Udskrift af dombogen for retten i Kolding
Dom afsagt den 2. juni 2020
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 24. maj 2019.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3, stk. 1 og 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 6. marts 2017 på adressen A, ikke at have planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med at løfte og bære et prototype bord med en vægt mellem 143 og 153 kg, således at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom der ikke blev anvendt tekniske hjælpemidler, idet den ansatte, Vidne 2, sammen med 2 andre ansatte, uden at kende bordets vægt, løftede bordet således at Vidne 2 løftede i den ene ende af bordet og de to andre ansatte løftede i den anden ende af bordet, hvorved Vidne 2 pådrog sig en alvorlig personskade i ryggen i form af en diskusprolaps.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har som repræsentant for T A/S forklaret, at hun er ansvarlig for HR hos T A/S. Hun sidder med i arbejdsmiljøgruppen og har en koordinerende funktion.
T A/S laver indretning af butikker, står for inventar mv. De står for projekter om indretning af butikker for fx Virksomheden B og andre lignende kunder. Noget inventar laver de selv i datterselskaber, noget får de lavet af andre. De er nu omkring 140 ansatte i hovedselskabet og nogle datterselskaber. Hun husker ikke, hvor mange der var ansat i 2017.
På adressen A ligger administration og andre kontorfunktioner. De har møbler til at stå på lager, indtil det sendes ud til kunderne i ind- eller udland. Lageret ligger på gaden C, på nogle andre adresser og andre steder i byen D.
Hun kender Vidne 2. Han var ansat som projektleder og havde været ansat i relativt lang tid. Arbejdet som projektleder består i at håndtere projektet fra start til slut. Projektlederen har det overordnede ansvar for projektet. Det er kontorarbejde.
Hun ved ikke nok om, hvad et prototypebord er, til at udtale sig om det. Hun ved ikke, om der fandtes prototypeborde på adressen.
Vidne 2 havde ikke noget med lagerarbejdet at gøre. De har en jobbeskrivelse til hver funktion. Det er den, der er fremlagt af forsvareren. Den bliver udleveret, når man bliver ansat. Det var ikke en del af Vidne 2s arbejde at bære på bordet. Hende bekendt er det ikke tidligere sket, at projektledere har båret på borde. Hun kan ikke svare på, om det er første gang, der er løftet af nogle, der ikke skal løfte.
Hun mener, der var en butik, der skulle åbne i landet E nogle dage senere. Som hun husker det, var der er et bord, der ikke var det korrekte. Hun husker det ikke nærmere.
Hun ved, at de bagefter fik et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. De skrev straks ud til medarbejderne i den anledning. Det var for at gøre tingene så godt som muligt.
Der er hjælpemidler i lagerafdelingen. Det er lagerfolkene, der skal løfte. Det skal kontormedarbejdere ikke. Der hvor hun sidder, beder de lagerfolkene om hjælp, hvis de f.eks. skal have flyttet borde. Det er helt normalt, at de ikke selv flytter noget tungt.
De giver ikke besked ved ansættelse af projektledere om, at man ikke må løfte, da det ikke er en del af jobbeskrivelsen. Der er nu givet besked til ansatte om, at de ikke må løfte tunge løft.
Vidne 2 blev sygemeldt efter nogen tid, vist nok 4 uger, uden at hun i dag husker det nærmere. Han arbejder ikke længere i virksomheden. Det har ikke noget med skaden at gøre.
Ved sygemeldinger vurderer de fra gang til gang, om de skal have en lægeerklæring. Hun husker ikke, om de fik en lægeerklæring fra Vidne 2.
Da Vidne 1 blev afhørt den 4. oktober 2017, blev hun ikke præsenteret for en sigtelse.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han i marts 2017 hed Navn F (red. andet efternavn). Han arbejdede da som projektleder hos tiltalte. Arbejdet bestod i at bygge konceptbutikker. Hans job bestod i at sørge for at få bygget en butik fra bunden. Inventar mv. blev bygget enten hos T eller af andre firmaer. Når de fik ting ind, blev det sendt hen, hvor det skulle være. Hans rolle var at overse, at det kørte efter en tidsplan og få afleveret projektet til kunden. Målet var at komme ud en gang om ugen.
Den pågældende dag fik de at vide, at et bord ikke kunne nå at komme frem til kunden G, som var en vigtig kunde. Han vidste, at der stod et prototype bord på lageret. Han rekvirerede en Sprinter varebil. Han og et par kollegaer gik over for at løfte bordet op i Sprinteren. Han sagde til dem, at de skulle løfte et bord. Dem, der tog med over for at løfte, var også projektledere, Vidne 4 og Vidne 3. Da de ville løfte, stod han i den ene ende og to kolleger i den anden ende. De anede ikke, hvor meget bordet vejede. Kassebilen var bakket til. De skulle nok løfte bordet nogle få meter. Det kan godt passe, at de skulle bære bordet 10 meter. Bordet var dog væsentlig tungere end normalt. Bordet rykkede sig overhovedet ikke. De tog bare fat og rykkede til. Fragtmanden begyndte at hjælpe og vist nok en til.
Det skal nok passe, at bordet var så tungt, som det er angivet, dvs. 143-153 kg. Ellers burde de have kunnet løftet det. De havde måske forventet, at det vejede det halve, dvs. ca. 70-80 kg.
Da Vidne 2 rykkede i bordet, kunne han straks mærke, der skete noget, der ikke skulle ske.
Generelt sker det en gang imellem, at de skal have noget andet inventar afsted end det egentlig planlagte. Konceptbutikkerne har en rimelig stram tidsplan, så enten skal man finde et alternativ, hvis man ikke kan få førstevalget eller tage over på lageret og kigge. Man kan f.eks. komme ud for at sende andre stole afsted og så bytte ud senere.
Det er før sket, at der har manglet noget i en butik, hvor han så har bestilt en vogn til at hente noget på lageret. Vidne 2 har også selv været med at hente ting på lageret. Det er forskelligt, om han selv har gjort det eller bedt andre om det. Primært har det været lageret, der har gjort det. Det har været stole og lidt mere håndgribelige ting. Bordet var en lidt speciel ting.
Hvis man skulle have flyttet borde, stole, og det var mindre ting, så hjalp projektleder og designere til. Hvis det var noget, der skulle ud af huset, var det normalt lagerafdelingen, der stod for det. Det ville have været lageret, der havde flyttet bordet i denne situation, hvis tiden havde været til det.
Det, han selv tidligere havde flyttet, var mindre ting. En stol vejer måske 10- 15 kg.
Han kan ikke forestille sig andet, end at de to kolleger, der var med, også har skulle hente nogle ting selv.
Da han blev ansat, fik han en stillingsbeskrivelse. Den så måske anderledes ud end den, der er fremlagt i sagen, da han blev ansat for 10 år siden. Der kom nogle tillæg løbende. Det fremlagte bilag 1.12 kan været et af de tillæg.
Han har ikke fået at vide, at han ikke måtte gå på lageret og hente ting. Det var sådan, ”man” gjorde. Det gjaldt både ham som projektleder og projektkoordinatorer. Hvis han stod ude et sted, kunne han ringe hjem til en projektkoordinator om at få sendt nogle ting og havde da en forventning om, at de gik over og hjalp lageret.
Han går ud fra, at virksomheden var bekendt med, at det var sådan, det foregik.
Han har ikke fået at vide, at han f.eks. ikke måtte løfte sit eget arbejdsbord.
Arbejdstilsynet kom efter episoden. Han er usikker på, om han var med. Det siger ham noget. Han husker, han fik demonstreret, hvordan man måtte løfte af hende fra Arbejdstilsynet, efter han havde vist hende, hvordan han havde løftet. Han havde ikke tidligere fået at vide fra virksomheden, hvordan han måtte løfte. Forevist foto, bilag 1.2., s. 5, har han bekræftet, at det ligner ham på billedet.
Efter løftet kunne han mærke med det samme, at det var galt. Næste dag måtte han næsten ligge ned i flyveren. I den første periode på 3 uger måtte han ligge ned. Han tog en masse smertestillende. Efter 2-3 uger vågnede han en dag og kunne ikke mærke sine ben. Han fortsatte på arbejde i den periode.
Hans kone ringede til lægen, som måtte komme ud til ham. Efter scanning kunne de se, at to diskosser var skredet ud og havde ramt nervebanerne. Han er stadig en gang imellem ude for, at benene sover, og han døjer med dropfod. Han har ikke haft problemer af den karakter før.
Han kom tilbage til arbejde igen. Han fik nogle breve fra myndigheder om at skulle til arbejdsprøvning og alt muligt. Han ville dog gerne tilbage til sin egen arbejdsplads og fik lavet en ordning, hvor firmaet blev kompenseret for den tid, han brugte på genoptræning m.m. Han startede efter måske 6-8 uger.
Han stoppede hos T A/S for ca. et år siden. Det havde ikke noget med skaden at gøre. Det var ikke ham selv, der valgte det, men han fik at vide, at der skulle skæres.
Han kan i dag meget hurtigt mærke, at det summer ved lænden og kan ikke sidde ordentligt, hvis han ikke gør sine øvelser. Det med dropfoden er ikke så slemt, som det har været.
Han er nu selvstændig og arbejder fuld tid, idet han selv kan tilrettelægge sit arbejde.
Han talte efterfølgende med tillidsmanden. Han ved, der kom et strakspåbud. Inden ulykken var der ikke kommet information ud om, at man ikke måtte løfte tungt eller flytte noget rundt og lignende. Han havde aldrig set noget fra virksomheden om det.
Det skal nok passe, at han har oplyst det, der står i telefonnotatet med ham (1.2) og som står i afgørelsen s. 2 2. bullet nederst.
Vidne 3 har forklaret, at han var ansat hos T A/S som projektleder i 2017. Han havde samme stilling som Vidne 2. Han stod for at koordinere ting.
Han kendte ikke til den konkrete opgave, som Vidne 2 havde. Der var et bord, der skulle afsted. Det var vist noget med Firma H. Det skulle gå lidt stærkt. Vidne 2 spurgte nogle stykker af dem om hjælp. Det var ham, Vidne 4 og Ansat I.
Som projektledere sørgede de også for at få ting afsted, hvis noget manglede. Det er sket tidligere, at de har hjulpet, hvis noget brændte på. Det kunne været et bord, stol glashylde etc. Det er et spørgsmål om at få ting afsted. Man kunne godt selv have noget med i en bil, eller have bestilt en vognmand og selv hjælpe til.
Vidne 3 har selv været ude for at håndtere nogle ting selv. Han har bedt lagerfolk om det og har også selv gjort det. Man gør, hvad der skal til for at få varerne afsted.
Det er ikke sikkert, at virksomheden var bekendt med det. Der var et set up med lagerfolk. De kunne håndtere det, der var planlagt inden for nogle rammer. Som udgangspunkt kommer varer fra lageret og håndteres af lagermedarbejdere. Han skal nok have fået forklaret, at varer fra lageret normalt håndteres af lagerfolk, da ting står på paller.
En gang imellem faldt ting dog uden for det planlagte. Når det sker, håndterer de nogle ting som projektledere. Man ved godt som projektleder, at det skal være på den måde.
Dybest set må man ikke bare gå over for at hente ting. Det har mest noget at gøre med registreringen af varer. Det var ikke i forhold til løft m.v.
I situationen stod der en kurér, der skulle afsted. Så gør man det, der er nemmest. Man kunne sikkert godt have kontaktet lageret. Det var en helt normal situation, at Vidne 2 bad dem om at hjælpe. Vidne 3 ville til enhver tid gøre det igen. Han syntes ikke, at bordet var usædvanligt tungt.
Han husker, at de var 4 omkring bordet. De skulle have det op på en bil. På et tidspunkt var der en, der slap. Om det var Vidne 2 husker han ikke. Muligvis gav chaufføren en hånd. Han er bekendt med, at Vidne 2 bagefter har haft nogle kvaler. Han ved ikke, om det skulle være fra denne situation.
Han talte ikke med Arbejdstilsynet.
Han husker ikke, om der bagefter kom instrukser ud om tunge løft. Det var en tid, hvor han rejste meget. Han har muligvis overset det.
Vidne 4 har forklaret, at han blev ansat 15. januar 2015 og i 2017 arbejdede hos T A/S som projektleder. Han vedkendte sig jobbeskrivelsen som forklaret af de andre vidner, som han fik gengivet.
Han husker, at Vidne 2 kom og bad ham og nogle andre om at hjælpe med at flytte et bord, da der holdt en kurérbil. Det var Ansat I, Vidne 3, Vidne 2 og ham selv. Vidne 2 sagde, det var her og nu. Han havde vist åbning dagen efter, så bordet skulle afsted.
Der er to ting, der tæller: Tid og penge. T A/S kan lave en butik på kort tid, så tiden er altid imod dem.
Det var et kvadratisk bord. De løftede bordet op på bilen og fik det dækket til og spændt fast. De talte om, hvad det vejede. Han mener, at det vejede 110 kg. De blev enige om, at det lå inden for rimelighedens grænser.
Generelt går de ikke og løfter. Det klares af montører, lagerfolk mv. Havde bordet stået på lageret, havde det været lagerfolkene, der tog det. Dette bord stod i en anden hal. Han ved ikke, om der var tilknyttet lagerfolk til den hal. Der havde ikke været noget til hinder for at rekvirere lagerfolk til at løfte bordet.
Det kunne godt forekomme, at de selv hentede ting på lageret, hvis det var det mest fornuftige. Vidne 4 har selv været med til at læsse biler, hvis det var det, der skulle til for at nå en tidsplan. Han har selv deltaget i tunge løft før. Han har ikke selv løftet 110 kg, men han har været med til det, hvor det var 25-30 kg pr. mand.
Virksomheden var vist bekendt med, at det var sådan man gjorde for at nå en tidsplan. Vidne 4 husker ikke, om der er sendt noget ud om tunge løft. Der en medarbejderhåndbog, men han husker ikke, om der står noget i den.
Arbejdstilsynet kom ud, og han blev kaldt til afhøring i et mødelokale om løftet. Afhøringen foregik på samme måde som afhøringen i dag.
Vidne 4 husker ikke, om han var med til at demonstrere løftet. Efterfølgende kom der en generel mail med retningslinjer om løft, hvem man skulle kalde på etc. Han husker ikke, om der tidligere var kommet sådan en mail.
Vidne 4 husker ikke, at han har talt med politiet.
Foreholdt sin forklaring, som den er gengivet i politirapporten, har Vidne 4 forklaret, at det ikke er korrekt, som der står, at han aldrig før har løftet og ikke var uddannet i det. Han er uddannet landmand og er herunder blevet undervist i ergonomi, så han kender reglerne om ergonomi og om løft, dog ikke i detaljer.
Vidne 5 har forklaret, at han var og er ansat hos T A/S. Han var business manager i forhold til Firma H. Hans stilling var at gennemføre projekter for dem og sørge for at indrette butikker.
Fysisk transport af møbler er ikke en opgave for projektledere, men for lagerfolk. Det har projektlederne vidst. De har gennemgået et workflow med Vidne 2 og andre om, hvad deres opgaver er. Han kan ikke have været i tvivl om, et det var lagerfolkenes opgave.
Systemet er, at man booker lagerfolk og får dem til at lave opgave på det ønskede tidspunkt. Man kan også få det gjort akut.
Det kan være sket, at de har haft prototyper på kontoret, der skulle ud. I så tilfælde kan det godt være sket, at man giver en hånd. Ved store ting får man det hentet af lageret. Skal man have rykket et skrivebord, kunne man gøre det selv med en vægt nok op til 50 kg, men ikke mere.
Hvis man har småting, f.eks. hylder, småkasser, som kan være i bilen, tager de det selv. Nogle gange er den korteste vej at gøre det selv. Det kan forekomme, hvis emnet ligger tæt på dem. Prototyper ligger i et lager tæt på projektlederne.
Det er normalt, at man godt selv kunne tage ting i en bil. Det man kunne have med sig, kunne man tage, herunder også stole.
Det kan ske, at det har brændt på, og at man så har hjulpet, hvis der skulle pakkes en bil. Medarbejderne er ikke blevet instrueret i, hvordan og hvor meget de må løfte.
Når de har lavet hasteopgaver, er det sammen med lagerfolkene.
Bordet i denne sag er det tungeste, han har hørt om, at projektledere har håndteret. Han har set kontorfolk håndtere stole, hylder m.v., som de kunne have i en bil. Han har ikke set nogle løfte et bord.
Han kender til strakspåbudet, som Arbejdstilsynet kom med. Der blev efterfølgende sendt en mail ud. Han tror, det står i deres personalehåndbog om løft. Han ved ikke, om det stod der tidligere. Der er ikke tidligere sendt mails ud om tunge løft.
Arbejdstilsynet meddelte ved brev af 27. juni 2017 et strakspåbud til T A/S vedrørende løft af møbler. Af strakspåbuddet fremgår bl.a. følgende:
"...
Begrundelse for påbuddet
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet med løft af prototyper af møbler ikke er udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet udsætter de ansatte for belastninger, der kan medføre skade på især lænderyg, skulder og nakke.
Det begrundes med, at de ansatte løftede prototype af et bord, der vejede 143-153 kg, og at håndteringerne foregik i 3/4 arms afstand. Rækkeafstanden skyldes bordets størrelse.
Arbejdstilsynet vurderer samtidig, at der var forværrende faktorer. Det skyldes:
- At håndteringen foregik i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, idet den ansatte løftede med foroverbøjet ryg ved
- At der var risiko for uventede
- Når flere personer løfter sammen, kan der være risiko for uventede belastninger, eks. hvis ikke alle løfter eller sætter byrden samtidigt, eller hvis en af personerne mister grebet under løftet.
- At de ansatte ikke var forberedt på, at prototypen af bordet vejede 40-50 kg mere end det færdige
- At bordet blev båret over en afstand på 10 meter.
Arbejdstilsynet vurderer endvidere, at der er betydelig fare for skade på muskler, sener og led på grund af bordets høje vægt.
Sagens oplysninger
Arbejdstilsynet har besøgt T A/S, adressen A, den 20. juni 2017 og den 21. juni 2017. Vi besøgte virksomheden for at undersøge en ulykke, som en ansat var udsat for den 6. marts 2017 i forbindelse med et løft af en prototype af et bord.
Af virksomhedens skadesanmeldelse fremgår det, at “vi skulle læsse et Grid table på en sprinter fra bygning A, som skulle køres til Person G med onsite dagen efter, da eg skulle have handover. Da vi løfter bordet, fejlvurderer jeg total vægten på bordet og får et nærmest smæld i ryggen, og kan godt mærke, at det ikke var godt”.
I forbindelse med vores besøg fik vi fik demonstreret, hvordan skadelidte havde løftet prototypen af bordet. Demonstrationen blev fremvist bygning A, hvor ulykken fandt sted.
Det blev demonstreret, hvordan skadelidte havde placeret sig i forhold til prototypen af bordet, og hvordan skadelidte havde taget fat i prototypen af bordet, uden at skadelidte foretog løftet. Nedenstående konstateringer er baseret på denne demonstration.
Vi konstaterede:
- At skadelidte løftede i 3/4 arms afstand ved optagning af prototypen af bordet fra gulvet (se billede I).
- At skadelidte løftede med foroverbøjet ryg ved
- At bordets højde var 96 cm, længde 210 cm, og bredde 140 cm. hvilket kunne ses på tegninger af bordet, udleveret af
- At afstand fra bordets placering i bygning A til bilens placering udenfor var 10
Det blev oplyst:
- At 3 ansatte løftede en prototype af et bord. Det blev oplyst, at skadelidte løftede i den ene ende af bordet og to ansatte i modsatte ende af
- At bordpladen til prototypen vejede 40-50 kg mere end den færdige bordplade, da bordpladen til prototypen bestod af 12 mm massiv stålplade og bordpladen til det færdige bord bestod af 12 mm krydsfinerplade med en overflade af stål. Det færdige bord vejer 103 kg, prototypen af bordet vejede 40 til 50 kg mere, altså 143-153
- At skadelidte og anden ansat, som deltog i løftet, var uforberedt på bordets vægt.
- At øvrige 2 ansatte blev tilkaldt, da bordet var tungere end de ansatte havde regnet med. 5 ansatte bar derefter bordet sammen, over en afstand på 10 meter, ud til en
- At 4 ansatte løftede bordet op i en bil med presenning, men at skadelidte ikke deltog i denne håndtering af bordet på grund af ondt i
- At de ansatte som medvirkede til løftet, sjældent løfter prototyper af møbler i bygning A, men at det kan
- At virksomheden ikke har foretaget tiltag til sikring af, at ansatte ikke kommer til skade ved lignende
- At virksomheden har et lager med ansatte, som sædvanligvis har ansvaret for håndtering af møbler , og som har egnede tekniske hjælpemidler til rådighed.
- At skadelidte efterfølgende har fået konstateret diskusprolaps i
- At skadelidte var sygemeldt indtil den 29. maj 2017, og derefter startede gradvist op på arbejde. Skadelidte deltager aktuelt i genoptræning 6 timer ugentligt og arbejder derudover fuld
Oplysningerne blev bekræftet af commercial brand manager, Vidne 5.
...
Vejledning til at efterkomme påbuddet
I kan læse mere om vurdering af løft i At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub, kapitel 3 og 6, og om foranstaltninger ved løft i kapitel 7.
Se www.at.dk/vejledninger/D-3-1.
...
I kan klage over påbuddet
..."
I et telefonnotat af 22. juni 2017 har Arbejdstilsynet anført:
"...
Vidne 2 ringede og oplyste, at producenten af prototypen havde oplyst følgende:
- Bordpladen på et gridbord er normalt lavet af 12 mm krydsfiner betrukket med stål.
- Bordpladen på prototypen var lavet af massiv 12 min stålplade og prototypens vægt var derfor 40-50 kg tungere end et normalt gridbord.
..."
Arbejdstilsynet anmeldte den 28. september 2017 T A/S til politiet med indstilling om en bøde på 80.000 kr., fastsat under hensyn til, at der var sket en materiel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, at en ansat var kommet alvorlig til skade og til virksomhedens størrelse.
Politiet sendte den 11. juni 2018 et bødeforlæg til virksomheden. Advokat J havde forinden protesteret herimod ved brev af 13. november 2017. Dette brev blev forelagt Arbejdstilsynet den 30. oktober 2018, der den 9. november 2018 fastholdt indstillingen om tiltalerejsning i sagen. Ved brev af 11, januar 2019 indstillede Sydøstjyllands Politi til Statsadvokaten i Viborg, at sagen blev påtale opgivet.
Statsadvokaten bestemte, at der skulle ske yderligere afhøring og efterforskning. Den 23. maj 2019 blev sagen fremsendt til retten i Kolding med tiltalerejsning.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de forklaringer, som Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har afgivet, kan retten lægge til grund, at de skulle løfte et bord, som skulle med en varebil. Det kan efter forklaringerne ikke med sikkerhed fastslås, om de var 3 eller 4 personer om at løfte bordet, idet Vidne 3 og Vidne 4 modsat Vidne 2 har forklaret, at der ud over de 3 var en Ansat K med til at foretage løftet.
Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at bordet vejede 143-153 kg. Retten henser herved til, at oplysningen herom angiveligt stammer fra producenten af bordet og ikke siden er blevet bestridt.
Vidne 2 har forklaret, at han straks kunne mærke, noget var galt, da han prøvede at løfte bordet. Efter hans forklaring, som på dette punkt støttes af Vidne 1s forklaring, fortsatte han med at arbejde, indtil han blev sygemeldt 3-4 uger efter episoden. Retten finder det på den baggrund og efter Vidne 2s forklaring i øvrigt tilstrækkelig godtgjort, at han kom til skade i forbindelse med, at han skulle løfte bordet.
Vidne 2 var ansat som projektleder og havde dermed ansvar for at gennemføre projekter i forhold til tidsplaner og i det væsentlige have en koordinerende funktion. Vidne 2 har forklaret, at han ved ansættelsen fik udleveret en stillingsbeskrivelse, og at der efterfølgende er kommet nogle tillæg. T A/S har fremlagt en jobbeskrivelse, hvoraf fremgår, hvilke opgaver jobbet indebærer. Selv om denne jobbeskrivelse er dateret efter episoden, må retten efter det oplyste lægge til grund, at jobbet som projektleder primært bestod af kontorarbejde.
Det kan lægges til grund, at T A/S havde en lagerafdeling med lagerfolk, ansat til at håndtere varer på lageret, og at projektlederne og andre var bekendt med, at de kunne rekvirere de lageransatte til at udføre opgaver, der kunne indebære løft, flytning af møbler mv., herunder også akutte opgaver.
Der foreligger ikke oplysninger om, at der inden episoden var udstedt retningslinjer eller givet instruktioner til projektleder om, at de ikke måtte foretage løft.
Efter forklaringerne fra Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har det ikke været ualmindeligt, at også projektledere kunne være med til at løfte ting. Der er afgivet lidt forskellige forklaringer om omfanget, herunder hvor ofte, under hvilke omstændigheder og hvor tunge ting, der kunne være tale om. På den ene side har Vidne 5 forklaret, at der kunne være tale om småting, herunder stole, som man kunne have i en bil, hvis det var det nemmeste. På den anden side, har Vidne 3 forklaret, at det var en normalt situation, at Vidne 2 bad de andre om at hjælpe. Vidne 2 selv har forklaret, at bordet var en speciel ting, men at han selv har været med til at hente lidt mere håndgribelige ting på lageret.
Under alle omstændigheder finder retten, at virksomheden må have været klar over, at projektledere som en del af det daglige arbejde ind imellem kunne hjælpe og give en hånd og herunder foretage løft. Det må lægges til grund, at virksomheden ikke inden episoden havde instrueret projektledere i hvordan de skulle løft, eller hvornår de måtte eller ikke måtte foretage løft.
Under disse omstændigheder finder retten, at T A/S har gjort sig skyldig i den rejste tiltale ved ikke at have tilrettelagt og planlagt arbejdet med at løfte sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Ved vurderingen af, hvilken straf, der skal udmåles, må retten hense til, at der ikke foreligger nogle lægelige oplysninger om Vidne 2s skade. Retten finder efter hans forklaring alene ikke, at det er tilstrækkelig godtgjort, at han har været udsat for en alvorlig personskade med den virkning, at en grundbøde skal fordobles.
Selv om der er tale om en episode, der fandt sted for noget tid siden, finder retten ikke, at der er grundlag for at nedsætte bøden på grund af lang sagsbehandlingstid. Retten lægger herved vægt på, at der løbende er foretaget sagsbehandling og efterforskning i sagen.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3, stk. 1 og 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Kolding har den 2. juni 2020 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden skal forhøjes til 80.000 kr.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten fremlagt en funktionsattest for Vidne 2 dateret den 5. december 2017.
Forklaringer
Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun blev ansat ved T A/S den 1. august 2016. T A/S har altid haft en jobbeskrivelse for projektledere. Hendes udtalelse i byretten om, at det hende bekendt ikke tidligere er sket, at projektledere har båret på borde, byggede på hendes kendskab til, at T A/S har en lagerafdeling, der tager sig af flytninger af møbler, fx i forbindelse med interne flytninger af arbejdspladser. På ulykkestidspunktet havde hun kun været ansat i kort tid. Hun kunne ikke umiddelbart se, at der tidligere havde været sendt noget ud til medarbejderne vedrørende håndtering af løft. Efter ulykken mødtes de i arbejdsmiljøgruppen, og de blev enige om at udsende informationen om håndtering af løft for at undgå, at det skulle ske igen. Da hun talte i telefon med politiet, fik hun at vide, at det omhandlede en arbejdsskade, der var sket hos T A/S. Hun husker ikke, at hun under telefonsamtalen blev nærmere oplyst om, hvad der var sket ved selve ulykken. Det var en meget kort samtale. Foreholdt sin forklaring til politiet den 4. oktober 2017, jf. afhøringsrapport af samme dato (ekstrakt s. 85), hvoraf fremgår: ”Afhørte oplyste, at tingene skulle gå stærkt den pågældende dag…”, har vidne 1 forklaret, at hun ikke længere kan huske at have forklaret sådan til politiet. Hun havde forinden afhøringen undersøgt, hvad der var sket.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han blev ansat som projektleder i T A/S i 2010. Arbejdet som projektleder bestod af kontorarbejde og kundebesøg. Prototyper bliver typisk lavet af producenterne for at se, om der skal arbejdes videre med modellen. Prototyperne stod i en hal, der også fungerede som showroom. Bordet stod i denne hal. Bordet var så stort, at der skulle flere til at løfte det. Han kan ikke længere huske, om han undersøgte muligheden for at få lagerfolkene til at hjælpe. Han kan ikke afvise, at lagerfolkene kunne have hjulpet. Det var sidst på dagen. Han spurgte de andre projektledere, om de ville hjælpe, og det ville de gerne. De talte ikke om, at de ikke skulle løfte bordet. Han har før hentet ting fra lageret. Det var normalt ting op til 15 kg. Han har også været med til at flytte nogle store marmorbordplader, som var meget tunge. Det var ude ved en kunde, hvor møblerne ikke stod, som de skulle. Lagerfolkene er nogle gange booket, og så kan beskeden være, at hvis det skal afsted, så skal projektlederne selv stå for det. Han kan ikke forestille sig, at ledelsen i T A/S ikke var bekendt med, at det foregik sådan. De var først tre til at løfte. Han tog fat i den ene ende, mens to andre tog fat i den anden ende. Da han tog fat for at løfte bordet, forventede han kun, at det ville veje halvdelen af, hvad det i virkeligheden vejede. Han kunne med det samme mærke et smæld i ryggen, og at der var noget galt. Derefter kom fragtmanden og en ansat til, som hjalp med at løfte bordet. Han stod selv ved siden af og prøvede at strække ryggen ud. Han har stadig problemer med ryggen. Han går jævnligt til kiropraktor og akupunktør. Det svinger meget, om han har ondt i ryggen. Nogle dage bliver han nødt til at lægge sig ned. Han er i gang med at genoptræne ryggen. Det går bedre med dropfoden, og ca. 80 % af generne fra foden er nu væk.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at arbejdet som projektleder bestod af mange forskellige ting. Ved butiksåbning hjalp man fx med at få varerne ind og på plads. Det kunne også være møbler, der skulle ind i butikken. Denne del af arbejdet lå ikke som sådan i jobbeskrivelsen. Det var noget, man som person valgte at gøre. Da Vidne 2 spurgte ham, om han ville hjælpe med at løfte et bord, gjorde han sig ikke nærmere tanker herom. Han opfattede det som en naturlig forespørgsel. De talte ikke om at få andre til at løfte bordet. Når situationen krævede det, hjalp de hinanden med at få ting afsted. Hvis han fx skulle en tur til København og ville have noget med i bilen, kunne han naturligt spørge de andre om hjælp. Han spurgte også lagerfolkene om hjælp. I den situation, hvor Vidne 2 kom til skade, følte han, at det ville være ”overkill” at bede folk på lageret komme over. Projektlederne havde en praktisk tilgang til det. De varslede ikke ledelsen i virksomheden, at nu var der et bord, der skulle flyttes. De havde på ulykkestidspunktet ikke fået noget at vide om, hvad de måtte løfte. Han er selv uddannet håndværker, så han ved, hvordan man løfter. Det er få tilfælde, hvor en kollega lige har brug for en hånd for at få noget afsted, og hovedparten af varerne bliver håndteret af lagermedarbejdere.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at han blev ansat i T A/S den 5. januar 2015. Arbejdet som projektleder bestod grundlæggende af kontorarbejde og møder med kunder. Han arbejdsbeskrivelse kan kort udtrykkes med: ”Fix it”. Hvis man som projektleder skulle ud til en kunde, og man i den forbindelse skulle have nogle ting ned, gik man selv på lageret og smed de ting ind i bilen, man skulle bruge. Der var ikke noget særligt ved, at Vidne 2 bad ham om hjælp med at flytte et bord. Ledelsen i virksomheden var bekendt med, at det var sådan, det foregik. Ledelsen i virksomheden ved godt, hvordan man som projektleder agerer, når man er ude ved en kunde, herunder at man giver en hånd med. Man er som projektleder ofte ude hos kunden de sidste dage inden aflevering, og det kan være hektisk. Nogle gange hjælper projektlederne hinanden, og nogle gange er en chef med ude hos kunden. Han er ikke under sin ansættelse hos T A/S blevet introduceret til noget med ergonomi. Hans kendskab til ergonomi og løfteteknikker mv. har han fra sin tidligere uddannelser.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at han var Vidne 2s leder. Der stod et bord på deres lager, som var lige ved siden af deres kontor. Vidne 2 bad tre projektledere om at hjælpe med at flytte bordet. Det var en normalt forekommende situation. Det skete ikke dagligt, men en gang imellem. De havde ikke fået instruktion i, hvordan de skulle håndtere tunge løft. Han har set projektledere løfte stole, hylder mv. Han har måske også set nogen rykke et skrivebord. Han har ikke set nogen løfte et bord. Det workflow, der blev gennemgået for projektlederne, omfattede ikke håndtering af møbler.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 2 sammen med to andre projektledere den 6. marts 2017 forsøgte at løfte et bord, som vejede mellem 143-153 kg, i ¾ arms afstand, og at Vidne 2 i den forbindelse fik et smæld i ryggen. Henset til vægten af bordet og den måde, løftet blev udført på, finder landsretten, at løftet ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, ligesom der ikke blev anvendt tekniske hjælpemidler. Det forhold, at bordet var en prototype, og at bord af denne type normalt ville veje 103 kg, kan ikke føre til en anden vurdering.
Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at projektlederne som led i deres arbejde også håndterede og løftede møbler mv. Efter det oplyste førte T A/S ikke på ulykkestidspunktet tilsyn med projektledernes arbejde, når projektlederne håndterede møbler mv., ligesom virksomheden heller ikke havde udstedt nærmere retningslinjer herfor. T A/S har således ikke opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, og virksomheden har dermed overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3, stk. 1 og 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Vidne 2 har forklaret, at han i forbindelse med, at han tog fat i bordet og forsøgte at løfte det, mærkede et smæld i ryggen. Han stoppede straks med at løfte bordet, men fortsatte i øvrigt med arbejdet som projektleder, indtil han blev sygemeldt den 18. april 2017. Han var sygemeldt frem til ultimo juni 2017. Af de lægelige oplysninger i sagen fremgår, at Vidne 2 har pådraget sig en diskusprolaps.
Landsretten finder efter en samlet vurdering, herunder af skadens omfang og karakter, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at forhøje bøden, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.
Under hensyn hertil og til virksomhedens størrelse er bøden passende udmålt.
Der er ikke grundlag for at nedsætte bødens størrelse på grund af sagsbehandlingstidens længde.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.