AH-tal flytter til Arbejdstilsynets hjemmeside
Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (AH) flytter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til Arbejdstilsynet. Derfor vil man fremover kunne se AH-tallene på Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med tal om tilsyn, arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

AH-tal er data indsamlet fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (AH). AH-tal indsamles hvert andet år og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tidligere gennemført AH-undersøgelser i henholdsvis 2012, 2014, 2016 og 2018.
Resultaterne af undersøgelsen bliver brugt til overvågning, analyser og forskning om arbejdsmiljøet i Danmark. Det er vigtigt, at tallene er visualiseret på en måde, hvor de kan bruges af mange forskellige faggrupper, som har en interesse i arbejdsmiljø. Derfor er der lagt stor vægt på brugervenlighed og visualiseringen af data i den nye løsning.
På grund af covid-19 er indsamlingen af nye AH-tal udsat til 2021.
I november 2020 vil man have mulighed for at dykke ned i data fra undersøgelsen Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats (VAI).
Har du har lyst til at se nærmere på tallene, kan du finde dem her: