Indretning af kontor

Det er vigtigt at indrette arbejdspladsen til det arbejde, der skal udføres. Det gælder, både når man arbejder på kontor, i storrum eller hjemmefra. Få vejledning og gode råd til indretning.

Spørgsmål og svar

For lidt plads på bordet kan give dårlige arbejdsstillinger

Arbejdsfladen ved din computerarbejdsplads skal være tilstrækkelig stor, og det skal være muligt at stille skærm, tastatur, dokumenter og andet tilbehør på din arbejdsplads.

Der skal også være tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at du kan hvile dine hænder og underarme på bordpladen.

Arbejdstilsynets vejledning om indretning af arbejdssteder

Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrum på faste arbejdssteder  

Nej, det kan du ikke, hvis det kun er dig, der bruger det

Borde, der kan indstilles i højden, er tit den mest praktiske løsning, når der er brug for, at du ændrer din arbejdsstilling, så den passer til de opgaver, du skal løse. Hvis det kun er dig, der bruger bordet, kan du dog ikke kræve, at det er et hæve-sænke-bord.

Når flere medarbejdere bruger det samme bord

Vi stiller krav om, at et arbejdsbord kan indstilles, hvis der er skiftende medarbejdere, der bruger det samme bord. Arbejdsbordet skal kunne indstilles til den medarbejder, der arbejder ved bordet.

Læs mere

Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde

Arbejdstilsynets vejledning om arbejdspladsens indretning og inventar  

 

Der skal være så meget plads, at arbejdet kan foregå forsvarligt

I et arbejdsrum skal der være plads til de tekniske hjælpemidler, materialer og det inventar, der findes i arbejdsrummet. Der skal også være plads til det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.

Krav til et arbejdsrum

  • Rummets gulvareal, højde og indhold skal være afpasset efter arbejdets art, så arbejdet kan foregå forsvarligt.
  • Normalt skal et arbejdsrum have en arbejdshøjde på 2,5 meter og minimum være 7 m2.
  • Det vil normalt være tilstrækkeligt, hvis der er 12 m3 luft i arbejdsrummet pr. ansat.

Undtagelser

Arbejdets art kan gøre det nødvendigt med mere end 12 m3 luft pr. ansat. Det samme gælder, hvis andre opholder sig i rummet, som fx klienter eller kunder.

I særlige tilfælde accepterer vi et mindre rumfang pr. ansat. Det gør vi fx, hvis der er mekanisk ventilation i rummet. Vi accepterer dog ikke, at der er mindre end 8 m3 luft pr. ansat.

Teknisk udstyr

Mængden af pc-udstyr i et arbejdsrum bør indgå i en samlet vurdering af, hvor meget plads og luft der skal være i rummet.

Elektronisk udstyr afgiver varme (en pc afgiver mindst ligeså meget varme som en person, der sidder stille) og kan afgive dampe til omgivelserne.

For at løse disse problemer kan I enten gøre rummet større eller øge ventilationen (eller begge dele).

Læs mere

Arbejdstilsynets vejledning om indretning af arbejdssteder

Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrum på faste arbejdssteder