G� til hovedindholdet

Domsudskrift

Nedstyrtningsfare ved montering af tagpap på udhæng i ca. 3 meters højde

Østre Landsrets dom afsagt den 19. maj 2020 af 2. afdeling i ankesag S-2922-19.

Udskrift af dombogen for retten i Lyngby

Dom afsagt den 16. september 2019

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Anklageskrift er modtaget den 25. juli 2019.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 om bygge- og anlægsarbejde af 16. december 2010 med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved den 20. september 2017 på byggepladsen A at have været ansvarlig for, at to ansatte udførte arbejde med tagpap på bygningen, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte udførte arbejde fra udhæng på bygningen i ca. 3 meters højde tæt ved kanten, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvorved der var fremkaldt fare for skade på de ansattes liv og helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Vidne 1 har forklaret, at hun er direktør og eneejer af T ApS. Hun kan bekræfte at de arbejdede på stedet på det pågældende tidspunkt med renovering. Deres projektchef var løbende på byggepladserne og instruerede på byggepladserne om, hvordan arbejdet skulle udføres. Hun ved de arbejdede på et udhængt tag. Der er en regel, der hedder 3,5 meter, hvor hældning under 15 grader, så behøver der ikke blive sat rækværk. Det var den regel de forholdt sig til.

Der var to medarbejdere på tagudhæng. Foreholdt bilag 4 forklarede Vidne 1, at der er stillads ved siden af det tagudhæng, som arbejderne står på. Da højden ikke var over 3,5 meter skulle der ikke sættes rækværk op. Der var målt op, at der kun var lige over 3 meter og ikke 3,5 meter. Så der var ikke iværksat sikkerhedsforanstaltninger.

Vidne 1 har ikke selv været på byggepladsen.

Da de fik påbud fra arbejdstilsynet var arbejdet færdigt. Hun kontaktede arbejdstilsynet telefonisk efter påbuddet. De havde byttet rundt på § 37 og § 38.

Hun har ikke været på byggepladsen. Det er hendes projektleder, der har lavet opmålingerne på stedet.

Forespurgt supplerende af sin forsvarer forklarede Vidne 1, at det er hendes projektleder, der altid instruerer om sikkerhed på byggepladserne. Hun blev informeret om, at arbejdstilsynet havde været der. Projektleder, Ansat B, tog derud med det samme. De er opmærksomme på, at man ikke skal lave den slags arbejde i dårligt vejr. Ansat B havde været på byggepladsen måske to gange den dag. Efterfølgende talte hun med arbejdstilsynet.

Vidne 2 har forklaret, at hun er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Hun førte tilsyn på denne byggeplads. Hun observerede, da hun kom kørende med to kollegaer, at der var to ansatte som stod på et tagudhæng. Hun vurderede at der var fare for nedstyrtning, da der ikke var sikret hverken kollektivt eller individuelt. De skønnede højderne. Der var en trappe med 4 trin som de vurderede til ca. 20 cm. pr. trin. og en dør på omkring 2 meter, og udhæng på omkring 20 cm. Så samlet skønnede de der blev arbejdet i 3 meters højde.

Der er forskellige regler for tage og andre bygningsdele. Hun startede med at kalde det et tag. Hun er ikke i tvivl om, at uanset om det er et tag eller en konstruktion så er der reel fare for nedstyrtning pga. den underliggende trappe.

Det er selvfølgelig mindre farligt at arbejde på et fladt tag.

De vurderede de var nødt til at stoppe arbejdet. Hun er senere blevet bekendt med at en udragende del som denne ikke er et tag med en bygningskonstruktion. Ved tag kan man arbejde i 3,5 meter med mindre særligt farligt underlag. Ved bygningsdele i øvrigt alle andre konstruktioner så maks. 2 meter også med mindre underlag er særligt farligt.

Forespurgt supplerende af forsvareren forklarede Vidne 2, at hvis underlaget er fliser, så kan det efter en konkret vurdering også være farligt. Hun kan ikke redegøre for, hvorfor reglerne er som de er.

Det var trappen der var afgørende for hendes vurdering af at arbejdet var farligt og måtte stoppes.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38 blandt andet, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Anerkendte normer eller standarder skal følges.

Tiltalte henviser til håndbogen for arbejdsmiljø i bygge og anlæg og finder heri at være vejledt om, at der alene skal iværksættes sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på tage i mere end 3,5 meters højde.

Det fremgår herudover af samme håndbog, at der ved arbejde i højder fra ca. 2 meter og opefter vil højden i sig selv normalt udføre en risiko for at komme til skade. Selv om højden er mindre end 2 meter, skal man altid sætte rækværk op, hvis det er særlig farligt at lande på det omgivende underlag.

Retten finder allerede ved det fremlagte foto fra arbejdspladsen at arbejdet på det meget lille tagudhæng med frit fald til en stentrappe tydeligt ikke kan arbejdes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdet er således ikke planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 om bygge- og anlægsarbejde af 16. december 2010 med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.

Thi kendes for ret

T ApS skal betale en bøde på 50.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 19. maj 2020

Anklagemyndigheden

mod

T ApS

Retten i Lyngby har den 16. september 2019 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

T ApS har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Supplerende sagsoplysninger

I brev af 26. september 2017 fra Arbejdstilsynet til det tiltalte selskab vedrørende forbuddet, der blev udstedt den 20. september 2017, er anført blandt andet:

Begrundelse for forbuddet

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet fra tagudhæng ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt da der ikke var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning.

Arbejdstilsynet har i vurderingen lagt særlig vægt på, at

  • to ansatte var i gang med at udføre arbejde fra et tagudhæng på ejendommen
  • der nede foran tagudhænget var en flisebelagt trappe med fire trin
  • højden fra det øverste trappetrin og op til oversiden af tagudhænget, hvorpå de to ansatte stod, blev skønnet til ca. 3 meter
  • højden på trappen blev skønnet til ca. 80 cm
  • tagudhænget havde en dybde skønnet til ca. 120 cm fra facademur og ud til kanten af tagudhænget.

Forbuddet begrundes i, at manglende kollektive sikkerhedsforanstaltninger medfører en risiko for nedstyrtning fra tagudhænget. Yderligere begrundes det i, at nedstyrtning til omgivende underlag i form af trappe kan være forbundet med særlig fare. Nedstyrtning fra tagudhæng kan medføre alvorlige personskader med længerevarende fravær til følge.

Anvendte regler

§ 38, stk. 1 og stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer.”

Det i brevet omtalte billede er forevist under hovedforhandlingen i landsretten.

I Arbejdstilsynets indstilling til politiet af 23. februar 2018 om tiltalerejsning er anført blandt andet:

Uddybende bemærkninger til sagsfremstillingen

Arbejdstilsynet har i forbindelse med indstillingen af sagen til retslig tiltalte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vurderet, at der er tale om en overtrædelse af bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, da vi vurderer, at det beskrevne udhæng er en bygningsdel og ikke et tag.

I påbuddet [brevet af 26. september 2017] er det anført, at trappens højde er cirka 80 centimeter og højde fra øverste trappetrin og op til oversiden af udhænget, hvorpå de to ansatte stod, blev skønnet til cirka 3 meter.

Dette skal rettelig læses, som at der er cirka 3 meter fra oversiden af udhænget og hele vejen til nederste trin på trappen. Til øverste trappetrin fra oversiden af udhænget er der cirka 2,4 meter.”

På baggrund af en indsigelse fra det tiltalte selskab vedrørende den rejste tiltale anmodede anklagemyndigheden i august 2019 om Arbejdstilsynets eventuelle bemærkninger hertil. I Arbejdstilsynets brev af 6. september 2019 til politiet er hertil anført blandt andet:

”Det principielle spørgsmål i sagen bliver derfor om der er tale om et tag eller en bygningsdel. Arbejdstilsynet har som beskrevet i indstillingen vurderet, at der er tale om en bygningsdel og ikke et tag, hvorfor [bekendtgørelsens] § 37 finder anvendelse.

Arbejdstilsynets vurdering i forhold til bestemmelserne:

§ 37, stk. 1, udgør hovedreglen for kravene til sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der altid skal være sikret mod nedstyrtning fra ca. 2 meter og derover, da højden i sig selv udgør en risiko for tilskadekomst. Ved højder under 2 meter skal der også sikres, hvis der er særlig fare for tilskadekomst. Der henvises herved til At-vejledning 2.4.1 Fald fra højden på byggepladser.

Bekendtgørelsens § 38 om sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage udgør en undtagelse til hovedreglen i § 37 og omhandler efter sin ordlyd alene arbejde og færdsel på tage. Da § 38 udgør en undtagelse til hovedreglen i § 37, er det Arbejdstilsynets opfattelse, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, og at der derfor ikke er belæg for, at bestemmelsen tillige kan omfatte andet arbejde i højden, der ikke adskiller sig fra arbejde på tag. Andet arbejde i højden vil efter Arbejdstilsynets vurdering være omfattet af hovedreglen i § 37 i byggepladsbekendtgørelsen med den konsekvens, at der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med anvisningerne i At-vejledning 2.4.1 Fald fra højden på byggepladser.

For så vidt angår afgrænsningen i forhold til arbejde på tag fremgår det af ”AT- vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage”, at et ”tag” i forhold til § 38 … defineres på følgende måde: ”Ved tag forstås i denne vejledning tagbeklædning og underlag for tagbeklædning, herunder fx lægter, samt brædde- og pladeundertag”

Det er på baggrund af ovenstående Arbejdstilsynets vurdering, at en bygningsdel i form af et udhæng ikke udgør et tag efter § 38 i bygge- og anlægsbekendtgørelsen. Nedstyrtningsfare i forbindelse med færdsel og arbejde oven på en bygningsdel er således omfattet af hovedreglen i § 37 i bekendtgørelsen.”

Tiltalte har under hovedforhandlingen i landsretten forevist fem billeder af den i sagen omhandlede bygning. Billederne er efter det oplyste optaget af vidne 1 i maj 2020.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidne 1.

Den i byretten af vidne 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun fortsat er eneanpartshaver og direktør i det tiltalte selskab. Selskabet udførte en totalrenovering på den pågældende ejendom, herunder udskiftning af tagrender og tagpap. Selskabet anså det sted, hvor de to medarbejdere stod, som en forlængelse af garagetaget ved siden af. De to medarbejdere havde arbejdet med udskiftning af tagrenderne og tagpappet på ejendommen, og den pågældende dag udførte de formentlig de afsluttende arbejder i forbindelse hermed. Forinden arbejderne på bygningen var blevet iværksat, havde selskabet foretaget en vurdering af, hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der var nødvendige. De havde opsat stilladser ved bygningen, og det ville derfor ikke have været omkostningskrævende tillige at opsætte rækværk, hvis de havde skønnet, at dette var nødvendigt. De havde forinden opmålt højden i forhold til den pågældende forlængelse af garagetaget. Da højden ikke var over 3,5 meter, og da hældningen var under 15 grader, mente de ikke, at det var nødvendigt at opsætte rækværk i medfør af § 38 i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde. Det var denne paragraf, som Arbejdstilsynet henviste til i brevet af 26. september 2017 om det udstedte forbud. Da hun modtog brevet, ringede hun derfor til Arbejdstilsynet og gjorde opmærksom på dette. Arbejdstilsynet ændrede efterfølgende henvisningen til at vedrøre bekendtgørelsens § 37.

Retsgrundlaget

Af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, fremgår følgende:

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

  1. sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, …

…”

I medfør af arbejdsmiljølovens § 39, stk. 1, er der i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1516 af

december 2010 om bygge- og anlægsarbejde (med senere ændringer) fastsat bestemmelser om de krav, der skal være opfyldt i forhold til ”Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.” Af bekendtgørelsens §§ 37 og 38 fremgår således blandt andet:

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning

§ 37. Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning. Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage 

§ 38. Ved arbejde og færdsel på tage, skal der alt efter tagets hældning træffes følgende kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra tagkant og tagfod:

  • Taghældning under 15º: Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk el- ler anden lige så effektiv sikring. Hvis tagarbejdet foregår på skrid- sikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold, kan højden hæves til 5 meter. Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2 meter til tagkanten, kan rækværket erstat- tes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted uden for

Stk. 2. Pladser for op- og nedhejsning af materialer m.v. og rør til nedstyrtning af affald skal være forsynet med rækværk, skærm, net eller lign., når den lodrette afstand fra tagkant til det omgivende underlag det pågældende sted over- stiger 2 meter.

Stk. 3. Indhak i taget skal sikres som angivet i stk. 2, medmindre indhakket er effektivt markeret, jf. stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Ved gavle skal der langs tagkanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv kollektiv sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtning, hvis

  • der arbejdes eller sker færdsel på tage med en hældning på 15º eller derover,
  • arbejdet eller færdslen sker mindre end 2 meter fra gavlkanten, og
  • den lodrette afstand fra det sted ved gavlkanten, hvor der arbejdes eller sker færdsel, overstiger 2 meter til det omgivende

Stk. 5. Sikkerhedsforanstaltninger som angivet i stk. 1-4 skal også træffes ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

Stk. 6. Ved åbninger i tage, hvor der er risiko for nedstyrtning, og ved tagbeklædning og underlag, hvor der er risiko for gennemstyrtning, skal der etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrer mod disse risici.

…”

Arbejdstilsynet har i tilknytning til den pågældende bekendtgørelse udgivet dels At- vejledning 2.4.1 om ”Fald fra højden på byggepladser” og dels At-vejledning 2.4.2 om ”Fald fra højden ved arbejde på tage”, hvor de nuværende udgaver er udgivet i marts 2014.

Landsrettens begrundelse og resultat 

På baggrund af de af det tiltalte selskab for landsretten fremlagte fem billeder af den pågældende bygning finder landsretten, at det sted, hvor de to medarbejdere udførte arbejde ved Arbejdstilsynets besøg den 20. september 2017, mest naturligt må anses for en integreret del af taget på den tilstødende garagebygning.

Det er derfor reglerne i § 38, og ikke § 37, i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, der normerer det omhandlede arbejde, jf. i øvrigt udtrykkeligt § 37, stk. 1, 2. pkt.

Selvom tiltalen vedrører overtrædelse af (blandt andet) bekendtgørelsens § 37, stk. 1, kan forholdet dog henføres under bekendtgørelsens § 38, såfremt gerningsindholdet i denne bestemmelse findes at være overtrådt og er indeholdt i tiltalens beskrivelse af det påståede strafbare forhold, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 883, stk. 4, jf. stk. 3, og § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 4.

Det lægges efter Arbejdstilsynets oplysninger i indstillingen til politiet af 23. februar 2018 om tiltalerejsning til grund, at taget havde en højde i forhold til terræn på ca. tre meter.

Da der er tale om et fladt tag, følger det således af bekendtgørelsens § 38, stk. 1, nr. 1, modsætningsvist, at der ikke skulle have været etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, medmindre dette eventuelt måtte følge af bestemmelserne i § 38, stk. 2-6, herunder særligt stk. 5.

Tiltalens formulering giver imidlertid ikke grundlag for at henføre forholdet under en af disse bestemmelser, såfremt bestemmelsen eventuelt måtte have været overtrådt.

På denne baggrund, og da der efter ordlyden af og sammenhængen mellem på den ene side arbejdsmiljølovens § 38 og på den anden side arbejdsmiljølovens § 39 og de i medfør af denne bestemmelse udstedte retsakter, ikke er grundlag for at henføre forholdet alene under arbejdsmiljølovens § 38, frifinder landsretten det tiltalte selskab.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t 

Det tiltalte selskab, T ApS, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

Indhold

Indhold

Henter PDF