Udskrift af dombogen for Københavns Byret
Dom afsagt den 8. november 2019
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Sagens baggrund og parternes påstande
Anklageskrift er modtaget den 27. juli 2018.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, punkt 6.34, jf. punkt 6.38, ved den 10. april 2017 på byggepladsen Kirke B, Adresse A som arbejdsgiver ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejdet med etablering af en trappe i den nordlige ende af kirken fuldt forsvarligt, og have været ansvarlig for at de tekniske hjælpemidler, som var stillet til rådighed, ikke blev anvendt fuldt forsvarligt, idet færdsel til og fra arbejds-/trapperum ikke var planlagt og tilrettelagt således, at det kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der ikke var etableret en adgangsvej, da adgang alene kunne ske fra et loftsrum, som var 3,37 meter over terræn, og idet Vidne 2, der ikke havde fået nærmere instruktioner om brug af tekniske hjælpemidler, som adgangsvej benyttede et rullestillads og en 2 meter høj sammenklappet wienerstige, der var placeret med skråt pres ned mod på stilladsets øverste dæk, hvilket medførte, at stilladset, der ikke var sikret, væltede, da Vidne 2 stod på stigen, og han faldt cirka 2,3 meter ned på terræn med alvorlig personskade til følge, da han brækkede venstre arm med længerevarende behandlingsforløb til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte ved direktør Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Han har siden 1979 været direktør i den tiltalte virksomhed, som er stiftet i 1934. Virksomheden restaurerer blandt andet gamle bygninger.
Der er i dag ansat 6 personer i virksomheden, i 2017 var de 24 personer. Konduktøren/byggelederen fungerede som sikkerhedskonsulent på opgaven i kirken B. Der skulle bygges en støvvæg for at beskytte kirkens orgel, og de brugte i den forbindelse et rullestillads. Det var ikke meningen, stilladset skulle bruges under arbejdet med at bryde igennem etagerne, da dette arbejde skulle foregå oppefra.
Når nedrivningsarbejdet var afsluttet, skulle en gipsplade i støvvæggen fjernes, så man kunne få adgang til rummet og fjerne affaldet. Det var ikke meningen, at man skulle ind i rummet før dette tidspunkt. Vidne 1 hørte ikke hvilke instrukser, der blev givet på byggepladsen, men han er sikker på, at det blev forklaret, hvordan tingene skulle foregå.
Vidne 1 var med til at ansætte Vidne 2, som han ikke kendte på forhånd. Vidne 2 havde ikke været svend ret længe, da han startede i virksomheden, og Vidne 1 vidste ikke, hvad han kunne. Nye medarbejdere går aldrig alene, og det gjorde Vidne 2 heller ikke.
Brug af stillads indgår i tømreruddannelsen, og alle ved, at man ikke må bruge en stige på et stillads. ..”
Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Han er uddannet tømrer fra 2013 og indtil 2017 havde arbejdet lidt on and off som tømrer. Han blev ansat hos T A/S en uge før, ulykken skete. Han var umiddelbart før det ansat et andet sted som brolægger. Hans første opgave for tiltalte var trappen i kirken B. De skulle lave hul i etageadskillelsen op til 3. etage, og Vidne 2 var med til at starte opgaven op. De rev det gamle gulv op på den øverste etage og dermed loftet op på etagen under, hvor der var etableret en støvvæg.
Der var ikke nogen adgangsvej til rummet med støvvæggen. Han kom ind i rummet ved at hoppe fra hullet, de havde lavet i etagen over, og ned på stilladset. Han havde ikke talt med nogen om, hvilken anden adgangsvej, man kunne bruge, men han havde spurgt, om han måtte bruge stilladset, mens han arbejdede med at blotte etageadskillelsen, og det måtte han gerne.
Ingen vejledte ham om adgangsforhold og sikkerhed. Han havde haft et stilladskursus på tømreruddannelsen, og han havde der lært, hvordan man gebærder sig på et stillads, og hvordan man bygger og samler et stillads. Det var ikke noget, han tænkte over. Da han var hoppet ned og stod på stilladset, indså han, at han ikke kunne komme op ved egen hjælp. Han bemærkede, at der lå en wienerstige på etagen over. Han tog den og brugte den til at klatre op. Han havde ikke talt med nogen om det. Han vidste godt, at det ikke var sikkert at bruge en stige på et stillads, men han kunne ikke se andre veje ud af rummet.
Han havde fået at vide, at støvvæggen ikke måtte fjernes, fordi der ikke måtte komme støv i orglet. Han brugte wienerstigen flere gange. Ansat C og Vidne 3 så på et tidspunkt, at han brugte stigen på stilladset. Det var vel en time eller to, før ulykken skete. De skulle tale sammen om en rådskade på en bjælke, og Vidne 2 stod på stilladset i det midterste rum, da Vidne 3 og Ansat C kom. Vidne 2 brugte stigen og kravlede op til Vidne 3 og Ansat C for at tale med dem. Hverken Vidne 3 eller Ansat C sagde noget til det. De stod begge mindre end en meter fra, hvor Vidne 2 kravlede op.
Vidne 2 tænkte ikke over, at det var uforsvarligt. Han havde et arbejde, han skulle passe, og det forsøgte han at gøre efter bedste evne. Han havde fået at vide, at de skulle sige til, hvis de manglede noget, men det var ikke noget, de snakkede om i forhold til adgangsforholdene. Vidne 2 vidste ikke, at han kunne gå gennem støvvæggen ved at afmontere en gipsplade. Han havde fået at vide, at støvvæggen var fast, og at den først skulle fjernes, når byggeaffaldet skulle ryddes af vejen. Brædderne fra gulvet/loftet havde de fjernet oppefra og båret ned af trappen i det andet tårn.
Stilladset havde en højde, så han kunne stå på knæ og banke puds af loftet. Han vurderede, at det var bedre at stå på stilladset og fjerne puds fra loftet end at arbejde gennem hullet i etageadskillelsen. Vidne 2 havde ikke talt med nogen om, hvordan han skulle udføre arbejdet. Han syntes ikke, det var forsvarligt at hænge ud over etageadskillelsen. Han havde fået at vide, at der skulle laves et hul i etageadskillelsen og hvor stort det skulle være, men han havde ikke fået nærmere instrukser om, hvordan han skulle udføre opgaven.
Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af 12. april 2017, side 2, 3. afsnit, forklarede Vidne 2, at han havde sagt som gengivet i rapporten. Da Vidne 2 kravlede ned på stilladset, var der kun det hul fra vinduet, som han kravlede ned igennem. Der var ikke andre adgangsveje til rummet.
Forevist bilag 7, fotos, udpegede vidnet vindueshullet som det hul, han kravlede gennem.
Vidne 2 forklarede, at hans overkrop - fra brystet og op - stak op igennem hullet, når han stod oprejst på stilladset. Han lå på knæ på stilladset, mens han bankede puds ned. Han var ikke stærk nok til at trække sig op gennem hullet i armene, da han ville op.
Der var ingen, der så ulykken.
Vidne 2 fik ikke særlige instrukser i, hvordan han skulle bruge rullestilladset og huskede ikke, hvordan stilladset stod, da han hoppede ned på det. Han flyttede en plade, så højden passede til ham, men han flyttede ikke stilladset. Det var låst. Ulykken skete, fordi stilladset vippede og væltede, da han kravlede op på stigen, som han havde stillet på stilladset. Han vidste, at det var usikkert at stille en stige på et stillads, men han kunne ikke se andre muligheder for at komme op.
Han fik et åbent brud på venstre arm og hans skulder gik af led. Der opstod sene og nerveskader, og han har i dag en méngrad på 18 procent som følge af ulykken. Han har stadig belastningssmerter, han kan ikke løfte tunge ting eller vride sin arm, hans albue låser, og han har føleforstyrrelser. .."
Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Han havde været ansat i virksomheden i 4-5 år, da ulykken skete. Han stoppede for ca. 3 år siden. Han er uddannet tømrer og var konduktør på opgaven i kirken B. Han havde beregnet tilbuddet, og han tilrettelagde arbejdet og kørte byggesagen. Der skulle først laves noget nedrivningsarbejde. Der blev bygget en støvvæg, og der blev stillet et stillads i rummet til nedrivning af loftet. Adgangen til rummet var gennem støvvæggen, som skulle skrues af og på, når man skulle ind i rummet. De folk, der var på opgaven, var grundlæggende orienteret om, hvad der skulle gøres.
Vidne 2 havde fået besked om, at opgaven skulle udføres oppe fra. I første omgang skulle der laves et hul i etageadskillelsen. Det var Vidne 2 med til at lave. Han var ikke med til at lave støvvæggen. Der var ingen grund til at gå ind i rummet, hvor støvvæggen var opsat. Det ville kræve, at man skruede en gipsplade i støvvæggen af. Man gik ned via det andet tårn.
Foreholdt bilag 4, afhøringsrapport af 24. maj 2017, side 2, 2. afsnit, forklarede Vidne 3, at han ikke har sagt som gengivet i rapporten. Man må aldrig stille en stige på et stillads og der var ikke en stige tilgængelig i rummet.
Vidne 3 havde sagt til Vidne 2, hvordan arbejdet skulle udføres. Vidne 2 havde også en pligt til at passe på sig selv, og han havde fået at vide, at de kunne køre til kontoret og hente ting, de manglede.
Det kan godt passe, at Vidne 2 fik at vide, at han ikke måtte fjerne støvvæggen. Han havde også fået at vide, at han ikke skulle ind i rummet. Stilladset var sat op til at fjerne et nedhængt loft. Det var ikke meningen, at Vidne 2 skulle arbejde fra stilladset.
Vidne 3 huskede, at han talte med Vidne 2 om noget råd langs en bjælke, men huskede ikke, hvor Vidne 2 var, da de talte om det.
Foreholdt, at Vidne 2 har forklaret, at han kravlede op af stigen, som stod på rullestilladset, mens Vidne 3 var til stede, forklarede Vidne 3, at han ville have fyret Vidne 2 - eller tæt på - hvis han havde set ham gøre noget i den retning. Vidne 3 havde ikke set Vidne 2 på rullestilladset. Opgaven skulle udføres oppe fra, og Vidne 3 huskede ikke, at de nåede at tale om det videre forløb..."
Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Han er ansat i Arbejdstilsynet og har været tilsynsførende i 22 år. Han var på en ulykkesundersøgelse i kirken B den 15. juni 2017 i anledning af en arbejdsulykke den 10. april 2017. Vidnet fik at vide, at Vidne 2 havde arbejdet med at etablere en trappe i det nordlige tårn, at adgangsvejen var fra loftet, at Vidne 2 havde haft et stillads i rummet, og at han havde anvendt en wienerstige på stilladset. Vidne 4 målte, at Vidne 2 var faldet ca.2,6 meter ned.
Der burde have været en stige fra adgangshullet og ned til gulvet, stigen skulle have raget 1 meter op over hullet, og den skulle have været fastmonteret til gulvet, hvis det skulle have været forsvarligt.
Vidne 4 talte med Vidne 1, tømrermesteren og Vidne 2. Arbejdslederen var ikke længere i firmaet, så han talte ikke med ham.
Efter de oplysninger vidnet havde fået, var der ingen, der havde sagt, at Vidne 2 skulle bruge stigen på stilladset, men han havde valgt at bruge, hvad der var til rådighed. ..”
Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Han har været ansat i virksomheden som bygningssnedker i 9-10 år. Han er hovedsageligt på værkstedet. Han var med til at starte arbejdspladsen i kirken B op. Vidne 5 gav instrukser til svendene og sagde, at de skulle sørge for at hente det sikkerhedsudstyr, de skulle bruge. De fik en bil til deres rådighed.
Arbejdet skulle udføres oppe fra, og der blev etableret en sikkerhedsline i den forbindelse. Stilladset var stillet op for at etablere gipsvæggen, som skulle fjernes, når hullet var etableret, og byggeaffaldet skulle fjernes. Der var ikke nogen, der skulle ned i rummet, før de var færdige med at etablere hullet mellem etagerne. Vidne 5 husker ikke, om han gav instrukser til Vidne 2. Ansat C og Vidne 2 skulle udføre arbejdet. Vidne 5 var ikke på pladsen, da ulykken skete. ..”
Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
”Han er bygningssnedker og var på byggepladsen i kirken B, hvor der blandt andet skulle laves hul i etageadskillelsen. Han ved ikke, hvordan det nærmere skulle foregå, da han var på ferie, da det skulle ske. Han havde sagt til Ansat C, at der skulle lægges plade over det vindueshul, der tidligere af nogle spejdere var blevet brugt som adgangsvej til rummet, og at pladen skulle skrues fast. Vidne 6 har ikke i øvrigt givet instrukser. Vindueshullet skulle dækkes af, fordi der var for langt ned til stilladset. Vidne 6 var ikke med til etableringen af hullet i etageadskillelsen..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at tiltalte havde planlagt arbejdet med at etablere hul i etageadskillelsen således, at det skulle udføres oppe fra, og at der var tilvejebragt sikkerhedsliner til brug herfor.
Det lægges videre til grund, at Vidne 2, som på tidspunktet for ulykken havde været ansat i den tiltalte virksomhed i 7 dage, ikke havde fået instrukser om, hvordan han skulle udføre arbejdet med at banke puds af loftet, efter at hullet i etageadskillelsen var etableret, og at han på forespørgsel havde fået at vide, at han måtte anvende rullestilladset i det lukkede rum under udførelsen af arbejdet.
Det kan herefter ikke anses for usædvanligt eller abnormt, at Vidne 2 hoppede ned på stilladset for at udføre arbejdet derfra.
Retten finder det med Vidne 2s forklaring om forholdene på byggepladsen, og at hans ansvarlige byggeleder så ham på stilladset, og så ham klatre op af stigen, få timer før ulykken skete, fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at det var med virksomhedens vidende, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Det er ubestridt, at der ikke var etableret en adgangsvej til rummet, som var planlagt til at forblive lukket, indtil arbejdet med nedrivningen var afsluttet.
Retten finder det herefter bevist, at den tiltalte virksomhed er skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 7, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, punkt 6.34, jf. punkt 6.38.
Thi kendes for ret
T A/S straffes med en bøde på 60.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 18. august 2020
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Københavns Byret har den 8. november 2019 afsagt dom i 1. instans.
Påstande
T A/S har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 3.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at det var hans albue, der gik af led. Det var ikke ham, der stillede stilladset op. Det stod i rummet, da han ankom til arbejdspladsen. Han har således ikke viden om, hvordan stilladset kom ind i rummet. Han havde spurgt, om han måtte bruge stilladset til at arbejde på, hvortil der blev svaret bekræftende. Det var muligvis Vidne 5, han spurgte, men han er ikke sikker. Ansat C rakte wienerstigen til ham, da han bad denne om det. Han mener, at Ansat C var i rummet, da han kravlede ned på stilladset. Han havde ikke fået at vide, at arbejdet skulle udføres oppe fra og ned. I så fald var han ikke gået ned i rummet. Hvis han skulle have banket puds af loftet oppe fra og ned, skulle han have hængt med overkroppen ud over kanten af hullet uden brug af sikkerhedsline. Ulykken skete i starten af hans anden arbejdsuge. Han forstår ikke, at Vidne 3 kunne undgå at se, at han benyttede stilladset, for han og Vidne 3 talte sammen på en meters afstand, mens han stod på stilladset. Han havde fået at vide af Vidne 3, at støvvæggen var fast, og at man ikke kunne gå gennem den. Der var ikke en sikkerhedsstige. Han så ikke nogen sikkerhedsliner. Han kunne se stilladset, der stod lige neden under hullet. Der var formentlig 1,8 til 1,9 meter ned fra hullet til stilladset. Ud over en méngrad på 18 % har han et erhvervsevnetab på 35 %. Han fik af blandt andre Vidne 3 og Vidne 5 klare instrukser om, hvilke typer arbejde der skulle udføres. Han fik at vide, at der var et værksted med hjælpemidler. Der blev talt om stiger, men ikke sikkerhedsliner. Han fik ikke at vide, at han skulle ned i rummet, men han fik heller ikke at vide, at han ikke måtte gå ned i rummet. Han har været på kursus i brug af stilladser, hvor det nok er blevet sagt, at man ikke må stille stiger på rullestilladser. Han var op og ned ad stigen flere gange før sit fald.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han ved tilsynsbesøget den 15. juni 2017 talte med sikkerhedskoordinator D, Vidne 1, Vidne 2 og dennes kæreste E. Han talte ikke før sin afgørelse med Vidne 3 og vistnok heller ikke med Vidne 5. Ulykken skete i den nordlige del af byggeriet i et trapperum. Han fik at vide, at arbejdet skulle udføres fra et rullestillads, hvortil der var adgang fra et hul i loftet. Det ville for ham ikke give mening at udføre arbejdet oppe fra og ned. Det giver derimod mening at banke puds af fra rullestilladset nede fra og op. Hvis arbejdet skulle have været udført oppe fra og ned, skulle der have været anvendt faldsikringsudstyr. Han blev ikke under besøget oplyst om, at der var sikkerhedsliner til rådighed. Han har, da han først efterfølgende ankom til ulykkesstedet, ikke selv set, hvordan der så ud på ulykkestidspunktet. Han har ikke hørt andre end Vidne 2 forklare, at han benyttede en stige til at komme op. En adgangsstige fra hullet og ned skal være fastgjort, så den ikke kan skride, når man går ned eller op ad stigen. En adgangsstige fra et niveau til et andet skal endvidere rage en meter op over det niveau, den giver adgang til.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han stod for instruktionen på arbejdspladsen. Vidne 2 fik at vide, at arbejdet skulle udføres oppe fra. Der blev også opfordret til, at liner eventuelt kunne hentes på værkstedet. Han instruerede ikke i brug af sikkerhedsliner, men der var en generel vejledning ved linerne. Han har ikke talt med Vidne 2 om, at denne har været på kursus i brug af stilladser. Han husker i øvrigt ikke konkret, hvad han talte med Vidne 2 om. Han mener, at instrukser om sikkerhed blev givet i forbindelse med beskrivelsen af, hvilket arbejde der skulle udføres. Han er ret sikker på, at han ikke har sagt til Vidne 2, at han skulle gå gennem hullet for at komme ned i rummet nedenunder. Han har ikke set Vidne 2 stå på en stige på et stillads. Det er helt uforsvarligt. Han blev først bekendt med, at Vidne 2 havde stået på stigen, da Ansat C ringede til ham og fortalte, at Vidne 2 var kommet til skade. Der var ikke noget tidspres på arbejdsopgaven, og han havde heller ikke lagt pres på Vidne 2. Der blev arbejdet på timelønsbasis. Han forklarede Vidne 2, at en støvvæg til rummet nedenunder skulle skrues af, hvis man skulle ind i rummet, og adgangsvejen dermed var gennem støvvæggen, hvis man skulle ind i rummet. Puds falder automatisk af, når man fjerner bjælkelag, og Vidne 2 skulle blot fjerne bjælkelaget. Stilladset var ikke højt nok til, at der kunne bankes puds af herfra.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lægger i lighed med byretten Vidne 2s konsistente, detaljerede og troværdige forklaring til grund. Det lægges herved til grund, at han ikke havde fået instruktion i arbejdets udførelse eller brug af tekniske hjælpemidler, men at han dog ved forespørgsel til sin arbejdsgiver havde fået oplyst, at han måtte anvende rullestilladset i det lukkede rum i forbindelse med, at han bankede puds af loftet. Det lægges endvidere til grund, at hans byggeleder, Vidne 3, kort før ulykken iagttog Vidne 2 på stigen på rullestilladset uden at påtale dette.
Der kan ikke heroverfor lægges afgørende vægt på den af Vidne 3 afgivne forklaring. Landsretten bemærker således, at dette vidne i alt væsentligt ikke kan beskrive, hvilken instruktion han gav Vidne 2, ud over at det blev sagt, at arbejdet med etablering af hullet i etageadskillelsen blot skulle udføres oppe fra. Det operationelle i denne fremgangsmåde synes ikke nærmere beskrevet, hvilket støttes af Vidne 4s forklaring for landsretten. Det bemærkes endvidere, at Vidne 3 ifølge sin forklaring talte med Vidne 2 på stedet om råd langs en bjælke, og at det ifølge Vidne 2 netop var i den forbindelse, at Vidne 3 iagttog, at han befandt sig på rullestilladset.
Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Bødestraffen findes passende fastsat, jf. arbejdsmiljøloven.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.