Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Nedstyrtningsfare ifm. stilladsnedtagning – Arbejdsgiveransvar (planlægning) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 18. december 2019 af 13. afdeling i ankesag nr. S-547-19 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Odense

Dom afsagt den 22. januar 2019

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 18. januar 2018.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 3, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 7. marts 2016 på adressen A at have været ansvarlig for at arbejdet med nedtagning af stillads ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte vidne 3 arbejdede i ca. 4 meters højde på et 0,6 meter bredt stilladsdæk og den ansatte vidne 1 arbejdede i ca. 3 meters højde på et 0,6 meter bredt stilladsdæk, uden at der var etableret foranstaltninger, der effektivt sikrede de ansatte mod risiko for nedstyrtning, og hvorved begge de ansatte var i fare for at styrte ned på terræn, som bestod af granitblokke og opragende metaldele fra en skulptur, med fare for personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der har været fremlagt afgørelse fra Arbejdstilsynet af 14. marts 2016, hvoraf det fremgår, at arbejdet blev standset den 7. marts 2016. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

". . .

Begrundet for forbuddet

Det er Arbejdstilsynets vurdering at virksomheden ikke effektivt har sikret mod nedstyrtning i forbindelse med nedtagning af søjlestillads.

I begrundelsen er der særligt lagt vægt på:

  • At der ved arbejde og ophold på et 0,6 meter bredt stilladsdæk uden nogen form for sikring mod nedstyrtning er en overhængende fare for at falde ned.
  • At der ved en højde på 4 meter og med et omkringliggende underlag af blandt andet skarpkantede granitblokke, metalskulptur og teglstensbelægning er en betydelig fare for alvorlig personskade.
  • At de på stedet tilgængelige sikkerhedsliner og seler ikke kunne anvendes som en effektiv sikring mod nedstyrtning da der arbejdes i 3 og 4 meters højde samtidig med at faldblokkene var 3 + 1 meter hvilket i værste fald bevirker at den ansatte rammer terræn inden linen standser faldet.

Sagens oplysninger

. . .
Arbejdstilsynet kunne konstatere:
. . .

  • At der på det mindre stillads stod én medarbejder på det øverste dæk i 4 meters højde i færd med at demontere stilladsdele, stilladsdækket havde ingen form for rækværk og medarbejderen havde ej heller anden form for sikring mod nedstyrtning på besøgstidspunktet. (se bilede 1)
  • At der på det store stillads på stilladsets midterste dæk i 4 meters højde ligeledes stod en medarbejder med front mod skulpturen i færd med at demontere stilladsdele. Den ansatte havde en løs stilladsdel som han holdt med begge hænder, dette dæk havde på den ene side (væk fra skulpturen) en håndliste i 1 meters højde, siden mod skulpturen havde ingen form for rækværk. Medarbejderen havde ej heller anden form for sikring mod nedstyrtning på besøgstidspunktet. (se billede 1)
  • At de ansatte ikke kunne fremvise en brugsanvisning på stilladset.

. . .

  • At der var tale om 3 meters faldblokke med 1 meter falddæmper. At vi ikke kunne se noget opskydeligt rækværk på pladsen.

. . .
De ansatte ( vidne1,  vidne 2 og  vidne 3) oplyste:
. . .

  • At de ikke havde mulighed for at sikre stilladsets indvendige side med rækværk på grund af den måde som det var opsat.

.. .

  • At det omtalte faldsikringsudstyr ikke kunne anvendes forsvarlig da det anvendte stillads ikke havde godkendte fastgørelsespunkter.
  • At den instruktion de havde fået i at tage stilladset ned var "at det skal tages ned på samme måde som det er sat op"
  • At der på pladsen ikke var tekniske hjælpemidler som kunne anvendes til effektivt at sikre de ansatte mod nedstyrtning.

Vidne 1 oplyste, at det var ham, der ved Arbejdstilsynets ankomst stod på det lille stillads på det øverste dæk, som han mente var 3 meter over terræn.
Vidne 3 oplyste at han normalt var virksomhedens chauffør, men at det var ham, der ved Arbejdstilsynets ankomst stod på det store stillads på stilladsets midterste dæk i cirka 4 meter over terræn.
. . .

Efterfølgende blev nærmeste leder og medejer  vidne 5 kontaktet pr. telefon og informeret om forbuddet, ved denne telefonsamtale blev det af  vidne 5 oplyst:
At de ansatte skulle anvende opskydelige rækværk.
. . ."

Der har endvidere været fremlagt Arbejdstilsynets besøgsrapport af 15. marts 2016, hvoraf det om besøget den 7. marts 2016 blandt andet fremgår, at ledelsesrepræsentant  vidne 5 har oplyst, at det var planlagt, at der skulle anvendes opskydeligt rækværk til opgaven.

Af det tiltalte selskabs tilbagemelding om efterkommelse af påbud af 21. marts 2016 fremgår blandt andet følgende:

". . .
Der skal arbejdes med princippet kollektiv sikring via sikring med rækværk som første prioritet.
I dette tilfælde fandtes de nødvendige stilladsdele for opbygning af indvendigt rækværk og det var muligt at opsætte disse.
Som sekundær sikring kan sikkerheden opnås ved anvendelse af H-sele med faldblok, når det ikke er muligt at anvende den kollektive sikring, såfremt et evt. fald kan standes i tide, dvs. før terræn kan nås og der er de nødvendige fastgørelsespunkter, hvilket var tilfældet her.
Det påpeges løbende overfor medarbejderne at opskydelige rækværk har 1. prioritet, traditionelt rækværk har 2. prioritet og brug af H-sele, line og faldblok har 3. prioritet. Disse dele findes som standard i lastbilerne.
. . .

Vidne 5 konstaterede, at den resterende del af stilladserne blev nedtaget og at medarbejderne anvendte indvendige rækværker som fuld sikring.
. . ."

Det fremgår af arbejdssedler, at  vidne 1 ikke har arbejdet på opgaven fredag den 4. marts 2016, og at både vidne 2 og  vidne 1 har arbejdet ved Fynske Medier i oktober 2015.

Der har været fremlagt fotos optaget af  vidne 6 den 7. marts 2016 samt montage- og brugsvejledning for Layher Stillads.

Der har under hovedforhandlingen været forevist Exofit H-sele med faldblokker og falddæmper.

T A/S er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse den 5. februar 2013 med bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 30, stk. 1, og stk. 2, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 86, og bekg. nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.16, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte ved direktør vidne 4 og af vidnerne vidne 1, vidne 3,  vidne 2,  vidne 5,  vidne 6,  vidne 7 og  vidne 8.

Vidne 4 har forklaret, at han er direktør i og medejer af det tiltalte selskab. Arbejdet blev udført for en entreprenør. Der var en skulptur, der skulle renoveres, og i den forbindelse skulle skulpturen overdækkes. Det tiltalte selskab stillede stillads og overdækning op cirka 6 måneder før det passerede. Det var et allround stillads, der blot skulle bære overdækningen. Stilladset var af stål. Stilladset skulle ikke bruges til at arbejde fra. Der var tale om en standardopstilling i en firkant rundt om skulpturen. Inde i stilladset var der et mindre stillads, der fungerede som understøtning til det store stillads. Det store stillads var 8-10 meter højt, mens det lille stillads var 6-8 meter højt.

Det var vidnets søn, vidne 5, der var formand på opgaven, og som instruerede de ansatte i opsætningen.  vidne 5 er i dag også medejer af selskabet.

Det sjak, der skulle udføre opgaven, havde fået arbejdssedler fra formanden og havde talt med formanden om arbejdet. Formanden gennemgik procedurerne. APV og skitse er udarbejdet og gennemgået med de ansatte, der skulle udføre opgaven. Skitsen var udarbejdet af vidne 5. De ansatte var erfarne stilladsbyggere.

I forbindelse med opsætningen gjorde de sig tanker om sikkerheden ved det lille stillads. Der var faldsikring og faldblokker samt et indvendigt gelænder. Faldselerne var sikkerhedsseler med faldblokker. Disse ydede også sikkerhed, selv om afstanden til terræn var under 3 meter.

Det var de samme stilladsbyggere, der skulle tage stilladset ned, som havde sat det op. Han ved, at skitsen fortsat eksisterede på det tidspunkt. Efter Arbejdstilsynets besøg på pladsen blev han kontaktet af den tilsynsførende, vidne 6, som sagde, at der ikke blev noget ud af den sag, da der var alt det, der skulle være, og da problemet var, at de to ansatte var kravlet op uden faldsele og faldblokker. Sagen blev afsluttet og arkiveret i det tiltalte selskab. Når en sag er arkiveret, er der kun gemt de ting, der er nødvendige til brug for regnskabet, mens for eksempel skitsen og APV'en ikke blev gemt.

Det udstyr, som de ansatte havde med ud til brug for sikkerheden i forbindelse med nedtagning af stilladset, blev brugt af de ansatte, lige undtagen i forbindelse med de rør, der blev taget ned i det øjeblik, Arbejdstilsynet kom forbi.

Arbejdet med nedtagningen tog 2-3 dage. Han blev ikke kontaktet af de ansatte, mens arbejdet med at tage stilladset ned stod på. Han har ikke givet en instruktion om, at stilladset "skal tages ned, som det er sat op". Det er heller ikke en instruktion, som en af hans andre ansatte ville have givet. Også i forbindelse med nedtagningen af et stillads vil arbejdet blive gennemgået, og sikkerhedsudstyret bliver udleveret til hver enkelt ansat personligt i en sikkerhedstaske.

Arbejdet med nedtagningen af stilladset ved skulpturen var timelønsarbejde for de ansatte, mens arbejdet skulle udføres for en på forhånd aftalt fast pris af det tiltalte selskab. Hvis arbejdet trak ud, ville det derfor betyde et tab for selskabet, men risikoen herfor er typisk indregnet i prisen. Han kan ikke forestille sig, at en af hans ansatte har sagt til de ansatte, der tog stilladset ned, at "det stillads skal bare ned i en fart".

Det tiltalte selskab lever af sikkerheden, og alle medarbejderne er uddannet på skole efter en kort periode med sidemandsoplæring. Det er en tryghed for dem alle, at de er uddannet ordentligt. Det var vidne 3, vidne 2 og vidne 1, der stod for nedtagningen.  Vidne 3 og  vidne 2 er fortsat ansat i selskabet.

Vidne 2 havde været på et udvidet faldkursus to måneder inden, det passerede. De ansatte kom i øvrigt alle regelmæssigt på kursus og er også blevet mindet om sikkerheden sammen med lønsedlen, som det ses af den på bilag 6 vedhæftede "reminder" af 29. januar 2016.

Produktanvisningerne til stilladserne, det vil sige brugs- og montagevejledningen fra leverandøren, har fast plads i selskabets køretøjer, og de ansatte kan altid ringe til kontoret, hvis der opstår tvivl under udførelsen af et arbejde.

Formanden har gennemgået og sat opgaven i gang fra kontoret, hvorefter formanden er taget på pladsen og har sørget for, at arbejdet er sat rigtigt i gang, ligesom formanden sædvanligvis også har tilset arbejdet 1-2 gange i løbet af dagen. Om fredagen var vidne 5 forbi pladsen, men om mandagen nåede han det ikke, inden Arbejdstilsynet kom.

Den sele, der var til rådighed for de ansatte i forbindelse med arbejdet, var en Exofit H-sele med faldblokker og falddæmper. Falddæmperen har en længde på en meter.

Vidne 1 har forklaret, at han har været ansat i det tiltalte selskab i perioden fra 2014 til cirka sommeren 2016. Han er uddannet murerarbejdsmand og var i lære som stilladsarbejder. Han er ikke uddannet erhvervsklatrer. Det var vidne 2. Han har ikke beskæftiget sig med klatring i sin fritid.

Han havde ikke været med til at stille stilladset op. Det havde vidne 3 og vidne 2 heller ikke. De fik at vide, at stilladset skulle tages ned på en dag. Han husker ikke, om noget af presenningen var taget af, da han ankom til stedet mandag den 7. marts 2016. Han var ikke med på opgaven fredagen før den 7. marts 2016.

Stilladset var 6-7 meter højt. Der var et lille stillads inden i det store stillads. Han havde fået tildelt opgaven af vidne 4 eller vidne 5 eller af en anden formand ved navn B, som ikke er vidne 3. De fik ingen skitse med. Det var et allround stillads, der var stillet op i en individuel opstilling. Der var intet indvendigt rækværk, men et udvendigt. Der var mere end 30 cm hen til noget fast på indersiden af stilladset.

Da der ikke var rækværk, ringede  vidne 2 ind til kontoret, fordi de ikke kunne tage stilladset ned, før der var sat noget rækværk op. Han ved ikke, hvem vidne 2 talte med. Det hørte han ikke, men vidne 2 kom tilbage og sagde, at beskeden var, at stilladset ikke skulle bygges op, men tages ned. Hvis de havde haft et opskydeligt rækværk, kunne de have brugt det, men det havde de ikke i bilen. De havde faldseler med, men de var ikke tilstrækkelige, fordi ankerpunktet ikke kunne bære nok. Stilladset var desuden ikke så højt, så hvis de faldt ned med selen fastgjort til stilladset, så ville stilladset falde ned på dem, uanset om de havde selen på. De gik i gang, fordi de havde fået besked på det.

Forevist H-sele af mrk. Exofit har vidnet forklaret, at det var denne type sele, de havde med.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 12. december 2017, hvorefter vidnet har forklaret, at de havde en plan for, hvordan stilladset kunne være nedtaget lovligt og ringede til firmaet og fortalte om deres muligheder for at udføre nedtagningen fuldt forsvarligt og efter reglerne, samt at det ville tage noget mere tid, men at de af arbejdsgiveren fik besked om bare at skynde sig og få stilladset ned i en fart, hvilket underforstået for vidnet betød, at de skulle se bort fra det sikkerhedsmæssige, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet under en telefonisk afhøring. Det var, hvad der skete.

De ville kunne have taget stilladset ned på en dag, hvis ikke Arbejdstilsynet havde standset arbejdet. Som han husker det, befandt de sig i 2 meters højde, da Arbejdstilsynet ankom. Ved et fald ville han være landet på fliserne, men ikke ind over selve skulpturen.

Han ophørte med at arbejde hos de tiltalte selskab på grund af fysiske gener. Det var ikke problemer med sikkerheden, der var anledning til det. Det var ikke usædvanligt, at der blev set lidt bort fra reglerne, når de arbejdede i kun 2 meters højde. Der er forskel på teori og dagligdag. De havde brugt faldselerne på den øverste del af stilladset, men ikke på den nederste del.

Han havde sin faldsele på, da Arbejdstilsynet ankom, men den var ikke koblet til stilladset, fordi det ikke nyttede noget, og fordi han befandt sig i 2 meters højde. Hvis han faldt og havde koblet sig fast, så ville det lille stillads falde ned over ham. Han befandt sig på det lille stillads, da Arbejdstilsynet ankom til stedet på et tidspunkt over middag. Det var vist omkring kl. 14.00.

Han forklarede manden fra Arbejdstilsynet, hvorfor han ikke brugte faldselen, selvom han vidste, at han skulle have gjort sig fast. Det er basisviden for stilladsarbejdere, at faldselen skal anvendes, men i den konkrete situation gav det ikke mening. Lige i den konkrete situation var der ikke fra arbejdsgiverens side tilstrækkelig fokus på sikkerheden, men ellers var der fokus på sikkerheden i det tiltalte selskab. Han erindrer ikke i forbindelse med arbejdet at have set en APV, svarende til det dokument, der er benævnt "Arbejdsseddel", jf. bilag 8.

Falddæmperen er lodret og med den på, må de arbejde i en vinkel på 30 grader, men falddæmperen er ikke beregnet til at arbejde i en vinkel på mere end 30 grader. Hvis han gik 3 meter til siden og samtidigt arbejdede i 2,5 meters højde, ville faldselen ikke virke. Det ville ikke have været et problem, hvis han havde kunnet hægtet sig fast i de horisontale rør, men det var de rør, han var ved at tage ned, og han kunne ikke nå hen og fæstne sig i de lodrette rør.

Vidne 3 har forklaret, at han er ansat i det tiltalte selskab, hvilket han har været siden 1977 afbrudt af enkelte perioder. Han har merituddannelse. Han var ikke med til at stille stilladset op.

Vidne 5 gav dem opgaven med at tage stilladset ned fredag morgen. Om fredagen arbejdede han også sammen med   vidne 1 og vidne 2. De fjernede plastikken og overdækningen. Han var ikke oppe på stilladset om fredagen. Han arbejdede kun som chauffør og var forskriftsmæssigt iført sikkerhedssko og hjelm. Vidne 5 var på pladsen for at tilse arbejdet om fredagen. De fik en arbejdsseddel svarende til den, der ses i bilag 8. Han husker ikke, hvordan den var udfyldt. Der var noget beton til fastgørelse.

Om mandagen begyndte de at tage stilladset ned. Der skulle benyttes faldsele, hjelm og sikkerhedssko af dem, der arbejdede på stilladset. Vidnet skulle ikke arbejde på stilladset. Faldselerne blev, så vidt han kunne se, brugt, som de skulle, af  vidne 2 og  vidne1.

Han ved ikke, om der blev ringet til nogen på det tiltalte selskabs kontor, som arbejdet skred frem, og de kom længere ned i stilladset. Hans opgave var kun på jorden. Han skulle tage imod delene fra stilladset. Det var en "tanketorsk", at han lige gik op på stilladset og løste 2 koblinger uden sikkerhedsudstyr. Det var han ikke blevet bedt om, men gjorde det af sig selv. Han var cirka 3 meter oppe i højden og ville bare lige hjælpe vidne 2. Han var klar over, at han burde have haft sikkerhedsselen på.

Han kørte i sin kranvogn til stedet, mens de to andre kørte til stedet i deres vogn. Han havde ikke et opskydeligt rækværk med i sin vogn.  Vidne 1 kunne havde klikket sin sele på stilladset. Som han kender vidne 5 ville denne have påtalt det, hvis vidne 5 havde set vidnet på stilladset uden faldsele. Det er basisviden for stilladsarbejdere. Det pågældende arbejde var timelønsarbejde.

Vidne 2 har forklaret, at han har haft ansættelse i det tiltalte selskab i flere år, afbrudt af enkelte perioder. Han er senest blevet ansat i det tiltalte selskab i september 2018. Han er blandt andet uddannet stilladsbygger og erhvervsklatrer. Arbejdet med at tage stilladset omkring skulpturen ned skulle tage cirka 3 dage. Det var timelønsarbejde. Det var vidne 5, der gav dem opgaven. Han mener ikke, at han var med til at sætte stilladset op, men han kan have været med til at lave overdækningen.

Der er altid en skitse at arbejde ud fra, når et stillads skal bygges op. Han formoder, at der også har været en skitse, da stilladset skulle tages ned. Et dokumentet svarende til den i bilag 8 benævnte "Arbejdsseddel" fik de med ud på opgaven. Han var sammen med  vidne 3 og  vidne 1 om opgaven, fra den blev startet op om fredagen, hvor de sammen tog plastikken af.

De havde et opskydeligt rækværk med. Det lå på lastbilen. De blev nødt til at bruge faldsele. Også længere nede i stilladset brugte de faldsele, fordi det var for besværligt at bruge det opskydelige rækværk.

Det kan godt være, at han ringede til kontoret om, hvad de skulle gøre, men han husker det ikke. Normalt ville han have klikket selen på en søjle, men da de var 2 meter fra jorden og befandt sig på et 3 meter langt dæk, så ville det ikke hjælpe ved et fald.

Der var tale om en standardopstilling med to stilladser, der var koblet sammen. Om fredagen fik de instruktion i arbejdet. På et tidspunkt om fredagen kom der også en ledelsesrepræsentant forbi, men han husker ikke, om der kom en fra ledelsen forbi om mandagen, inden arbejdet blev standset af Arbejdstilsynet.

Forevist afhøringsrapport af 8. maj 2017 forklarede vidnet, at det er hans underskrift, der ses på rapportens sidste side. Han læste og underskrev forklaringen.

Foreholdt sin forklaring ifølge rapporten, hvorefter vidnet har forklaret, at han med det samme kunne se, at det ville give nogle problemer, idet de kun kunne bruge faldseler ved nedtagning af overdækningen, at Layher-stilladset ikke var godkendt til fastgørelse af sele, at de ikke kunne anvise nogen steder til fastgørelse, og at der ikke var udviklet et opskydeligt rækværk, der kunne gå forbi rosetterne på de lodrette rør, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt sin forklaring ifølge samme rapport hvorefter vidnet har forklaret, at det aktuelle stillads ikke var opsat med indvendigt rækværk, og at dem, der havde sat det op, havde valgt at undlade søjle i det indvendige hjørne og bruge u-bæringer til at lægge dækkene i, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet.

Det var i de lave højder, at de fik et problem med faldselen. Dengang kunne de ikke afhjælpe problemet. Måske kunne de have brugt nogle af de stilladsdele, de tog ned, til at sætte indvendigt rækværk op med, men de var kun 2 meter oppe og stod på nederste dæk.

Foreholdt sin forklaring ifølge samme rapport, hvorefter vidnet har forklaret, at selen, når man er i en højde af cirka 3 meter over jorden, er en falsk tryghed, idet alle stilladser har dæk i 3 meters længde, hvilket vil sige, at man i nogle tilfælde skulle gå 3 meter ud, og dernæst var der cirka 1 meter falddæmpning, hvilket i alt gav 4 meter, mens der kun var 3 meter til jorden, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Selen udgjorde ingen sikkerhed, medmindre de befandt sig over 3 meters højde. I dag anvender man faste liner, når man arbejder under 3 meters højde.

Han og kollegerne havde ikke fået besked fra arbejdsgiveren om, at opgaven skulle løses hurtigt. Han var klar over, at de skulle være klikket fast i et H-rør, men som erhvervsklatrer ved han, at røret ikke er godt nok, selvom det i følge produktanvisningerne fra producenten er godkendt til fastgørelse.

Han tror, at chefen om mandagen netop var kørt forbi pladsen, og at det var grunden til, at de gik op i stilladset igen, selvom der kun var halvanden time til fyraften. Han selv var gået ned fra stilladset for at få noget at drikke og havde afmonteret sig selen, da han skulle på toilettet. Derfor lå hans sele på en vogn.   vidne 1 kunne godt have klikket sig fast i stilladset. Det er basisviden for stilladsarbejdere, at man skal klikke faldselen fast.

Vidne 5 har forklaret, at han er søn af direktør, vidne 4. Dengang var vidnet formand i det tiltalte selskab. I dag er han også medejer af selskabet. Han er ikke uddannet, men har taget nogle kurser indenfor branchen.

Han indgik aftalen om opgaven med stilladset omkring skulpturen. Stilladset blev sat op i december 2015. Han mødtes med de folk, der skulle udføre opgaven. Han udarbejdede planerne for opgaven.  Vidne 1 og  vidne 2 deltog sammen med to andre ansatte i arbejdet med at stille stilladset op.

Da stilladset skulle tages ned, mødtes de først på kontoret og efterfølgende på pladsen. Der var en skriftlig vejledning i udførelsen af arbejdet. Det fik Arbejdstilsynet dog ikke at vide, fordi der gik lang tid, og han ikke skænkede det en tanke, at den skitse var relevant. Han talte med vidne 6 fra Arbejdstilsynet, som er identisk med den vidne 6, han netop har mødt i rettens ventelokale. Vidne 6 sagde, at vidnet havde gjort alt, hvad han skulle. Han husker ikke, hvornår den samtale fandt sted, eller om der var faktureret for arbejdet på det tidspunkt.

Efter vidnets opfattelse var det muligt at anvende faldselerne i de lodrette rør. Han husker ikke ordret, hvad han sagde til dem, der skulle tage stilladset ned, men der var en APV for arbejdet. En APV er det dokument, der er benævnt "Arbejdsseddel" i bilag 8.

Der var ikke et indvendigt rækværk. Det, blev de enige om, ikke var nødvendigt, da de satte stilladset op, eftersom ingen skulle arbejde på selve stilladset. Han blev ikke ringet op om sikkerheden af de ansatte i forbindelse med opgaven med at tage stilladset ned. Hvis han var blevet kontaktet om det, havde han bedt dem montere et indvendigt rækværk. Han ville aldrig blot bede dem om at gøre arbejdet færdigt.

Der blev ikke anvendt opskydelige rækværk ved opgaven. Han havde besluttet, at de skulle bruge seler, faldseler og faldblokker i samråd med folkene. Det opskydelige rækværk kunne have været rekvireret, hvis der havde været brug for det. Han husker ikke, om de konkret har talt om, hvordan de ansatte skulle forholde sig på den nederste del af stilladset. Han blev afhørt af politiet samtidig med sin far, men de er også blevet afhørt hver for sig.

Foreholdt afhøringsrapport af 22. maj 2017 vedrørende en afhøring foretaget den 18. maj 2017, hvorefter vidnet og vidnets far er afhørt, og hvorefter der er forklaret, at det tiltalte selskab har opskydeligt rækværk, som kan benyttes til alle de stilladstyper, som firmaet har, og at der var rig mulighed for at opsætte indvendigt rækværk med horisontalrør, efterhånden som de tog ned, samt at hvis det betød, at de skulle skræve hen over et sådant i hjørnerne, så måtte de gøre det, og at stilladset var opsat med u-bæringer, således at de i de indvendige hjørner kunne have benyttet et Horn til U-gitterdrager og sat en lodret søjle på til at fæstne rækværk på, forklarede vidnet, at han og hans far talte med betjenten om det i fællesskab. Medarbejderne var ikke blevet instrueret i de alternative løsninger. De valgte faldselen i samråd med medarbejderne.

Foreholdt samme rapport, hvorefter det fremgår af en udleveret brochure, at faldline må hægtes på horisontalrør og rosetter, så der ingen undskyldning var for den manglende faldline, samt at afhørte tvivlede på, om de virkelig på uddannelsesstedet skulle have fortalt, at man ikke måtte benytte faldline på stilladset, forklarede vidnet, at han er enig i, at det er forklaret. Han har ikke talt med uddannelsesstedet, men det har hans far. Uddannelsesstedet sagde, at man måtte bruge faldline i horisontalrør. Der var desuden en faldblokker i selen.

Han var på pladsen om fredagen og tilså arbejdet. Da var faldseler og faldblokker i brug. Om mandagen nåede han ikke at føre tilsyn, før Arbejdstilsynet standsede arbejdet. Han kom en halv time for sent og havde bestemt instrueret de ansatte i at bruge faldsikringen, hvis han havde set dem på stilladset uden. Stilladset var i øvrigt stabilt, og der var tunge betonklodser, så der var ingen risiko for, at stilladset ville vælte.

Den konkrete APV for dette arbejde er smidt ud efter hans samtale med den tilsynsførende vidne 6. I det tiltalte selskab er der på forskellig vis fokus på sikkerheden hver dag. Han forstår ikke, hvorfor  vidne 1 og  vidne 2 ikke mente, at det gav mening af hæfte sig fast i horisontalrørene.
Der var ikke tale om akkordarbejde.

Vidne 6 har forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet med bygge og anlæg som sit speciale, men han har ingen uddannelse indenfor stilladsbranchen.

Han kom tilfældigt forbi den 7. marts 2016 og så, at der var folk i gang med at tage et stillads ned. Der stod to mand på et stilladsdæk, og ingen af dem var sikret mod fald. Han mente, at de befandt sig i 4 meters højde, men de ansatte mente, at de var i 3 meters højde. Under de ansatte var beton.

Når der udføres arbejde i en højde af 2 meter eller derover, kræves der ifølge lovgivningen sikring mod fald. Ved arbejde i en højde på under 2 meter er der en vurdering alt efter, hvilken risiko der er for fald sammenholdt med underlagets karakter.

I den foreliggende situation var det indiskutabelt, at der skulle have været faldsikring. Der var intet rækværk på øverste stilladsdæk. De ansatte havde faldsele på, men den var ikke gjort fast til noget. Hvis der havde været et forsvarligt forankringspunkt, kunne faldselen have været sat fast. På det lille stillads kunne man ikke sætte linen fast til noget. De ansatte gav udtryk for, at krogen i faldselen ikke kunne sættes fast i røret, og at gelænderet ikke kunne bruges til det heller.

Efterfølgende undersøgelser viste, at producenten af stilladset faktisk mente, at gelænderet kunne anvendes til fastgørelse af krogen i faldselen. De ansatte sagde, at opskydeligt rækværk ikke kunne bruges på dette stillads, og at der ikke var nok af disse i det tiltalte selskab. Det var så betydelig farligt, at han straks sørgede for, at arbejdet blev standset.

Et indvendigt rækværk ville nok have været vanskeligt at sætte op. Han vurderer, at et opskydeligt rækværk reelt ville være den eneste tilstrækkelige sikring mod fald. Selvom faldselen havde været forankret, ville der have været en afstand på 2,5 til 3 meter plus afstanden til selve forankringspunktet, hvilket ville have medført fare for, at den ansatte kunne ramme de udragende skulpturdele eller terrænet, inden faldlinen bremsede et fald fra de to nederste stilladsdæk.

Han spurgte de ansatte efter en vejledning til opgaven og fik at vide, at de ikke havde en sådan instruks. Instruksen var, at stilladset skulle tages ned, som det var sat op. Han spurgte så, hvordan det var sat op, og de ansatte svarede, at de ikke vidste det, fordi det ikke var dem, der havde sat det op. Han nedlagde forbud mod, at arbejdet blev fortsat.

Der kunne måske have været opbygget rækværk af de nedtagne stilladsdele, men umiddelbart kan han ikke se for sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Han kan have haft telefonisk kontakt til selskabet i forlængelse af selskabets tilbagemelding på forbuddet, men han husker det ikke. Han kan have sagt, at det var i orden, fordi de havde standset arbejdet, til det var sikret, og at de efter det passerede havde foretaget en grundig instruks af de ansatte, som beskrevet i det tiltalte selskabs tilbagemelding. Han tog kun stilling til det nedlagte forbud. Det fremgår af hans skriftlige afgørelse af 14. marts 2016, side 4, at Arbejdstilsynet ville vurdere, om der var grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give en bøde, samt at det er fast praksis, når virksomheden har fået et forbud.

De ansatte havde ingen montagevejledning med til stilladset, men oplyste at de havde lært på uddannelsen, at rækværket ikke måtte være forankringspunkt. Selvom de ansatte havde været sikret til stilladset, ville det ikke have været tilstrækkeligt, eftersom der ragede blokke op omkring selve skulpturen.

Vidne 7 har forklaret, at han er ansat som stilladsfaglærer ved AMU-Vest. På skolen har stilladsarbejderne lært, at de skal være sikret mod fald for eksempel ved opskydeligt rækværk eller faldliner og faldblokker. Faldselerne må forankres i rosetter og også i de vandrette rør i et stillads, som det i sagen omhandlede. Stilladset i sagen er af samme type som det stillads, der er benyttet på skolen.

Fastgørelsespunktet skal kunne bære. Selvom det vandrette rør kan blive bøjet ved et fald, vil det ikke gå i stykker. Problematikken med fastgørelse i rosetten kan han godt se, men det kunne være afhjulpet ved at fastgøre sig idet vandrette rør. Han ved ikke, hvorfor de ansatte har givet udtryk for at have lært noget andet på skolen. Han mener, at de to ansatte kunne have sikret sig med faldlinen og faldblokkeren helt ned til arbejde i 1 meters højde ud fra de foreviste fotos fra arbejdsstedet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet udføres forsvarligt.

Vidne 8 har forklaret, at han har været ansat i det tiltalte selskab i 12 år og er uddannet stilladsarbejder. Det er sædvanen, at formanden viser dem opgaven på kontoret og gennemgår opgaven med dem, hvorefter de ser på APV'en og også får udleveret en kopi af denne. Han har været med til at sætte det i sagen omhandlede stillads op, og han var også med til at tage det sidste af stilladset ned. Stilladset skulle blot bære et tag, og derfor var der ikke sat et indvendigt rækværk op. Der blev brugt faldsele og faldblokker ved opsætningen. Det var det nemmeste og sikreste for ham.

Formandens oplæg var, at der enten skulle anvendes opskydeligt rækværk eller faldsele/blokker. Vidne 1 og vidne 2 var med til at sætte stilladset op. Så snart der er sat et rør på stilladset, så er der noget at hægte sig fast i. Når der er hægtet i et H-rør, kommer der ingen pendulvirkning, men det skal man tænke mere over, jo længere ned i højden man kommer.

Det var dog ikke et problem, sådan som stilladset var konstrueret. For hver 2 meter var der et sted at hægte sig fast i. Der var intet problem i at hægte sig fast i horisontalrøret.

Det tiltalte selskab er på forskellige måder meget opmærksom på sikkerheden for de ansatte. Der bliver også ført tilsyn med de ansatte. I den konkrete sag var der tale om en simpel stilladsopbygning.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at  vidne 3 og  vidne 1 som ansatte ved det tiltalte selskab på gerningstidspunktet arbejdede på et stillads i 3-4 meters højde uden nogen form for faldsikring.

Henset til at  vidne 3 af det tiltalte selskab var sendt til pladsen med den opgave fra jorden at bistå  vidne 1 og vidne 2, med at tage imod stilladsdele, og at  vidne 3 derfor ikke burde have indfundet sig på stilladset, kan det ikke bebrejdes det tiltalte selskab, at  vidne 3 befandt sig på stilladset uden faldsikring. Det tiltalte selskab frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Spørgsmålet er herefter, om en faldsikring i form af faldsele med blokkere, som det tiltalte selskab har forklaret, at blandt andre  vidne 1 var instrueret i at anvende, har været tilstrækkelig, også når arbejdet blev udført i de lavere højder på stedet.

Ved vurderingen heraf lægger retten vægt på, at vidne 6 forklaring, hvorefter sikringen med faldsele og faldblokker i den konkrete situation ikke ville have været tilstrækkelig til at undgå personskade ved fald blandt andet på grund af de opragende dele, hvilken forklaring er støttet af den opfattelse, som de ansatte på stedet gav udtryk for overfor vidne 6.

Endvidere lægger retten vægt på de foreviste fotos, hvoraf det fremgår, at arbejdet blev udført omkring en skulptur, hvis dele ragede ud og op, ligesom der omkring skulpturen var placeret stenblokke i forskellig højde.

Ved vurderingen har retten tillige lagt vægt på, at der ikke efter forklaringen afgivet af de ansatte til vidne 6 var givet anden instruks til dem, end at stilladset skulle tages ned, som det var stillet op, hvortil kommer, at der ikke var en montagevejledning til stede eller en nærmere beskrivelse af arbejdet, som tillige heller ikke medfulgte det tiltalte selskabs tilbagemelding til Arbejdstilsynet af 21. marts 2016, hvilket ville have været naturligt, såfremt det tiltalte selskab mente, at der deri befandt sig arbejdsbeskrivelse, der var dækkende for den instruks, som selskabet havde givet i forbindelse med arbejdets udførelse.

Hertil kommer, at vidne 5 i forlængelse af det passerede oplyste til Arbejdstilsynet, at det var aftalt, at der skulle anvendes opskydeligt rækværk, samt at det efter forklaringen fra vidne 6 må lægges til grund, at der ikke var opskydeligt rækværk til stede.

Under disse omstændigheder finder retten, at en faldsikring i form af sele og faldblokker, som efter forklaringen fra vidne 5 var aftalt med de ansatte, ikke kan anses for at have været tilstrækkelig ved arbejde i de lave højder omkring skulpturen.

Det tiltalte selskab er derfor skyldig i overtrædelse af de nævnte bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen som følge af vidne 1 arbejde på stilladset uden tilstrækkelig sikring mod fald.

Ved bødens fastsættelse er der taget hensyn til det tiltalte selskabs størrelse, og til at der har været fare i forbindelse med arbejdet, samt til at virksomheden tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men at det tiltalte selskab er frifundet for så vidt angår vidne 3.

Straffen fastsættes til en bøde på 87.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 87.500 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

***

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 18. december 2019

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Retten i Odenses dom af 22. januar 2019 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Supplerende oplysninger

Der er dokumenteret uddrag af montage- og brugsvejledning for et Layher Allroundstillads vedrørende anhugningspunkter for det personlige sikkerhedsudstyr på henholdsvis søjlerør og søjlerosetter og horisontale stilladsrør. Der er endvidere dokumenteret dagsedler for vidne 1 dateret 15. og 16. oktober [2015] vedrørende firma C og med antal ”1 A”, samt mail fra vidne 7 om bl.a., at  vidne 2 og  vidne 1 er undervist i faldsikring og har gennemført den 2-årige stilladsmontøruddannelse på AMU-Vest.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af  vidne 4,  vidne 1,  vidne 3,  vidne 5 og  vidne 6.

Forklaringer afgivet af  vidne 2,  vidne 7 og  vidne 8 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 4 har som direktør i og medejer af selskabet supplerende forklaret bl.a. om stilladsdele med fastgørelsespunkter og faldsele under forevisning heraf. Selen strammer til ved et pludseligt ryk svarende til sikkerhedsselen i en bil. Den strammer til med det samme. Ved lange fald er der en ”faldblok”, der dæmper faldet svarende til en elastik, der langsomt udfoldes. Længden på denne er i udfoldet stand 1 meter. Hvis linen, der maksimalt kan udstrækkes til 2,8 meter, er trukket f.eks. 2 meter ud vandret under færdsel på stilladsdækket, og selen er fastgjort i en roset i den lodrette søjle, vil man i et pendulsving kunne falde 2 meter ned fra fastgørelsespunktet. Rosetterne på søjlen sider med en halv meters afstand. Der kan være en halv eller én eller halvanden meter mellem de horisontale stilladsrør. Det er fleksibelt. Når stilladset ikke skal benyttes som arbejdsstillads, er der kun sat horisontale rør på den ene side af stilladset. På et arbejdsstillads er der horisontale rør på begge sider. Der var således ikke horisontale rør indvendigt på det store stillads. Det lille stillads var opsat på samme måde. På foto 2 ser det ud til, at der er en tværstang/rør på længdesiden af stilladset, som man kan holde i. De anvendte stilladsdæk var på 60x300 cm. På det lille stillads kan de dog have været på kun 60x200 cm. Et opskydeligt rækværk monteres horisontalt udvendigt på stilladset. Det er en sikring med horisontale rør nøjagtigt som på det faste stillads. Et horisontalt rør benævnes også som et rækværk. Det store stillads var ved jorden sikret med betonklodser (Hoffmann-klodser).

Vidnet 1 har som vidne supplerende forklaret bl.a., at han vurderede, at det lille stillads med en egenvægt på 150-200 kg ikke kunne bære montering af en faldsele, hvis han faldt ned. Står man i 2-2,5 meters højde, vil man også ramme jorden, hvis selen allerede er trukket ud. Stilladset kunne have været stivet af, så det ikke kunne vælte, og et opskydeligt rækværk kunne være anvendt. Da Arbejdstilsynet kom, var der ikke horisontale rør tilbage, og han var ved at pille den sidste søjle ned. Han havde en sele som forevist i retten. Han har stort set altid en sele på, da det er et krav. Man skal hægte sig fast. Han er enig i, at fastgørelsespunkter for denne type stillads generelt er de horisontale og lodrette rør samt i rosetter. Det er dog svært, når man demonterer, og han kunne naturligvis ikke fastgøre sig på det lodrette rør eller i rosetten på det lodrette rør, som han var ved at demontere. Forevist billede 2 er det kun horn, der kan ses øverst. Et horn er fastgørelsespunktet for et lodret rør. Stilladsdækket var 2 eller 2,5 meter langt. Det er rigtigt, at man på billede 4 kan se et horisontalt rør fra det store stillads fastgjort til det lille stillads. Han kan ikke på billedet se, om det lille stillads er yderligere fastgjort. Vidnet ses på billede 1 som personen til venstre.

Det var det sidste lodrette rør på øverste dæk, han var i færd med at fjerne. Han havde ikke noget at hægte sig fast i, heller ikke på det store stillads. Så ville han komme over de 30 grader i spredningsvinkel, som falddæmperen er godkendt til. De 30 grader stod på dæmperen. Det er han sikker på. Det er også det, de har lært på AMU. Foreholdt vidnet 7 forklaring, dommen side 13, første nye afsnit, fastholder vidnet sin forklaring.

Han har ikke sat stilladset op og har ikke før set de arbejdssedler fra oktober 2015, der skulle dokumentere det modsatte. Han satte noget plast op i sin tid. Det er det eneste, han kan komme i tanke om, og det drejede sig ikke om en stilladsopsætning. I arbejdssedlernes tekst ”1 A” står for ”1” for opsætning og ”A” for akkord, men han har ikke opsat stilladset. Han var ikke på timeløn, men på akkord. Han fastholder, at makkeren ringede hjem.

Vidnet 3 har som vidne supplerende forklaret bl.a., at han ikke ved, om der var et opskydeligt rækværk på den anden bil, men sådanne rækværk har de hjemme på pladsen. Det var - som allerede forklaret i byretten - en tanketorsk, at han gik op på stilladset for at hjælpe vidne 2. Det var ikke for, at det skulle gå hurtigere. Det kan i andre tilfælde også være en opgave for ham at gå op på et stillads. Så anvender han en sele. Man aftaler i sjakket, om man er bundmand eller topmand, dvs. hvem der arbejder på jorden, og hvem der arbejder på stilladset.  Vidne 5 var klar over, at vidnet kun var bundmand på denne opgave. Vidnet kørte den store kranbil. Han var der også om fredagen den 4. marts. Både vidne 1 og vidne 2 var der også om fredagen. Foreholdt, at vidne 1 ikke har dagseddel for fredag den 4. marts, er han sikker på, at vidne 1 var der. Ellers husker han meget forkert. Han er timelønnet. Nogle er på akkord. De fik ikke som en mulighed at tage denne opgave på akkord. De fik opgaven fredag den 4. marts. Der skal være i hvert fald tre på en sådan opgave, nemlig to oppe og en nede.

På billede 1 er det ham, der stod længst til højre i ca. 4 meters højde. På billede 2 ses også det lille stillads. Der var måske 1 - 1,5 meter mellem det lille og store stillads. De havde taget toppen af bortset fra søjler, der stak op. Søjlerne er i forskellige højder fra 3 meter og ned til ½ meter. Et horn er 20-30 cm højt. Der er ikke afbilledet et horn. Hvis man når til den sidste søjle, vil man imens enten hæfte sig til et horisontalt rør i stilladsdækkets niveau, eller man, hvilket er basisviden, går ned på niveauet nedenfor og derfra fjerner den sidste del af stilladset ovenfor. Det lille stillads var fastgjort til det store stillads. Det store stillads var fæstnet med Hoffmann-klodser. Vidnet talte ikke med repræsentanten fra Arbejdstilsynet.

Vidnet 5 har som nu medejer i selskabet supplerende forklaret bl.a., at der skal bruges faldseler. Foreholdt, at det efter Arbejdstilsynets rapport af 15. marts 2016 som svar på spørgsmål 5 om, hvordan arbejdet var planlagt udført, er angivet, at de skulle anvende opskydeligt rækværk til opgaven, skal det forstås sådan, at det var første prioritet.

Da de gennemgik det med de ansatte, blev det seler, der skulle anvendes. Han ved ikke, hvorfor Arbejdstilsynet har skrevet noget andet. Foreholdt selskabets tilbagemelding af 21. marts 2016, hvor rækværk også er oplyst som første prioritet, husker han det sådan, at det opskydelige rækværk kun er nævnt som et alternativ, hvis selen ikke kunne bruges. De aftalte brug af selen som det bedste. Så kunne man lettere komme rundt i forhold til det indvendige stillads. Det ville ikke tage meget længere tid at bruge et opskydeligt rækværk.

Faldblokken, der er 1 meter lang, låser efter ca. 10 cm. Hertil kommer linen, der er maksimalt 2,80 meter. Dette ville være tilstrækkeligt til at sikre dem ved fald fra højden på 4 meter, som de stod i. Han har ikke talt med vidne 2 om, at det længere nede kunne være en falsk tryghed, som forklaret af vidne 2. Han husker ikke, om vidne 1 var der om fredagen, men det mener han, at han var. Hvis der ikke er nogen dagsedler, har han nok ikke været der. Han talte med vidne 2 om fredagen og igen med folkene mandag morgen. Der var kun en aftale om anvendelse af sele. Det var en standard nedtagning af et stillads.

Vidnet er uddannet stilladsbygger/montør og har ca. 8 års erfaring med det. Han har efterfølgende løbende taget efteruddannelse og kurser. Der benyttedes et standardstillads. Det skulle bruges til at lave overdækning af en arbejdsplads ved skulpturen. Ved uddannelse i stilladsarbejde anvendes samme stilladstype. Det lille stillads var spændt sammen med det store stillads, der var bygget sammen i en firkant, og sikret med Hoffmann klodser. Han kan ikke forklare, hvorfor vidne 1 ikke var gået ned på næste niveau.  vidne 1 skulle have fastgjort sig i den sidste søjle, være gået ned på dækket nedenunder, afmonteret selen og så fastgjort sig nedenunder. Denne fremgangsmåde skal anvendes helt frem til, man står nede på jorden. Man kan altid fastgøre sig i det horisontale rør, så selen følger med. Det har man også lært på skolen. Han har ikke hørt om en 30 graders regel for anvendelse af faldsele.

Vidnet  6 har som vidne supplerende forklaret bl.a., at han selv har en baggrund som byggeleder og bygningskonstruktør samt en grunduddannelse i Arbejdstilsynet. Der var efter hans vurdering fare for, at en person, der anvendte en faldsele, ved fald ville ramme noget, hvis faldselen var fastgjort i en hjørnesøjle, og personen var gået længst muligt væk på det 3 meter lange stilladsdæk og derefter i et pendul svingede mod jorden. Det er almindelig procedure, at man indregner en sikkerhedsmargin, før man rammer jorden.

Hans udgangspunkt var, at stilladsarbejderne ikke var sikrede og skulle ned fra stilladset. Det næste var, hvad de oplyste ham om. Personerne, han talte med på arbejdspladsen, sagde, at de ikke havde noget forankringspunkt, og at de derfor ikke brugte selen. De kunne ikke fastgøre selen til søjlen og turde heller ikke fastgøre den til det horisontale rør, da det ikke kunne holde til det. Stilladsarbejderne sagde, at krogen på linen ikke måtte monteres i en roset på den lodrette søjle, for så knækkede den, og den måtte heller ikke monteres på rækværket. Det var der blevet undervist i på uddannelsen i stilladsarbejde. Det var der en af stilladsarbejderne, der sagde. Han husker ikke, hvem af dem det var.

Vidnet er senere blevet bekendt med, at det må man godt efter brugsanvisningen fra Layher. Med falddæmper vurderede han, at linen kunne blive så lang, at et fald kunne blive op til 5 meter. Efter et fald skal man kunne hænge frit i luften uden at ramme noget. Der var her også nogen betonklodser, man kunne ramme. Han har ikke decideret målt op men ved, at gangdækkene sidder i spring på 2 meter. Der var 3-4 meter til jorden.

Han spurgte om, hvilken instruktion de havde fået. De sagde, at de havde spurgt om, hvordan stilladset skulle pilles ned og bare havde fået at vide, at det skulle pilles ned modsat, hvordan det var sat op. Det kunne de ikke bruge til noget, da det ikke var dem, der havde opsat stilladset. Med den viden, stilladsarbejderne gav udtryk for, kunne de ikke sikre sig.

Han ved ikke, hvad de havde lært under uddannelse i stilladsarbejde. Han har ikke undersøgt brugsanvisningen på faldsikring.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af § 37 i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde bl.a., at der ved arbejde på stilladser, hvor der er risiko for nedstyrtning, og hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed, skal etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning. Sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet udføres. Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Det kan efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at både  vidne 3 og  vidne 1 udførte arbejde med nedtagning af et stillads uden faldsikring. Der er ikke foretaget nogen opmåling af arbejdshøjden for de pågældende, men efter de afgivne forklaringer sammenholdt med fotodokumentation lægges det til grund, at arbejdshøjden var mere end 3 meter, men ikke over 4 meter.  Vidne 1 bar en H-sele, men den var ikke fastgjort til stilladset, og vidne 3 havde ingen form for sikkerhedsudstyr. Det lægges til grund, at den anvendte H-sele med faldsikring låses ved et pludseligt ryk som ved et fald, at den med line fastgøres på ryggens øvre del, og at linen har en maksimal udstrækning på 2,80 meter, hvortil kommer en anordning, der i udfoldet stand er på 1 meter, og som kan afbøde det ryk, som faldet giver (faldblok). Der kunne alternativt have været anvendt et opskydeligt rækværk og muligt også en fast line.

Landsretten er enig med byretten i, at det ikke kan bebrejdes det tiltalte selskab, at  vidne 3 befandt sig på stilladset uden faldsikring, da det må lægges til grund, at han ved varetagelsen af opgaven med nedtagning af stilladset alene var anvist opgaver på jorden som ”bundmand”, mens  vidne 1 og  vidne 2 var anvist opgaver på stilladset som ”topmænd”. Det tiltrædes derfor, at selskabet er frifundet vedrørende  vidne 3.

Landsretten er endvidere enig med byretten i, at faldsikring i form af sele og faldblok ikke kan anses for at have været en tilstrækkelig sikkerhedsanordning ved arbejde i de lave højder omkring skulpturen. Da det må lægges til grund, at vidne 5 som sikkerheds anordning alene havde anvist vidne 1 brug af faldsikring i form af sele og faldblok, findes selskabet ansvarlig for, at nedtagningen af stilladset ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og dermed skyldig i tiltalen, dog således at vidne 1 arbejdede i en højde på mere end 3 meter, men ikke over 4 meter. Det oplyste om vidne 1 uddannelse i stilladsarbejde omfattende personligt sikkerhedsudstyr ved udførelse af arbejdsopgaven med nedtagning af stilladser kan herefter ikke føre til andet resultat.

Bødestraffen findes passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t 

Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.

T A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF