Analyse og Metode

Kontoret har ansvaret for analyser og evidensarbejde i Arbejdstilsynet og for aktivt at omsætte denne viden til udvikling af nye indsatser og metoder til at fremme Arbejdstilsynets indsats.

Kontorchef: Jesper Sørensen

Kontoret har fokus på at udvide Arbejdstilsynets viden om, hvad der virker i indsatsen. Det sker bl.a. ved at indsamle viden om effekten af Arbejdstilsynets virkemidler, opbygge ny viden fx gennem kontrollerede forsøg, registerbaserede effektundersøgelser mv. samt i tæt samarbejde med tilsynssystem og resten af AFC at udvikle differentierede indsatser. Kontoret har endvidere ansvaret for Arbejdstilsynets generelle metoder i tilsynsindsatsen.

Kontoret skal igangsætte nye forsøg, hvor nye metoder og tilsynsindsatser afprøves. Kontoret skal ligeledes understøtte forsøg og nye metoder, der er forankret i andre kontorer. Kontoret er centralt for indsamling af viden om vores indsatser og evaluering heraf.

Kontoret bidrager med videndeling om nyeste forskning og resultater fra fx Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Kontoret har ansvaret for måleprogram for overvågning af arbejdsmiljøet i Danmark. Ligesom kontoret indsamler viden om virksomhedernes egenindsats. Kontoret arbejder med at integrere overvågningens data i effektundersøgelser og sammenhængsanalyser.

Kontoret har ansvaret for nedenstående hovedområder og arbejdsopgaver:

  • Løbende analyser og evalueringer af Arbejdstilsynets indsatser og virkemidler
  • Udvikling af nye effektmålinger i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsskade
  • Udvikling af og deling af viden om evidensarbejde på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet
  • Indsamle viden om virksomhedernes egenindsats
  • Løbende samarbejde med analyseenhederne i departementet og STAR om metodeudvikling af analyser og anvendelse af data mv.
  • Udvikle virkemidler og igangsætte forsøg til afprøvning af metoder og virkemidler
  • Grundtilsyn
  • Aftalemodel
  • Udvikling af smileyordning
  • Udvikling af certificeringsordningen herunder undersøgelsesbesøgene
  • Løbende samarbejde med NFA og andre forskningsinstitutioner om deling af viden (Deltagelse i NFAs bestyrelse)
  • Understøtte arbejdet med en national forskningsstrategi
  • Udvikle og gennemføre arbejdsmiljøovervågning til understøttelse af nationale og brancherettede mål i arbejdsmiljøet
  • Sekretariatsbetjene Arbejdsmiljøforskningsfond
  • Løbende drift i forhold til folketingsspørgsmål, ministerbetjening, øvrige spørgsmål