Gå til hovedindholdet

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks IN-5-1. Arbejdsmiljøemne: Støj. Ansvarlig enhed: AFC, SBT. Ikrafttræden: 23. juni 2008. Senest revideret: 1. januar 2020.

1. Emne og baggrund

Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer konsekvent og på samme måde som dine kollegaer i forhold til at give påbud, når du på virksomhederne konstaterer ét eller flere af følgende forhold:

  • Støj over grænseværdien
  • Unødig støj
  • Utilfredsstillende akustiske forhold.

2. Instruks

Der instrueres om følgende:

  1. At du afgiver påbud, hvis du vurderer, at én af støjgrænserne er overskredet og samtidigt giver rådgivningspåbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt
  2. At du afgiver undersøgelsespåbud om måling, hvis der er tvivl om, hvorvidt en grænseværdi er overskredet
  3. At du afgiver påbud om unødig støj, hvis du konstaterer dette
  4. At du afgiver påbud, hvis du vurderer, at de akustiske forhold er utilfredsstillende, og rådgivningspåbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt
  5. At du afgiver påbud om brug af høreværn, hvis du vurderer, at én af grænseværdierne er overskredet, og der ikke bliver brugt høreværn.

2.1 Påbud om grænseværdien

Hvis der på en virksomhed er kraftig støj, og det er åbenlyst både for virksomheden og for dig som tilsynsførende, at støjbelastningsgrænsen på 85 dB(A) og/eller støjimpulsgrænsen på 137 dB(C) er overskredet, kan du give påbud, og målinger kan undlades.

Arbejdstilsynets støjmålere lever ikke op til kravene i støj-målevejledningen. Arbejdstilsynets egne målinger kan derfor kun bruges i pædagogisk øjemed, og altså ikke som bevis for om en grænseværdi er overskredet. Benyt eventuelt til vurdering af støjniveauet, at forstærket tale ikke kan opfattes på 1 meters afstand, hvis støjniveauet er 85 dB(A) eller derover.

Til brug for vurderingen af, om grænseværdierne er overskredet, kan du benytte oplysninger i brugsanvisninger for maskiner, oplysninger i BAR-vejledninger eller data fra internettet om maskiners støjniveau sammenholdt med de aktuelle brugstider. Du skal i vurderingen angive de forhold, der begrunder, at grænseværdien er overskredet.

Du skal også reagere med påbud, hvis der findes støjmålinger, der dokumenterer, at støjbelastningsgrænsen på 85 dB(A) eller grænsen for impulser på 137 dB(C) bliver overskredet. Vær ved gamle målerapporter særligt opmærksom på, om der er foretaget ændringer i virksomheden siden målingerne blev udført. Se eventuelt yderligere i afsnit 2.2 vedrørende kontrol af målerapporter.

Normalt skal du give påbud med frist, men især inden for bygge- og anlægsområdet kan du give strakspåbud, hvis formålet med påbuddet ellers ikke kan opnås, fx hvis byggearbejdet bliver afsluttet inden for kort tid.

Hjemlen for påbud er støjbekendtgørelsens § 11 (bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet).

Du skal samtidig give påbud om at bruge autoriseret rådgiver, hvis der ikke umiddelbart findes tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at nedbringe påvirkningen, jf. rådgivningsbekendtgørelsens § 20 (bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 med senere ændringer om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet), husk dog § 5.

Når du har givet påbud om, at grænseværdien skal overholdes, skal virksomheden som udgangspunkt efterfølgende dokumentere med en måling, at støjen er dæmpet. Hvis virksomheden og Arbejdstilsynet, efter støjdæmpningen er udført, er enige om, at grænseværdien er overholdt, kan målinger undlades.

Hvis der ikke bruges høreværn, skal du give påbud om at bruge høreværn som midlertidig foranstaltning, jf. støjbekendtgørelsens § 12. og om skiltning om brug af høreværn, som beskrevet nedenfor.

2.2 Påbud om måling (undersøgelsespåbud)

Hvis du vurderer, at støjen er kraftig, men er i tvivl om, hvorvidt grænseværdien er overskredet, skal du give undersøgelsespåbud om støjmåling, hvis der ikke allerede findes en måling. Hjemmel for undersøgelsespåbud er arbejdsmiljøloven (AML) § 21. Fristen for at efterkomme et undersøgelsespåbud om støjmåling vil normalt være 1 - 2 måneder.

Du skal kontrollere virksomhedernes målerapporter i forhold til Arbejdstilsynets anbefalinger i bilag 1 i støj-målevejledningen (At-vejledning nr. D.7.4 Måling af støj på arbejdspladsen). Hvis rapporten ikke lever op til anbefalingerne, bør virksomheden rette op på manglerne. Vær opmærksom på at støjmålinger udført med en mobiltelefon-”støj-app” ikke lever op til kvalitetskravene.

Hvis du modtager en tilbagemelding (eventuelt en målerapport), der viser, at støjgrænsen på 85 dB(A) eller 137 dB(C) bliver overskredet, skal du reagere med et påbud om at reducere støjen.

Arbejdstilsynets støjmålere lever ikke op til kravene i støj-målevejledningen, men du kan som led i et tilsynsbesøg af pædagogiske årsager udføre støjmålinger, som en orientering til virksomheden om støjniveauet. Disse målinger kan dog ikke bruges som dokumentation for, at en grænseværdi er overskredet.

2.3 Påbud om unødig støj

Hvis du vurderer, at støjen er unødig, skal du give påbud om, at denne støj skal undgås.

2.3.1 Når der er unødigt støjende maskiner og aktiviteter

Unødig støj fra støjende maskiner eller støjende aktiviteter behøver du ikke at dokumentere ved hjælp af en støjmåling, når du afgiver påbud. Du skal under vurderingen beskrive, hvorfor støjbelastningen er unødig. Det kan fx være en maskine i en industrivirksomhed, der udsender generende støj, men hvor der findes velkendte løsninger til at dæmpe støjen.

2.3.2 Manglende akustisk regulering af produktionslokaler

Du skal give påbud om unødig støj i produktionslokaler, hvis du vurderer, at de akustiske forhold ikke er tilfredsstillende, og anbefalingerne vedrørende produktionslokaler i afsnit 3.5 og 3.6 i akustikvejledningen (At-vejledning nr. A.1.16 om Akustik i arbejdsrum) ikke er overholdt.
Som det fremgår af akustikvejledningen, skal der være tale om relativ kraftig støj for at akustisk regulering anses for et rimeligt middel til støjdæmpning. Der foretages derfor flg. vurderinger af støjen:

  • Hvis der foreligger støjmålinger, og disse viser støjbelastninger på over ca. 80 dB(A), eller lydtrykniveauer på over 80 dB(A) i længere tid på arbejdspladser i nogen afstand fra støjkilderne, vurderes støjen at være høreskadelig/meget generende. Foreligger der ikke støjmålinger, kan du subjektivt vurdere lydniveauet ud fra, at du i en baggrundsstøj på ca. 80 dB(A) med almindelig stemme lige netop kan gennemføre en samtale på 1 meters afstand. Er støjniveauet 85 dB(A) eller derover kan forstærket tale ikke opfattes på 1 meters afstand. Du kan evt. også beskrive konkret med ord, hvordan støjen er meget generende.
  • Du skal også vurdere, om virksomheden ved at følge anbefalingerne i akustikvejledningen reelt vil kunne sænke de ansattes støjeksponering. Hvis der i et dårligt reguleret lokale fx kun er én støjkilde, vil en person på en arbejdsplads placeret tæt ved støjkilden næppe få reduceret støjniveauet med mere end 1 dB(A) ved at regulere akustikken i overensstemmelse med akustikvejledningen, hvorimod man på arbejdspladser på større afstand, fx 5 meter, typisk kan opleve en støjdæmpning på 3-4 dB(A).

Hvis du ud fra ovenstående kriterier vurderer, at støjen er unødig, skal du give påbud om unødig støj jf. støjbekendtgørelsen § 9, stk. 1 (og altså ikke § 9, stk. 2!), og du skal samtidig vejlede om, hvordan støjen kan dæmpes i overensstemmelse med akustikvejledningens anbefalinger. Det skal stå klart for virksomheden at påbuddet også kan efterkommes ved evt. at sænke støjen i lokalet til under 80 dB(A) med andre midler end akustisk regulering, som fx støjdæmpning af maskiner m.v. jf. beskrivelsen ovenfor i afsnit 2.3.1.

Bilag 1 til denne instruks uddyber, hvordan du giver påbud om dæmpning af unødig støj i produktionslokaler i overensstemmelse akustikvejledningen.

Bemærk, at i de særlige tilfælde, hvor der er store krav til kommunikation og koncentration i et produktionslokale (som beskrevet i afsnit 3.6 i At-vejledningen om Akustik i arbejdsrum) vurderes de akustiske forhold - og gives et evt. påbud - som beskrevet nedenfor i afsnit 2.4.

2.4 Påbud om akustiske forhold i daginstitutioner, skoler, kontorer o.l.

De rumakustiske forhold har betydning i lokaler, hvor der er behov for koncentration og kommunikation, som fx ifm kontorarbejde, undervisning og pædagogisk arbejde. I lydhårde rum forvanskes lyd, hvilket gør fx forståelse af tale på blot nogen afstand meget anstrengende.

I Bilag 1 til denne instruks beskrives i afsnit D, hvordan du for de forskellige typer arbejdslokaler giver påbud om akustiske forhold.

2.5 Påbud om brug af høreværn

Hvis der i en virksomhed ikke anvendes høreværn, selvom der er kraftig støj (se fx tommelfingerreglen i afsnit 2.1 om vurdering af støjniveau), skal du give strakspåbud om høreværn efter nedenstående retningslinjer:

  1. Der skal gives strakspåbud om høreværn, hvis der foreligger støjmålinger, som dokumenterer overskridelse af en af grænseværdierne på 85 dB(A) og/eller 137 dB(C) - eller det på anden vis er åbenlyst for både virksomhed og dig som tilsynsførende, at støjgrænserne er overskredet. Hjemmel for strakspåbud om brug af høreværn er støjbekendtgørelsens § 12, stk. 2.
  1. Påbud om at anvende høreværn kan også gives uden der foreligger støjmålinger, hvis en samlet vurderíng viser, at støjbelastningen overskrider 85 (dB(A) og/eller spidsværdierne af impulser overskrider 137 dB(C). Noter i så fald i påbuddet, at virksomheden ikke har foretaget støjmålinger i forhold til det konkrete arbejde.

 Du skal i vurderingen angive alle de forhold, der bidrager til begrundelsen for, at grænseværdien er overskredet. Ved anvendelsen af maskiner herunder brug af håndværktøjer skal støjniveauet sammenholdes med de aktuelle brugstider. I den samlede vurdering vil følgende typisk kunne indgå i vurdering af støjniveauet:

  • oplysningerne i brugsanvisninger til maskiner (se dog særlig rubrik),
  • oplysninger i BFA-vejledninger m.v.,
  • data fra internettet om maskiners støjniveau

 Også hvor der ikke foreligger støjmålinger, og hvor overskridelsen af grænseværdien hviler på en samlet, konkret vurdering, er hjemmelen for strakspåbud om brug af høreværn støjbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Særlige forhold ved brug af data for håndværktøj

Ved anvendelse af slående og skærende håndmaskiner er den væsentligste støjkilde den støj, der frembringes ved bearbejdningen af arbejdsemnet. I forhold til sådanne håndmaskiner gør der sig det særlige gældende, at det støjniveau, der er oplyst i brugsanvisningerne – helt i overensstemmelse med målestandarderne – oftest kun oplyser om den støj, som maskinen afgiver i sig selv. For slående og skærende håndværktøjer kan AT’s konkrete vurdering af støjniveauet suppleres med tilgængelige generelle støjoplysninger i fx BFA-vejledninger (se bilag 2), der oplyser om den støj, som operatøren af håndmaskinen reelt udsættes for ved bearbejdningen af arbejdsemnet. BFA-vejledningerne vil som oftest oplyse om et interval for støjen og fx oplyse om, at støjniveauet ved brug af en stor mejselhammer til hugning af asfaltbelægning typisk er på 98 til 100 dB(A) - dette interval for støjen gengives i påbuddet.

I de tilfælde, hvor strakspåbud om brug af høreværn er begrundet i overskridelse af støjgrænsen for spidsværdier på 137 dB(C), er strakspåbuddet med ”betydelig fare”. Strakspåbud begrundet i overskridelse af grænseværdien for daglig støjbelastning på 85 dB(A) er uden ”betydelig fare”.  

Hvor det er relevant, kan du samtidig give påbud om, at der skal være skiltning, der fortæller, hvor der skal bruges høreværn. Hjemmel for påbud om skiltning er bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler § 9 (bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 med senere ændringer).

2.6 Frister for at efterkomme påbud

Frister for at efterkomme påbud om grænseværdier, unødig støj eller akustiske forhold afhænger af, hvor omfattende de støjdæmpende foranstaltninger er. Det er vigtigt, at virksomheden bliver hørt i forbindelse med fastsættelse af fristerne for at sikre, at de er realistiske. I enkeltstående tilfælde hvor fx omkostningerne er store, eller hvor der ikke umiddelbart findes løsninger, kan du afgive påbud med lang frist, fx et par år.

2.7 Virksomhedens tilbagemelding

Hvis virksomheden melder tilbage, at den ikke kan efterkomme påbuddet, skal du foretage en vurdering heraf. Når du skal vurdere, om påbuddet skal fastholdes eller eventuelt frafaldes, skal det indgå, om fx eksterne rådgivere har været involveret, og om tekniske og administrative midler har været prøvet. Hvis du fastholder påbuddet, skal Arbejdstilsynet tage stilling til, om der skal indstilles til retslig tiltale.



Henter PDF