Udskrift af dombogen for retten i Hjørring
Dom afsagt den 30. marts 2020
Anklagemyndigheden
mod
T
Anklageskrift er modtaget den 5. december 2019.
T er tiltalt for overtrædelse af
- arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. nr. 1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 2, og stk. 3, jf. § 35, stk. 1, ved at arbejdet i en udgravning den 13. december 2016 på byggepladsen A i byen C ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, formand Vidne 2, arbejdede med at lokalisere et kloakrør i bunden af en ca. 1,74 m dyb, ca. 0,6 m bred og ca. 1,5 m lang udgravning, hvor siderne var lodrette, uden der var effektivt sikret mod sammenstyrtning og nedskridning af jorden, hvilket medførte, at der var fremkaldt fare for, at Vidne 2 kunne komme til skade.
- arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 2, og stk. 3, jf. § 35, stk. I, ved at arbejdet i en udgravning den 22. juni 2017 på byggepladsen B i byen D ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, Vidne 3, arbejdede med tilslutning af stikledninger til nye brønde i bunden af en ca. 2,1 m dyb, ca. 2 m bred og ca. 5 m lang udgravning, hvor udgravningens sider var lodrette, uden der var effektivt sikret mod sammenstyrtning og nedskridning af jorden, idet den gravekasse, der var placeret i udgravningen kun sikrede de to langsider i udgravningen, hvilket medførte, at der var fremkaldt fare for, at Vidne 3 kunne komme til skade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om samlet bøde på 137.000.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært en mindre bøde end påstået.
Bødens udmåling er dog ikke bestridt.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har forklaret, at han er indehaver af T. Virksomheden beskæftiger sig primært med jord- og betonarbejde. Antallet af medarbejdere varierer, og på daværende tidspunkt havde de 175.
Han har kendskab til begge de omhandlede arbejder. Arbejdet i byen C var en forsikringssag, mens arbejdet var i byen D var en del af et større et arbejde, som de havde vundet i udbud, for Firma E.
I byen C havde kunden problemer med et afløb, og de skulle undersøge, hvordan problemerne kunne afhjælpes. Vidne 2, der er sjakbajs og en erfaren medarbejder, foretog sammen med en kollega en prøvegravning for at finde kloakledningen. De havde fået opgaven fra forsikringsselskabet, og denne type opgave bliver typisk uddelegeret til en sjakbajs, i dette tilfælde Vidne 2, der så står for den praktiske gennemførelse, herunder instruktion af de øvrige medarbejdere. Ved opgavens gennemførelse er det særligt vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, om der har været gravet i jorden før, da det er af betydning for hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iværksættes. Hvis jorden er porøs, nedsættes der en gravekasse eller lavet anlæg, uanset at der ikke graves dybere end 1,7 m. I det konkrete tilfælde, vil han vurdere udgravningens dybde til mellem 1,3 m og 1,4 m.
Virksomheden har gennem flere år arbejdet med etablering af nye kloakker hovedledning i byen D. Vidne 3, der ligeledes har været ansat gennem flere år, arbejdede på pladsen og var konkret i gang med at grave ud til delebrønd til en ejendom. Alt arbejde blev planlagt sammen med Ansat F, der var formand på pladsen. De vidste, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg og alt var efter deres opfattelse, som det skulle være, det vil sige at der blev benyttet gravekasser, hvor det var relevant, ligesom alle udgravninger blev etableret med anlæg. Ved anlæg fjernes jorden fra hullets sider i hvert fald 1 til 1. Der var ud over den daglige briefing sikkerhedsmøde på pladsen hver 14 dag. Medarbejderne havde endvidere streng instruks om, at alt arbejde skulle foregå inden for gravekassen. Han var ikke selv på pladsen den pågældende dag, men har været der ofte også inden Arbejdstilsynets besøg. Ud over deres egenkontrol kom Firma E flere gange på pladsen for at inspicere. Han synes, at de havde gjort alt, hvilket de altid gør, for at overholde sikkerhedsreglerne.
Vidne 2 har forklaret, at han har været ansat hos T siden 1998. Han var med en kollega ude hos en kunde i byen C for at lede efter et brud på en kloakledning, hvilket er en rutineopgave. De gravede ned i en dybde på mellem 1,40 m og 1,50 m, hvorefter han placerede sig nede i hullet og forsøgte at finde kloakrøret ved at stikke et spyd i jorden forskellige steder. De brugte en minigraver til udgravningen. Det var var anlæg på samtlige sider på hullet, og jorden var intakt, der havde således ikke havde været gravet i den før. Der var ingen fare for sammenstyrtning. Han kender reglerne og ved, at der skal bruges en gravekasse ved udgravninger med en dybde over 1,70 m. Han måler selv 1,86 m, og som det ses på billedet, står han foroverbøjet, så han er sikker på, at hullet ikke var dybere end tilladt. Han mener, at han målte dybden fra kantstenen og ned med sin tommestok. Hverken minigraveren, der stod placeret på fast grund på en brønd over hullet, eller den opgravede jord, der var blevet placeret på vejbanen, øgede ved deres vægt risikoen for et jordskred efter hans opfattelse. De gravede på tværs af kloakledningen og ikke i længderetningen. Der har ikke været gravet i jorden før. Der var ingen forudgående undersøgelse og planlægning, inden de i gang med deres arbejde.
Vidne 3 har forklaret, at han har været ansat hos T siden 2003. Han er sikkerhedsrepræsentant i firmaet. På tidspunktet i forhold 2, var han og kollegerne i gang med at foretage kloakering i byen D, hvilket er en del af deres sædvanlige arbejde. Som det ses på billederne i sagen, var han i gang med at lave en delebrønd, som via en stikledning skulle kobles på hovedledningen, som kollegerne var ved at anlægge ude ved vejen. Der var sat en gravekasse ned, ligesom der var lavet anlæg i forholdet 1 til 1 på alle sider af gravekassen. Han vil mene, at der i enderne af gravekassen var ca. 2 m hen til anlægget. Gravekasserne, som de anvender, kan forlænges både i længden og højden, hvis det er nødvendigt, når der f.eks., ikke kan etableres anlæg ved en udgravning. Han er bekendt reglerne for udgravninger og mener ikke, at der konkret var problemer med de etablerede foranstaltninger. Han ville da heller ikke være gået i gang med arbejdet, hvis sikkerheden ikke havde været i orden. Det var hans kollega, Ansat F, der var formand på pladsen. Alle på pladsen mødtes hver morgen, inden arbejdet gik i gang, og gennemgik dagens opgaver og sikkerheden omkring disse. Han havde også den pågældende dag drøftet opgaven med Ansat F, og de havde sammen vurderet, hvordan den kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det var intakt jord, som han gravede i.
Vidne 4 har forklaret, at han tidligere har arbejdet 12 år som tilsynsførende hos Arbejdstilsynet, hvor han var ansat på tidspunktet anført i forhold 1. Han havde været på tilsyn et andet sted, da han tilfældigt kom forbi arbejdet i byen C, som Vidne 2 og kollegaen, Ansat G, var i gang med. Hans nysgerrighed blev vakt, da han så, at hullet, som Vidne 2 arbejdede i, var forholdsvis dybt og ikke ret bredt, og han besluttede derfor at undersøge det nærmere. Hullet havde en ujævn bund, og han målte dybden til 1,74 m. Han målte dybden med en lasermåler. Han vurderede, at sikkerheden, ikke var i orden og stoppede arbejdet. Jorden var ustabil, og revnet og Vidne 2 og kollegaen burde vide, at der havde været gravet i jorden før, når de nu ledte efter et kloakrør. For at sikre mod sammenstyrtning skal der benyttes en gravekasse eller laves anlæg på alle hullets sider, hvilket ikke var sket konkret. Der var til nød anlæg til en af siderne i længderetningen.
Han drøftede hullets dybde med Vidne 2 og Ansat G, da Vidne 2 mente, at de ikke havde gravet for dybt. Det er dog hans opfattelse at dybden på 1,7 m ikke er absolut, og at forholdene på et sted konkret kan tilsige, at der etableres sikkerhedsforanstaltninger ved en lavere dybde. Det er hans opfattelse, at Vidne 2 og Ansat G havde misforstået reglerne på området. Uanset at jorden havde været intakt, skulle hullet have været bredere. Arbejdet var dårligt planlagt, og han gav besked på, at hullet enten skulle sikres med en gravekasse, eller ved etablering af anlæg, inden arbejdet kunne fortsætte.
Han målte dybden fra flisehøjde. Lasermåleren bliver kalibreret 1 gang årligt. Selvom laseren ikke var kalibreret umiddelbart før opmålingen, så vil han mene, at opmålingen har været retvisende og afveget under 5 cm til hver side.
Vidne 5 har forklaret, at hun med nogle kolleger var på kontrolbesøg på arbejdspladsen i byen D i forhold 2. Hun havde på det tidspunkt været ansat i 10 år hos Arbejdstilsynet. De havde oplyst entreprenøren om, at de ville komme på besøg den pågældende dag. Vidne 3 stod i en gravekasse, hvor han var ved at etablere en stikledning fra husets brønd. Der var gravet langt ned, da ledningen skulle etableres fra husets kælder. Dybden af udgravningen blev målt til 2,1 m. Hun har som regel fået medarbejderne til selv at måle op, så det har sikkert været Vidne 3, der målte, men hun husker det dog ikke med sikkerhed. Arbejdet blev stoppet, da der ikke var anlæg i enderne af udgravningen. Jorden var endvidere ustabil, hvilket kunne ses ved, at den var revnet flere steder, ligesom der var sket undergravning af den ene af enderne. Hvis det ikke er muligt at lave anlæg på en udgravning, vil det typiske værnemiddel være opsætning af forskallingsbrædder, hvilket også med fordel kunne være sket i det pågældende tilfælde. De talte med pladsformanden om forholdene, ligesom hun konkret talte med Vidne 3, om arbejdet han var i gang med. Det blev oplyst, at arbejdet kunne genoptages, når der var etableret tilstrækkeligt anlæg. Det var hendes opfattelse, at der ikke var indvendinger imod de påpegede forhold, og at det blev taget til efterretning.
Tiltalte er tidligere straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven senest ved bødevedtagelse af 28. september 2017.
Rettens begrundelse og afgørelse
Vedrørende forhold 1 er der efter de afgivne forklaringer uenighed om, hvorvidt udgravningen, som Vidne 2 arbejdede i, da Vidne 4 var på kontrolbesøg på arbejdsstedet, var dybere end 1, 7 m.
Vidne 2 har forklaret, at der ikke blev lavet en forudgående undersøgelse af forholdene på stedet, inden de begyndte arbejdet.
Uanset at udgravningen ikke har været dybere end 1,70 m, må det efter Vidne 4s forklaring om forholdene på stedet sammenholdt med de optagne fotos lægges til grund, at udgravningen ud fra de konkrete forhold har været af en sådan dybde, at den burde have været sikret mod sammenstyrtning ved tilstrækkeligt skråningsanlæg eller nedsænkning af en gravekasse, hvilket ikke er sket.
Vedrørende forhold 2 finder retten efter Vidne 5s forklaring, herunder om jordforholdene, som hun vurderede som ustabile sammenholdt med de optagne fotos på stedet, at det må lægges til grund, at udgravningen, som Vidne 3 arbejdede nede i, ikke var sikret ved tilstrækkeligt skråningsanlæg i længden.
Retten finder på denne baggrund, at arbejdet i ingen af forholdene har været planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorfor tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 137.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 2, og stk. 3, jf. § 35, stk. 1.
Retten har ved bødens fastsættelse ikke fundet grundlag for at nedsætte denne yderligere som følge af sagsbehandlingstiden.
Thi kendes for ret
T skal betale en bøde på 137.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 22. december 2020
Anklagemyndigheden
mod
T
Retten i Hjørring har den 30. marts 2020 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Tiltalte er siden 2012 straffet 5 gange for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Forklaringer
Vidne 1, Vidne 2, Vidne 4 Vidne 3 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at Vidne 2 i forhold 1 skulle lokalisere en ledning. Vidne 2 har 25 års erfaring og er godt lokalkendt. Vidne 2 er uddannet rørlægger og har deltaget i sikkerheds- og efteruddannelseskurser. Vidne 2 taler med sine overordnede flere gange dagligt. Jorden under de ledninger, der er blotlagt på foto 3 på SA 72, var jomfruelig.
Han mener, at Arbejdstilsynet har taget fejl i begge forhold, idet jorden var intakt. Det er tydeligt at se, når man sætter skovlen i jorden. Både Vidne 2 og Vidne 3 har faet den nødvendige instruktion, og der føres tilsyn med dem.
Om forhold 2 har han supplerende forklaret, at de var i gang med at grave ud til en skelbrønd og ikke til en delebrønd. Når man arbejder i en gravekasse, er der ingen fare. Arbejdet kan ikke udføres anderledes. I begge ender af gravekassen er der lavet skråningsanlæg. Han mener, at anlægget er lige så bredt som højt (1:1). Han beregner anlægget fra det sted, hvor Vidne 3 står og arbejder med røret.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han sagtens kunne se på jorden, om der havde været gravet i den tidligere. Jorden virkede ikke løs, og der var heller ikke andre tegn på, at der havde været gravet. Undersøgelsen skete, samtidig med at han gravede. I visse tilfælde skal der også bruges gravekasse, selv om udgravningen er mindre end 1,7 meter, herunder hvis det er løs jord, eller man skal arbejde under jordhøjde. Det, man kan se på fotoet på SA 74, er hak fra hans skovl og ikke revner i jorden.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at der var tydelige revner i den ende af udgravningen, hvor minigraveren holdt. Der var også en lang revne ud mod vejen. Revnerne var ca. ½ meter under fliserne. Ud fra mængden af kabler og rør, der var nedgravet, kan man udlede, at der har været gravet i jorden mange gange. Det er ikke nemt at planlægge, hvordan man skal sikre sig på sådan et sted, men det kan ske med f.eks. krydsfinerplader med afstivning. Revnerne var relativt ujævne, og han vurderer ikke, at de er fremkommet ved at have gravet med en skovl. Det var medarbejdernes opfattelse, at man kunne grave ned til 1,7 meter, før man skulle tage stilling til anvendelse af gravekasse eller lave anlæg. Han havde en lang snak med dem om, at det var en forkert opfattelse. Der var ikke tilstrækkeligt anlæg. Afgravningen mod vejen var nærmest lodret. Der var også gravet ind under minigraveren, så man nærmest kan sige, at der var tale om et "negativt anlæg". Ledninger er typisk placeret 60 cm nede i jorden. Efter byrettens dom har han undersøgt, hvornår lasermåleren blev kalibreret. Det blev den i starten af december måned 2016.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at gravekassen var kvadratisk. Han arbejdede kun inde i gravekassen. Han vil til enhver tid påstå, at anlægget i de andre ender var 1:1. Stigen stod op ad gravekassen, når han benyttede den til at komme op og ned. Han havde flyttet stigen, for at kunne komme til at arbejde. Hvis jorden styrtede sammen, ville han ikke kunne blive ramt, og han ville også kunne komme til stigen for at komme op ad den. Afhængig af jordens beskaffenhed vil man skulle vurdere, hvordan anlægget skal laves - om det er 1:1, 1:2 eller 1:3. Der var etableret anlæg ind mod græsplænen, fordi der tidligere havde været gravet. Vurderingen af jordens beskaffenhed skete løbende under gravningen.
Der er skudt 2 nye rør ind, hvor gravekassen er placeret. Han havde etableret en brønd, som skulle tilsluttes ind mod ejendommen, hvor der havde været gravet tidligere. Det var meget fast jord. Det sand, der kan ses på fotoet, er tilkørt.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at der ikke var etableret anlæg i udgravningen. I den ene ende var siden næsten lodret, og i den anden var der sket undergravning. Pladsen i gravekassen var meget trang. Der var høj risiko for, at Vidne 3 kunne blive begravet, hvis enderne faldt sammen. Det vil ske så stærkt, at han ikke ville kunne nå at flytte stigen og kravle op. Han ville ikke være sikret noget sted i udgravningen. Siden mod haven var lodret med flere revner. Hun har ikke noteret, om der også var revnedannelser i enden ud mod vejen. Det overrasker hende, at nogen med så stor erfaring i jord kan mene, at udgravningen var sikker. Et anlæg måles ikke fra arbejdsstedet, men fra bunden i enden af udgravningen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ad forhold 1
Efter den forklaring, der er afgivet af Vidne 4, sammenholdt med de optagne fotos, lægges det til grund, at der tidligere har været gravet i den jord, hvor Vidne 2 havde foretaget en udgravning for at lede efter brud på en ledning, og at der var revner i jorden. Det lægges endvidere efter Vidne 4s forklaring til grund, at udgravningen havde en dybde af omkring 1,7 meter, og at der ikke var sket sikring ved brug af gravekasse, ligesom siderne ikke var sikret med behørig anlægshældning.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.
Ad forhold 2
Den gravekasse, der var placeret i den ca. 2 meter dybe, 2 meter brede og 5 meter lange udgravning, sikrede de to langsider i udgravningen. Efter den forklaring, der er afgivet af Vidne 5, lægges det til grund, at jorden i udgravningen var ustabil og revnet, og at der ikke var etableret behørig sikring med anlægshældning i de andre to sider.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at arbejdet ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.
Straffen, der er passende udmålt, fastsættes som en tillægsstraf i forhold til bødevedtagelsen af 28. september 2017, jf. straffelovens § 89.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.