Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Nedstyrtningsfare ved lærlings demontering af stillads i 6 meters højde – Bevis - Arbejdsgiveransvar (planlægning, instruktion, tilsyn) – Strafudmåling (gentagelsesvirkning) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 2. juni 2021 af 14. afdeling i ankesag nr. S-2577-20.

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Lyngby

Dom afsagt den 26. august 2020.

Anklagemyndigheden mod T A/S

Anklageskrift er modtaget den 24. februar 2020.

T A/S er tiltalt for

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1,

ved den 6. marts 2018 på byggepladsen A, at have været ansvarlig for, at den ansatte stilladsmontørlærling Vidne 2 udførte arbejde med demontering af stilladsdæk/traller, uden at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 sad på hug ved kanten af en stilladstralle i 6 meters højde, uden at der var truffet passende foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 75.000 kr.

Direktør Vidne 2 har på vegne af T A/S nægtet sig skyldig, og har anført, at selskabet ikke skal ifalde ansvar for den skete lovovertrædelse, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, idet der har været den fornødne instruktion og været ført effektivt tilsyn.

Sagens oplysninger

Direktør Vidne 1 har forklaret, at han har været direktør og ejer af T A/S i 13 år. Før det har han været medejer af et andet stilladsfirma i 25 år, så han har været i branchen i 38 år. I dag er de 23 ansatte, hvoraf 20 er montører. Han leder og fordeler arbejdet, har de administrative opgaver og varetager den daglige ledelse. De har gang i 30-40 pladser ad gangen, hvor der er stillads oppe.

Han havde den pågældende dag udarbejdet arbejdssedler. Det kan kaldes en APV og kan være et papir med nogen fotos på. Der sker, at de har sager, der kører over en længere periode. Når det er tilfældet, så gennemgås opgaven og sikkerhedsforanstaltninger med montørerne ude på selve pladsen. De efterfølgende dage er det så ikke nødvendigt for vidnet at være på pladsen, for så kender montørerne opgaven. Om morgenen får montørerne en opgave, og de taler om hvilket grej og udstyr de skal bruge, f.eks. seler, hjelme og sikkerhedssko.

Langt det meste der udføres, er standardopgaver. De ansatte har arbejdet med det længe og har lært det på skolen, så de ved godt, hvad de skal. I sagen der er til pådømmelse var stilladset stillet op i en u-formet gård. Stilladset havde stået der et par måneder og skulle demonteres. Det er ikke i orden, det som ses på fotoet, og som Vidne 2 foretager sig.

Der er ikke lovpligtigt rækværk, og der mangler et dæk. Han er derfor enig i, at der er en overtrædelse af reglerne ud fra fotoet. De havde talt igennem, hvordan de skulle bære sig ad med at demontere stilladset. Det skulle gøres ved at anvende metoden med 1 meter løft. Det vil sige, at der løftes en meter af ad gangen, og der sættes dæk op nedenfor. Alle ved godt, at man ikke må stå på stilladset, når der mangler dæk og rækværk.

Montørerne havde været der før, så de vidste, hvad de skulle bruge. De skulle have nogle montagedæk, som er lidt lettere end de normale dæk, og som de kunne bygge op fra neden med, før demontering med 1 meter løft skulle ske. Alle har seler og liner. Men de skal ikke anvendes her, da de skulle bruge 1 meter løft.

Han er jævnligt ude på pladserne for at føre tilsyn. Han har også været på denne plads på et tidligere tidspunkt. Han husker dog ikke hvornår. Han fører tilsyn med pladserne. Det afhænger også af, om det er en specialopgave eller en standardopgave. Det her er en meget simpel standard nedtagning. Det ville tage en god dags tid at pille dette ned. Han var der ikke denne dag.

Vidne 2 havde været ansat i ca. 1½ år på dette tidspunkt. Vidnet var ikke til stede, da Arbejdstilsynet kom. De havde noget med på bilen, som de skulle have benyttet. De ekstra montagedæk, havde de på bilen denne dag. De var ved at montere det, da de blev stoppet. Det rigtige materiel var således til stede, idet det var på lastbilen, der holdt lige ved siden af. Det skal nok passe, at der var 18 medarbejdere dengang, de har været et par og tyve de sidste 3 år.

Vidne 2 har forklaret, at han stadig er ansat i firmaet. Han var dengang stilladsmontørlærling. Han havde dengang 1½ - 2 års erfaring. De var kommet fra en anden sag, og det var sidst på dagen, men de ville lige gå i gang med at gøre klar.

Det er korrekt, at det er ham som ses på bilag 6, fotoet på side 5. Det var en tanketorsk, at han befandt sig der oppe uden sikring. Han havde nogle problemer på hjemmefronten og tænkte sig ikke om. De bliver briefet hver morgen, hvor de skal hen, og hvad de skal tage med. De får altid vist billeder af det de skal. Vidnet havde fået at vide, at de skulle anvende 1 meter løft. Der skal bygges op nedefra og bagefter pilles ned.

De skulle ud to steder. De havde det rigtige udstyr med, og det var en tanketorsk, at det ikke blev anvendt. Han havde også personligt faldsikringsudstyr med. Vidnet skulle bygge dæk op fra neden, og således at han hele tiden havde rækværk i en meters højde. Han havde en forkert sele med, som han havde fået af en tidligere kollega, der var stoppet. Han ønskede denne sele fordi den var foret. De skal selv holde øje med at få selerne synet. Det står tydeligt på selen, hvornår den er synet. Selen var ikke synet. Da de denne dag havde skiftet plads, havde de ikke ringet og sagt dette.

Vidnet har ikke prøvet at blive kontaktet af Arbejdstilsynet tidligere. Han var derfor lidt ude af sig selv, da de kom. Foreholdt det oplyste til Arbejdstilsynet i rapporten, vidste han godt, at det var i strid med reglerne. Han er ærgerlig over det. Han kom til at oplyse noget forkert, idet de havde fået instruktion. De havde gennemgået opgaven. Der var ikke noget specielt ved den. De skulle anvende 1 meter løft. Det er noget, han har gjort talrige gange tidligere. De havde de montagedæk med, som skulle anvendes.

Vidne 3 har forklaret, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvilket han har været i 9 år. Han førte den pågældende dag tilsyn og var der sammen med en kollega. De var på stedet i forbindelse med en anden sag. På vej tilbage blev de tilfældigt opmærksomme på denne sag. Der befandt sig en medarbejder på et stillads i højden, 6 meter oppe.

Normalt skal man sikres ved at der er dæk indvendigt og rækværk. Der var mellemrum mellem dæk og manglede rækværk. Hvis der ikke er mulighed for kollektive sikkerhedsforanstaltninger, kan der benyttes individuel sikring med f.eks. sele. Her var der dog mulighed for kollektiv sikring, og der blev heller ikke anvendt sele. Selen viste sig i øvrigt ikke at være synet.

Der var tale om et normalt stillads. De gav et forbud mod arbejdets fortsættelse. De talte, med de to på stedet, der begge var lærlinge, og fik at vide, hvem de skulle tale med. De hæftede sig ved, at de var lærlinge, der ikke er fuldt uddannede, og der derfor er større krav til tilsyn og instruktion.

De talte med lærlingene om det konkrete arbejde. De spurgte, om de var instrueret i den konkrete opgave. De oplyste, at de ikke havde modtaget instruktion om den konkrete opgave. Vidnet efterså Vidne 2s sele, der ikke havde været efterset i 1 år. Vidnet ringede til arbejdsgiveren, der forventeligt sagde noget andet end de ansatte. De ansatte virkede ikke forvirrede, men gav derimod korte og præcise svar uden tøven.

Der var ikke noget opskydeligt rækværk, men stilladset kunne tages ned successivt. Hvis man gjorde det sådan, var udstyret til stede. Der kunne anvendes 1 meter løft. Denne fremgangsmåde er dog ikke sædvanlig, men det naturlige her. Det er en fremgangsmåde, som tager meget lang tid.

Tilsyn skal ske effektivt og skal virke, særligt da de var lærlinge. Det er også et læreforhold. Vidne 2 vidste udmærket godt, at han havde handlet i strid med reglerne. Det var ret åbenbart, at det var farligt. Akkordarbejde med hurtige og forkerte løsninger er desværre, det generelle billede som Arbejdstilsynet ser inden for stilladsbranchen.

T A/S er tidligere straffet

ved Københavns Byrets dom af 17. juni 2014 med en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter Vidne 2s og tilsynsførende Vidne 3s samstemmende forklaringer herom, samt efter det fremlagte foto, er det bevist, at Vidne 2, der var ansat som stilladslærling hos T A/ S, udførte arbejde på et stillads i 6 meters højde, uden at der var truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning.

Der er herefter sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, hvorefter at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Der er endvidere sket overtrædelse af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, hvorefter der ved færdsel på stilladser, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Arbejdet skulle udføres alene af to lærlinge ved brug af metoden 1 meter løft og retten lægger efter tilsynsførende Vidne 3s forklaring til grund, at denne metode er langsommelig i forhold til hvis metoden ikke anvendes. Retten finder på den baggrund, at kravet om instruktion og effektivt tilsyn i en situation som den foreliggende, er særlig skærpet.

Direktør Vidne 1 har i det væsentligste forklaret, at han ikke husker, hvornår han førte tilsyn med pladsen, men at han gør dette jævnligt alt efter arbejdets kompleksitet, og at dette var en standardopgave.

Retten finder herefter at tilsynsmetoden, sådan som den er beskrevet, ikke har været så tilstrækkelig sikker og effektiv under de foreliggende forhold, at det kan fritage T A/S for ansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. § 16. T A/S findes herefter skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 75.000 kr., jf. arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.

Virksomhedens størrelse, den med overtrædelsen forbundne fare, samt at der tidligere er meddelt virksomheden en bøde, er indgået ved bødens fastsættelse.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 75.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 2. juni 2021 af Østre Landsrets 14. afdeling.

Anklagemyndigheden mod T A/S

Lyngby Rets dom af 26. august 2020 er anket af det tiltalte selskab med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 3 og Vidne 2.

Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke var klar over, at de to ansatte var på den omhandlede plads den pågældende dag. Vidne 2 og hans kollega havde den dag to opgaver på listen. De havde ikke givet ham besked om, at de havde afsluttet dagens første opgave og var kørt til den næste.

Det er fast procedure, at medarbejderne skal ringe til ham, når en opgave er færdig, og de skifter plads. Det er en stående ordre. Hvis han ikke er optaget, vil han så tage over til den nye plads. Han var ikke sikker på, om de to ansatte den dag kunne nå at blive færdige med dagens første opgave og tage videre til den næste. Hvis de havde ringet til ham, ville han have sagt, at de under ingen omstændigheder måtte kravle op på stilladset, før de havde monteret de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Vidne 2 og hans kollega var blevet instrueret om opgaven samme morgen, hvor de talte opgaven igennem. De fik en arbejdsbeskrivelse – en APV – hvor der stod, hvilket udstyr de skulle tage med til opgaven. Hver gang en medarbejder får en ny opgave, står der på APV’en, hvad de skal have med, og de taler om dette, hver gang en medarbejder får en ny opgave. Normalt tjekker han, om det rigtige udstyr i henhold til APV’en er til stede, men han når ikke altid at udføre dette tjek. Den dag så han, at de tog det rigtige udstyr med.

Direktør Vidne 1 redegjorde for proceduren ved metoden 1 meter løft. Der anvendes ikke et opskydeligt rækværk, men et almindeligt rækværk, når man anvender metoden 1 meter løft.

Han valgte metoden med 1 meter løft, da der var tale om en mindre opgave. Det var naturligt at vælge denne procedure. Der var tale om en standardopgave. De ansatte har denne type opgave på rygraden. Vidne 2 og hans kollega havde også tidligere været på en tilsvarende opgave, hvor de skulle nedtage stillads med 1 meter løft. Han kan ikke huske, hvornår denne tilsvarende opgave blev udført. Det var måske en måned tidligere, men han er ikke sikker.

Vidne 2 var på daværende tidspunkt i slutningen af uddannelsen som stilladsmontør. Man lærer om 1 meter løft på det første kursus under uddannelsen.

Alle har en sikkerhedssele. Man får en sele, når man bliver ansat. Det årlige eftersyn er sikret ved, at der på selen er et synligt mærkat med dato for sidste godkendelse. Selen afleveres til firmaets lagermand, som sender selen til eftersyn og godkendelse.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at metoden 1 meter løft er naturlig at anvende i nogle situationer, f.eks. hvor en kunde ønsker, at der er adgang neden under stilladset, eller at uvedkommende ikke skal kunne krave op på stilladset. Men i denne konkrete situation var metoden ikke naturlig. Medarbejderne havde ikke medbragt dæk nok til, at man kunne udføre opgaven ved metoden 1 meter løft. Dette kræver et stort antal dæk, idet man skal bygge en adgang til stilladset op nedefra.

Der var heller ikke nogen adgang til det sted i 6 meters højde, hvor lærlingen stod. Man kan på det foto, som han optog af stilladset den pågældende dag, se, at der hverken er stige eller trapper eller anden adgang til det sted, hvor lærlingen var.

Han spurgte ind til, hvor dækkene befandt sig, og han konstaterede, hvilket materiel de havde med. De to ansatte forklarede, at de ikke var blevet instrueret om opgaven, og at de ikke havde opskydeligt rækværk til rådighed. De havde heller ikke mulighed for 1 meter løft. Han kiggede efter, om de havde udstyr med til at kunne udføre opgaven lovligt. Han tjekkede alt, hvad der var på arbejdsstedet og i arbejdsområdet. Der var ikke dæk til stede. Metoden 1 meter løft kan anvendes, men metoden kræver, at udstyret er til stede.

Lærlingene var ikke blevet instrueret og havde derfor heller ikke fået at vide, hvilken metode de skulle bruge til opgaven. Opgaven kunne udføres lovligt på to måder, men der var ikke materiel til rådighed til hverken den ene eller den anden metode.

Man kan selvfølgelig begå en fejl, men her var der så mange ting, som var forkerte, at det tydede på, at der ikke havde været ført tilsyn. Når arbejdet skal udføres af en lærling, skal der føres effektivt tilsyn.

På forespørgsel forklarede vidnet på ny, at lærlingene fortalte, at de ikke var instrueret om opgaven.

Da han talte med direktør Vidne 1, var Vidne 1 ikke overrasket over, hvor lærlingene befandt sig. Direktør Vidne 1 svarede uden tøven på hans spørgsmål.

Han testede ikke selen. Den var ulovlig at bruge, allerede fordi den ikke var godkendt.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han blev ansat i T A/S i begyndelsen af 2016. Han begyndte stort set samtidig på uddannelsen som stilladsmontør. Han var færdiguddannet i december 2018.

Man lærer om 1 meter løft på uddannelsens grundforløb. Man lærer også, hvordan man skal udføre arbejdet sikkert både med og uden rækværk. Hvis der ikke er almindeligt rækværk, skal man bruge opskydeligt rækværk, og hvis det heller ikke er en mulighed, skal man bruge sele.

Han havde brugt 1 meter løft metoden forud for denne dag. Han var god til det.

Det var meningen, at de skulle ud på den pågældende byggeplads den dag. De var om morgenen blevet instrueret om 1 meter løft. De havde det rigtige materiel med.

Når de er færdige med en opgave, skal de altid melde det. Direktør Vidne 1 skal af hensyn til planlægningen vide, hvor de er. De bliver altid lige briefet igen, når de ringer ind og meddeler, at de skifter opgave.

De havde medbragt montagedæk, som befandt sig i bilen. De plejer at begynde med at tømme bilen, men han kan ikke huske, om de denne dag havde nået at tømme bilen, eller om montagedækkene stadig var i bilen, da tilsynet kom. Det var sent på dagen, og de skulle bare lige gøre klar.

Foreholdt hans placering på det foto, som Arbejdstilsynets repræsentant optog den pågældende dag, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor han var oppe på stilladset. Han skulle ikke have gjort det.

Han havde ikke fået afleveret sin sele til syn og godkendelse. Han havde to seler med. Den anden sele var synet, men det var den ikke-synede, han foreviste.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 30. oktober 2019, side 2, midt på, hvoraf fremgår: Vidnet gentog, at de var blevet instrueret. Vidnet forklarede dog, at de opskydelige rækværk ikke passede til rækværket, hvorfor vidnet brugte et meter løft, så man kunne nedtage stilladset, men vidnet havde ikke det rigtige materiale, dæk/platforme til at stå på med til opgaven i byen B, hvorfor han ikke på lovmæssig måde kunne nedtage stilladset. Vidnet udtalte, at han ikke havde det korrekte udstyr med ud til opgaven i byen B, grundet den stressede situation, tænkte vidnet sig ikke ordentligt om. Vidnet er klar over, at han burde være kørt tilbage til adressen C, hos arbejdsgiveren og hente det rigtige udstyr”, har vidnet forklaret, at han muligvis har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt, at hans forklaringer er modstridende, forklarede vidnet, at det er svært at huske, men han fastholder, at de blev instrueret i metoden 1 meter løft. Han blev nok bare forvirret, da han afgav forklaring til politiet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og af § 37, stk. 1, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, jf. nu bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 (tidligere bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010).

Vidne 3 har forklaret, at de to ansatte lærlinge på stedet oplyste, at de ikke havde modtaget instruktion om den konkrete opgave, og at lærlingene svarede kort og præcist uden tøven. Vidne 3 har endvidere forklaret, at opgaven med nedtagning kan udføres på to lovlige måder, men at der ikke var materiel til rådighed hverken til den ene eller den anden metode. Uanset at direktør Vidne 1 og den ansatte Vidne 2 har afgivet forklaringer, som afviger fra Vidne 3s forklaring, lægger landsretten efter Vidne 3s forklaring til grund, at Vidne 2 ikke var instrueret om, hvordan den pågældende opgave med demontering af stilladsdæk/traller skulle udføres, og at der ikke var materiel til rådighed til nogen af de to måder, hvorpå opgaven lovligt kunne være udført. Landsretten har herved lagt vægt på, at Vidne 3s forklaring fremstår troværdig, og at forklaringen er i overensstemmelse med de oplysninger, som fremgår af den besøgsrapport og de afgørelser, som tilsynet gav anledning til. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at direktør Vidne 1 og Vidne 2s forklaringer fremstår konstruerede, og at navnlig Vidne 2s forklaring er selvmodsigende.

Landsretten finder på denne baggrund, at T A/S ikke har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4 til instruktion og effektivt tilsyn i relation til det i tiltalen beskrevne arbejde. Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at der ikke er grundlag for at fritage T A/S for ansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. § 16. T A/S er herefter skyldig i den rejste tiltale.

Bøden findes passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.

Det tiltalte selskab skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF