G� til hovedindholdet

Domsudskrift

Teknisk hjælpemiddel - Søjleboremaskine anvendt uden fastspænding af emne

Vestre Landsrets dom afsagt 7. september 2018 af 5. afdeling i ankesag nr. S-0543-18.

Udskrift af dombogen for retten i Kolding

Dom afsagt den 19. februar 2018

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 2. november 2017.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1,
ved den 31. maj 2016 i T A/S, adresse A i byen B, at være ansvarlig for at en søjleboremaskine ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og under de betingelser, den var egnet til, idet den ansatte Vidne 2 under arbejde med søjleboremaskinen ikke havde sikret, at maskinskruestikket var fastspændt, men holdt skruestikket med hånden, hvorefter det ikke fastgjorte skruestik med emne blev slynget rundt, da boret satte sig fast, således at hånden blev klemt mellem skruestikket og søjleboremaskinen, under den skærpende omstændighed, at Vidne 2 herved pådrog sig brud på en finger.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og subsidiært nedlagt påstand om en bøde på mindre end 60.000 kr.

Sagens oplysninger

Distriktschef Vidne 1 har som partsrepræsentant for tiltalte forklaret, at han blev ansat hos T A/S pr. 1. december 2016. Han var derfor ikke til stede, da ulykken den 31. maj 2016 fandt sted.

Han er chef for tiltaltes afdelinger i byen B og tre andre steder. Alle afdelingerne har samme CVR-nummer. I byen B afdelingen, hvor han er minimum én dag hver uge, var der på ulykkestidspunktet beskæftiget 23 ansatte. I dag arbejder 25-26 personer i afdelingen. Skiltet, der er afbilledet i materialet fra forsvareren, side 1, og hvoraf fremgår, at emner til bearbejdning altid skal være forsvarligt fastspændt, har hængt i byen B afdelingen i den tid, hvor han har været ansat. Fotoet er fra afdelingen i byen C. Søjleboremaskinen på billedet side 2 er også fra byen C afdelingen, men maskinen er af samme type, som den, der blev brugt i byen B den 31. maj 2016. Udover boremaskinen viser fotoet et skruestik, der kan spændes fast på maskinens bundplade.

Han har ikke kendskab til, hvilken instruktion i brug af søjleboremaskiner som Vidne 2 havde fået før den 31. maj 2016, men Vidne 2 bruger maskinen dagligt, og han var en slags superbruger.

I dag bliver en sikkerhedshåndbog side for side gennemgået med alle nye ansatte, og et supplerende sikkerhedsmateriale bliver printet ud og ligeledes gennemgået. Alle nyansatte bliver vist rundt i virksomheden, og i forbindelse hermed bliver sikkerhedsforskrifterne for hver maskine gennemgået. Han vil tro, at proceduren var den samme, før han blev ansat.

Han er ikke klar over, om det tidligere var kutyme, at skruestikket kunne holdes i hånden ved opgaver, hvor der er blevet anvendt små bor.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er ansat i T A/S som smed.

På ulykkesdagen var han ved at bore et hul i et metalemne, der var fastspændt i skruestikket. Hverken metalemnet eller skruestikket var spændt fast på bundpladen. Han holdt derfor skruestikket i hånden. Ulykken skete ved, at skruestikket svingede rundt, hvorved hånden kom i klemme. Skruestikket kunne have været spændt fast til bundpladen. Han arbejdede videre indtil middagstid, hvorefter han kom på skadestuen, fordi hånden hævede. Det var dengang hans egen opfattelse, at det normalt ikke var nødvendigt at spænde emner fast, når der blev brugt små bor.

Han har været smed i 40 år, og han har haft samme arbejdsplads i 15 år. Han husker ikke længere, hvilke instrukser han i sin tid modtog vedrørende brug af søjleboremaskiner. Han er meget rutineret i brug af søjleboremaskiner.

I virksomheden ligger der en sikkerhedshåndbog frit fremme, og den er derfor let tilgængelig. De ansatte arbejder generelt selvstændigt uden direkte overvågning, men har nem adgang til at spørge om sikkerhedsforhold, når der er behov for det.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han som tilsynsførende i Arbejdstilsynet besøgte T A/S efter ulykken. Det var omkring den 5. juni 2016.

Han kunne konstatere, at der ikke var en brugsanvisning til søjleboremaskiner af den type, som var blevet brugt ved ulykken, men der blev fundet en brugsanvisning til en anden type. Han kunne videre konstatere, at brugsanvisningen konkret ikke var fulgt i forhold til fastspænding af skruestikket. Han fik af Vidne 2 og en medarbejderrepræsentant oplyst, at det ikke var sædvanligt at spænde skruestikket fast, når der blev boret med små bor. Han husker ikke, om der var et skilt med påbud om fastspænding af emner.

Senere havde han igen kontakt med T A/S, hvor værkføreren, ansat D, oplyste, at virksomheden nu havde instrueret medarbejderne i, at skruestikket skulle fastgøres på søjleboremaskinen uanset borets størrelse.

Det er oplyst, at Vidne 2 var sygemeldt fra den 31. maj 2016 kl. 12.00 til den 31. juni 2016 på grund af ulykken, og at T A/S, som samlet virksomhed, beskæftiger mere end 100 ansatte.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at Vidne 2 kom til skade den 31. maj 2016 ved, at den ene hånd blev klemt mellem et skruestik og en søjleboremaskine i forbindelse med, at Vidne 2 betjente boremaskinen.
Det kan navnlig efter forklaringen fra Vidne 2 videre lægges til grund, at der på ulykkestidspunktet ikke var instruktion hos T A/S om, at emner, der var i skruestik, skulle fastspændes, når der blev arbejdet med små bor, og at der heller ikke var arbejdsrutiner herom.

På uheldsdagen var der i virksomheden ikke et datablad med sikkerhedsforskrifter for brug af den benyttede søjleboremaskine. Det fremgår af databladet for en anden men tilsvarende søjleboremaskine, at arbejdsemner skal fastspændes på boret eller bundpladen, når der bores. og det må antages, at ulykken kunne være undgået, hvis skruestikket havde været spændt fast til boremaskinens bundplade.

Retten finder på denne baggrund, at arbejdet ikke var tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i arbejdsmiljølovgivningens forstand.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 9, stk. 1.

Straffen udmåles efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 82, stk. 4, nr. 1 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1, til en bøde på 60.000 kr.

Ved udmålingen er der taget hensyn til, at der er sket skade på Vidne 2s ene hånd med sygemelding til følge, og at T A/S som samlet virksomhed beskæftiger mere end 100 ansatte.

Ulykken skete den 31. maj 2016. Bødeforelæg blev udfærdiget den 29. november 2016, og den 14. december 2016 meddelte T A/S Politi E, at virksomheden ønskede sagen behandlet i retten. Anklageskriftet blev modtaget af retten den 21. november 2017, og sagen blev hovedforhandlet den 12. februar 2018.

Retten finder, at tiden mellem de enkelte sagsskridt og den samlede sagsbehandlingstid ikke i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at der er grundlag for at nedsætte bøden efter straffelovens § 82, nr. 13, eller andre bestemmelser.

Thi kendes for ret

Tiltale, T A/S, skal betale en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 7. september 2018 af Vestre Landsret.

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Retten i Kolding har den 19. februar 2018 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Distriktschef Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Distriktschef Vidne 1 har supplerende forklaret, at der på ulykkestidspunktet var tre søjleboremaskiner i produktionen. De havde forskellig størrelse i højden, men skulle anvendes på samme måde. Den brugsanvisning, der lå ved boremaskinerne, kunne anvendes til alle tre. Virksomheden har en række skriftlige sikkerhedsforskrifter, men han ved ikke, om sikkerhedsforskrifterne er blevet gennemgået med Vidne 2. Han har fundet sikkerhedsforskrifter fra den tid, hvor Vidne 2 blev ansat, så de var udarbejdet allerede da. I dag gennemgås sikkerhedsforskrifterne med alle nye medarbejdere.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han holdt fast i skruestikkets håndtag, mens han borede. Han havde ikke spændt skruestikket fast til bundpladen. Han var af den opfattelse, at man kun skulle spænde skruestikket fast til bundpladen, hvis det var nødvendigt. Da han kun skulle bore med et lille bor, vurderede han, at det ikke var nødvendigt.

Hvis man borer med et større bor, er der mere modstand, og så spænder man skruestikket fast til bundpladen. Han anvendte tit boremaskinen. Da han var i lære, blev han undervist i brug af en søjleboremaskine, men han kan ikke huske, hvad de fik at vide med hensyn til sikkerheden. Han modtog også instruktion, da han blev ansat, men han husker ikke, hvad han fik oplyst. Efter ulykken er der blevet strammet op på virksomheden. Det skilt, som man kan se på ekstrakten side 35, er også på virksomhedens afdeling i byen B, men han husker ikke, om det var opsat på ulykkestidspunktet. Der er en værkfører på virksomheden, men han holder ikke øje med alt. De arbejder meget selvstændigt og kan hente værkføreren efter behov. Værkføreren går også nogle gange rundt i produktionen. Da han borede, blev den hånd, som han havde lukket om skruestikkets håndtag, trukket med rundt og ramte søjlen. Det var kun hans langefinger, der blev beskadiget. Han var sygemeldt i en måneds tid. Han er fortsat ansat i virksomheden.

Tilsynsførende Vidne 3 har supplerende forklaret, at den brugsanvisning til søjleboremaskinen, som virksomheden havde, ikke var en brugsanvisning til den boremaskine, som Vidne 2 anvendte, men de sikkerhedsmæssige forskrifter for anvendelsen var de samme. Da han kom på uanmeldt tilsyn, blev den omhandlede brugsanvisning fundet frem, men den lå ikke ved boremaskinen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Ved straffens fastsættelse citeres tillige arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF