Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Vejledende informationsmateriale til private kontorarbejdspladser

I forbindelse med den gradvise genåbningen af samfundet har Arbejdstilsynet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdet et informationsmateriale, der vejleder kontorarbejdspladser i den private sektor i smitteforebyggelse

Corona råd: Bliv hjemme ved sygdom, planlæg arbejdet så medarbejderne kan holde afstand, stil håndsprit eller håndvask til rådighed, minimer kontakt med andre, opprioriter regelmæssig rengøring

Se informationsmaterialet (Printvenlig PDF)

Her beskrives, hvilke konkrete tiltag arbejdsgiveren kan iværksætte i forhold til:

  • Håndtering af sygdom og symptomer, der kan tyde på COVID-19
  • Planlægning af arbejdet, så medarbejderne kan holde afstand
  • At give medarbejderne mulighed for håndvask og brug af håndsprit
  • Minimering af medarbejdernes kontakt med andre
  • Opprioritering af regelmæssig rengøring

Materialet supplerer de retningslinjer, der er lavet for genåbning af private arbejdspladser.

Se retningslinjerne (PDF)

Hvad siger arbejdsmiljøloven?

Der gælder de samme arbejdsmiljøregler for arbejde på kontor som for alle andre jobfunktioner. Det betyder, at arbejdsgiveren løbende skal kortlægge risikoen for, at de ansatte kan blive udsat for påvirkninger, der kan skade deres sikkerhed eller sundhed. Det gælder også i forhold til smitte med coronavirus.

Arbejdsgiveren har derfor pligt til at iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88. Call Centeret kan alle dage i påsken kontaktes fra klokken 10-12.

Henter PDF