G� til hovedindholdet

Godt tilbage til jobbet efter langvarig sygdom

Det kan give store menneskelige og økonomiske tab på en arbejdsplads, når en medarbejder bliver ramt af en alvorlig arbejdsskade eller sygdom. Derfor skal arbejdspladsen sætte ind i god tid, så medarbejderen får den nødvendige hjælp til både at komme sig og at komme godt tilbage i jobbet.

Tegning af tre mennesker står med brækkede ben og arme

Det kan du gøre som arbejdsgiver

Som arbejdsgiver er det vigtigt, at du holder tæt kontakt med din medarbejder, hvis han eller hun er sygemeldt i længere tid. Det kan forkorte sygeperioden. Her er 3 gode råd til, hvordan du bærer dig ad med at holde god kontakt og hjælper din medarbejder godt tilbage i arbejde.

  1. Den bedste måde at få din medarbejder godt tilbage i jobbet sker ved, at du hurtigt taler med din medarbejder, og at du holder kontakten jævnligt under sygefraværet. Du kan godt ringe et par gange om ugen og høre status, hvis det giver mening for dig og din medarbejder.

  2. Det er en god idé, at du og din medarbejder sammen aftaler, hvornår og hvordan medarbejderen kommer tilbage, når det er muligt.

  3. Det er også en god idé, at du inddrager de andre medarbejdere, når aftalen får betydning for deres arbejde

I denne korte video kan du se, hvordan du holder god kontakt med din sygemeldte medarbejder.

Hjælp din sygemeldte medarbejder godt tilbage med en god plan

En god plan er afgørende, når du skal hjælpe din sygemeldte medarbejder godt tilbage. I denne video kan du se, hvordan du som arbejdsgiver bærer dig. 

Hvad må du spørge om, når du taler med din sygemeldte medarbejder?

Som arbejdsgiver kan du måske være bange for at sige noget forkert, når du taler med din sygemeldte medarbejder. Her kan du læse mere om, hvad du må spørge om.

Hvad må du spørge om

Forslag til 5 gode spørgsmål

Det er nemt at ringe og høre, hvordan det går med din sygemeldte medarbejder. Her er enkle spørgsmål, som kan bruges, når det giver mening for dig og din medarbejder.

  1. Hvordan går det?
  2. Hvornår tror du, du kommer tilbage?
  3. Er der arbejdsopgaver, som vi skal tage os af?
  4. Er der noget, som vi kan hjælpe med?
  5. Hvornår snakker vi sammen igen?

Hvis sygemeldingen skyldes psykisk mistrivsel

Hvis din medarbejder er sygemeldt på grund af psykisk mistrivsel, kan den enkelte have brug for en periode med ro, inden han eller hun er klar til at vende tilbage på jobbet, men det er fortsat vigtigt, at I holder en god kontakt.

Her kan du læse om, hvad du som arbejdsgiver kan gøre og skal være særligt opmærksom på, hvis din medarbejder bliver sygemeldt pga. psykisk mistrivsel.

Hvis sygemeldingen skyldes psykisk mistrivsel

Hvis sygemeldingen skyldes hjernerystelse

Hvis sygemeldingen skyldes hjernerystelse, er der nogle helt særlige forhold, du som arbejdsgiver skal være opmærksom på. Omkring 15 pct. vil opleve længerevarende symptomer. Det gælder for alle med en længerevarende hjernerystelse, at for hurtig opstart og/eller for mange arbejdsopgaver kan forværre symptomerne. Det er derfor vigtigt, at du sammen med din medarbejder lægger en plan for, hvordan din medarbejder kommer godt tilbage til jobbet.

Få 5 gode råd til, hvad du som arbejdsgiver kan gøre

Det kan du gøre som medarbejder

Hvis du som medarbejder er sygemeldt i længere tid, er det vigtigt, at du er ærlig om dine begrænsninger. Det gør, at din leder og kolleger kan hjælpe til med at sikre, at arbejdsopgaverne ikke overstiger dine ressourcer.

Læs mere om hvad du som medarbejder kan gøre for, at du kommer bedst muligt tilbage efter en længere sygemelding.

Det kan du gøre som medarbejder

Læs om, hvordan medarbejdere fra forskellige arbejdspladser er kommet godt tilbage efter en længere sygemelding.

Inspiration: Sygefravær 

Det kan du gøre som kollega

Som kollega til en sygemeldt medarbejder kan man ofte være i tvivl om, hvordan man bedst kan støtte den enkelte. Få gode råd om, hvad du kan gøre som kollega.

Kolleger kan være opsøgende og bekræftende

Inspiration fra andre arbejdspladser

Når du som arbejdsgiver skal hjælpe din sygemeldte medarbejdere tilbage til jobbet, kan det være meget nyttigt og lærerigt at høre om andre virksomheders  erfaringer.

Her kan du finde en lang række konkrete eksempler på, hvad en række små virksomheder har gjort, og om arbejdsgiverens og medarbejdernes erfaringer i den forbindelse.

Inspiration fra andre 

Virksomheders erfaringer med at få medarbejdere godt tilbage

Arbejdstilsynet har fået udarbejdet en rapport med gode råd og konkrete redskaber til, hvordan arbejdsgiveren kan  hjælpe en medarbejder godt tilbage efter en arbejdsskade Rapporten er baseret på en analyse af eksempler fra mindre virksomheders arbejde med at få medarbejdere tilbage i arbejde.

Rapporten har en række hovedanbefalinger til både arbejdsgiveren og den sygemeldte medarbejder:

  1. Tag som leder ansvar for tidlig kontakt til den sygemeldte og indsats
  2. Orienter kollegagruppen tidligt og løbende, så de kan få en støttende funktion
  3. Vis som leder, at du tror på, at din medarbejder komme tilbage og skab tryghed om fremtiden
  4. Engagementet skal gå begge veje, dvs. komme fra både arbejdsgiver og sygemeldt medarbejder
  5. Tal ofte sammen (også om andet end skaden)
  6. Løbende forventningsafstemning er nøglen
  7. Hellere tidlig opstart med få opgaver, end senere opstart med mange opgaver

Læs hele rapporten her 

Hvad siger forskningen?

Hvad siger forskningen om, hvordan virksomhederne kan fastholde personer, som har en arbejdsskade? Det har vi nu en samlet viden om. Professor Ole Mortensen og et team af forskere fra Holbæk Sygehus og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i 2017 gennemført en litteraturoversigt over virksomhedernes indsats for at fastholde personer med arbejdsskader.

Her kan du få et overblik over studiets hovedkonklusioner

Virksomheders indsats for at fastholde medarbejdere – litteraturoversigt

Læs mere

Små virksomheders erfaringer med at få en sygemeldt medarbejdere godt tilbage:

Inspiration: Sygefravær

Hvad siger forskningen? 

Sådan fastholder virksomheder medarbejdere, der har haft en arbejdsskade

Her kan du finde en handlingspakke med gode og enkle redskaber til, hvordan man kommer godt tilbage til jobbet:

Godt tilbage på jobbet

 

Henter PDF