Facadearbejde - plane facadeplader af fibercement med asbest

Når I skal reparere facader o.l. beklædt med plane facadeplader af fibercement eller helt fjerne pladerne, er det vigtigt at undersøge om der er asbest i pladerne., hvis pladerne er monteret før 1990. Følg altid asbestreglerne, hvis I ikke ved, om der er asbest i pladerne.

Ikke støvende arbejde

Hele plane facadeplader af fibercement kan udvendigt i mange tilfælde tages ned uden støvudvikling ved forsigtigt at løsne dem fra underlaget, så de ikke knækker. Det gælder især, når pladerne er opsat med skruer, der kan skrues ud. Stabel pladerne, så de kan transporteres hele til deponi. Asbestplader må ikke genbruges.

Arbejdsområdet skal afgrænses og skiltes med – ”Pas på. Asbestarbejde. Ingen adgang for uvedkommende”.

De beskæftigede skal mindst have egnede filtrerende P2-åndedrætsværn til rådighed.  

Støvende arbejde

Kan det ikke lade sig gøre at tage facadepladerne ned uden, at der udvikles støv, som det er beskrevet ovenfor, skal reglerne for støvende arbejde i bekendtgørelsen om asbest altid overholdes.

Se mere om reglerne i bekendtgørelse om asbest og i At-vejledning om asbest. Yderligere vejledning kan findes i www.asbest-huset.dk