Udskrift af dombogen for retten i Randers
Dom afsagt den 8. november 2018.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 6. december 2017.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
- arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge og anlægsarbejde med senere ændringer § 38, stk. 6, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 8. december 2016 på byggepladsen A, at have været ansvarlig for, at den ansatte, vidne 2, udførte arbejde med afmontering af tag, uden arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte færdedes på taget, uden at der var sikret mod gennemstyrtning, hvilket medførte, at den ansatte faldt igennem en tagplade ca. 1 meter ned på loftet med alvorlig personskade til følge, idet han pådrog sig brud på rygsøjlen,
- arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, og stk. 5, nr. 4, jf. § 6, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse m. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 38, stk. 1, nr. 3, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved at tagarbejdet den 26. september 2016 på byggepladsen B, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, idet den ansatte, vidne 4, arbejdede med udskiftning af tagbeklædning på et tag med en hældning på 45 grader, i en målt højde til det omgivende underlag på 5,38 meter og med en afstand fra tagfod til det omgivende underlag på ca. 2,5 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Direktør vidne 1 har på vegne af tiltalte forklaret om forhold 1, at tiltalte stod for entreprisen på byggepladsen og hyrede arbejdere ind fra en anden afdeling. Vidne 2 var en af de indhyrede arbejdere. Vidne 6 var arbejdsleder på pladsen. Arbejdet bestod i afmontering af eternitplader på taget og montering af nye krydsfinerplader og opsætning af tagpap. Han var ikke til stede på pladsen, da ulykken fandt sted. Det var vidne 6, der som arbejdsleder planlagde arbejdsopgaverne, bestilte byggematerialer og vejledte arbejderne i, hvad der skulle laves. Han stod også for sikkerheden og aftalerne med bygherren.
Vidne 6 sidder som part i tiltaltes arbejdsmiljøorganisation. De øvrige i organisationen er ham selv, en arbejdsmiljørepræsentant, ansat F, som er valgt af medarbejderne, byggelederne ansat G og ansat H, tiltaltes økonomichef, som er referent, og en ekstern arbejdsmiljøkonsulent. De afholder mindst to årlige møder. Han ved ikke, om vidne 6 har gennemgået en uddannelse i sikkerhed, men han har været arbejdsleder og siddet i arbejdsmiljøudvalget i 10 år. På møderne gennemgår de APV, arbejder med faldsikring, stilladser, personlige værnemidler, stress og arbejdsmiljø generelt. Sikkerhed er et topfokus i virksomheden.
Tiltalte gav ikke konkrete instruktioner med hensyn til arbejdets udførelse på byggepladsen. Det er ikke alle arbejdsopgaver, som man giver instrukser om. Tiltalte har udarbejdet generelle instruktioner for forskellige arbejdsopgaver. Bilag G er et dokument om tagudskiftning, som blev lavet sammen med arbejdsmiljøorganisationen. Instruksen blev givet til alle medarbejdere. Arbejdet skal tilpasses til det enkelte sted. Tagplader indeholder asbest, så der er også generelle instruktioner i, hvordan man behandler asbestholdige materialer. Man kan ikke give generelle instruktioner i, hvordan man færdes på et tag. Arbejderne havde ikke egne stilladser med. Der var hyret et eksternt stilladsfirma til at opsætte stilladser. Han kender ikke til de konkrete forhold på pladsen.
Vidne 1 har om forhold 2 forklaret, at tiltalte har veludstyrede trailere med stilladser til at klare en opgave som arbejdet på byggepladsen B, der var et parcelhus. Der er en trailer til hvert sjak. Alle håndværkere er instrueret i, hvordan arbejdsopgaven skal løses. Man taler om arbejdet på et tømrermøde, og bilag G bliver udleveret til alle opgaver. Tiltalte havde tilsyn med opgaven. Det er byggelederen, som står for at sikre det nødvendige sikkerhedsudstyr og give instruktioner om arbejder. Alt nødvendigt materiale er altid til stede på traileren som standardudstyr. Der er bukke, forlængere til bukke, planker og rækværk, som han dække et hus på 15 - 20 meter. Desuden kan håndværkerne selv hente yderligere materialer og udstyr på lageret til den konkrete opgave. Specialopgaver kræver mere udstyr. Den enkelte håndværker har selv ansvaret for at få de rette materialer med. Opgaven byggepladsen B krævede ikke særligt udstyr fra lageret, da det var en standardopgave.
Forevist bilag 2-3, billede 1, har vidne 1 forklaret, at han er enig i, at taghældningen på huset er på 40 - 45 procent, og at højden til kip er 5,38 meter. Han er enig i, at der ikke er opstillet forskriftsmæssigt stillads. Der var et stillads til stede på pladsen, som tiltaltes folk havde medbragt. Arbejdet var en helt almindelig arbejdsopgave. Huset ligger tæt på virksomhedens adresse. Han har hørt arbejderne tale om opgaven og om, at håndværkerne ikke har fulgt anvisningerne, men havde "sprunget over".
Der er anledning til at føre et skærpet ansvar, når man hyrer folk ind til et arbejde, men det var ikke tilfældet ved denne arbejdsopgave. Ved større arbejder kommer byggelederen forbi dagligt og instruerer og vejleder håndværkerne.
Hvis arbejdet er en specialopgave, drøfter byggeleder og arbejdstagerne, hvilke materialer der skal tages med. Arbejdet på byggepladsen B blev udført af vidne 4 og ansat C. Vidne 4 havde været ansat i virksomheden i lang tid og blev udlært der som tømrer. Han var en erfaren medarbejder, som har lavet rigtig mange parcelhuse, måske 100.
Til hver arbejdsopgave bliver der lavet en arbejdssag, hvor der ligger aftalegrundlaget med kunden, oversigt over bestilte materialer, bilag G og eventuelle andre papirer. Arbejdssagen bliver udleveret ved opstart af hver arbejdsopgave. Byggelederen gennemgår papirerne i virksomheden eller på pladsen sammen med medarbejderne på pladsen. Der var også en arbejdssag for arbejdet i forhold 2.
Tiltalte har hovedsageligt tømrere ansat. De har jævnligt - mindst 1 - 2 gange om året - et tømrermøde, hvor de oplyser om nye materialer, nyt fra arbejdsmiljøorganisationen, nyt håndværktøj, og hvordan man sikrer sig arbejdsmiljømæssigt på pladsen. Bilag B viser tiltaltes fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Bilag C er fra et tømrermøde fra et andet arbejdsprojekt. Der er PowerPoint sider med fotos, som blev drøftet, med eksempler på gode og dårlige forhold på arbejdspladsen.
Vidne 2 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han deltog i arbejdet den 8. december 2016 på byggepladsen A. Han kom fra en anden afdeling i byen B og var blevet udlejet til arbejdsopgaven hos tiltalte. Han havde været ansat i ca. 1 år på det tidspunkt. Han arbejdede som ufaglært. Den 8. december 2016 havde han været på arbejdspladsen i ca. 1 uge. De skulle lave et tag. Han arbejdede sammen med ansat D, som kom fra samme afdeling som han. De arbejdede som makkere.
Ansat D er tømrer og er uddannet som tagdækker i Tyskland. Arbejdsopgaven bestod i at lægge tag med krydsfinerplader, gøre klar til underpap mv. Der var yderligere 4 mand på opgaven, som kom fra tiltaltes afdeling vest. Han kan ikke huske, om de alle var mødt den 8. december 2016. Han og ansat D var på pladsen fra om morgenen. De havde været på pladsen et par dage. En tømrer, som fungerede som byggeleder, fortalte dem, hvad der skulle laves. Han kan ikke huske tømrerens navn. Han fik at vide, at der var blevet brugt for lang tid på opgaven, så de skulle hjælpe med at få den færdiggjort. De skulle pille de gamle eternitplader af og lægge nye krydsfinerplader og tagpap på. Der blev ikke talt om, at de skulle bruge specielle arbejdsredskaber. De brugte det, de plejede. Materialerne til taget var på stedet. Af sikkerhedsudstyr var der faldsikret med stillads hele vejen rundt med høje kanter ved tagfoden.
Den pågældende dag skulle han op på taget og afdække det område, de havde lavet dagen før. Billederne i bilag 1-5, fotomappe, viser opgaven. Stilladset fungerede fint. Han havde ingen line på. Der var ikke høj rejsning på taget. Billede 3 i fotomappen viser afdækningen af taget med presenning, hvor der var hul i taget. Hullet var dækket med hvid presenning. Det sorte er krydsfiner med tagpap ovenpå. De gamle eternitplader, der var pillet af, lå ved siden af taget. Billede 4 og 5 viser taget. Der var åbent under presenningen. De lagde krydsfinerplader på nede fra, og så var der åbent på det øverste stykke. Han skulle have presenningen af, som var sat fast med skruer. Han stod på et spær og ville stille højre fod på en tagskrue, men han gled på skruen, som var glat på grund af regn. Hans fod gik gennem tagpladen, så han røg ned og landede med ryggen på hjørnet af en krydsfinerplade. Når de gik på taget, gik de på tagskruerne, hvor der var lægter under. De tog de gamle tagplader af oppefra og lagde de nye krydsfinerplader på nedefra.
Han skulle starte arbejdet, hvor han sluttede dagen forinden. Han havde lagt presenning over hullet, så der ikke kom vand ind, da de afsluttede arbejdet. Der var et loft indenfor med et dæk ca. 1,8 meter nede. Dækket var af beton med Rockwool ovenpå. Metoden var den sædvanlige arbejdsproces ved fjernelse af presenning. Hans venstre fod støttede på krydsfinerpladen, da han ikke kunne stå på presenningen. Presenningen lå 3 - 4 meter op ad taget, så han skulle gå op og tage presenningen af. Han gik op ad taget på eternitpladerne, hvor skruerne lå. Taget havde en hældning på ca. 15 grader, hvilket man kan se på billede 3.
Han mener ikke, at de havde en stige med til at lægge på taget. Det brugte de i hvert fald ikke. Han havde fået at vide, at det var sikrest at træde der, hvor skruerne sad, hvor var der mest understøttelse. Man trådte der, hvor lægterne lå. Når pladerne var taget af, kunne man stå på lægterne. Han ryddede et felt med tagplader ad gangen og byggede taget op med nye plader. Byggelederen førte ikke tilsyn med, om de gjorde det rigtigt. De gjorde bare deres arbejde. De vidste, hvad der skulle gøres. Byggelederen var der hver dag.
Det var en ret ung mand. Han lavede det samme arbejde, som de andre – hvis byggelederen er ham, han tænker på. Han kan ikke genkende ham i dag.
Ved uheldet fik han brud på to ryghvirvler i lænderyggen og brækkede et ribben i højre side. Han var sygemeldt i 2 måneder. Han har stadig men og kan ikke løbe, da han får ondt i siden. Han har forsøgt med genoptræning. Han blev ikke opereret, men skulle ligge stille. Der var kun brud på ryghvirvler, ikke på rygsøjlen. Han lå stille i 5 uger og gik herefter til fysioterapeut, inden han kunne begynde på arbejdet igen. Han arbejdede fortsat for tiltalte indtil august 2017. Han ved ikke, om han får varigt men. Han har ikke fået erstatning, men har anmeldt et krav til forsikringen. Han ønsker at tage forbehold for erstatning over for tiltalte.
De brugte ikke tagstige med kroge på grund af den lille hældning. Stiger bruger de ved en taghældning på 45 grader. Man kunne godt gå rundt på taget uden at falde af taget.
Vidne 6 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han i 18 - 19 år har været og fortsat er ansat hos tiltalte. Han har været formand i 10 - 12 år. Formanden er ham, som styrer folkene, holder opsyn på pladsen og sørger for sikkerheden. Han har ikke gennemgået en sikkerhedsuddannelse, men har sin erfaring fra arbejdet og sikkerhedsmøder i firmaet, hvor der også medvirker ekstern rådgiver. Tiltalte bruger et eksternt stilladsfirma ved større arbejder.
Den 8. december 2016 var han formand på opgaven på byggepladsen A. Han var ikke til stede på pladsen, da ulykken skete. Hans opgave var at føre tilsyn med arbejdets kvalitet, og med at sikkerheden blev overholdt. Demontering af tagplader skulle foregå fra tagstiger, så man ikke færdedes på gamle tagplader. Han havde talt med alle håndværkerne om det.
Foreholdt forklaringen afgivet af vidne 2 har han forklaret, at han ikke ved, om vidne 2 fik den instruktion, da han var fra en anden afdeling. Resten af sjakket skulle instruer ham og vise ham arbejdet. Der var gennemsnitligt 4 mand på opgaven. De havde været i gang i 6 - 8 uger. Vidne 2 og hans makker kom til senere. Tiltalte var ikke bagud i forhold til tidsplanen, men man ville gerne have arbejdet gjort færdigt. De fik tilbud om at låne vidne 2 og hans makker. Han har ikke selv instrueret vidne 2 i arbejdet. Instruktionen fik vidne 2 af folk på pladsen.
Han var på pladsen 2 - 5 gange om ugen. Den 8. december 2016 var han i Nordjylland. Han husker ikke, om han var på pladsen dagen forinden. Han har set tagstiger være til rådighed og har også set dem på taget. Der var to tagstiger på stedet. Han ved ikke, om de blev brugt den pågældende dag, men de blev brugt de andre dage. Han har ikke givet vidne 2 instruktion i at anvende tagstiger. Han har sagt til arbejderne, når han var der, at de skulle huske at bruge tagstigerne. Det var almindeligt at dække af med presenning. Vidne 2 burde ikke træde på presenningen, når der var rimfrost , for så var den glat.
Til bilag 1-11, rapport om grove overtrædelser fra Arbejdstilsynet, har han forklaret, at det er rigtigt, at Arbejdstilsynet var til stede på pladsen den 8. december 2016. Han var ikke selv på byggepladsen, men talte med vidne 3 fra Arbejdstilsynet pr. telefon 2 - 3 gange den dag. Han mener ikke, at han har udtalt sig om overtrædelsen som anført på side 2, andet afsnit.
Han mener, at vidne 2 trådte på presenningen, hvor der ikke var tagplader under, og faldt igennem. Han har heller ikke sagt, at arbejdet ikke var planlagt, som anført under spørgsmål 5. Arbejdet var planlagt. Han vidste, at der blev lagt presenning op. Det blev der hver dag over det hul, som var i taget. Han har givet håndværkerne instruktion i at løsne presenningen fra taget. Han har ikke fået stillet de spørgsmål om sikkerhedsudstyr, som er anført som spørgsmål 7 - 10. Han talte ikke med vidne 7, kun med vidne 3. Der skulle kun bruges tagstiger som sikkerhedsudstyr. Han tror, han har fortalt vidne 3, at de var til stede. Han kan ikke huske, hvad der blev spurgt om. Så vidt han ved, skønnede vidne 3, at det var et hændeligt uheld. Hun talte mest om psykisk førstehjælp. Han har ikke fået nogen skriftlige spørgsmål, men kun talt med Arbejdstilsynet i telefonen. Han husker ikke spørgsmål 11.
Foreholdt sin forklaring til politiet, bilag 1- 16, har han forklaret, at han kan huske, at han har talt med politiet. Han har ikke sagt, at Arbejdstilsynet havde været på pladsen dagen før og gennemgået og godkendt arbejdsplanen.
Arbejdstilsynet var der, da de startede på pladsen i oktober. Manden fra Arbejdstilsynet kom tilfældigt forbi, og han opfordrede dem til at lægge afspærring på et sted på pladsen. De talte også om arbejdet på taget, og manden havde ingen bemærkninger til, hvordan arbejdet var planlagt. Han sagde, at det "så fornuftigt ud". Vidnet har i grove træk forklaret om uheldet som beskrevet i rapporten. Det var vist ansat D, der fortalte ham om uheldet. Han har ikke selv talt med vidne 2 om uheldet og om, hvordan det skete. Vidne 2 havde sagt, at han ikke kunne nå en skrue på presenningen, som skulle løsnes, så han trådte ud på presenningen og gled, hvorefter han gik igennem taget.
Forevist bilag 1-4, vedhæftet fotomappe, foto nr. 4, har han forklaret, at han ikke så hullet samme dag, uheldet skete. Han så det næste dag, og da var presenningen fjernet.
Forevist bilag 1-9, vedhæftet foto, har han forklaret, at billedet viser en tagstige. Det var den, der blev anvendt på stedet. Han mener, at billedet er fra uheldsstedet. Han kan genkende stedet, fordi der var særlige forhold, som gjorde det svært at skaffe materialer til arbejdet. Under taget var der et armeret betondæk med Rockwool-isolering. Der var ingen risiko for gennemstyrtning.
Vidnet har om forhold 2 forklaret, at han kan huske arbejdet byggepladsen B den 26. september 2016. Huset så ud som vist på bilag 2-4, billede 1. Han var formand på arbejdet. Det var en standardopgave med at lægge tag på og opstille stillads. Der var dog en lidt høj gavl. Håndværkerne fik instruktion hjemmefra. De fik udleveret den skriftlige instruktion, bilag G, med sikkerhedsinstruks. vidne 4 var en af de ansatte. De talte om, hvordan taget skulle lægges. Der blev givet grundig instruktion i, hvordan stilladset skulle opsættes med rækværk mv. Arbejdet var startet samme dag. De havde en trailer med, som arbejderne selv havde pakket. Nogle gange tjekkede han traileren, men han kan ikke huske, om han tjekkede traileren den dag. Han ved, at de havde det fornødne stillads. Der var 2 minutters kørsel til en plads med yderligere stillads. Han ved, at der var rækværk med den dag, fordi det blev sat op 10 minutter efter, der blev givet påbud om opsætning.
Han var ikke til stede, da Arbejdstilsynet kom til stede. Taget havde en hældning på 45 grader, og afstandene til jorden var som opmålt på billede 1. Han talte først telefonisk med Arbejdstilsynet senere. Han husker ikke, hvem han talte med. Han tror, han har svaret på, hvordan arbejdet skulle udføres, og at der skulle opsættes rækværk og gavlsikring på stillads som angivet på bilag G. Han svarede ja til, at det nødvendige udstyr var til stede. Han har ikke svaret som anført i Arbejdstilsynets rapport, bilag 2-3, side 2, spørgsmål 5 og 7. Det kunne slet ikke lade sig gøre at udføre arbejdet uden stilladser. De ansatte har også set tegningen over huset, hvor man kunne se, hvad der var nødvendigt. Alle sjak havde en trailer med stilladser og rækværk, og man kunne supplere op, hvis ejendommen var særlig lang. Vidne 4 kender han. Vidne 4 har været i lære hos ham. Senere blev han selvstændig, men kom tilbage til tiltalte. Han var en erfaren taglægger i 2016, også til den type tag.
Tilsynsførende vidne 3, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret om forhold 1, at Arbejdstilsynet blev tilkaldt til byggepladsen, efter politiet havde været på stedet. Hun kom sammen med tilsynsførende A og var til stede under hele undersøgelsen. De ankom til ulykkesstedet kort efter ulykken. Bilag 1-5, billede 5, viser stedet, som det så ud. De blev vist derop af de ansatte. En del af taget var færdigt og beklædt med tagpap. Hullet var i det gamle tag med eternit ved siden af presenningen. Det var kollegerne på pladsen, som viste dem hullet og fortalte om uheldet. De fik at vide, at vidne 2 var oppe for at fjerne presenningen, og så trådte han ved siden af - ud på pladerne - og gik igennem, så han faldt ned. De så ingen stiger på taget. Hun husker ikke, om de talte om stiger, eller om hun spurgte efter stiger. De kom op på taget fra den anden side, og der var ingen stiger på taget den dag. Hun talte med ansat D, som var meget bekymret for sin kollega, og de to andre arbejdere på stedet. Arbejdslederen, vidne 6 talte hun i telefon med.
Tilsynsførende A lavede rapporten, bilag 1-11, efterfølgende ud fra hendes oplysninger. Hun deltog ikke. Hun stillede spørgsmål 5 til vidne 6, og han svarede som beskrevet i rapporten. Hun har ikke stillet ham spørgsmålene 7 - 10, da hun ikke fandt det aktuelt. De så, at der var stillads omkring bygningen. Arbejdsopgaverne var ikke beskrevet. Arbejderne bør have noget sikkert at træde på under sig. Det er ikke nok at gå på skruerne/lægterne. Arbejderne kan få skader, hvis de træder gennem taget, selvom der ikke er risiko for nedstyrtning. Tiltalte fik derfor et strakspåbud om at sikre arbejdet, så man ikke kunne træde igennem taget. Det var ikke forsvarligt at udføre arbejdet sådan, som det skete. Arbejdstilsynet giver ingen anvisninger om, hvordan man skal udføre arbejdet forsvarligt. Hun har spurgt ind til, hvilken instruktion der var givet, og hvilken sikkerhed der var.
Hun stillede spørgsmål 11 og 12 i bilag 1-11 til de ansatte, og svaret var "Nej", og at de var vant til at arbejde i højden. Hun ved ikke, om spørgsmål 13 blev stillet. Spørgsmål 14 til vidne 6 blev besvaret som anført. Spørgsmål 15 blev enten ikke stillet, eller hun fik intet svar.
Hun tror, at tilsynsførende A var på arbejdspladsen i oktober, hvor der blev talt om asbesthåndtering. Arbejdstilsynet spørger ikke ind til den fremtidige sikkerhed, men laver en konkret vurdering på dagen. De bruger ikke tid på at drøfte arbejdet fremover. Tilsynsførende A kan godt have fået at vide, hvad virksomheden ville gøre, og have forholdt sig til eventuelle spørgsmål.
Det var ikke hende, som skrev påbuddet. Det er rigtigt, at det handler om presenningen, ikke om tagfladen. Hun så ingen tagstiger på stedet og spurgte ikke efter dem. De ser ikke ret tit tagstiger i brug, og som arbejdsgiver har man valgfrihed til at sikre arbejderne uden tagstiger. Man eventuelt vælge at anvende plader. Tiltalte har svaret på, hvad man vil gøre for at opfylde påbuddet. Hun ved ikke, hvor fotoet af tagstigen er taget. Hun husker ikke, om de målte faldhøjden, men de fik den oplyst af en på stedet. Der var støbt dæk under taget. Hun husker ikke, om der var isolering på dækket.
Bilag 1-11 er oprettet elektronisk og skrevet efter hendes notater fra samtalen i bilen. Den er udfærdiget af tilsynsførende A. Svaret på spørgsmål 5 var, at det ikke var meningen, at der skulle udlægges presenning, da de ville dække af med tagplader. Hun havde en dialog med tiltalte herom. Det kan være fornuftigt at tage tagplader af oppefra og lægge nye plader på nedefra. Hun har ikke drøftet sikkerheden med de ansatte, eller hun husker det ikke.
Strakspåbuddet i bilag 1-9 var vedrørende ulykken. Påbuddet i bilag 1-10 var vedrørende arbejdets udførelse. Hun mener ikke, at den ansatte trådte gennem presenningen, og påbuddet er derfor givet af en forkert grund. Oplysningerne om taglægningen blev givet på pladsen. Påbud nr. 2 kunne løses ved anvendelse af tagstiger. Branchen anviser en gangbro. Hun har ikke haft noget med bødeindstillingen at gøre.
Vidne 4 har som vidne forklaret om forhold 2, at han den 26. september 2016 var ansat hos tiltalte. Han er ikke længere ansat i firmaet. Han var på arbejde den dag og skulle lave tag. Han og hans kollega, ansat C, var de eneste på pladsen. De havde fået opgaven 1 - 2 uger forinden. De havde været der 1-1½ uge, så det var ikke første dag, de var på pladsen. Det var vidne 6, som havde give dem arbejdsopgaven. Han var ikke med derude. De pakkede stillads, og Jan fortalte, hvad de skulle bruge. De fik en instruks med billede om, hvordan stilladset skulle opstilles - bilag G. De pakkede det selv. De skulle bruge et bukkestillads med rækværk.
Fotografierne i bilag 2-3 er fra arbejdsstedet. Det er ansat C, som er med på foto nr. 3. Stilladset var ikke opsat, som de havde fået at vide, de skulle gøre. De havde selv bygget det op. Det havde stået sådan i ca. 1 uge. Vidne 6 kom en gang og bad dem bringe stilladset i orden. Det var et par dage efter, de var begyndt. De byggede det bare, som de ville. Det skulle gå hurtigt. De gik imod vidne 6s ordre. Vidne 6 kom ikke igen, før Arbejdstilsynet kom. Alle delene til stilladset var på pladsen fra starten. De havde selv pakket det. Der skal altid være rækværk på.
Foreholdt politiets rapport med afhøringen af ham, bilag 2-12, side 1, har vidnet forklaret, at han ikke har sagt, at rækværket ikke have været med på traileren, da det altid var med. Det blev bare ikke monteret. Foreholdt sin forklaring side 2 har han forklaret, at han ikke mener, han kan have sagt det sådan. Han sagde, at der var alt på traileren. Der var en skitse til arbejdet. Det er dem selv, der pakker traileren. Han har ikke forklaret til politiet om vidne 6 pålæg om at bringe stilladset i orden, da der ikke blev spurgt om det. Politiet spurgte ikke om, hvem arbejdet var givet af. Han har ikke drøftet sagen med vidne 6 senere. Vidne 6 har bare sagt, at han skulle huske det næste gang, og han var selvfølgelig sur.
Han er uddannet tømrer i 2012 og har arbejdet med tagopgaver fra 2012 til 2016. Ud over bilag G fik de sædvanlige arbejdsoplysninger med beskrivelse af arbejdet og foto. Traileren havde stillads med rækværk til standardopgaver, og de kunne pakke mere, hvis huset var stort.
Tilsynsførende vidne 5, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret om forhold 2, at han kørte med en kollega og så, at der foregik tagarbejde på taget af et hus. De stoppede og steg ud, og kollegaen tog straks fotos af stedet, hvor der stod en mand på taget ved kip. Det er fotoet side 3 i bilag 2-4. Han lagde mærke til, at der ikke var sikring ved tagarbejde. Taget lå lige på vippen til, om der skulle være sikring. Der var to arbejdere på pladsen. Arbejdslederen var ikke til stede. Han talte med arbejderne, men startede med at måle op, om kip var over 5 meter over jorden. Taghældningen skal være over 15 grader, og tagfoden skal være over 2 meter over jorden. Han målte dette op. Da der måske forelå noget strafbart, talte de med medarbejderne og arbejdsgiveren. Han spurgte, hvem der havde planlagt arbejdet, og fik oplyst, at arbejdet var planlagt uden sikring ved tagfoden, dvs. uden stillads med rækværk. Han fik dette bekræftet af arbejdslederen vidne 6. Måske troede man, at kip var under 5 meter, hvorfor arbejdet ikke var projekteret med rækværk. Han undersøgte, om rækværket var der. Han kiggede og spurgte efter det, men så det ikke. De ansatte oplyste, at det ikke var der. Han kiggede ikke efter i traileren. Han skrev både påbuddet og besøgsrapporten, bilag 2-3, med spørgsmål 7. Kravet om rækværk kom bag på dem. Bilen stod i nærheden af arbejdspladsen. Han kan ikke huske, om der var en trailer på pladsen. Han kikkede ikke efter den. Han har ikke spurgt ind til arbejdsseddel. Det var klart, hvad deres arbejde var. Det nye tag var halvvejs færdigt. Arbejdstilsynet skal blandt andet spørge ind til, om arbejderne er instrueret i arbejdet, og om instrukserne var fulgt. De plejer ikke at tale om bøde med de ansatte. Det vigtigste er at få stoppet arbejdet. Han ved ikke, hvorfor politiet spurgte om bøder.
Vidne 2 henvendte sig den 8. december 2016 kl. 9.30 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at der ved røntgenfotografering blev fundet brud på 12. ribben på højre side og brud på højresidige tværtappe på de to øverste længdehvirvler.
Der har været fremlagt rapporter af 30. september 2016 (bilag 2-3) og 9. december 2016 (bilag 1-11) fra Arbejdstilsynet om grove overtrædelser.
Der har været fremlagt afgørelse af 30. september 2016 fra Arbejdstilsynet til tiltalte vedrørende byggepladsen B, med påbud om at standse arbejdet ved arbejde i højden uden sikring mod nedstyrtning samt en tilbagemelding fra tiltalte af 4. oktober vedhæftet foto af stillads på ejendommen.
Der har endvidere været fremlagt to afgørelser af 9. december 2016 fra Arbejdstilsynet til tiltalte om strakspåbud vedrørende byggepladsen A, om at sikre mod risiko for gennemstyrtningsfare ved arbejde med fjernelse af presenning på tag og om at sikre mod gennemtrædningsfare under arbejdet med demontering af gamle eternit tagplader samt en tilbagemelding af 13. december fra tiltalte vedhæftet foto af tagstige på ejendommen.
Der har været fremlagt fotomappe med 5 fotos af ejendommen byggepladsen A, optaget af Østjyllands Politi den 9. december 2016.
Der har været fremlagt en arbejdsinstruks ved tagudskiftning, udarbejdet af tiltalte (bilag G), diverse instrukser og vejledninger udarbejdet af tiltalte og mødereferater fra møder i tiltaltes arbejdsmiljøorganisation.
Tiltalte er straffet ved
- vedtagelse af bødeforelæg den 5. januar 2017 på 100.000 kr. for overtrædelse af blandt andet miljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. nugældende stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og
- vedtagelse af bødeforelæg af 29. oktober 2013 på 50.000 kr. for overtrædelse af blandt andet lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø med senere ændringer § 38, stk. 1 og lov nr. 356 af 10. april 2013 § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Efter vidnerne, vidne 2 og vidne 3 forklaringer, der bestyrkes af de foto, som politiet optog af byggepladsen A, er det bevist, at vidne 2 den 8. december 2016 arbejdede på ejendommens tag, uden at der var oplagt tagstiger eller foretaget anden sikkerhedsforanstaltning til at sikre mod gennemstyrtning. Efter vidne 2 forklaring om, hvordan uheldet skete, der bestyrkes af vidne 3 forklaring om sine iagttagelser og de fotos, som politiet optog af hullet i taget, sammenholdt med vidne 2 forklaring om, at man fjernede de gamle tagplader oppefra, er det bevist, at vidne 2 er faldet gennem en af de gamle eternitplader, som brækkede, da han gled og trådte ud på den, hvorved han brækkede et ribben i højre side og to ryghvirvler.
Formand vidne 6 har forklaret, at han ikke gav instrukser om arbejdets udførelse til vidne 2, og vidne 2, der som ufaglært havde arbejdet for tiltalte i en anden afdeling i ca. I år, har forklaret, at han ikke modtog instrukser om, hvordan arbejdet skulle udføres, herunder om det skulle anvendes sikkerhedsudstyr. Retten finder det herefter bevist, at tiltalte, som var ansvarlig for arbejdet, ikke har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kunne udføres fuldt forsvarligt. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1 med den ændring, at vidne 2 ved faldet ikke brækkede rygsøjlen, men pådrog sig brud på et ribben og to ryghvirvler.
Forhold 2
Efter oplysningerne om højden og taghældningen på huset på byggepladsen B lægge retten til grund, at der skulle opsættes stilladser eller foretages anden sikring mod nedstyrtning, for at tagarbejdet på huset kunne udføres på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Efter vidnernes forklaringer lægger retten til grund, at vidne 4 og hans makker trods instruks fra vidne 6 om arbejdets udførelse undlod at opsætte stilladset forskriftsmæssigt med rækværk. Det må endvidere lægges til grund, at vidne 6, der var formand på pladsen, et par dage efter opstart førte tilsyn med byggepladsen og konstaterede den manglende sikring mod nedstyrtning, hvorfor han gav vidne 4 pålæg om at opsætte rækværk. Da vidne 6 ikke straks sørgede for, at arbejdet ikke blev genoptaget, før der var truffet foranstaltning til sikring mod nedstyrtning, og da han i flere dage undlod at føre tilsyn med byggepladsen til sikring af, at hans instruks var blevet fulgt, findes tiltalte skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes til en bøde på 192.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 38, stk. 6, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, og stk. 5, nr. 4, jf. § 6, jf. § 86, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 38, stk. 1, nr. 3, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. straffelovens § 89.
Retten har lagt vægt på Arbejdstilsynets oplysninger om principperne for bødeberegning i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven og oplysningerne om den forvoldte skade i forhold 1.
Retten har ikke fundet, at der foreligger omstændigheder, som giver grundlag for strafnedsættelse eller strafbortfald.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 192.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Randers har den 16. november 2018 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Vidne 1 og vidnerne, vidne 2, vidne 3, vidne 4, vidne 5 og vidne 6 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at der er rækværk med i alle selskabets trailere med sikkerhedsudstyr, men der er ikke net, fordi det ikke altid er et krav at benytte net.
Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at huset er mindre end et normalt parcelhus.
Vidne 2 har forevist foto, ekstrakten side 27, supplerende forklaret, at han skulle fjerne presenningen, der var fastgjort til en lægte. Da han skulle løsne det sidste stykke, stod han med den ene fod på lægten og den anden på tagskruen. Foden gled af tagskruen og ned på tagpladen, hvor han gik igennem.
De plejede ikke at bruge tagstige, fordi taghældningen ikke var større end ca. 15 grader. Forevist foto, ekstrakten side 40, har han forklaret, at han ikke husker, at han har set en rygningsstige på pladsen. Han fik ingen sikkerhedsinstruktion, da han ankom til pladsen. Der blev heller ikke talt om stiger. Det er normal procedure at dække af med presenning, hvis det er dårligt vejr. Det gør man for at undgå, at isoleringen under taget bliver våd.
Han ved ikke, hvem vidne 6 er og kender ikke navnet på den person, der førte tilsyn. Det var en forholdsvis ung fyr, der var leder af arbejdet, og han var der hver dag.
De gik ikke på selve tagpladerne, med mindre det var højest nødvendigt. Der var fast underlag, som de kunne gå på det meste af tiden. Det var kun i forbindelse med, at han skulle fjerne presenningen, at han trådte på tagpladerne.
Tilsynsførende vidne 3 har supplerende forklaret, at vidne 6 oplyste, at han mente, at håndværkerne havde taget for meget tag ned, når det var nødvendigt at dække til med presenning. Der skulle kun tages så meget tag ned, som man kunne nå at dække med plader samme dag. Hun husker ikke, hvad han oplyste omkring instruktion.
Forevist rapporten, ekstrakten side 46, har hun forklaret, at hun formoder, at der er sat spørgsmålstegn ved spørgsmål 15 og 16, fordi de ansatte ikke kunne besvare spørgsmålene. De stiller altid de pågældende spørgsmål i forbindelse med et tilsyn.
Det er ikke forsvarligt at gå på tagpladernes skruer, fordi der er risiko for at træde ved siden af og dermed træde igennem pladerne. Det kan medføre, at man enten falder igennem eller får skader på benet. Der kan enten etableres en gangbro, eller tagpladerne kan fjernes fra en kurv. Hun husker ikke, hvordan det blev konstateret, at taget havde en taghældning på 15 grader, men det er hendes vurdering, at det ikke gør nogen forskel, om der er tale om en taghældning på 15 grader eller mindre.
Der er forskel på, om der er tale om gennemstyrtning eller nedstyrtning ind i bygningen. Når man træder på et underlag, der brydes, er der tale om gennemstyrtning eller gennembrydning, mens der er tale om nedstyrtning ind i bygningen, når man falder ned gennem et hul.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at han og hans kollega ikke havde sat rækværk på stilladset, fordi de skulle være hurtigt færdige, og fordi rækværket nogle gange er i vejen. Han vidste godt, at der altid skal være rækværk på stilladset, når de går på et tag. De havde også fået udleveret en sagsmappe, hvori der bl.a. var et billede af, hvordan et fuldt stillads skal se ud.
Han husker ikke, hvor lang tid der gik, fra vidne 6 havde sagt til dem, at de skulle sætte rækværk op, og til arbejdstilsynet kom. Han tror, at vidne 6 sagde det en af de første 3 dage, hvor de var på pladsen. Han vil tro, at de havde arbejdet yderligere ca. en uge, før vidne 6 igen kom på pladsen. Foreholdt afhøringsrapport af 31. august 2017 har han forklaret, at han ikke har sagt, at rækværket ikke var med på traileren. Han sagde, at det var med på traileren, hvilket altid er tilfældet.
Han talte kort med Arbejdstilsynet den pågældende dag. Foreholdt ekstrakten side 67, spørgsmål 11 og 12 har han forklaret, at han ikke har sagt til arbejdstilsynet som noteret. Den pågældende opgave var helt normal.
Tilsynsførende vidne 5 har supplerende forklaret, at han lavede opmålingen med en lasermåler og målte højden til kip i den ene gavl til 497 cm. Terrænet skrånede nedad, og der, hvor håndværkeren stod på taget, var højden til kip 41 cm højere. Det kunne konstateres, fordi fundamentet under murstenene var 41 cm højere på dette sted. Ved gavlen gik murstenene helt ned til terrænet, mens der på stedet, hvor medarbejderen stod, var 41 cm sokkel. Han fulgte den nederste kant af murstenene, da han foretog målingen. Han og medarbejderne sjussede sig til, at taghældningen var ca. 45 grader.
Medarbejderne oplyste, at det ikke var planlagt, at der skulle sættes rækværk op på stilladset. Det bekræftede vidne 6 senere telefonisk. Han ved ikke, hvorfor der ikke var projekteret med rækværk, men han formoder, at man ved planlægningen af arbejdet har vurderet, at der var tale om en højde på under fem meter til kip, som tilfældet var i gavlen. Medarbejderne på stedet oplyste, at det fremgik af deres arbejdsseddel, at der ikke skulle rækværk på stilladset. Han så ikke arbejdssedlen og bad heller ikke om at se den. Han forholdt sig til, hvad han fik fortalt og vurderede, at det ikke var nødvendigt at se arbejdssedlen. Man kan foretage sikring på flere måder, og det er virksomheden selv, der bestemmer, hvordan sikringen skal udføres.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at han ikke længere er ansat hos tiltalte, men nu er produktionschef i en virksomhed i byen A.
Han har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at han sikrede, at alt nødvendigt sikkerhedsudstyr var til stede. Før arbejdet blev påbegyndt, talte han med håndværkerne på stedet om arbejdets udførelse og sikkerheden i forbindelse hermed. Når han selv var på pladsen, kontrollerede han kvaliteten af arbejdet, og at sikkerheden var i orden. Ansatte D og ansatte E stod for arbejdet, når han ikke selv var på pladsen. Det var de to, der skulle instruere nye folk på pladsen, herunder om at de skulle bruge tagstiger. Han mener, at taghældningen var 30-35 grader. Når taget ikke var vådt, kunne man godt gå på det uden tagstiger. Ved gennemstyrtning kunne man maksimalt falde 2 meter ned på et betondæk, hvor der lå ca. 30 cm rockwool.
Vidnet har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret, at det var ham, der havde instrueret håndværkerne før arbejdets udførelse. Han havde sagt, at der skulle rækværk på stilladset, fordi højden var en lille smule over det tilladte for udførelse af arbejde på stillads uden rækværk. Håndværkerne havde fået besked på, at de skulle sende et billede af stilladset til ham, før de gik op på det og gik i gang med arbejdet. Vidne 4, der var en erfaren håndværker, var i strid med denne instruktion gået op på stilladset, før arbejdstilsynet kom forbi, og før rækværket var sat op. Vidnet havde derfor ikke fået tilsendt et billede af stilladset på det tidspunkt, hvor arbejdstilsynet kom. Foreholdt vidne 4s forklaring for byretten, hvorefter de havde været på pladsen i 1-1½ uge, da arbejdstilsynet kom forbi, har han forklaret, at det ikke er rigtigt. Arbejdstilsynet kom forbi den første dag, de var på pladsen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at det er lagt til grund, at arbejdet blev udført, og at ulykken fandt sted som anført i byrettens dom, og at der således ikke var foretaget sikring mod gennemstyrtning, hvilket var påkrævet.
Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket
Forhold 2
Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at der skulle være rækværk på stilladset, for at tagarbejdet på huset kunne udføres på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
På baggrund af vidne 4 forklaring sammenholdt med de billeder, som blev optaget, da Arbejdstilsynet kom til stede, kan det lægges til grund, at arbejdet havde været i gang i flere dage.
Vidne 5 har forklaret, at han fik oplyst af folkene på pladsen, at arbejdet var planlagt uden stillads med rækværk, og at han fik dette bekræftet af vidne 6. Han har videre forklaret, at han spurgte efter rækværk, men fik oplyst, at det ikke var til stede på pladsen.
Det tiltrædes på denne baggrund, og idet vidne 6 forklaring ikke kan føre til et andet resultat, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2, idet arbejdet hverken var planlagt, tilrettelagt eller udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøden er fastsat som sket, og at der ikke er grundlag for strafnedsættelse.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.