Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Jordudgravning i ca. 2,7 meters dybde – Arbejdsgiveransvar (planlægning, tilsyn) – Strafudmåling (forhøjet grundbøde, dødsulykke) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 23. januar 2020 af 18. afdeling i ankesag S-1557-19 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Næstved

Dom afsagt den 3. maj 2019

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Anklageskrift er modtaget den 22. november 2018.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 83, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr.  1, jf. stk. 3, jf. § 34, stk. 1, og § 35, stk. 3, ved den 4. oktober 2017 på adressen A, byen D, at have været ansvarlig for, at Ansat B udførte arbejde i en cirka 2 meter bred og cirka 2,7 meter dyb udgravning, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte med en gravemaskine gravede ud til kloakledning, uden at dette blev udført med passende skråningsanlæg eller brug af afstivning eller anden egnet foranstaltning, så fare for jordskred var effektivt imødegået, og idet der ligeledes var placeret opgravet jord på kanten af udgravningen, hvilket bevirkede, at Ansat B, da han senere under arbejdet befandt sig i udgravningen, blev ramt og begravet i forbindelse med, at jorden skred sammen, hvorved han afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

Vidne 1 har forklaret, at han er ejer af T ApS. Han er eneanpartshaver i virksomheden, der har eksisteret siden august 2017. Vidne 2 var direktør i virksomheden på det tidspunkt. Vidne 2 er ikke længere ansat i virksomheden. Vidne 1 er selv direktør i dag og har været det siden foråret 2018. Vidne 1 er også involveret i et andet firma; Firma C.

T ApS lavede kloak og fjernvarme omkring byen D. Vidne 2 og Vidne 1 startede firmaet, fordi de gerne ville ind i byen D. Der var ca. 10 ansatte i T ApS, og Ansat B var en af dem. Ansat B var ikke ansat i virksomheden, da den blev stiftet. Han var lige startet i virksomheden mandag den 2. oktober 2017, og ulykken skete den følgende onsdag. Ansat B havde tidligere været ansat hos Vidne 1 i andre firmaer. Disse firmaer lavede fundamenter til huse, og det magtede Ansat B ikke mere, for det var akkordarbejde. Derfor blev Ansat B overført til T ApS.

Vidne 2 forestod den daglige drift i T ApS. Han tog sig også af sikkerheden. Vidne 1 foretog sig ikke specielt meget som ejer. Han var nogle gange ude for at se på arbejdet, der var i gang. Det skete også denne onsdag den 4. oktober 2017. På adressen A skulle Ansat B grave 40 cm muld af. Han skulle ikke lave kloak. Firmaet skulle opføre et hus på grunden. Mulden skulle fjernes det sted, hvor der skulle kloakeres. Jorden skulle fjernes, så mulden ikke blev blandet med øvrig jord. Ansat B startede på grunden om mandagen. De skulle have et elkabel ind over vejen og ind til grunden. De gravede op i vejen og lagde kabler ned, og derefter asfalterede de igen. Det arbejde havde Ansat B og 2 andre udført mandag og tirsdag. Om onsdagen var der kun Ansat B på grunden. Han skulle bare tage muldjord af med en gravemaskine. Der var to gravemaskiner på ejendommen. Den ene havde et smalt blad, og den havde de gravet kabler med i dagene forud. Den anden maskine med det brede blad skulle Ansat B grave muldjord af med om onsdagen. De skulle først i gang med kloak, når de havde gravet de 40 cm muldjord af. Der skulle graves 2,4 meter ned, så der kunne lægges kloakledninger. Vidne 1 havde ikke givet Ansat B besked på, hvad der skulle laves den dag. Vidne 1 var på grunden ved fyraften og havde ikke været der tidligere den dag. Det regnede om onsdagen.

Vidne 2 og Vidne 1 stod for sikkerheden i virksomheden. De havde ikke selv gravekasser på det tidspunkt. Gravekasser kan fås i forskellige længder. I dag har de en gravekasse i virksomheden. De ansatte går ikke på kurser i udgravning. Det er noget, de lærer på skolen. Vidne 2 eller Vidne 1 instruerer altid medarbejderne i udførelsen af arbejdet. Instruktionen afhænger af, hvem medarbejderen er, om af om det er en specifik eller generel instruktion.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede Vidne 1, at afgravning af 40 cm muldjord ville tage 1-1½ dag. Ansat B ville ikke være blevet færdig om onsdagen, hvis han havde gjort, som de havde sagt. Planen var, at de efter afgravningen af de 40 cm muldjord skulle se på tegningerne. Ansat B havde slet ikke tegningerne. Tegningerne skulle lamineres. Man kan måske nok gå i gang med at grave til kloak uden tegninger, men Ansat B havde ingen koter og vidste ikke, i hvilken dybde rørene skulle ligge. De skulle bruge gravekasser til opgaven. Dem kan man bestille fra dag til dag. Arbejdsstedet var for smalt til, at de kunne bruge skråafstivning.

De springer ikke over hvor gærdet er lavest og sørger altid for, at sikkerheden er i orden. Foreholdt skitse til ubilageret afhøringsrapport af 20. juni 2018 forklarede Vidne 1, at hullet umuligt kan have været 2,70 meter dybt som anført af Arbejdstilsynet. Brønden til spildevand, som kloakken skulle sluttes til, lå i 2,43 meters dybde, og derfor ville man ikke grave dybere end det. Den afgravede muldjord skulle ligge bagest på grunden.

Vidne 1 er ikke klar over, om virksomheden har meldt tilbage på Arbejdstilsynets strakspåbud.

Vidne 2 har forklaret, at han den 4. oktober 2017 var ansat som direktør i T ApS. Han instruerede Ansat B i at grave 40 cm overjord af. De skulle have muldjorden af og gøre plads til belægning. Muldjorden skulle trækkes bagud med gravemaskinens brede skovl. Vejret var nogenlunde om morgenen. Det begyndte at regne senere på dagen. Det ville nok tage et par dage at grave 40 cm muldjord af på arealet. Der havde været rigeligt til den dags arbejde. De havde ikke tegningerne endnu, og det var slet ikke på tale at lave kloak. Der var ikke nogen, der havde nævnt kloak for Ansat B. De skulle påbegynde kloakken den efterfølgende mandag. De øvrige medarbejdere, der skulle hjælpe med kloakken, skulle først starte den følgende mandag. Indtil da var de optaget af andet arbejde i byen E. Når man skal grave i den dybde, som det var tilfældet på adressen A, er der en person, der graver, en anden lægger rør, og der er en på kanten, der kommer med materialer. De skulle udføre arbejdet med gravekasse. Man må grave til 1,70 meter uden gravekasse, hvis jorden er tjenlig. Man sætter en gravekasse ned i jorden, og så graver man inde i kassen, som man flytter efterhånden. Man bestiller gravekasserne hos et udlejningsfirma, og man kan få dem fra dag til dag.

Den 4. oktober 2017 blev han ringet op af Vidne 1, der sagde, at han troede, at der var sket noget på adressen A. Vidne 2 blev lidt irriteret, for han skulle lige til at spise. Men han kørte derud. Han så, at gravemaskinen kørte, og han kunne se jordbunker på siden. Han kunne se, at Ansat B var begyndt at lave kloak. Den smalle skovl sad på gravemaskinen. Det er den, man bruger til kloak. Han havde ikke tid til at skifte skovlen. Han var bange for, at Ansat B var nede i hullet. Han fandt Ansat B, og det var en voldsom og chokerende oplevelse.

Vidne 2 havde været på stedet tidligere kl. ca. 9.40, hvor han havde hjulpet Ansat B med at grave kabler. Han havde gravet kablet fri med skovlen. Foreholdt ubilageret afhøringsrapport af 4. oktober 2017 kl. 17.15, side 2, 1. linje, forklarede vidnet, at han ikke havde været på stedet kl. 11.45. Han tror, at han var der 9.40 eller 9.50. Han mener, at det var før kl. 10. Han har ikke til politiet forklaret, at Ansat B skulle passe på med hullet, for der var ikke noget hul at passe på. Han havde bare generelt sagt, at Ansat B skulle passe på sig selv.

Vidne 2 kan ikke forklare, hvorfor Ansat B var begyndt at grave hullet. Vidne 2 havde sagt til Ansat B, at de skulle begynde at grave kloak om mandagen, hvor de også ville have tegningerne. Vidne 2 vidste ikke engang selv på dette tidspunkt, hvordan det skulle se ud.

Adspurgt af anklageren forklarede Vidne 2, at han ikke kendte Ansat B på forhånd. Han havde bare talt med Ansat B ugen før om fredagen. Når de får nye ansatte, instruerer han generelt i sikkerhed. Det kan være om sko mv. og om at man bærer gul vest på vejene. De ansatte kommer ikke på sikkerhedskursus. Ansat B havde haft med denne slags arbejde at gøre i mange år, og Vidne 2 vidste, at Ansat B kendte til kloakarbejde. Ansat B var ikke en ny mand, og Vidne 2 havde talt med Vidne 1 om, at Ansat B havde arbejdet med området i 20 år.

Ansat B’s opgave med at fjerne 40 cm jord var det første spadestik på vejen mod kloakering. Ansat B skulle fjerne 35-40 cm muldjord, og så skulle de bygge belægning op med bundgrus. Der skulle graves på en ca. 60-70 meters strækning i 5 meters bredde. Ansat B skulle trække jorden med ned og lægge den bagest på grunden i en bunke. Han var specifikt nede på pladsen for at instruere Ansat B om dette kl. 7.30. Ansat B var da i gang med at lave kabel. Vidne 2 sagde, at han ville komme igen om en times tid. Vidne 2 kom tilbage ca. kl. 9.40. På det tidspunkt var Ansat B ikke begyndt at skrabe jord af endnu. Vidne 2 hjalp Ansat B med at grave et elkabel fri, så Ansat B ikke skulle få fat i det. Ansat B vidste godt, at der skulle kloakeres.

Foreholdt ubilageret rapport om grove overtrædelser af 6. oktober 2017, side 2, forklarede Vidne 2, at han ikke havde været på pladsen kl. 12.46. Han havde ikke forklaret som anført i svaret på spørgsmål 14. Det var medarbejderen fra Arbejdstilsynet, der havde spurgt, om der ikke skulle etableres anlæg. Vidne 2 talte ikke med Ansat B om, hvad der skulle ske, hvis Ansat B blev færdig med at grave 40 cm muldjord af. Han ville forvente, at Ansat B ville have ringet, hvis han blev færdig med de 40 cm muldjord.

Man skal lægge to rør ind; et til spildevand og et til kloak. Det er forskelligt fra sted til sted, hvor dybt der skal graves ned. Der findes ikke en minimumsdybde. Dog skal det være frostfrit, og der er frostfrit i 75 cm's dybde.

Hvis en virksomhed har få opgaver, kan man leje sig frem til gravekasser. Det kan være hensigtsmæssigt at købe en gravekasse, hvis man har flere opgaver. En gravekasse kan spændes ind og ud.

Adspurgt af forsvareren forklarede Vidne 2, at sikkerhed er vigtigt, og at de gik op i det. Noget er mere vigtigt end andet. Ansat B vidste, at man ikke går ned i et hul ene mand og slet ikke uden afstivning. Hvis der havde været tale om stiv råjord, der kan blive stående, havde noget andet gjort sig gældende. Men her var der sandjord, som skrider især efter regn.

Vidne 2 har tænkt på, om Ansat B havde forestillet sig, at han ville vise, at han kunne grave ud til kloak alene. Bygherren havde været forbi og havde sagt til Ansat B, at han ikke skulle gå ned i hullet alene. Ansat B havde efter sigende svaret, at det skulle bygherren ikke blande sig i. Ansat B havde slet ikke gravet overjord af. Han var bare begyndt at grave, og han havde ikke slæbt jord ned i den anden ende. Gravekasser kan fås i forskellige størrelser.

Adspurgt af anklageren forklarede Vidne 2, at det ikke er besværligt at sætte gravekasser ned. De kommer samlet, og det tager 10 min, at sætte dem ned. Det koster ca. 4000-5000 kr. at leje. Han mener ikke at have sagt noget til Ansat B om arbejdets udførelse, der ville kunne misforstås.

Adspurgt af anklageren forklarede Vidne 2 supplerende, at det koster 500 kr. til 700 kr. pr. dag at leje en gravekasse. Til dette arbejde skulle de bruge en gravekasse i 3-4 dage. En ny gravekasse koster 30.000 kr.

Vidne 3 har forklaret, at han fik en opringning fra sin chef om en arbejdsulykke, og han tog sit udstyr med ud på stedet.

Han konstaterede, at der var et gravearbejde i gang i indkørslen til en koteletgrund. Jorden var styrtet sammen, og der var en indsatsleder fra politiet på stedet. Indkørslen var ca. 4 meter bred, og der var raftehegn på begge sider af indkørslen. Udgravningen var ca. 2 meter bred, men den var diffus pga. nedstyrtning, og fordi der var sket frigravning af afdøde. Der var ikke anlæg eller gravekasse på stedet, og der var jord på kanten af hullet. Ved anlæg med skrå sider skal der være en meter ud til siden, når man graver to meter ned. Det sikrer mod sammenstyrtning ned til 5 meters dybde. Opgravet jord skal være 1 meter væk fra kanten. Foreholdt fotos i ubilageret afgørelse om strakspåbud af 6.oktober 2017 forklarede Vidne 3, at foto 1 viser det sted, hvor de frigravede afdøde, og at foto 2 viser jord, der ligger på kanten. Gravekanten var rimeligt lodret. Bredden var svær at afgøre, men den var ca. 2 meter. Politiets redningsmandskab havde oplyst, at dybden var ca. 2,70 meter. Der var ikke sket afgravning af 40 cm muldjord. Han fik kontakt til politiets leder og til Vidne 2 og Vidne 1. Vidne 3 ville gerne vide, hvordan arbejdet havde været planlagt. Vidne 2 oplyste, at han havde været på stedet tidligere - ca. 12.45 - og at han på det tidspunkt havde hjulpet afdøde med at frigrave et kabel. Vidne 3 er helt sikker på, at det var det tidspunkt, han fik oplyst af Vidne 2. Han tog notater, mens han talte med Vidne 2. Vidne 2 oplyste, at han havde bedt afdøde skrabe 40 cm af, inden de skulle påbegynde udgravning, og at han - hvis han påbegyndte udgravning til kloak - skulle grave med anlæg. Vidne 3 spurgte ind til arbejdspladsvurdering og sikkerhedsorganisation. De ting var i orden. Han kendte virksomheden i forvejen og vidste, at de havde styr på de formelle ting. Vidne 3 spurgte til tilsyn og fik at vide, at Vidne 2 havde været på pladsen.

Indkørslen var kun 4 meter bred. Der ville have været brug for 4,4 meter, hvis der skulle have været plads til anlæg. Den rigtige instruktion ville have været, at man skulle sørge for at få jorden væk og måske lægge raftehegnet ned. Alternativt kunne man grave med gravekasse, hvilket Vidne 3 ville have anbefalet. Han gav virksomheden et strakspåbud, hvilket betød, at de ikke måtte grave videre, før de havde sikret, at arbejdet fremadrettet kunne foregå forsvarligt.

Adspurgt af forsvareren forklarede Vidne 3, at overjorden ikke var gravet af. Det er sædvanligt at grave overjord af først for at undgå at blande jord. Vidne 3 så ingen tegninger. Hvis man får angivet en dybde, kan man vel godt grave uden tegninger. Hvis forløbet skulle være, at der først skulle graves til kloak mandag, var arbejdet tilrettelagt rigtigt. Det var bare ikke det, han fik oplyst. Det blev oplyst, at afdøde var instrueret i, at hvis afdøde begyndte at grave ud til kloak, så skulle der graves med anlæg.

Vidne 2 var selvfølgelig påvirket af situationen, hvilket er det normale billede ved den slags ulykker.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at Ansat B afgik ved døden den 4. oktober 2017 som følge af, at han under sit arbejde befandt sig i en udgravning, hvor han blev ramt og begravet i forbindelse med, at jorden skred sammen.

På baggrund af Vidne 3’s forklaring, der understøttes af fotos af arbejdsstedet, lægger retten til grund, at Ansat B på ulykkestidspunktet arbejdede i en ca. 2,7 meter dyb og ca. 2 meter bred udgravning, hvor den opgravede jord lå i en ca. 0,8 meters højde på kanten af udgravningen. Udgravningen blev foretaget i en 4 meter bred indkørsel med raftehegn på begge sider.

Vidne 3 har sikkert forklaret, at Vidne 2 umiddelbart efter ulykken, der fandt sted ca. kl. 16 den pågældende dag, oplyste over for ham, at han tidligere samme dag på arbejdsstedet personligt havde instrueret Ansat B i at skrabe 40 cm muld af, inden de skulle begynde udgravning til kloak, og at Ansat B - såfremt han påbegyndte udgravning til kloak - skulle grave med anlæg.

Vidne 3 og Vidne 1 har samstemmende forklaret, at arbejdsstedet var for smalt til, at der kunne anvendes skråningsanlæg, og efter det oplyste var der på arbejdsstedet hverken opsat gravekasser eller etableret skråningsanlæg eller anden sikring mod sammenstyrtning.

Under disse omstændigheder, og idet retten efter bevisførelsen, herunder Vidne 3’s forklaring, lægger til grund, at Vidne 2 var på arbejdsstedet kl. 12.45, og at der på dette tidspunkt var gravet et hul af en vis dybde uden forudgående afgravning af muldlag, finder retten, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. herved arbejdsmiljølovens § 15, og at der tillige ikke blev ført effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført forsvarligt, jf. herved arbejdsmiljølovens § 16.

Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 80.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 83, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. jf. § 34, stk. 1, og § 35, stk. 3.

Ved udmålingen har retten lagt vægt på, at der er sket ulykke med døden til følge.

Thi kendes for ret

T ApS skal betale en bøde på kr. 80.000

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 23. januar 2020

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Retten i Næstved har den 3. maj 2019 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

T ApS har nedlagt påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidne 1, vidne 2 og vidne 3.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at Ansat B var klar over, at der skulle kloakeres i forbindelse med byggeriet på adressen A. Det regnede rigtig meget, da Ansat B den 4. oktober 2017 med en gravemaskine skulle afgrave et 40 cm muldlag på ejendommen. Det var ikke hændelsen den 4. oktober 2017, men ændrede arbejdsopgaver, der efterfølgende fik virksomheden til at indkøbe en gravekasse. Det er ikke alle virksomhedens ansatte, der har gennemgået uddannelsen som anlægsstruktør, som er den ”skole”, han henviste til i sin forklaring for byretten. Ansat B var heller ikke uddannet anlægsstruktør, men han havde mange års erfaring med arbejdet og fik derfor heller ingen vejledning om arbejdets udførelse. Han er bekendt med Arbejdstilsynets vejledninger om gravearbejde og om oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet. Muldjord kan genanvendes, og et muldlag afgraves derfor, inden man begynder at grave i de dybereliggende jordlag. Hvis muldjord blandes med dybereliggende jord, må al jord kasseres, hvorved projektet fordyres, så ud fra driftsmæssige og økonomiske betragtninger gav det ingen mening, at Ansat B påbegyndte udgravning til kloak, før muldlaget var gravet af. Det var Vidne 2, der stod for det konkrete projekt.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at det er almindelig procedure at orientere sig om elkablers og vandstiks beliggenhed, inden man påbegynder udgravning til kloak. Da han den 4. oktober 2017 ankom til adressen A, hjalp han Ansat B med at finde elkabler og vandstik i den del af indkørslen til ejendommen, som lå ud mod vejen, og hvor Ansat B i forvejen havde gravet et hul ved to brønde, hvor vandstikket lå. Det udgravede hul var ca. 1 meter dybt og ca. 2 meter i diameter, og hullet er den udgravning, som ses på foto 4 og 5 med en blå kabelrulle i. Der var intet farligt ved denne udgravning, og det var heller ikke i denne, at Ansat B omkom, men i en anden udgravning 8-10 meter længere inde ad indkørslen. Da han var på ejendommen for at hjælpe Ansat B, var der ikke andre udgravninger i indkørslen end udgravningen ved de to brønde. Ansat B havde stor erfaring med arbejdet, og han gav derfor ikke Ansat B sikkerhedsinstruktioner.

Det er normal procedure at skrabe et muldlag af, inden man graver ud til kloak, idet muldjord kan genanvendes, hvorimod muldjord blandet med dybereliggende jord ikke kan genbruges. Det var hans vurdering, at det ville tage Ansat B to dage at afskrabe et ca. 40 cm dybt muldlag, og at Ansat B derfor ikke den 4. oktober 2017 kunne nå at gå i gang med udgravningen til kloak.

Senere på dagen blev han på ejendommen stillet en række spørgsmål af en repræsentant fra Arbejdstilsynet. Han udtalte sig da generelt om retningslinjer for benyttelse af ”anlæg”, herunder om krav om brug heraf i forbindelse med udgravninger. Han mener ikke, at han udtalte, at der på den konkrete ejendom skulle etableres ”anlæg” i forbindelse med udgravning til kloak, da han på daværende tidspunkt ikke havde modtaget kloaktegninger og derfor ikke var klar over, i hvilken dybde udgravningen skulle foretages. Beregning af dybden af en udgravning til kloak foretages bl.a. under hensyn til afstand mellem vej og bygning samt eventuelle fald eller stigninger i kloakforløbet. Det var således ikke muligt for ham den pågældende dag at udtale sig om, hvorvidt udgravningen skulle foregå med ”anlæg” eller gravekasse. I den dybde, som Ansat B blev fundet i, var det dog ikke muligt at grave med ”anlæg”.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at den opgravede jord lå på kanten af udgravningen i en højde af ca. 80 cm. Den opgravede jord forøgede således reelt udgravningens dybde med ca. 80 cm og påvirkede dermed udgravningens stabilitet, idet vægten af den opgravede jord pressede udgravningens sider og øgede dermed risikoen for sammenstyrtning. Han er helt sikker på, at Vidne 2 på ejendommen forklarede, således som han har anført i sin rapport og forklaret i byretten. Der var ikke andre udgravninger i indkørslen end den, hvori Ansat B blev fundet i.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ansat B blev som ansat hos T ApS den 4. oktober 2017 under arbejde i en udgravning begravet af nedstyrtet jord og afgik herved ved døden.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder fotos, gerningsstedsbeskrivelsen og Vidne 3’s forklaring, må det lægges til grund, at udgravningen, der var foretaget i en ca. 4 meter bred indkørsel, var ca. 2,7 meter dyb og ca. 2 meter bred, og at der på kanten af udgravningen lå opgravet jord i en højde af ca. 80 cm. Det er ubestridt, at der ikke var etableret sikkerhedsforanstaltninger til effektiv imødegåelse af jordskred, herunder afstivning eller skråningsanlæg, og at kanterne af udgravningen ikke var friholdt for den opgravede jord.

På denne baggrund finder landsretten, at Ansat B ved udførelsen af udgravningsarbejdet overtrådte arbejdsmiljøregler som beskrevet i tiltalen, og at overtrædelsen kunne tilregnes ham som uagtsom. Som arbejdsgiver for Ansat B er T ApS følgelig strafferetligt ansvarlig herfor, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. § 86, idet Ansat Bs arbejde med udgravningen ikke var uforudsigeligt eller upåregneligt for T ApS. Der er herved navnlig henset til Vidne 3’s forklaring og notat i rapporten af 6. oktober 2017 om Vidne 2’s udtalelse den 4. oktober 2017 til Ansat B om, at Ansat B skulle etablere ”anlæg”, hvis han påbegyndte udgravning til kloak, en oplysning der understøttes af politirapport af 4. oktober 2017, ifølge hvilken Vidne 2 havde bedt Ansat B ”passe på med hullet”. Af samme grunde, og da udgravningsarbejdet under de givne omstændigheder ikke kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 15, er T ApS endvidere ikke straffri i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Landsretten tiltræder herefter, at T ApS er skyldig i den rejste tiltale. Af de grunde, der er anført af byretten, findes straffen passende fastsat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t 

Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF