Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Jordudgravning i ca. 1,7 meters dybde – Planlægning – Strafudmåling (forhøjet grundbøde, alvorlig personskade, sagsbehandlingstid) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 6. februar 2019 af 5. afdeling i ankesag nr. S-0379-18 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Viborg

Dom afsagt den 24. januar 2018.

Anklagemyndigheden
mod
T ApS

Anklageskrift er modtaget den 17. august 2017.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1 nr. 1 og stk. 2, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 1, ved at arbejdet i en udgravning på byggepladsen A den 18. november 2015 ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, vidne 2 arbejdede med at montere kloakrør i bunden af en ca. 1,7 m dyb, ca. 0,8 m bred og ca. 10 m lang udgravning uden at der var effektivt sikret mod sammenstyrtning og nedskridning af jorden, hvilket medførte, at udgravningens ene side pludselig gav efter og styrtede sammen, hvorved vidne 2 blev delvist begravet af jord, sand og sten med alvorlig personskade til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 80.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at han ejer 100% af anparterne i det tiltalte firma. Firmaet arbejder med bl.a. byggemodning, lægger fjernvarmeledninger og rør m.v. for store firmaer og private. Han er uddannet klejnsmed. Hans bror har autorisation til at nedlægge rør. Firmaet skulle den 18. november 2015 kloakere for C Kommune. Der var intet speciel ved udgravningen. De gravede langs husene og skulle lægge stikledninger ind til husene. De gravede med en rendegraver. Arbejdet blev udført af to indlejede personer, far og søn, vidne 2 og vidne 3. Sønnen vidne 3 gravede, vidne 2 lagde rørene. Han har arbejdet med vidne 2 og vidne 3 i mange år. Han indlejer dem som selvstændige erhvervsdrivende, der sender ham en regning for arbejdet, som han derefter betaler. Vidne 2 og vidne 3 sender hver en faktura. Han betaler vist nok 280 kr. i timen. Rendegraveren tilhører hans firma.  Vidne 2 og vidne 3 plejer selv at medbringe skovle, måleinstrumenter og arbejdstøj. Han kommer med de store maskiner.  Vidne 2 har arbejdet for ham gennem flere år, særligt i spidsbelastningsperioder, men han husker ikke over hvor lang en periode. Han laver planlægningen i samarbejde med dem, han indlejer. Han arbejder med tillid under ansvar. Han tilser pladsen i samarbejde med en, der hedder S, nok en gang om ugen, og ellers ringer de. Han har rigtig meget tillid til de  vidne 2 og  vidne 3, som er dygtige, og ellers ville han heller ikke have indlejet dem.

Sikkerhed frem for alt - sådan arbejder han. Hvis man graver i en dybde over 1,7 meter, skal man grave med "anlæg", som er skrå sider på 45 grader. Alternativt kan man bruge en gravekasse, som har to jernsider med en stolpe i midten, som holder siderne. De gravede i sandjord, og de anvendte anlæg i det omfang, der var behov for dette. Han nåede ikke at se, hvorvidt de lave de anlæg i denne udgravning, men han siger altid, at de skal bruge anlæg, hvis der er behov for det. Hullet var 80 cm i toppen og mere smalt i bunden, også for ikke at bruge for meget sand. De arbejdede et par meter fra fortovet ude i vejen. Han ved ikke, om trafikken på vejen var standset under gravearbejdet. Rendegraveren blev ikke brugt, da der var mennesker i hullet. De bruger normalt ikke gravekasse i et sådant anlæg, og der befandt sig ikke en gravekasse ved udgravningen, men den kunne være bragt dertil i løbet af 10 minutter. Han har fået fortalt, at det skred fra siderne. Han er ikke bekendt med, om der havde været gravet i forvejen, men han fik efterfølgende oplyst, at det kunne tyde på dette. Entreprisen blev senere afsluttet under anvendelse af gravekasse. De undersøgte ikke i forvejen, om jorden var stabil. De vurderer jorden, når de går i gang. Det gør de altid.

De fik opgaven fra C Kommune, og de var forudgående på stedet for at vurdere opgaven. Han foretog ikke en nærmere vurdering, inden de gik i jorden, det gør de aldrig. De finder ud af, om der skal anvendes anlæg eller gravekassen, når de går i gang. Sprækker i jorden kan pege på, at jorden kan skride sammen. Der var ingen sprækker. Jorden fremstod som urørt, og de kunne ikke forudgående konstatere, at der tidligere havde været gravet i jorden. De vurderer risici fra gang til gang. Han har arbejdet mest sammen med  vidne 3, der først og fremmest kører med maskiner, men  vidne 3 går også som ”håndmand” ind imellem.

En gravekasse koster 500 kr. om dagen, så prisen gør ingen forskel. De skal have den, hvis den er nødvendig.  Vidne 2 og vidne 3 var med ude at besigtige, inden de gik i gang, det er de altid. De er med til at vurdere, hvad der skal ske. De har altid talt om, hvorvidt det var nødvendig med en gravekasse. Han har arbejdet som selvstændig entreprenør i næsten 25 år. Han har aldrig tidligere har en sag med Arbejdstilsynet. Han går ikke på kompromis med sikkerheden.

Dengang havde firmaet 9 ansatte. Han har bedt en kontormedarbejder om at undersøge lønningslisterne, og der viste sig at være 9. Han anslog dengang, at de havde 11 ansatte, men har efterfølgende undersøgt det. Han har ikke omgang med alle i det daglige, og antallet af ansatte varierer.

Han ville som udgangspunkt ikke være gået til opgaven på en anderledes måde i dag.

Foreholdt bilag 1/2 har vidne 1 forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Det foregår altid sådan. Hvis de er i tvivl om noget, ringer de til ham, og så kommer han.

Han har tegnet en lovpligtig arbejdsgiverforsikring ved Alm. Brand Forsikring. Han ved ikke, om han har en ansvarsforsikring. Han har ikke modtaget noget fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvilke arbejdsopgaver vidne 2 havde – så skal det være landet på kontoret. Han er bekendt med, at  vidne 2 kone har rettet henvendelse til hans kontor for at få oplysninger om firmaets forsikringsselskab.

Vidne 2 har forklaret, at han er 61 år. Han er selvlært. Han startede som landmand, og fik efterfølgende svendebrev som smed. Han har arbejdet selvstændigt i 33 år, først som landmand og derefter på mange pladser. Tiltalte har han lavet en masse arbejde for. Når han arbejdede for tiltalte var han selvstændigt virkede, og han sendte en faktura for sit arbejde. Timelønnen afhænger af det arbejde, han foretager. Han tager 395 kr. i timen, når han arbejder med jern, og 250 kr., når han går som "håndmand", alt med tillæg af moms. Han gik som "håndmand" ved arbejdet i byen B, hvilket betyder, at han gik med en skovl og skulle holde øje med, om der kom kabler i hullet, han ryddede op m.v. De skulle grave og lægge kloakrør ned. Hullet blev gravet med en rendegraver af vidnets søn, vidne 3. Vidnet arbejdede i hullet, der var i hovedhøjde. Han er ca. 1,73 meter høj, så hullet var nok ca. 1,6 meter dybt. Der blev ikke gravet med anlæg, da jorden så fin og fast ud, og da hullet ikke var så dybt. Siderne var en lille smule skrå. Hullet, som var lige bredt i toppen og bunden og med lodrette sider, var ca. 1,5 meter bredt. Der blev gravet i den ene ende og løbende dækket til. Renden var løbende ca. 10 meter - måske 15 meter - i længden. Inden de gik i gang med opgaven, talte han sikkerhed med de andre. Han var der selv kun i to dage inden ulykken. Der var et sikkerhedsmøde en gang om ugen, som de havde haft et par dage før, han kom til. Der var også nogle andre, der arbejdede på pladsen, som han i dag ikke husker navnene på, da han ikke var så længe på pladsen. Han ved ikke, om der var givet instrukser om anlæg, for det var slet ikke nødvendigt. Han ved ikke, om der var givet instruks om gravekasse.

Han stod nede i renden og ventede på nogle rør, da han blev ramt på underbenet, hvilket fik ham i knæ, og umiddelbart derefter blev han "klasket" op mod væggen. Der var gået hul på den ene side af udgravningen ind til en gammel udgravning, der aldrig rigtig havde "sat sig". Han mener, at det var årsagen til ulykken. Han har ikke efterfølgende været tilbage til udgravningen. Han blev begravet til halsen med armene langs side. Han blev gravet fri af 4 mand, der beskrev det som meget hårdt materiale at grave i. Materialet kom ikke oppefra men fra siden. Han brækkede derved 9 ribben, brækkede kravebenet, flækkede bækkenet og noget i en fod. Han har det fortsat ikke godt. Han havde ikke en sygeforsikring og prøver at "halte" lidt igennem økonomisk.

Foreholdt fotos i bilag 7, har vidnet forklaret, at han slet ikke kan genkende udgravning på billedet, som er af meget dårlig kvalitet.

Der var plads til at grave med anlæg, men at det ikke var nødvendigt. Han havde selv været med til at lave en omkørsel af trafikken, der kørte helt over på det modsatte fortov.  Vidne 3 var på rendegraveren, da ulykken skete.  Vidne 3 ventede på vidnet og skulle lidt senere ned og hjælpe ham, men det nåede han heldigvis ikke.

Foreholdt bilag 1/4, sidst afsnit, har vidnet forklaret, at han forklarede sådan til politiet i november 2013.

Foreholdt bilag 1/5, side 3, 5.-6. afsnit, har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan til politiet, da han ca. 1 år efter ulykken blev afhørt. Han ville i dag være gået til opgaven på samme måde, da han var helt tryg ved fremgangsmåden.

Efter ulykken var han syg i en utrolig lang periode, og han har siddet i kørestol i en utrolig lang periode, men han har ikke fået sygedagpenge.

Vidne 3 har forklaret, at han er 34 år. Han er uddannet landmand. Han kender tiltalte og har gjort dette gennem 5-6 år, hvor han har arbejdet for firmaet og vidne 1. Han arbejder via fast indleje, har eget cvr.nr. og sender en faktura for sit arbejde. Den konkrete opgave bestod i at gøre nogle huse færdige med rørføring og vand m.v. Han kørte rendegraveren. Antallet af personer på pladsen varierer. På dagen for ulykken var de 3 -  vidne 4, vidnets far vidne 2 og vidnet selv. De havde et overordnet møde om opgaven, vidne 1 og vidnet, i starten af ugen umiddelbart før opgaven fik i gang. De aftalte, at de gjorde, som de plejede. At de gravede med skråningsanlæg og passede på hinanden. Når man graver med anlæg, laver man en profil - man tager lidt af kanterne ind imellem og gør dem skrå i stedet for lodrette. Gravekasse drøftede de ikke, da den ikke var nødvendig. Han gravede lidt med skovlen i siderne. Renden var 1,60 fra overkanten til bunden, det målte han op sammen med Arbejdstilsynet efter ulykken. De havde ledt trafikken udenom via skiltning. Trafikken blev ledt til den modsatte vejbane og var vel 6-7 meter væk. Der blev ikke gravet med rendegraveren, når der var nogen i renden. Han var ved at køre væk for at hente nogle rør, da han hørte sin far kalde. Vidnet var da vel 8-10 meter væk. En udgravning ved siden af fra et tidligere fjernvarmeprojekt styrtede sammen.

Vidnet havde et byggemøde med vidne 1 nogle dage forinden. Der var en større udgravning på nabogrunden i forbindelse med etablering af fjernvarme. En rende, der bliver fyldt op igen, binder ikke ordentlig med siderne, og jorden kommer sidevis ved en ny udgravning. Han kendte ikke til den anden udgravning, som gik på tværs, på grund af den nye asfalt. Han var efterfølgende med til at gøre arbejdet færdigt. De anvendte da gravekasse, fordi Arbejdstilsynet ville have det. Den anden udgravning var ud mod vejsiden.

Foreholdt bilag 1/6, side 1, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at han og hans far sender hver deres faktura.

Foreholdt samme bilag, side 2, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret til politiet, at han gravede i en gammel udgravning. Problemet var, at der ved siden af den omhandlede udgravning var en gammel udgravning, som de ikke kunne se på grund af den nye asfalt. Jorden imellem udgravningerne var jomfruelig.

Foreholdt bilag 11, billede 1, har vidnet forklaret, at jorden kom fra højre side – fra den side, hvor fliserne er placeret på billedet. Han er selv på billedet, som blev taget af arbejdstilsynet. På billedet fremgår det efter sammenstyrtningen ikke længere, at der var blevet gravet med anlæg.

Vidne 4 har forklaret, at han er 27 år. Han er uddannet landmand og maskinfører, og har taget en supplerende uddannelse som rørlægger. Han arbejder ind imellem for vidne 1. Han har tidligere været ansat hos vidne 1, men i dag er han selvstændig. Han arbejder som landmand og tager ind imellem arbejde for vidne 1, når der ikke er noget i landbruget. Han deltog i arbejdet i byen B. De drøftede sikkerhed og arbejdsmiljø - hvordan de skulle udføre opgaven forsvarligt. Vidne 1 havde instrueret, og de har talt sammen indbyrdes.  Vidne 2, vidne 3 og han drøftede, hvorvidt opgaven skulle udføres med anlæg. De talte også om dette med vidne 1, der sagde, at de skulle grave med anlæg, og at de skulle ringe, hvis de manglede noget. De vurderede, at de arbejdede forsvarligt. Renden var vel. ca. 1,5 meter dyb. Han husker i dag ikke, hvor skrå siderne var. Han arbejdede kun på opgaven den samme dag. De havde ledt trafikken helt over på den anden side af vejen. Der blev ikke gravet med rendegraver, mens der blev arbejdet i renden. Man kunne ikke se, at der var gravet i jorden ved siden af. Det kom som et chok, og han stod lige ved siden af vidne 2, da ulykken skete.  Vidne 2 bukkede sig ned for at samle et rør, da ulykken skete, og vidne 2 var derfor mere udsat, end hvis han havde været oprejst. Vidnet blev ikke selv ramt, men det kunne han lige så godt være blevet. Jorden skred sammen på en meget intens måde, over et strækning på vel ca. 1 m2.

Vidne 5 har forklaret, at han for et år siden stoppede som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Han er uddannet maskinarbejder og sygeplejerske. Ulykken blev ringet ind om formiddagen, og han var med en kollega på pladsen umiddelbart derefter. Ulykken havde fundet sted i udkanten af byen B, hvor der var en igangværende udgravning ligesom under fortovet med en stor maskine, en rendegraver. Et vidne havde overværet ulykken. Vidnet hed vidne 3. De tog efterfølgende kontakt til ejeren vidne 1. De målte dybden af renden til 171 cm. Bredden var 2-3 meter, som han husker det. Der var ikke spærret af for trafikken. Udgravningen var tæt på vejen, ind under fortovet.

Foreholdt bilag 1//7, har vidnet forklaret, at han kan genkende stedet.  Der var ikke spærret af for trafikken.

Foreholdt bilag 1/11, side 4, har vidnet forklaret, at han har skrevet rapporten. Han var med til at foretage opmålingen. Der var ikke skråningsanlæg, og skråningen var ca. 70 grader. Skråningsanlæg som skal være 1-2, en meter ned og to meter ud. Der var heller ikke anvendt gravekasse. Årsagen til ulykken har formentlig været en række faktorer: en for stejl skråning, rystelser fra omgivelserne og den omstændighed, at jorden var tung og tidligere opgravet. Trafikken var sparsom i det lukkede område. Han erindrer ikke, at der var spærret af. Kørsel med en rendegraver kan give rystelser i området. Han tror, at der var lavet en AT-måling i området. Han arbejdede som tilsynsførende efter de retningslinjer, der fremgår af AT-vejledning D.2.13. Skråningsanlæg skal udføres, som det fremgår af side 6-8, en meter ud for hver 2 meter ned.

Det var hans opfattelse, at ulykken skete, fordi jorden skred og skråningen var for stejl. Arbejdet skal udføres forsvarligt. Vidne 3 fortalte, at de arbejdede i en gammel udgravning, og det forholdt han sig til som en af de faktorer, der indgik i vurderingen.

Foreholdt, at vidnet 3 i retten har forklaret, at der var spærret af for trafikken ved udgravningen, har vidnet forklaret, at han ikke erindrer, at der var spærret for trafikken. Der var dog ingen nævneværdig trafik på stedet, da det var et lukket område.

Han skrev afgørelsen af 23. november 2015 fra Arbejdstilsynet som tilsynsførende. Det er hans overbevisning, at der kørte trafik på vejen. Gummigeden havde kørt rundt på byggepladsen tæt på udgravningen, det havde vidnet 3 oplyst.

Forevist bilag 11, side 4, har vidnet forklaret, at det var den maskine, som  var på pladsen. En rendegraver. Da han ankom til pladsen, holdt den stille, som det fremgår af billedet.

Sagens øvrige oplysninger

AT-vejledning D.2.13. angiver om planlægningen af gravearbejde, at det påhviler entreprenøren forinden at undersøge jorden i det område, hvor der skal foretages gravearbejde, bl.a. for, om der er forhold i jorden, der skal tages særlig hensyn til, og om der tidligere er foretaget opgravninger i forbindelse med forsyningsledninger, hvilke oplysninger kan fås hos de kommunale myndigheder og forsyningsselskaber. Entreprenøren skal sikre sig, at alle tekniske hjælpemidler er til stede, inden arbejdet påbegyndes, herunder bl.a. gravekasse, og skal sikre sig effektivt tilsyn. Hvis de forudgående undersøgelser og planlægningen viser, at der er tale om stabil jord, hvor det ikke er nødvendigt at foretage særlige foranstaltninger, kan rendegraven udføres med lodrette sider i maksimalt 1,70 meters dybde.

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Nord, var den 18. november 2015 på tilsynsbesøg på byggepladsen og udstedte et straksforbud, som den 23. november 2015 blev sendt til tiltalte. Tiltalte blev påbudt at standse arbejdet indtil sammenstyrtningsfaren var imødegået. Tilsynscenter Nord lagde vægt på, at der ikke var truffet foranstaltninger mod sammenstyrtning i en udgravning på 1,70 meter i tung og våd sandjord fra en tidligere udgravning, at udgravningen var foretaget for tæt på en vejbane med trafik, og at der samtidig kørte en gummiged omkring udgravningen, hvilket medførte et pres mod udgravningens sider.

Tiltalte anførte i sin tilbagemelding til Arbejdstilsynet, at det resterende gravearbejde blev udført med gravekasse, hvorved sammenstyrtningsrisikoen blev imødekommet. Tiltalte oplyste samtidig, at vigtigheden af sikkerheden var blevet indskærpet for ansatte og indlejede folk.

Politiet modtog anmeldelse i sagen den 18. november 2015 kl. 08.13.

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Nord, anmodede den 28. januar 2016 politiet om at efterforske arbejdsulykken, og indstillede den 1. marts 2017, at der blev rejst tiltalte.

Der har været forevist fotos fra udgravningen. Tiltalte havde 9 ansatte.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger efter forklaringerne til grund, at  vidne 2 sammen med sin søn vidne 3 arbejdede for tiltalte med at grave og lægge kloakrør ned, at  vidne 2 som håndmand stod i udgravningen langs en vej, da der gik hul på den ene side af udgravningen ind til en gammel udgravning og han blev begravet til halsen af jord, sand og sten og måtte graves fri, hvilket resulterede i alvorlig personskade. Der er bevis for, at arbejdet ikke har været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorfor tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Retten har derved lagt særligt vægt på forklaringen fra vidne 1 som indehaver af det tiltalte selskab om, at han ikke  var bekendt med, at der havde været gravet i jorden, men at han efterfølgende fik oplyst, at det kunne tyde på det, hvilket vidneforklaringerne bekræfter. Han har forklaret, at de aldrig foretog en nærmere vurdering, inden de gik i jorden, men at de vurderede, om der skulle anvendes anlæg eller gravekasse, når de gik i gang, og at jorden fremstod jomfruelig uden sprækker, hvor de skulle grave. Han har videre forklaret, at han ikke selv var på pladsen, da arbejdet blev udført, men at han nok fører tilsyn en gang om ugen i samarbejde med en, der hedder navn D, og at de ellers ringer, idet han arbejder med tillid under ansvar og har meget tillid til vidne 2 og vidne 3, som havde arbejdet for ham i flere år.

En mangelfuld planlægning af udgravningen ved ikke at undersøge, om der tidligere havde været gravet i området, førte til, at tilrettelæggelsen og udførelsen af gravearbejdet ikke tog højde for faren for sammenstyrtning ved anvendelse af gravekasse eller skråningsanlæg, uanset at udgravningens dybde ikke oversteg 1,7 meter. Den omstændighed, at vidne 2 og vidne 3 forudgående havde udført lignende opgaver, kan efter opgavens karakter ikke fritage tiltalte for nærmere at tilrettelægge udførelsen af arbejdet. Tiltalte har endeligt ikke givet konkret instruktion eller ført effektivt tilsyn med arbejdet, som tiltalte er ansvarlig for.

Straffen fastsættes til en bøde på 80.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1 nr. 1 og stk. 2, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 1. Retten har derved lagt vægt på overtrædelsens grovhed og på den alvorlige personskade.

Thi kendes for ret

T ApS skal betale en bøde på 80.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

***

 

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 6. februar 2019


Anklagemyndigheden
mod
T ApS

Retten i Viborg har den 24. januar 2018 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

T ApS har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

I et notat udarbejdet den 1. marts 2017 af Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Nord, er oplyst, at det tiltalte anpartsselskab ifølge e-Indkomstregisteret i 4. kvartal 2015 havde 11 ansatte.

Forklaringer

Vidne 1, vidne 2 og vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han havde 9 ansatte i 4. kvartal 2015. Han havde en ung mand, som var deltidsansat. Antallet af ansatte svarede til 9 fuldtidsansatte. Han spurgte ikke kommunen eller forsyningsselskaberne, om der havde været tidligere udgravninger. Han gik ud fra, at han fik det fulde materiale af kommunen. I øvrigt vurderede de selv jorden før og under gravearbejdet. Arbejdet havde været i gang en uges tid, da ulykken skete. Inden havde han været på pladsen en gang. De anvendte en rendegraver og ikke en gummiged.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han stadig har men efter ulykken. Han drøftede med vidne 1, hvordan arbejdet skulle udføres. Han husker ikke i dag, hvad de talte om.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at de slet ikke talte om gravekasse. Ulykken skete på stedet vist på fotoet, ekstrakten side 37. På fotoet kan det ses, at kanterne ikke er lodrette. De gravede, som de plejede at gøre. De talte med vidne 1 om projektet, men ikke specielt om sikkerheden. De aftalte dog, at trafikken skulle ledes over i den modsatte side af vejen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter At-Vejledning om gravearbejde fra januar 2005, Arbejdets udførelse – D.2.13, skal det i forbindelse med planlægningen af et gravearbejde bl.a. undersøges, om der tidligere i graveområdet er foretaget opgravninger i forbindelse med forsyningsledninger eller andet. Det lægges efter vidne 1 forklaring til grund, at han ikke foretog en sådan undersøgelse, ligesom det efter forklaringerne afgivet af vidnerne vidne 2, vidne 3, vidne 4 og vidne 5 lægges til grund, at en tidligere opgravning i hvert fald delvist var årsag til ulykken. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det lægges efter oplysningen i Arbejdstilsynets notat af 1. marts 2017 til grund, at det tiltalte anpartsselskab havde 11 ansatte. Efter forholdets karakter skal bøden herefter som udgangspunkt udmåles til 120.000 kr. Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid nedsættes bøden dog til 57.500 kr. svarende til udmålingerne i Højesterets domme af 16. april 2012 (U 2012.2310 ff.)

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at bøden nedsættes til 57.500 kr.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.                      

Henter PDF