Hviletidsregler kan fraviges på grund af COVID-19

Arbejdsmiljølovens regler om hviletid indeholder en force majeure-bestemmelse, som nu tages i brug i forbindelse med COVID-19 pandemien. (Opdateret)

Hviletidsregler kan fraviges på grund af COVID-19
Ur uden visere - hvilketids reglen kan supenderes under Corona

Dette betyder, at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af COVID-19 pandemien – som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab – kan fravige 11-timers reglen, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter. Det kan også gælde for fx dagligvarelagre, som kommer under pres med levering af fødevarer til butikkerne. Force majeure-perioden for hviletidsreglerne gælder derfor foreløbig frem til og med den 13. april 2020.

Reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af COVID-19 pandemien.

Arbejdstilsynet understreger, at arbejdet – også i en force majeure-situation – skal tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynet oplyser endvidere, at medarbejderne skal have kompensation for de aflyste hvileperioder og fridøgn på et senere tidspunkt eller passende beskyttelse, hvis det rent undtagelsesvis ikke er muligt at kompensere medarbejderne med hvileperioder.

Endelig understreger Arbejdstilsynet, at der er tale om en midlertidig foranstaltning. Force majeure-situationen gælder derfor foreløbig frem til og med den 13. april 2020.

Du kan læse mere om hviletidsreglerne, fravigelser og begrebet ”passende beskyttelse”