medarbejdere en gang om måneden.

Efter hans opfattelse var de nået langt med uddannelsen af medarbejderne i marts 2016, hvor der var kontrolbesøg. Det var et flot resultat, at der alene var 4 forhold, som blev påtalt i forbindelse med kontrolbesøget.

Portene er nu blevet ændret i højden, så transportbåndet bedre kan anvendes ved tømning af containerne.

Forevist fotografier, ekstrakten side 256 ff., har han forklaret, at han ville påtale de pågældende medarbejderes løft. Medarbejderne kunne undgå de tunge løft ved at anvende en anden fremgangsmåde. Det kan være svært for en stor og stærk medarbejder at forstå, at han ikke må løfte en pakke på 20 kg. uden at få hjælp fra en kollega.

Vidne 8 har forklaret, at han har arbejdet for tiltalte siden 2001. I dag er han business maneger for Vestdanmark. Han har det overordnede ansvar for arbejdet i byen C, men har en daglig leder, ansat K.

Lokalerne i byen C er indrettet med et semiautomatisk transportbånd, og forholdene er meget bedre, end forholdene var i byen B. Ansat K står for medarbejdernes træningsforløb. Det foregår på samme måde og efter sammen instruks, som da Vidne 4 havde ansvaret. Der er også fortsat en rotationsordning, ligesom medarbejderne holder pauser.

Medarbejderne bliver blandt andet instrueret i, at de skal være to medarbejdere om at løfte pakker på mere end 15 kg. Det bliver påtalt, hvis medarbejderne ikke overholder instruksen, men det har endnu ikke haft ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderne ikke gør det, fordi medarbejderne altid ”retter ind”. I byen C bliver medarbejderne instrueret i sikkerhedsinstruksen 2-3 gange om året. Arbejdstilsynets retningslinjer skal overholdes.

Antallet af pakker og de enkeltes pakkers vægt svarer i dag nogenlunde til de oplysninger, der fremgår af tiltaltes ”action plan”, ekstrakten side 88. Der er der dog forholdsmæssigt flere pakker på 10-15 kg.

Der er i containeren ikke plads til, at tre mand skal løfte samme pakke, og det er ikke muligt at tømme en container, uden at der foretages enkelte løft i ¾-arms afstand.

Forevist fotografi nr. 29, tillægsekstrakt 2, har han forklaret, at medarbejderen løfter forkert, og at løftet ville medføre en påtale. Han ved ikke, hvordan tiltalte skal kunne efterkomme påbuddet, hvis de nu indførte tiltag ikke er tilstrækkelige for at overholde reglerne.

Tiltalte har ikke en vægtgrænse på 15 kg. for pakker, der er placeret under mellemgulvet i containeren, men de enkelte landes lovgivning skal overholdes.

Den kant, der er ved containerens åbning, skal sikre, at godset ikke forrykker sig under transport. Det er ikke muligt at undgå to-mandsløft i forbindelse med tømning af containerne. To-mandsløftet indgår i den træning, som de ansatte modtager ved ansættelsen.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han er uddannet maskinmester og har været sikkerhedsleder i den kemiske industri, inden han blev ansat i Arbejdstilsynet. Hans ansvarsområde var region Syddanmark. Han kan derfor ikke udtale sig om forholdene hos tiltalte i byen I, men det enkelte tilsynsbesøg vil altid være et punktnedslag.

Det er ikke en brugbar løsning, at man laver en instruks, hvorefter tunge pakker skal løftes af to mand, fordi et to-mandsløft altid indebærer en større risiko for skader for den enkelte medarbejder. Der er andre transportvirksomheder, der er i stand til at løse problemet med tunge løft. Det er også muligt for tiltalte. Der er f.eks. konkurrenter, der har valgt at opdele transporten i flere flow, bestemt af pakkernes vægt. De tunge pakker kan på den måde placeres på paller, der kan flyttes med en palleløfter.

Han kan ikke sige, om tiltaltes problem med farlige tunge løft kan løses alene ved de forslag, der fremgår af Arbejdstilsynets rapport af 9. marts 2016. Det skal altid vurderes konkret ved det enkelte tilsynsbesøg, om de ansatte foretager for mange forkerte løft.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at den enkelte medarbejder ved tomandsløft alene må belastes med 70 procent af den tilladte vægt ved enkeltmandsløft. Der er ved to-mandsløft risiko for, at den ene medarbejder belastes mere end den anden. Tiltaltes instruktion om tomandsløft ved tunge pakker er ikke en varig og forsvarlig løsning.

Arbejdstilsynet har alene foretaget varslede kontrolbesøg hos tiltalte, hvor tiltaltes ansvarlige har deltaget. De har efter en kort indledende drøftelse besigtiget tømningen af containerne. Hun har straks noteret sine iagttagelser, og en kollega har foretaget fotodokumentation. Der har hver gang været tale om et så stort indsamlet dokumentationsmateriale, at det ikke har været muligt på stedet at komme med et resultat af kontrolbesøget. Det har været nødvendigt først at analysere materialet nærmere på Arbejdstilsynets kontor.

Under kontrolbesøget den 12. marts 2018 var der fortsat for mange tunge løft. Både for så vidt angår enkelt- og tomandsløft. Den 31. oktober 2018 var det ligeledes vurderingen, at arbejdet hos tiltalte ikke blev udført sundhedsmæssigt forsvarligt, som det også fremgår af Arbejdstilsynets rapport af 2. november 2018.

Arbejdstilsynet meldte efter besøget den 31. oktober 2018 ved brev tilbage til tiltalte, at der ikke var konstateret overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne ved kontrolbesøget. Det kunne imidlertid forstås som om, at påbuddet var efterkommet af tiltalte, hvilket det ikke var.

Derfor kontaktede hun dagen efter tiltalte og præciserede, at der ikke var konstateret nye overtrædelser under kontrolbesøget, men at påbuddet ikke var efterkommet. Hun har set, hvordan andre transportvirksomheder har løst problemet med tunge løft. Det må også være muligt for tiltalte. Hendes opgave er at kontrollere, om lovgivningen er overholdt, ikke at forholde sig til, hvordan virksomheden kan overholde lovgivningen. Arbejdstilsynet har ikke udleveret et internt notat med ideer til, hvordan påbuddet kunne efterkommes.

Vidne 9 har forklaret, at han er uddannet ergoterapeut. Han har i 25 år arbejdet som arbejdsmiljøkonsulent indenfor transport og logistik i virksomheden Firma L A/S. Firma L A/S er certificeret af Arbejdstilsynet til at rådgive virksomheder i at overholde arbejdsmiljølovgivningen.

Tiltalte kontaktede i juli 2018 Firma L A/S og bad om rådgivning. Han besøgte derefter virksomheden i byen C og observerede, mens tiltaltes medarbejdere tømte en container for gods. Medarbejderne anvendte et teleskopbånd i forbindelse med tømningen og lod kasser, der var for tunge, eller som var gået i stykker, stå i containeren, for senere at flytte disse kasser med to-mandsløft.

Adgangen til tiltaltes containere er vanskeliggjort af en høj kant ved indgangen til containeren, og der er som følge af et fast rullebånd begrænset plads i containeren. En sækkevogn er derfor uanvendelig. En vakuumløfter er også uegnet, fordi den ikke kan anhugge godset og fordi, der ikke er plads til den ved de øverste pakker. En vakuumløfter vil forøge risikoen for arbejdsskader. Det er ikke muligt at eliminere den menneskelige faktor.

Tiltaltes containere er ikke traditionelt udformet. Containerne adskiller sig ved den høje kant ved containernes åbning og ved det faste rullebånd midt i containeren. Han har ikke set andre virksomheder anvende sådanne containere.

Vidne 10 har forklaret, at han er ansvarlig for tiltaltes nordiske aktiviteter. Han har været ansat siden 1. januar 2017. Byen C er et nyt og velfungerende center, og der er en høj standard i forhold til arbejdsmiljø.

Da han blev ansat, deltog han i tiltaltes kurser, herunder tiltaltes sikkerhedskurser vedrørende arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet er et fokusområde hos tiltalte, og kurser i løfteteknik er obligatorisk for chauffører.
Straffesagen er usædvanlig for tiltalte og har været drøftet i T A/S på europæisk niveau. Tiltaltes center i byen I fungerer helt identisk med centeret i byen C. Han deltog ved Arbejdstilsynets seneste kontrolbesøg i byen I. Den tilsynsførende oplyste, at der var enkelte forkerte løft, men det var inden for den tolerance, som kunne accepteres.

Tiltaltes containere anvendes i hele verden, og det er ikke muligt for organisationen i Danmark at anvende andre containere eller at ændre på containernes indretning.

Hvis han vidste, hvad tiltalte skulle gøre for at opfylde Arbejdstilsynets påbud, ville han have gjort det.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tilsynsførende Vidne 2s forklaring om forholdene i tiltaltes center i byen C ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 31. oktober 2018 og den fremlagte fotodokumentation herom, at tiltalte er fundet skyldig som sket, og at betingelserne for at pålægge tiltalte tvangsbøder som sket fortsat er opfyldt.

Der er således heller ikke efter bevisførelsen for landsretten grundlag for at antage, at det ikke er muligt for tiltalte at indrette sin virksomhed, således at påbuddet overholdes.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF